onsdag den 24. april 2013

Legeaftaler - do's and dont's?

Når man nu sådan er relativt ny provins-mor, så er der nogle ting, man (jeg) ikke lige er heeeeelt med på. Derfor spørger jeg nu Blogland til råds endnu engang. Man behøver ikke være provins-mor for at svare - alle input er velkomne. Såeh; giv lyd, hvis det er noget, I ved noget om.

Emnet er legeaftaler. For og med Øglen, altså. Selv her i provinsen er det lige tidligt nok med legeaftaler i vuggeren, ser det ud til. 'Hjemme' i København har vi ikke gjort os det store i legeaftaler. Eller ekstrakurrikulære aktiviteter, for den sags skyld. Enten fordi Øglen stadig var lidt til den lille side, da vi flyttede (eller, ok - hun var næsten fire, men ...) eller også fordi man jo bare satte hinanden stævne på den lokale legeplads, hvis ens afkom kom godt ud af det med hinanden. Så kunne mødrene stå dér og knævre med en latte i hver hånd, mens krapylerne galopperede ud over gynger og rutschebaner, og når det ikke var sjovt mere, gik man hjem. Bevares, vi har da været på et par legeaftaler med bedstevennen N - også efter vi er flyttet, ved I - men det er jo N. Så det er lissom bare noget andet.

Ja, det er hende her, vi snakker om. Hun er sgudda også kær, ikke?!

Nå. Men her i den diamantbesatte Nye By er der ingen legepladser. Ikke nogen, der er sjove, i hvert fald. Og jaja, jeg ved godt, at de er vældig stolte af den nyindrettede tomme parcelhusgrund legeplads tæt på os (trods alt), men er man fire år og bare en anelse skeptisk anlagt, tager det ikke mange sekunder at konstatere, at en enkelt fugleredegynge, en lillebitte rutschebane, et vippedyr og et ret grimt legehus ikke er en rigtig legeplads. Slet ikke, når målestoksforholdet hedder Tårnlegepladsen. Så latte-møder-legeplads-modellen er ikke en mulighed, når det kommer til legeaftaler.

Legeaftaler er i min verden vigtige i det omfang, Øglen selv tilkendegiver, at der er nogen, hun gerne vil lege med. Som fx med N, som hun rigtig gerne ville hjem til og vice versa. Her i Den Nye By (som snart ikke er så ny mere, egentlig) har hun imidlertid ikke rigtig talt om at komme hjem til nogen. Hun har masser af gode venner i børnehaven, men umiddelbart virker det som om, hun har nok i, at de er derovre. I hverdagene er hun træt (og det er Varanen i dén grad også), og i weekenderne vil hun enten gerne hygge derhjemme, lege med nabodrengen, eller også laver vi et eller andet sammen som familie. Som nogle gange/nogle gange ikke omfatter jævnaldrende børn. Det har fungeret fint indtil videre.

Hygger Med iPad

For en måneds tid siden åbnede dørene sig imidlertid til Landet, Der Er Brolagt Med Legeaftaler. Der lå en seddel på Øglens garderobeplads fra A's mor om, at A gerne ville lege, og om jeg ville ringe eller skrive til hende. Okkeja, selvfølgelig ville jeg da det. For det er da dejligt, at der er nogen, der gerne vil lege med ens barn, og helt egoistisk så jeg det også som en mulighed for at udbygge mit temmelig sparsomme diamantbesatte netværk her i byen. Legeaftalen blev sat i værk, og en søndag for et par uger siden fandt den så sted hjemme hos A. Og det gik forrygende. Pigerne legede, og jeg og A's far drak kaffe, sludrede, faciliterede, sludrede, fandt ud af, at vi havde fælles bekendte og drak lidt mere kaffe. For ja, jeg var der under hele legeaftalen. Selv om det ikke var det, der var blevet lagt op til, men Øglen var ved at gå i panik, da jeg foreslog hjemmefra, at jeg jo også lige kunne stikke over og handle, mens hun legede. Ikke tale om.

