torsdag den 14. februar 2013

Institutionsføljetonen - afsnit 349

Nå, men så var det jo, at vi sagde, at vi var nogen, der havde meldt Varanen ud af vuggestuen i Den Nye Institution. Og meldt ham ind i en anden, der ligger lige ved siden af. Som han kan begynde i midt i marts, fordi Den Nye Institution er så søde at lade som om, de ikke har 2 måneders opsigelse til udgangen af en måned og i stedet bare siger 1 måned til den 15. i en måned. (Jeg vænner mig aldrig til, at der åbenbart bare altid er pladser, nærmest uanset hvilken institution man henvender sig til  - det er åbenbart fordelen ved at bo i en kommune fyldt med gamlinge).

Er vi hysteriske? Sikkert. Var det sjovt at fortælle den konstituerede leder, at vi ville melde Varanen ud, men at vi i øvrigt "er helt vildt glade for bønehavedelen"? Nej. Føles det rigtigt i maven? Helt klart.

Så det er så det, der sker. Er personligt ikke så pjattet med, at Varanen skal opleve endnu et skift på så kort tid, men jeg kan simpelthen ikke blive ved med at aflevere min søn i en vuggestue, der er konstant underbemandet på grund af sygdom (i går var der syv syge!), og hvor det er reglen mere end undtagelsen, at der ikke er nogen 'rigtige' pædagoger til stede på stuen. Hvis der da er nogen overhovedet. Jeg kan heller ikke blive ved med at aflevere ham på en stue, hvor døren aldrig bliver lukket, så børnene kan få ro, til trods for at stuen støder lige op til et gennemgangsareal, og der er støj konstant. Eller en stue, hvor - formentlig den sløje personalesituation taget i betragtning - standardsvaret altid er "vi har bare leget inde", når man spørger, hvad de har lavet. Ikke, at jeg vil have, at de skal følge læreplaner slavisk, men hvis Varanen alligevel bare krabber rundt og leger på gulvet, så kan han jo ligeså godt bare gøre det derhjemme, når jeg arbejder. Og sådan kunne man spare 4000 bobs i en ruf.

Jeg ved godt, at vi er røget ind i Den Nye Institution på en utaknemmelig årstid, og Sneen, Der Aldrig Smelter ligger tyst over forstaden og sender pædagoger folk til tælling som aldrig før. Det er unfair odds, og det kan jo også meget vel være, at alting bliver fryd og gammen, så snart der kommer plusgrader. Men det kan også godt være, at det ikke gør. Og ærligt talt har jeg ikke lyst til at satse på det, når der er plads til Varanen i ét styk fantastisk nabo-institution lige nu. Hvor de har mange, uddannede pædagoger til ikke så mange børn. Hvor de har læreplaner og lukkede døre. Og i øvrigt kører skæld-ud-fri-pædagogik.

Da Den Nye Institution er integreret (Den Endnu Nyere Institution er 'bare' en vuggestue) er Øglen er naturligvis også ramt af de syv syge medarbejdere. Men selv om hun självklart også har brug for både opsyn (seriøst - det er ikke bare mig, der er hys, vel? Der SKAL sgu da være opsyn?!) og pædagogiske principper, har hun også brug for sociale relationer til børnene, og dem er hun i fuld gang med at opbygge. Desuden er hun lidt en tryghedsfrans, så jeg er overbevist om, at hun om nogen nok selv skal kræve den voksenkontakt, hun finder behov for. Det kan Varanen, qua hans unge alder, jo desværre ikke.

Jeg ved ikke, om vi vitterligt er hysteriske. Om vi forhaster os. Eller om det simpelthen er et udslag af, at en integreret institution bare alligevel ikke lige var the shizzle for i hvert fald Varanens forældre. Jeg finder jo nok heller aldrig ud af det nu, men jeg finder forhåbentlig ud af, at vi har gjort det rigtige ved at flytte vores lille purk. Eftersom det ikke lige kan komme på tale at flytte ham igen-igen ...

Og nåh ja. Glædelig Valentine's dag. Og tillykke til HDD og jeg, der har været kjærester i seks år. 6 år, Niller! Så ved man et og andet!

24 kommentarer:

  1. Når mavefornemmelsen er god, kan alt det andet være lige meget! Blev der sagt.

    Og tillykke med de 6 år. Det var ikke så lidt endda. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tillykke og for opbakning til vuggestuebeslutning. Og nej - 6 år er slet ikke så lidt endda :-)

      Slet
  2. Kender det godt......det der mavehalløj og et barn man synes bliver overladt til "parkeringsvagter", det eneste der mangler er en parkeringsbøde i panden på ham når man henter.

    I kender jeres barn, OG DET SKAL DER HANDLES PÅ;-)

    Er selv pædagog og har haft mange kampe med kollegaer om det der med bare at "lege inde" Nogle gange ER det dovenskab.....(SORRY...gamle kollegaer).......

