tirsdag den 2. april 2013

Farvel ferie

Kan I huske dengang, påskeferien bare var den længste ferie evah?! Fridage i hobetal, der bare strakte sig ud i uendeligheden, hvor man kunne nå at lave alt det, man ikke har tid til i hverdagen. Og mere til?

Det var så dengang, man ikke havde børn. For jeg skal da lige hilse og sige, at 10 dage (ti dage, mand - det lyder faktisk af meget) ikke føles som ret meget mere end 10 minutter, når ligningen pludselig indeholder to reptiler. Og selv om jeg med min fornuft godt ved, at vi har haft fri i Rigtig Mange Dage, så føles det faktisk ikke som mere end et par dage siden, jeg var ved at køre Varanen ind i Den Nye Vuggestue. Og nu starter vi så forfra. Great (!)

Men okay. Vi har faktisk nået en del. Øglen har været i teateret med Farmor og set Hr. Skæg. Vi var i ZOO mandag (sammen med en trillion andre. Særdeles dumt at tage i ZOO a) midt på dagen, b) i påskeferien, c) når solen skinner, d) så kort tid efter Den Arktiske Ring er åbnet), og tirsdag kørte vi vestover til påskeferie hos Mårmor og Mårfar. Nogle husker måske indlægget fra sidste påskeferie, der kan have indeholdt en vis portion indebrændthed over konceptet Ferie Med Børn, men denne gang var det faktisk væsentligt mere afslappende. Måske fordi der 'kun' var to børn denne gang. Eller fordi reptilerne er blevet ældre? Eller fordi Venus var i det syvende hus og uden for kollisionskurs med Mars? Beats me, men faktum er, at det var tilnærmelsesvis afslappende. Hvilket i høj grad selvfølgelig også skyldtes Mårmor og Mårfars velvillighed til at tage over og kigge efter reptilerne, samt Varanens tilbøjelighed til at tage virkelig lange middagslure. Det endte rent faktisk med, at jeg fik arbejdet en del, og selv om det naturligvis ikke er det, ferien skal gå ud på, var det nu meget rart alligevel, eftersom jeg havde et ret stort efterslæb fra sidste uges indkøringshalløj.

Gøgler-Varanen

Men til trods for tilnærmelsesvis afslappethed, så var jeg alligevel så træt om aftenen, at jeg ikke engang orkede at drikke kaffe. Så er den gal! Nok engang må jeg nære næsegrus beundring for enlige mødre, der praktiserer det der med at være alene med børnene ikke bare tre dage i en påskeferie, men mere eller mindre hver eneste dag!

I virkeligheden lavede vi ingenting, jeg kunne blive træt af. Forlod kun huset og varmen foran pejsen, når reptilerne skulle ud og lege, og/eller Varanen skulle trilles i søvn i barnevognen. Vi spiste store mængder slik og chokolade, lagde puslespil, malede papir-påskeæg, så Ramasjang, læste bøger - og så trimmede jeg Varanen. Der er blevet så stor og - på bedste Pinocchio-vis - en rigtig dreng af det. Nuårh.

Borte, borte

- tit tiiiit! 

HDD sluttede sig til selskabet fredag, og lørdag drog vi hjemover. Hvor jeg kunne beskue Projekt Køkken, som HDD havde knoklet med i vores fravær. Det bliver så godt! Lørdag og søndag fik jeg has på væggene (til trods for Parkinsonhænder er jeg blevet betroet væggene og har således både mørtlet, pudset, slebet, grundet, malet og malet igen. Hva'ba'?!), og søndag aften kom der hylder op. Nu mangler vi 'bare' noget indmad til nogle af skabene, et par bordplader og en vask. Særligt sidstnævnte er temmelig væsentlig, hvis man spørger mig, men vi når det nok. Og når det er færdig, kommer jeg til at billedspamme for vildt. Bare så I ved det.

Vi har også besøgt gode venner i deres nye hus i En Anden Forstad, og på feriens sidste dag fik vi besøg af reptilernes kusiner fra Islands Brygge plus deres familie, samt Troldemor. Vejret viste sig fra sin bedste side, så der var al mulig god grund til at prøvesidde de nye havemøbler, trille æg, finde påskeæg og sige 'ahhhh! Nu er det forår!' en hel masse gange. Og selv om Øglen fra morgenstunden havde bedyret, at hun overhovedet ikke gad have besøg af Troldemor, gik det jo så fint alligevel.

Dyb, dyb koncentration, mens æggene males

Endnu dybere koncentration her. Sååå dygtig - lige indtil han gokkede det ned i bordet, nødtørftigt pillede skallen af og tog en stor bid. Så meget for dén æggetrilning

Gang i legen på fredeligste vis

Og nu - nu er det så hverdag igen. Øglen gider ikke i børnehave, og jeg kan sådan set godt forstå hende. Men da hun fik lov at tage sit nye 'fodboldstøj' på derover, gik det hele jo alligevel. Ved ikke helt, hvad der sker med besættelsen af fodboldtøj for tiden. I forrige uge fik hun på magisk vis overtalt HDD og jeg til at gå ned i det lokale center (proviiiiiiiins!) og købe en 'fodboldstrøje' til hende (jeg nægtede dog at betale 400,- for et sæt landsholdstøj og holdt stædigt fast i, at hun skulle have noget fra udsalgshylden. Sejr. Eller noget...), og da Mårmor og jeg var nede og handle i påsken, købte jeg frivilligt Føtex' version af landsholdstøjet, formedelst 90 kroner. Dét gjorde lykke! Og sparede mig for en del vasketøj, eftersom Øglen nægtede at gå i andet hele ferien.

Jeg forudser, at det bliver svært at komme op i gear igen, men jeg må trøste mig med, at det snart er weekend. Og at HDD og jeg skal til koncert på lørdag. Yay - kærestetid.

4 kommentarer:

  1. Ahahahha - jeg havde glemt Parkinsonhænderne. Åh det er sjovt!
    Jeg er imponeret over, at Varanen i den grad får noget tusch over på det æg og ikke bare ud på hænderne. Og kinderne. Og bordet. Og stolen. Søde dreng.
    Og søde fodboldspige som sidder ved sinde af store kusine - Hun er ret sej, forestiller jeg mig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er faktisk lidt sjovt med de Parkinsonhænder. Særligt fordi jeg så slipper for at være særlig handy :-)
      Der kom ikke vold-meget tusch på ægget, før der blev bidt i det. Med skal und alles...

      Slet
  2. Hahaha - parkinsonhænderne er åbenbart tilgivet? Ih, hvor ser Øgle og Varan ud til at hygge. God vind med gen-indkøring og at få ugen til at gå indtil weekend og kærestetid (hvad skal I høre?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for den gode vind. Vi skal høre et eller andet i DR's koncerthus. Kærestekoncert, hedder det. Klassisk-agtigt, men ved det ikke helt. Går i virkeligheden mest op i, at vi skal have en kæresteaften. UDEN børn :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...