Samme scenarie udspillede sig i sidste weekend, da Øglen var hjemme hos T og lege. Så jeg blev hængende. Og drak saftevand, sludrede med T's mor, grinede en masse og hyggede mig gevaldigt. Pigerne så vi nærmest ingenting til (efter den indledende generthed), så vi fik vendt en masse forskellige emner - mange af dem børnerelaterede. Og jeg fandt ud af, at legeaftaler åbenbart er den hellige gral på disse kanter. For "det giver dem jo enormt meget rent socialt", som jeg efterhånden har hørt et par gange. Og ja, det gør det ganske sikkert. Men de er fire år gamle. FIRE. Umiddelbart tænker jeg, at det er lige tidligt nok at bekymre sig om social status, sådan for alvor, men jeg er selvfølgelig også vokset op på en pløjemark midt i Jylland, så hvad ved jeg om noget som helst?

Tumle tumle tumle


Jeg fandt også ud af, at "vi" åbenbart allerede tænker ret meget over at styre poderne i retning af de børn i børnehaven, der er stor sandsynlighed for, at de kommer i skole med. Hvilket vil sige, at "vi" trækker os lidt væk fra børn, der helt sikkert skal i skole til sommer og dem, som måske/måske ikke skal begynde i noget førskoletilbud på en privatskole lidt længere væk. Jeg kan godt se, at det kan blive et hårdt slag for ens barn, hvis det udelukkende leger med børn, som stopper til sommer, men igen; Øglen leger sq lidt med dem allesammen, og når M og M stopper til sommer (for de skal nemlig i skole), tænker jeg, at hun bare finder nogle nye drenge at slås og lege fangeleg med. Men der tager jeg måske fejl? Nej, rent fornuftsmæssigt kan jeg jo godt se, hvad de andre forældre siger og mener. Og de holder da heller ikke deres børn væk-væk fra de børn, der snart skal i skole, men de dirigerer legeaftalerne i en anden retning. Og det giver måske meget god mening - hvis man da ellers synes, at legeaftaler er the shizzle.

Øglen skal fx lege med A igen i morgen. Børnehaven holder lukket, og A kommer hjem til os, for hun vil så gerne lege med Øglen igen, skrev hendes mor. "Hvorfor det?" spurgte Øglen, da jeg fortalte hende det, og lod til at syntes, at det var underligt, men fint nok, at de skal lege. Hun lader til at synes, at det er meget hyggeligt, at A kommer, men hun virker lidt mystificeret.

Men legeaftalerne er jo ikke bare nye for mig. De er også nye for Øglen. Og måske det bare er det? At vi lige skal lære, hvordan det fungerer? Jeg kan bare ikke helt finde ud af, om jeg skal presse på for, at Øglen har lyst til at være hos de andre piger alene. Og om hun skal have flere legeaftaler. For hvor mange har man sådan på uge-/månedsbasis?

Det vil uden tvivl være enormt fedt, når/hvis hun gider, fordi det jo vil give hende en oplevelse og frigøre lidt tid til mig, hvor jeg kan køre skærver, eller hvad jeg nu ellers kunne finde på af sjove ting, men hun har vitterligt ikke lyst til at tage hjem til nogen af de andre børn uden mig. Og skal jeg være helt ærlig, så forstår jeg hende godt. For det kan da godt være, at hun kender S og T og M og M og alle de andre ovre fra børneren, men hun kender ikke deres forældre. Og vigtigere: JEG kender ikke deres forældre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg synes, det er en god idé at sende min lille store Øgle hjem til nogen, jeg ikke aner, hvem er. Jeg er ret sikker på, at alle forældrene her i Den Nye By er nogenlunde normale og helt bestemt til at stole på, men altså - jeg vil stadig gerne vide bare lidt om, hvor jeg sender mit barn hen. Er jeg pylret?

Indtil videre har det ikke været et problem, at jeg har været med. Og det forestiller jeg mig da heller ikke, at det bliver. Men det er bare stadig lidt en pudsig fornemmelse at være nødt til at "spørge om lov" til at være med/undskylde, at mit barn ikke har lyst til at være der alene. Nå. Det bliver forhåbentlig bedre. Og jeg vil jo også gerne have, at Øglen har andre at lege med end Varanen, HDD og jeg. Men jeg synes bare lige pludselig, at der går enormt meget 'projekt' i de her legeaftaler.

