onsdag den 6. februar 2013

Noget om (lad)cykler

Det sner her i Forstaden. Eller - lige nu gør det ikke, men det gjorde det i nat. Og meget af dagen i dag. Så meget, at der var rigeligt til at lave en snemand (eller 10). Hvilket var meget heldigt, for så kunne jeg og Øglen hygge os med det, eftersom hun har været hjemme pga. øjenbetændelse. Som i parantes bemærket ikke generer hende - siger hun - og som hun er i behandling for, men der var vist nogen, der trængte til en hjemmedag...

Men der var så meget sne i morges, at den ellers relativt terrængående ladcykel måtte opgive ævred flere steder (eller også var det mine lårmuskler), da jeg skulle fragte Varanen i vuggestue, så jeg måtte stå af og gå. Og så var det, at jeg kom i tanker om, at jeg - ud over en ny kaleche til dyret - godt kunne bruge et eller andet sne-udstyr til ladcyklen. Pigdæk, elmotor, opvarmet lad eller bare nogle snekæder.

Så meget sne var der i Forstaden i morges. Så vi skulle skovle. Igen. Øglen hjalp, det kære væsen

Snemanden. Som fik lov at stå i rundt regnet et kvarter, før Øglen hakkede ham i stumper og stykker med en orange børnerive. Nu er der kun snesmulder tilbage ...


Da jeg er i den situation, at nogle flinke cykel-typer gerne ville have mig til at skrive et par ord om dem og deres webshop, tænkte jeg, at DE måske havde den hellige gral ang. udstyr til ladcyklen. Men nej. De har faktisk slet ikke ladcykler, så jeg. Dammit.

Men så har de til gengæld alt muligt andet. Som pudsigt nok har noget med cykler at gøre. Og jeg skal da ikke sige mig fri fra lige pludselig at blive fristet til at kassere Batavussen ude i indkørslen med noget nyere og temmelig meget mere fancy. Men eftersom jeg ikke er fancy, så kan det jo alligevel ikke betale sig. (Hell, jeg er sådan en, der er begyndt at tage en mulepose med, når jeg en sjælden gang er så heldig at få lov til at cykle i Netto alene. En MULEPOSE! Fra en velgørende organisation, oven i købet). Og det er alligevel temmelig begrænset, hvor tit jeg bruger min almindelige cykel, nu vi er flyttet til Forstaden (se forrige parantes). Så fancy mor-cykel er ude.

Til gengæld har de en ret så fin løbecykel. Som er på tilbud lige nu. Og så pyt med, at de kalder den et Løbehjul. Jeg er bare temmelig pernitten med ord. De har også nogle fine cykelanhængere, jeg godt gad gramse lidt på. Selv om jeg har været ned ad Anhænger-vejen og svoret, at dén skulle vi aldrig tilbage til. Alligevel synes jeg naivt?, at det der med, at man kan bruge den som klapvogn og måske endda løbevogn er vældig smart. Også selv om jeg ikke har været ude at løbe i over en måned, og Forstaden er så kuperet som ... som ... som noget meget kuperet. Og nu har vi endda en våd garage, den kan stå og hygge sig i, i modsætning til tidligere, hvor en perfid bestyrelse i dén grad skulle stryges med hårene, hvis man overskred den allernådigst fastsatte barnetransport-kvota på ÉT STK. i barnevognsrummet. Som i øvrigt ellers kun blev brugt til grimme cykler, der lige så godt kunne stå i det der-til ind-ret-te-de cy-kel-sta-tiv ude på gaden. Hvis man altså spurgte mig. Men det gjorde man ikke. Bitter? Moi?

Nå. Cykelanhænger. Også ude. Men så et nyt barnesæde til Batavussen, da? Dét ville faktisk ikke være tosset. Jeg ved godt, at BoBike skulle lave såeh gode barnesæder (og det er da også derfor, vi har et), men jeg synes faktisk, at de er lidt crappy. Så jeg vil have et nyt. Har jeg bestemt. Må lige se, om HDD er med på den. Han vil nok mene, at jeg bruger min cykel forsvindende lidt (se ovenfor), og at behovet for et barnesæde således er virkelig småt. Og det kan han på sin vis have ret i. Især fordi vi har ladcyklen, jo. Men den er kold og skimlet og dårlig til sne. Og det bliver tilsyneladende a l d r i g forår. Såeh...

Aaaanyhow. Tag et kig på bikester, hvis I (også) står og mangler (eller tror, I gør) noget cykelrelateret. Der er mange fine sager.

Og nu. Arbejde. Man kommer pænt meget bagud af at have en øjenbetændt lille Øgle rendende rundt hele dagen ...

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

6 kommentarer:

  1. Så så man lige mig blive skide glad over sponsoreret cykelindlæg. Havde lige håbet at du havde fået en ekstra ladcykel til at kaste i grams (til min Forstad). Så jeg kunne vinde noget at transporter mit yngel i.

    Ps. Flot snemand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry to disappoint. Gad ellers herregodt lige at kunne lave en listig give away med ladcykel som præmie, men så tror jeg lige, at jeg mangler et par hundrede (tusinde) faste læsere. Kan du skaffe mig det, så kan jeg prøve at kontakte Nihola. Men ellers er jeg bange for, at den idé er død, allerede før den er kommet rigtigt i gang :-)

      PS. Tak.

      Slet
  2. Hej Øglemor,
    det her har overhovedet intet som helst med cykler at gøre. Jeg googlede "mandelmel" og "Tyskland" og er så landet hos dig. Hvor syd for grænsen er det, at man shopper bageingredienser til ingen penge?
    :-) Anitta

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anitta. Hmm... det er efterhånden længe siden, jeg købte mandelmelet i Tyskland, så det der med at huske præcis, hvor det var, det kniber det lidt med. Men det var i Förde Park i et eller andet supermarked.

      ... hm, og efter en hurtig googling ser det ud til, at det var i "real"-supermarkedet. Så det er et godt sted at starte. Ellers tror jeg dog, at mandelmel kan fås selv i grænsekiosker som Fleggaard. Men du må ikke hænge mig op på det. God jagt! :-)

      Slet
  3. Jeg har en tudse-gammel (orange) Batavus city bike. den ryger aldrig ud! Jeg har haft den siden 1999 og den har gennemgået 2 børn (med Bobike) og 8 km hver vej på arbejde i så mange år.
    Så nu sparer jeg op til en ny model. De holder altså ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Arj, men du har ret. Batavus holder. Og jeg er faktisk også rigtig glad for min, som slet ikke er så gammel endda. Sidestillet med nye, smarte fixie-bikes og andet fancy (og sikkert også mindre stabilt), er den bare ikke så sexet.
      Og ang. Bobike, så kan det da godt være, at det bare er mig, der gør noget forkert. Men jeg er VIRKElig ikke gode venner med den :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...