torsdag den 18. april 2013

Nu på piller

Det kan ikke anbefales, det der med at sove i kvarters-intervaller. Ikke, at jeg har gjort det siden sidst - Varanen har faktisk artet sig sådan nogenlunde, det skarn - men det har været svært at indhente den forsømte søvn. Med det resultat, at jeg render rundt som en zombie, der både skal forestille at arbejde og passe feberhed Rasmus Radiomus Øgle. Hun har været hjemme fra børnehave både i går og i dag, og selv om HDD har sygetjansen i dag, er det svært helt at lægge morkasketten, selv om jeg. skal. arbejde. (Ikke blogge. Arbejde. Blev der sagt).

Det allerbedste ville jo nok være, hvis jeg hev en uges tid ud af kalenderen og brugte den på at sove. Måske lige spise en kage i ny og næ, men ellers bare sove. Det kræver dog, at der er nogen, der gider hhv. at passe reptilerne og lave alle mine arbejdsopgaver. Og spraymale den hylde, jeg lige har købt. Mere om den i et andet indlæg. Så chancerne for, at jeg får mig sådan en sove-uge any time soon er nok cirka lige så store, som at jeg nogensinde ytrer ordene "Nej tak - jeg bryder mig faktisk ikke rigtig om slik" (og mener dem). Derfor har jeg nu taget drastiske midler i brug - druuugs! Jeg var i hvert fald ikke sen til at slå til, da jeg fik tilbudt at teste Gerimax instant energy. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke gad have mere energi - øjeblikkeligt, that is. Så mine forventninger til pakkens indhold (som både er kort- og langsigtet på energifronten) er ganske store.

... Bemærk Varan-hånden, der målrettet rækker ud efter glasset med vitaminpiller. Fantastisk rasleæg, hvis du spørger ham ...

I dag er faktisk første dag, jeg er sprunget på pillerne - de øvrige dage har jeg været så træt, at jeg helt havde glemt, at der lå et helt lager af energi oppe i skabet. Så om det virker, kan jeg desværre ikke svare på endnu. Men mon ikke? Det ser da i hvert fald vældig prof ud. Og reptilerne fik i øvrigt endnu engang vældig meget ud af emballagen. Så det var ren win for alle.

Og nu. Arbejde! Fraaaa NU af!

3 kommentarer:

  1. Please, sig det virker. Jeg kan pt. sove stående - give me drugs :-)

    SvarSlet
  2. Også mig. Hvad er det for noget med al den træthed? Er det det nye sorte indenfor landeplage? Hvordan fik du lokket en testpakke ud af Gerimax-firmaet?

    SvarSlet
  3. har givet sønnen gerimax instant energi, da han var ekstrem træt. Det virkede ikke en tøddel, da drengen manglede d-vitamin....og der er ikke d-vitaminer i gerimax instant energy.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...