Er det bare mig, der er sart? Pylret? Bliver det bedre? Er der en anden måde at gribe det an på? Og hvordan gør I?

36 kommentarer:

  1. Mine piger på 2 og snart 5 år har efterhånden mange legeaftaler. Både dem der inkluderer mødrene, kaffen og hyggen, men også af den slags der hvor man bare afleverer sit barn og vinker hej hej vi ses om et par timer.

    Min 2-årige har en bedsteveninde, som i de er totalt in låååve, så de cykler med hinanden hjem nææsten en gang om ugen (ladcyklen forståes;)) Det er bare totalt nemt og vi henter altid kl. 18 efter aftensmad.

    Min snarlige 5-årige har haft legeaftaler on/off siden hun startede i bh. Det sidste år har det næsten været 2-4 gange om måneden. I en periode havde min E pænt mange små post it's på hendes garderobe om, at M, E, C, S osv gerne ville lege. Det bliver (ret) tit hos os, da det passer min E bedst. Men hun tager dog gerne med dem hjem som hun har været hos før. Skal hun hjem til nogen hun aldrig har besøgt gør vi det tit sådan, at vi går med (drikker kaffe) og går hjem, henter igen senere og bum!

    Jeg er helt enig med dig, det er lidt af et projekt med alle de legeaftaler og jeg vil også sige at det svinger lidt hos mig med overskuddet til det projekt;) og så vil man jo også gerne lave noget som familie i weekenden uden at det ødelægges af at både E og C skal cykles over til M og L, hentes igen og det var den søndag;)

    Nu er jeg jo stadig (evigheds)studerende, men jeg tænker indimellem på hvordan det bliver at følge med på legeaftale fronten, når jeg engang får mig et rigtigt job?

    Mille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit svar. Jeg kan godt se - også på de andre svar - at jeg nok bare må ruste mig til, at det er legeaftaler i en lind strøm fra nu af. Men det er jo også superhyggeligt. Forleden havde vi A på besøg her - uden forældre - og det gik bare så fint. Pigerne storhyggede sig, og jeg slappede rent faktisk af. (Måske fordi Varanen var i vuggestue - who knows ;-)). Men vi må se at finde en balance, for umiddelbart synes jeg ikke, at jeg orker mere end max 1 legeaftale om ugen. Og Øglen heller ikke.

      Slet
  2. Vi har heller ikke den store erfaring i legeaftaler. Men jeg var selv et genert barn og hadede den fornemmelse af at være alene hjemme ved fremmede, også selv om jeg var der for at lege med en god ven.

    Præcis derfor inviterer jeg, som den største selvfølgelighed en forældre med, hvis Svesken gerne vil have en legeaftale, i hvertfald til alle børn og voksne er trykke ved hinanden.
    Men det udgangspunkt er måske nemmere, når ens barn stadig går i vugger og kun har legeaftaler med de børn, hvis forældre jeg på den ene eller anden måden kender bare lidt.

    Jeg synes bare, du skal gøre det, der virker bedst for Øglen. Så hvis du har mulighed for at hænge ud med kaffe og forældre og udvidde dit netværk, men hun gør det sammen. synes jeg virkelig, at det er vejen frem.

    FruF

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan slet ikke huske, at jeg har været alene hjemme ved fremmede som barn. Men vi var også 4 fra samme klasse, der boede på den samme villavej, så vi kendte jo hinanden og hinandens huse og forældre.

      Jeg synes, det er hyggeligt nok at hænge med de "nye forældre" og udvide netværket, men det kræver alt andet lige, at man er bare en smule i hopla. Hvilket jeg desværre ikke altid er. Kunne sq ellers være rart med Permanent Hopla, men sådan er jeg åbenbart ikke skruet sammen :-)

      Slet
  3. Skal de have legeaftaler allerede i vuggestue? Åh... jeg bliver en dårlig mor på det punkt indtil han selv tydeligt siger han gerne vil..