    Held og lykke til den lille familie....alle i den vil jo lide under hvis nogen i den mistrives.

    Happy valentinsdag HJERTER sendes

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre fra en pædagog, at det ikke er helt normal praksis, det Den Nye Institution har gang i. Jeg er i hvert fald træt af det, og nu glæder jeg mig bare, til Varanen kan begynde inde ved siden af i trygge pædagog-arme og med en enkelt aktivitet i ny og næ.
      Kh

      Slet
  3. Mavefornemmelse ja tak. Den er vigtig! Følger fuldstændig din tanke... Og HADER svaret 'vi har bare leget inde'! Arhmen altså - hvor langt væk er udenfor derude i Forstaden med Gamlingerne?! Jeg bliver mopset når min lillemus ikke har været udenfor. Og det samme gør hun og det gjorde hun også, da hun gik i vuggeren og ikke var så stærk på benene. Du har truffet det rigtige valg. Det er jeg sikker på. Sådan!

    SvarSlet
    Svar
    1. Varanen går jo stadig ikke sådan rigtigt (dovenfrans), så han er ikke topvild med at være ude i snevejret. Så jeg synes ikke nødvendigvis, at de skal være ude med de helt små hele tiden. Men engang imellem ville være fint. Og ellers måtte de jo gerne LAVE et eller andet med dem indenfor og ikke bare lade dem krabbe formålsløst rundt hele dagen. Det gør han rigeligt herhjemme, ham Varanen :-)
      Heldigvis er børnehavedelen rigtig god til at bruge udendørsfaciliteterne, så Øglen er nærmest mere ude, end hun var i den gamle børnehave (og det var en del). Men vuggestuedelen... Suk, altså.

      Slet
  4. Kan man ikke kun gøre det, der føles rigtigt? Det tror jeg. Lykke til med de 6 år. Det er alligevel et stykke tid. Vi rammer 4 når Bean bliver 1...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tillykke. Og tillykke til jer på forhånd. I har da alligevel også nået lidt på de 4 år :-)

      Slet
  5. Mavefornemmelsen taler oftest sandt. Nogle gange er vi så bange for at virke hysteriske på vores børns vegne, at vi handler for sent. Jeg synes det er sejt I rykker Varanen og træffer beslutningen:-) Tillykke med de 6 år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opbakning og tillykke. Har tænkt en del over, om vi virker komplet hysteriske, men er heldigvis nået frem til, at jeg er bedøvende ligeglad. Vi er vist særlingene herude i Forstaden i forvejen. Vi GÅR fx ned og handler engang imellem. Og der står "Christiania" på vores kassecykel (fordi den er en Christianiacykel. Ikke fordi vi er hardcore tilhængere af staden). Så vi kan ligeså godt slå vores identitet som underlige fast først som sidst ;-)

      Slet
  6. Det er SÅ godt, at I handler på jeres mavefornemmelse og reagerer på det I ser og oplever :-) men æv alligevel, at det ikke lige viste sig at være som I troede.. Jeg håber historien ender lykkeligt med en glad vuggestuedreng og et par forældre, der kan være trygge når han afleveres :-)
    I Livas institution er de ude - med mindre der er storm eller lign - hver dag. Det er sket et fåtal af gange, at de har været indendørs hele dagen og så har de til gengæld været i gymnastiksalen og brænde krudt af. Bevægelse og udendørsliv, det kan vi lide ;-)

    Og tillykke med de 6 års kærlighed :-) Ham den dejligste og jeg har været gift(!) i 6 år og skal fejre det en smule forsinket i aften :-) Det er vildt så hurtigt tiden går og hvor hurtigt der sker en masse - pludselig har man børn, hus og smilerynker ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bevægelse og udendørsliv - dét kan vi nemlig lide. Som jeg også har skrevet højere oppe, så mener jeg ikke, man skal være ude for enhver pris, og der skal også være plads til, at man er inde og bare slapper af engang imellem. Men når det hører til de absolutte sjældenheder, at de overhovedet laver noget som helst (ellers er de i hvert fald ret dårlige til at kommunikere det), så bliver jeg bare skeptisk. For nu at sige det pænt.

      Tillykke med jeres 6 års bryllupsdag også. Det ER nemlig vildt, hvor hurtigt tiden går. Og når man ser på, hvad man har nået i de år, kan man godt blive helt forpustet :-)

      Slet
  7. Det lyder altså også mere som et opbevaringssted end et pædagogisk sted med udviklingspotentiale for små reptiler.

    ISÆR hvis I har gjort opmærksom på det, som I jo har. Så jeg synes, at det er det rigtige. Både at Øglen bliver og at Varanen flytter. Det er jo for sevan og lige inde ved siden af, så det skal nok gå.

