torsdag den 14. marts 2013

Helt ærligt

For et par uger siden var jeg på besøg hos reptilernes (Tr)oldemor. Hun bor på Frederiksberg, og ud over at det er dejligt at have en anledning til at komme til Kbh fra tid til anden, er det også altid hyggeligt at besøge hende.

Jeg har vist skrevet om hende før, men jeg er for doven til at lede efter indlægget, så hvis den meget dedikerede læser oplever nogle gentagelser, beklager jeg meget.

Troldemor er lidt af en personlighed. Hun er en meget spændende dame, der har haft et vældig spændende liv, så der er ikke noget kedeligt over at aflægge hende et visit. Tværtimod.

I en alder af 84 skranter kroppen lidt, men pæren er stadig knivskarp. Og tungen med. Hun er mester i subtile svinere - faktisk er hun så god til dem, at der nogle gange går temmelig lang tid, før man fanger, at hun lige fornærmede en på det groveste. Hun er dog også ganske glimrende til helt almindelige (og ganske eksplicitte) svinere, men jeg er ret overbevist om, at hun ikke fornærmer en med vilje - hun er bare ærlig. Som i hudløst ærlig. Og det er faktisk ikke så tit, man støder på det, nu jeg tænker over det. Hvilket i grunden er rart nok - en verden kun befolket af Troldemødre ville måske være lige i overkanten for mit diplomatiske sind.

Til frokost hos Troldemor

Noget af det, jeg husker om Troldemor fra min barndom (ud over, at hun gav mig en bog om giftslanger i julegave, da jeg var 5, som var lige dele fantastisk og mareridtsfremkaldende), er, at hun engang var på besøg, og jeg ville vise hende mit nye værelse. Hun var der ikke så tit (lang historie), så når hun kom, skulle hun jo have den store tour, når det gjaldt nye ting på børneværelset. Jeg var vist omkring 11-12 år, og en af mine kæreste skatte var en eller anden MUM-deodorant, der duftede af ferskner og andet sødt. Jeg var vild med den - følte mig jo ret stor, når jeg sådan havde en deodorant med duft - så den skulle Troldemor også se. Og dufte til. Den positive reaktion udeblev dog totalt og i stedet indtrådte et: "Den lugter jo skrækkeligt, A. SKRÆKKELIGT! Pyyyyh-ha, NEJ, den er fæl!"

Altså. Det havde hun jo nok fuldstændig ret i. Men mit 11-12-årige jeg syntes måske, hun var LIGE ærlig nok. Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan jeg reagerede, men kender jeg mit barnlige jeg ret, blev jeg formentlig ret ked af det.

Jeg er ikke 11-12 år mere (og bruger heller ikke længere parfume, der dufter af dessert), og med tiden har jeg vænnet mig til Troldemors ærlighed. Ja, jeg forventer den ligefrem. Og giver oven i købet igen fra tid til anden.

Da jeg besøgte hende for nylig, havde jeg en mørkeblå kjole på tilsat et par karryfarvede strømpebukser og mørkeblå sneakers. (Man skulle nok have set det - det var faktisk meget pænt). Jeg ringede på hos Troldemor og blev modtaget i døren til hendes smukke hjem, fik et knus og blev så på det nærmeste holdt ud i strakt arm med et inkvisitorisk "Hvad er det, du har på benene?"

Nåede dårligt nok at sige "et par strømper", før Troldemor holdt begge hænder op foran munden, mens hun himlede "GUUUUUUUUD, hvor er det en forfærdelig farve! NejnejNEJ, hvor er de grimme - jeg tror nærmest, jeg får kvalme!" og nærmest døde lidt af grin (og gru) henne ved entrédøren. Og da hun opdagede mine sneakers, så hun decideret forfærdet ud og spurgte, hvad jeg plejer at have på, når jeg skal ud "for det er da vel forhåbentlig ikke de sko dér?! De er MEGET grimme, A!".

I de to timer, jeg var der, blev der talt en del om mine strømper. Uden jeg selv sagde ret meget andet, end at de faktisk var ved at gå i stykker, og når de gjorde det, ville jeg gemme dem og lave små gaver af dem, som jeg ville sende til hende med posten. Hårbånd, armvarmere og the likes. Og Troldemor sagde så et eller andet i stil med, at hun hellere ville have miltbrand. Og så fremdeles. (Vi talte altså også om andet end mine strømper. Bare rolig. Der er intet som at dissekere forskellige forfatteres skrivestil, bitche over degenereringen af det danske sprog, diskutere hvorvidt Troldemor har brug for en fladskærm - og så selvfølgelig indtage den kantarelsuppe, hun havde lavet til frokost. Som, meget a propos var nøjagtig samme farve som mine strømper. Jeg siger det bare!).

Ny bluse. Som altså ER karryfarvet, selv om det er lidt svært at se på billede
 
Skæbnen ville det så således, at strømperne gik i stykker samme aften (og nej, jeg har ikke gemt dem), hvilket ærgrer mig temmelig meget. Dels fordi jeg faktisk godt kunne lide dem, dels fordi jeg havde planer om at gøre dem til mine Besøg Troldemor-strømper. Så jeg har tænkt lidt over, hvad jeg SÅ kan tage på, når jeg skal se hende igen.

I dag fandt jeg svaret i form af meget fin udsalgsbluse i - tadaaaah - karryfarvet. Den er pæn (ja, for jeg synes jo rent faktisk godt om farven), den var billig - og så kan den bruges til at genere Troldemor med. For hun er i grunden ret sjov, når hun er ærlig. Måske jeg faktisk skal gå tilbage til butikken i morgen og se, om der ikke er en bluse magen til i hendes størrelse ...

4 kommentarer:

  1. Åh ja, at kunne besøge sin mormor / farmor! Det savner jeg :-) Nyd det nu, så længe du kan.

    SvarSlet
  2. Altså da jeg så billedet på Insta, blev jeg straks drønmisundelig på dine smarte looks! Så Troldemor må altså lige få læst sig et modeblad..

    Jeg syne,s at Troldemor lyder herlig! Og hvde selv en mormor som ind i mellem også var lidt for ærlig..

    Men hvorfor spiser i altid i sofaen hos Troldemor?

    SvarSlet
  3. Fed humor hun har, den kvinde:-)!!! Har ikke grinet saa godt i lang tid, som lige nu efter at have laest din post:-)))Elsker mennesker uden det der Jantelovs-filter, som de fleste gaar rundt med hele livet.....

    SvarSlet
  4. Øj, hvor jeg savner min farmor, når jeg læser sådan noget. Hun var også en skarp dame, der forstod at rette subtile svinere mod stort set alle - men jeg mindes nu ikke, at hun nogensinde var helt ærlig/kritisk omkring modeluner etc. mod mig eller søsterlil.
    Bedsteforældre er fantastiske. Jeg håber sådan at Bean også kommer til at knuselske sine sådan som jeg gjorde med farmor.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...