    SvarSlet
    Svar
    1. Arj, det tror jeg ikke. Eller skal de? Arj, det havde Øglen ikke. Og Varanen får det ikke, før han selv kan bede om det. (Eller i det hele taget stykke noget, der bare minder om sætninger sammen). Kan ikke lige overskue, hvis BEGGE reptiler skulle have legeaftaler hele tiden ...

      Slet
  4. Her startede legeaftaler, da Gustav gik i børnehave. Han legede godt med i børnehaven og da jeg mødte kammeratens mor en dag ved afhentning lavede vi en aftale, hvor jeg tog kammeraten med hjem efter børnehave. Han blev hentet efter aftensmad kl. 18 og sådan gik resten af børnehaven med det. Jeg har aldrig været med, men der har heller ikke været brug for det. Havde Gustav haft brug for det, så havde jeg nok gjort det. Nu har han en bedsteven i skolen og de overnatter også sammen. Her ses vi også med forældrene privat.
    Jeg synes, at en gang om ugen her og ellers hos kammeraten. Og evt. weekender. Men en gang om ugen på hverdage kan jeg overskue at have et barn mere
    med hjem. Bedstevennen er undtaget fordi vi også hjælper hinanden med børnepasning og er rigtig gode venner. Jeg synes dog, at det kræver sit at have et ekstra barn med hjem, uanset hvor godt de leger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har endnu til gode at tage et barn med hjem fra børnehaven, som ikke er mit eget. Men jeg kan levende forestille mig, at det kræver sit at komme igennem ulvetimen. For det gør et jo, selv hvis man ikke har en andens barn med hjem... :-)

      Slet
  5. Holy shit...Det er da lidt af et puslespil, det dér legeaftaler. Sådan har jeg aldrig set på det. Nu er det lidt anderledes hos os pga. udflytter og en bus, som kommer ind med 30 trætte unger kl. 16. Men - vi startede egentlig op med at spise aftensmad sammen med forældre og (legeaftale)barn for lige at lære hinanden at kende, og nu hvor jeg kender folk har jeg ikke det store problem i at de "låner" Christian med hjem til leg engang imellem.
    Frederikke har også en legeven fra vuggestuen, men det er kun fordi at de virkelig er bedste-bedste venner. Men der er forældre med hver gang for de er for små til at være afsted alene.
    Og jo - har også mødt mødre, som prøver at matche børnene op mht. skolegang og etc. Om jeg fatter det. Kan de ikke lege med dem, som de har lyst til at lege med?! Jeg må indrømme at jeg ikke hænger mig i om det er Årgang 2008, 2009, 2007 eller what som der bliver matchet med (og desuden har vi også planer om at sende vores børn afsted på en privatskole, som jeg ikke tror at andre fra bh har valgt...men det tør jeg da ikke sige nu...hø!).

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig - synes også bare, at ungerne skal have lov at lege med dem, de gerne vil. Skolevalg uagtet. Og i øvrigt tror jeg, at det der med skolevalg og så'n er lidt anderledes inde i Kbh, hvor hele det der institutionspuslespil er så sindrigt, at man vel nærmest mere sjældent end ej kommer til at gå i skole med sine børnehavevenner. Så jeg ville godt turde sige det, hvis jeg var dig :-)

      Slet
  6. Faktisk har jeg præcis samme svar som Mille - vores har også begge haft legeaftale fra de var ret små. Også af den slags hvor vi bare sagde 'Hej Hej' og gik. Men lige i starten da de var 2,5/3 år var det noget med kaffe og forældre - men hurtigt blev det mere noget med at kunne hente for hinanden (drømmen når man en dag ikke kan nå det) - og de så bare bliver hentet kl 18/18.20 efter aftensmad. Det betyder vi nogle dage har flere end to børn andre dage færre.

    Og vi har det lige omvendt - vores unger syntes det er så skørt 'kun' at mødes på legepladsen og så gå hver til sit :-). Men de har jo også været vant til noget andet fra start af.

    Men ja, legeaftaler er et puslespil, men også en lettelse nogle gange. Og forældrene - dem lærer man at kende. Der er jo typisk (for de små) en vis begrænsning på hvor mange forskellige der er legedates med :-).