    6 år. Skal I så snart giftes eller hva?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig. 'Opbevaring' er også det ord, der har slået mig oftere og oftere på det sidste. Jeg ved godt, at vi ikke kan give Varanen præcis samme start på tilværelsen, som Øglen fik (i vuggestueregi, altså), men når det, Varanen går i, adskiller sig på ALLE måder (på den dårlige måde), så synes jeg på en eller anden måde, at det er vildt uretfærdigt (for ikke at tale om utilfredsstillende). Så af sted med ham over i en ny vuggestue, der både virker kompetent, varm og hyggelig.

      Det der med at blive gift, det må du tale med HDD om. Han virker aldeles uinteresseret. Det kommer der ud af at have en far, der har været gift 4 gange, tror jeg :-)

      Slet
  8. Jeg hepper også på mavefornemmelsen. Og det siger jeg, fordi vi også har truffet valget om at skifte vuggestue fra 1. marts;) Det spiller bare ikke rigtigt det der med larm og vuggestuebørn - det nægter jeg at tro på.

    Så al mulig held og lykke til Varanen. Er sikker på, han nok skal klare den:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - I er også medlem af skifte-klanen. Og kommer til at være 14 dage foran os. Vil følge med i spænding, hvordan det går hos jer. Hvor længe har Mini så gået i den første vuggestue?

      Slet
  9. Det lyder helt rigtigt at flytte ham. Hold da op, hvor ville jeg være ked af, hvis der ikke var personale?, aktiviteter og ro i staruttens vugger.

    Jeg håber, at det bliver rigtig godt det nye sted og superfedt, at det ligger lige ved siden af.

    Og tillykke med dagen i øvrigt. I har godt nok været effektive med to børn og to forstadseventyr på så kort tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Arj, men det er simpelthen også så mærkeligt, det der med, at der nærmest ikke er noget personale. Og vildt utilfredsstillende for det lidt personale, der er der, kunne jeg forestille mig.

      Og ja, vi synes også, vi har været effektive. Men NU gider vi heller ikke lave mere foreløbig. Hverken børn eller flere forstadseventyr :-)

      Slet
  10. Hvis Jeres mavefornemmelse siger at det er sådan I gør så er det rigtigt. Jeg glemmer aldrig engang jeg skulle hente min datter i en afdeling af hendes børnehave hun ikke normalt var i. Og jeg bliver mødt af 0 ansatte indenfor, selvom der var sovebørn, og man kan høre at der absolut ikke bliver sovet og jeg åbner døren ind til soverummet og der jord og potteplanter rundt i hele rummet, incl. dyner, børn, tøj, ja alt var der jord i og på. Reaktionen fra en pædagog udenfor var så godt som ligegyldig. Der var jeg glad for hun snart skulle stoppe for at komme i skole.

    SvarSlet
    Svar
    1. Urgh, det lyder da bare på INGEN måde rart. Man skal være tryg ved at aflevere sine børn i daginstitutionen, ellers kan man jo sidde og være urolig hele dagen. Og det duer simpelthen ikke.

      Slet
  11. Jeg tror på mavefornemnelser og således har begge mine drenge skiftet børnehave undervejs. Det var det rigtige valg. Det bliver det også for jer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mavefornemmelser er til for at blive fulgt. Det er jeg sikker på. Og ja, jeg ved godt, at du er en af de seje, der har ladet dine unger skifte. Helt klart også med til at slå fast hos mig, at det jo sagtens kan lade sig gøre uden at tilføre ungerne varige mén. Tværtimod.

      Slet
  12. Jamen for pokker - der sker ting og sager deroppe i forstaden. Jeg håber virkelig det falder i hak - der går mange udmarvende spekulationer bag det I har gjort. Kender det kun alt for godt - og er SÅ lettet over at vi nu er i havn med perfekteste perfekte børnehave (må jeg også gå der?), og perfekteste perfekte (omend latterligt dyre privat-)skole. Så de spekulationer er slut - men åh hvor jeg husker dem!

    Og vi har endnu ikke hentet ovnen. Nu må vi se om vi (sløve pader) nogensinde får det gjort. Det var bare så sødt af dig - men dte er ikke helt sikkert vi får gjort noget ved det. Er faktisk blevet en ørn i en gryde - men savner nu at bage boller. En af de få huslige ting jeg elsker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der sker ting og sager. Lige lovlig meget drama på én vinter, synes jeg, men nu håber vi, at der snart kommer ro på.

      Pyt med ovnen. Den ryger med til storskrald, når de kommer og henter om et par dage. Og som jeg har skrevet til dig ovre hos dig selv, så ER den jo heller ikke ligefrem cremen af cremen inden for hårde hvidevarer. Så tryl du bare videre i gryderne :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...