    Held og lykke :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man skulle jo synes, at der var en begrænsning på antallet af forskellige legedates. Lad os håbe det. Her holder vi os indtil videre til to, og med mindre Øglen bliver inviteret af andre, tror jeg ikke, at tage-med-hjem-kredsen bliver udvidet lige med det første. Primært fordi Øglen ikke selv efterspørger legeaftaler...

      Slet
  7. Og lige en tilføjelse - ungerne skal selvfølgelig selv bestemme hvem de vil lege med :-)... Skidt med skole - er der altid den samme de skal på hos jer? Vi bruger en privatskole som der vist ikke er andre der skal på, såå det ville alligevel ikke virke :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er 5 skoler i vores umiddelbare nærhed - næh, vent lidt - 6 skoler - så nej, alle skal ikke på den samme skole. Overhovedet. Men det fylder tilsyneladende vældig meget hos folk alligevel...

      Slet
  8. En dag i Bhv - jeg forstår udemærket at det må være nok socialt for en 4 årige. Mine 2 ældste havde legeaftaler konstant og hele tiden med bedste vennerne. Min yngste havde bare fået nok efter en dag i Bhv - skole osv. Weekenderne blev brugt på at lade op. Han elskede efterskolen men havde behov for at komme hjem hver weekend, hvorimod de 2 andre ofte snuppede en weekend på skolen.

    Nu er den ældste 18 år. Han er i lære og når lige hjem i bad og er ude af døren igen på vej til socialt samvær med andre.

    Børn er forskellige og har forskellige behov. Lad hende selv bestemme farten.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også, kan du tro. Jeg spørger af og til, om hun har lyst til at lege med A, T, S, E eller andre, men Øglen siger bare 'næh'. Og virker til at have det fint med at hænge ud derhjemme. Og lege med sin lillebror, som hun jo ikke ser hele dagen...

      Slet
  9. Nej det var den yngste der er blevet 18 år.... Den ældste er blevet 23 fååååååk hvor blev de år lige af ?

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja tiden flyver. Det gør den også for dig, kan jeg høre ;-)

      Slet
  10. Jeg er ikke helt med på legeaftale-konceptet, må jeg indrømme. Kan selvfølgelig være det kommer når Gryntegrisen når den alder.

    Da jeg var lille gik jeg da bare over vejen og legede med Anna (og vice versa) Men det er selvfølgelig ikke så nemt hvis man ikke bor på en vej med mange børn

    SvarSlet
    Svar
    1. Indtil videre er vi tre familier med små børn her på vejen. Øglen er den ældste, nabodrengen fylder 3 lige om lidt, og ellers er det dernedad rent aldersmæssigt. Når der lige er gået et par år, skal det nok blive en fest. Men indtil da må jeg prøve at greje legeaftale-puslespillet :-)

      Slet
  11. Hos os hænger der en Tlf.tavle på opslagstavlen, så det er nemt lige at ringe og spørge om Per eller Amalie må komme med hjem og lege (samme Tlf.tavle har vi hjemme, så der kan aftales i week-ender hvis man har lyst) Så hos os er der ikke "projekt" over aftalerne.
    I starten, da aftalerne begyndte, blev forældrene mens ungerne legede (ok det var så kun i week-enderne) og det var super, så kunne man jo lige udvide netværket nu man alligevel var kommet:-)
    Hos os er legeaftalerne på kryds og tværs mellem køn og aldre, så vi kommer vidt omkring i institutionen og synes det er dejligt at møde børnene og deres forældre "ude i virkeligheden"

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det ER dejligt at møde både børn og forældre i andre situationer end "jakke på/af", men jeg synes bare, at det bliver så projektagtigt. Men det er nok fordi, jeg stadig er meget ny i det... .-)

      Slet
  12. Hos mine unger (begge knap 5) styrer legeaftaler for vildt. Det er SÅ vigtigt at skulle have nogle med hjem og skulle hjem til nogen. Men det kræver sgu lidt! De fylder altså noget, sådan nogle baryler. Og ofte så bliver de også og spiser, så er der ligesom dobbelt op på folk under 5 år i huset.
    Men jeg går med til det, bare ikke mere end en gang om ugen max. Mine egne unger TROR de har energi til mere, men det har de altså ikke. Og legeaftaler med sure trætte børn, det orker jeg bare ikke!
    Men de hygger sig, glæder sig og er vældig stolte, når de har planer om en legeaftale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha ja - kunne godt forestille mig, at det bliver endnu mere krævende, når der lige pludselig er ekstra småfolk til maden også. Men noget af det, der var rætti fedt, da jeg var lille, var at måtte spise med hos mine venner. Og det vil man jo gerne give videre til sine egne unger. Åh suk :-)

      Slet
  13. Smider lige en ganske ydmyg lille kommentar. Jeg synes altså, det der med at "vælge" børn fra, fordi de har en anden alder, er helt forkert!! Man lærer børnene at det er ok, at sige " jeg vil ikke lege med dig for du er 5 år, eller 3 år, eller noget.." Og tænk hvis ungerne fik den idé at de så heller ikke ville lege, med dem der ikke havde kjole på eller var et andet køn.... eller noget andet... Det oplever vi i vores( verdens bedste lille Steiner) Børnehave, hos de 4 årige piger!!!!!
    Vi voksne vælger jo ikke vores venner, fordi de er et bestemt antal år eller andet...
    Med 4 (snart 5) børn er det med legeaftaler en stor del af hverdagen, og jeg er så heldig at være selvstændig musikpædagog, så jeg har tidligt fri to dage, hvor jeg kan tage et ekstra eller 2 børn med hjem, og mine børn er ofte med andre hjemme. De tør godt alene, men turde de ikke, ville jeg også sidde der som tryg base og vise dem at det er helt ok... Men jeg var også selv meget genert;-)
    Sjovt at Øglen spørger hvorfor???? hun har jo tydeligvis ikke det store behov, men hvis hun hygger sig med det, er det jo også dejligt( også som den voksne) at lære de andre børn at kende:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig i, at det ikke er rigtigt at vælge fra pga. alder, skolevalg og whatnot. Jeg vil gerne holde Øglen fra alt det der eksklusionshalløj så længe som overhovedet muligt. Og indtil videre er hendes eneste oplevelse med det vist, at hun ikke må slås med M, fordi hun er en pige. Siger M på 6 - som er en dreng :)

      Når du så henter børn inkl. legeaftaler, hvor længe leger de så? Bliver de til mad, eller bliver de hentet før?

      Jeg synes også, det er lidt pudsigt, at Øglen bare spørger hvorfor i stedet for at synes, det er enten cool/sjovt eller irriterende. Hun virker nærmest bare forundret :-) Når legeaftalen står på, hygger hun sig dog gevaldigt, så hun (og jeg) skal nok bare lige finde formen :-)

      Slet
  14. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  15. Jeg synes det med legeaftaler i vuggestue/børnehave i princippet er rigtig fint. Det styrker venskaber og giver en anden mulighed for at lege lidt mere uforstyrret end i børnehaven. Desuden giver det også mulighed for forældrene at lære andre børn bedre at kende samt deres forældre.

    Mine piger på 4 og 6 år har nogle uger flere legeaftaler. Andre uger kun en enkelt eller ingen. De har gode venner fra skole og børnehave på den anden side af gaden, så der er ofte leg og spisning på kryds og tværs, hvilket er super og meget afslappet.

    Dog synes jeg vi i dag har et lidt forceret forhold til legeaftaler. Jeg blev selv lidt rundtosset, da hele konceptet gik op for mig. Det er som vi i dag opfatter tidlige legeaftaler som afgørende for resten af barnets sociale liv. Jeg synes i virkeligheden, at en dag i vuggestue, børnehave eller børnehaveklasse oftest er rigeligt og ikke nødvendigvis behøver sluttes af med yderligere planlagt leg. Men er børnene med på det og friske og har vi som forældre overskud, så er det jo fint.

    Der skal bare også være plads til ikke at arrangere legeaftaler i hverdagen og weekenden uden det medfører en følelse af, at lade sit barn i stikken rent socialt. Og dér synes jeg det halter lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså, jeg blev jo også ret overrasket, da det gik op for mig, hvor vigtige legeaftaler tilsyneladende er her i Den Nye By, men jeg kan da godt se, at det er både sjovt og lærerigt for det små. Når det er sagt, er jeg enig med dig i, at en lang, stimulerende dag i institution godt kan være mere end nok aktivitet på en dag. Selv er jeg mest tilhænger af at se på dagsformen og så planlægge derefter, men sådan fungerer legeaftaler ikke her, kan jeg ligesom fornemme :-)

      Slet
  16. Herhjemme har vi ikke mange legeaftaler... Måske fordi vi bor klos op ad Skydebanehaven og dermed kan køre samme stil, som I gjorde i 2100 Spelt. Måske fordi mor her synes det er lidt grænseoverskridende at have andres børn med hjem især hvis jeg ikke kender forældrene eller børnene for den sags skyld. Men E er altså også kun 4 år. Og totalt bombet når hun kommer hjem, så tit trænger hun bare til at flade lidt ud eller lege med sin lillebror, som hun jo ikke har set hele dagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Enig i det hele. Men den holdning er jeg tilsyneladende ganske alene om heroppe i Den Nye By. Kommer I ikke op og bliver vores lidelsesfæller? Så kan vi være asociale sammen ;-)

      Slet
    2. Det kunne være hygsomt --- men det får nok lange udsigter at rykke teltpælene op og flytte udenfor kommunegrænsen. Vi satser på teglholmen/Sluseholmen indenfor overskuelig fremtid... Men legeaftaler er en hård nød. Det med at hente tidligt mens varanen stadig er i vugger er alletiders ide. Har lagt mærke til at E og bedstevennen A begge går kolde ca 17.30 og så er det da bare om at have aftalen afsluttet inden da ;)

      Slet
  17. Her har der aldrig været kaffe ind over legeaftalerne. Lige da StoreLille startede i børnehave tænkte jeg en del over, hvordan man kunne sende sit barn hjem med nogen, som man ikke kendte, men jeg blev enig med mig selv om, at hvis der var nogen, det var en dårlig idé at være hjemme hos, så ville pædagogerne nok lade en lille bemærkning falde. Det gjorde de i hvert fald om hvem, det ville være en god idé at lege med, sådan rent temperamentsmæssigt. At de så frarådede, at jeg tog hende med hjem, som nu er bedsteveninde, er noget helt andet. ;-) De to små tøser er nøjagtig lige hidsige og stædige, og det er super sundt at prøve sig selv af op ad en, der ikke lige bøjer af ... og så hygger de sig selvfølgelig også. Derudover sørger jeg for også at arrangere med andre, for det er i leg med forskellige, at de lærer om menneskers forskellige måder at reagere og tænke på. For det meste er legeaftaler lige efter børnehave, og ungerne glæder sig helt vildt hele dagen. Jeg er jo arbejdsløs og kan derfor hente tidligt, og så bliver kammeraten afhentet inden spisetid. Det samme hvis StoreLille er med nogen hjemme. Tanken om at det skal vare til efter afensmad, kan jeg ikke lige overskue!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god idé det der med legeaftaler i hverdagen, når du har mulighed for at hente tidligt. Jeg kan jo selv tilrettelægge min arbejdsdag, så det kunne være, jeg skulle prøve dén model. Så er der også lidt mere ro, da Varanen er i vuggestue. Idéen er i hvert fald taget til efterretning :-)

      Slet
  18. Kommer vist an på om Øglen er et ekstrovert barn der henter energi fra at være sammen med andre eller om hun lader mere op via at være sig selv og være hjemme, kigge i en bog etc. Ligemeget hvad, hun er godt nok en sød pige synes jeg:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dét - jeg synes jo også, hun er vældig sød :-) Umiddelbart virker hun ret ekstrovert, men i virkeligheden er hun nok introvert som jeg selv, hvis hun virkelig bliver gået på klingen. Uanset hvad, så virker hun i hvert fald til at hvile fint i sig selv og ikke føle et behov (ikke noget, hun nævner i hvert fald) for at se andre/flere børn, end hun allerede gør...

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...