mandag den 6. maj 2013

Om hjemmearbejde og selvstændighed

De af jer, der følger fast med, ved, at jeg for relativt nylig har taget springet og er blevet selvstændig sådan for alvor. Uden sociale sikkerhedsnet og deslige - bare lille mig og min Macbook. Jeg er så småt ved at fatte, at det er alvor og ikke bare noget, vi leger (lidt ligesom med huset, som jeg stadig føler lidt, vi bare har til låns, og at de voksne, der ejer det, snart kommer hjem. Og bliver de mon sure over, at vi er gået sådan amok i haven?!), og da jeg sad på terrassen i morges med en kop kaffe, computeren og nylagt neglelak på tæerne, tænkte jeg nok engang over, hvor privilegeret det er, sådan at kunne arbejde hjemmefra.

Hjemmekontoret ...

HDD havde godt nok været noget nervøs for, om jeg skulle blive en lille smule mere sær af at hænge ud derhjemme hele tiden, men det er ikke umiddelbart tilfældet. Synes jeg i hvert fald. Og jeg elsker det! (At arbejde hjemme. Ikke at blive sær). Og det er jo ikke som om, jeg aldrig ser mennesker. Jeg er af og til i København, jeg har en kunde i Den Nye By og fra lige om snart også en i nabobyen, og nu har jeg netop fået tilbudt en opgave hos en tredje kunde i en anden naboby. Så jeg kommer ud (og dermed også i bad), og mit mentale helbred har det aldeles glimrende.

Det svinger naturligvis, hvor travlt jeg har, og dagen i dag er ikke sådan overdrevet travl. For nu at sige det diplomatisk. Det bliver resten af ugen til gengæld, så det er ikke som om, jeg kommer til at ligge på den lade side. Jeg føler bare nogle gange, at jeg 'snyder', når jeg ikke har en konkret opgave at arbejde på. Jeg er imidlertid nået til den erkendelse, at det ikke er snyd - det er opladning. Og det er lige, hvad jeg gør i dag: Oplader. Med havearbejde, oliering af køkkenbordplade, generel oprydning og så lige nogle telefonsamtaler, opfølgende mails og lignende hyggearbejde ind i mellem. Det er faktisk ikke helt dårligt, kan jeg afsløre. Mange af tingene er nemlig ellers nogle, jeg ville skulle lave, efter reptilerne er blevet lagt, men på det tidspunkt kalder sofaen højt og insisterende, så som regel får jeg ikke lavet et klap. Derfor er det så meget desto federe, når jeg kan nå lidt i løbet af dagen.

Spæde jordbærplanter (voks nu! Jeg vil have jordbær!) og crazy erantis, der tilsyneladende er ved at tage over

Hej tulipaner! Skal/skal ikke plukke?

Det er meget muligt, at jeg bliver træt af hjemmerummelen på et eller andet tidspunkt, men lige nu kan jeg ikke forestille mig det. Ud over, at jeg kan drikke al den kaffe, jeg vil, og gå i køleskabet så tit, at jeg skammer mig, så giver det en fantastisk fleksibilitet i forhold til, når reptilerne er syge. Og guderne må vide, at det har de været meget i løbet af vinteren og 'foråret'. Jeg husker kun alt for tydeligt, hvor presset jeg følte mig, dengang Øglen var lille, og jeg skulle jonglere hhv. snottet Øgle og chef, der måske godt gad, at jeg kom på arbejde i stedet for at være hjemme med barn syg igen-igen. Det var verdens rådneste kabale, der bare ikke ville gå op. Det er hverken blevet sjovere eller mindre hårdt at rende rundt hjemme med syge reptiler nu, hvor jeg er min egen herre, men i det mindste skal jeg ikke have ondt i maven over at melde Reptil Syg til min chef ...

Der har i øvrigt også været tid til at ae de her fine sko, som kom med FedEx tidligere i dag. Glimmer for alle pengene - og mere til. Elsker dem allerede. Ikke mindst fordi de var på tilbud hos monshowroom.com

Og så blæse være med, at jeg ikke bliver hverken rig eller berømt af det, jeg laver, eller at der ikke lige er til at indbetale til pensionsopsparingen any time soon. For den der fleksibilitet - den er simpelthen uvurderlig.

... Og for at holde dette indlæg i de lyserøde toner med glimmer og blomster drysset ud over, undlader jeg at berette om de søvnløse nætter, hvor Økonomien står og griner ondskabsfuldt oppe i hjernebarken. Og om de frustrerede timer, der bliver brugt på at jage opgaver og kæmpe med næb og kløer for, at det er mig, og ikke de 14 milliarder andre tekstforfattere, der får dem. Det indlæg gemmer vi til en dag, hvor solen ikke skinner så smukt, som den gør i dag.

10 kommentarer:

  1. Skønt indlæg!(Jeg ser lige bort fra det sidste.)Det er jo min store drøm, du beskriver. En drøm som vel at mærke først er kommet efter, at jeg har fået både hus og barn og mangel på tid.

    Jeg tør dog ikke kaste mig ud i et liv som selvstændig, og i bund og grund har jeg nok ikke den rette drivkraft.

    I stedet læser jeg så bare med her, og lader som det er mig. (Og så tager jeg lige en enkelt hjemmearbejdsdag engang imellem, hvilket næsten føles som at være selvstændig.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har man mulighed for hjemmearbejdsplads i ny og næ, er det helt sikkert det næstbedste i forhold til hjemmearbejde altid :-) Jeg elskede også min hjemmearbejdsplads i mit tidligere job, omend jeg ikke var helt så effektiv derhjemme, når nu der var 1000 andre gøremål, der var sjovere. Som at gå i køleskabet, fx :-) Men det har heldigvis ændret sig nu, hvor jeg arbejder hjemme det meste af tiden.

      Sjovt, som ens arbejdsmæssige prioriteter ændrer sig i takt med, at man får netop både hus og barn/børn. Kunne ikke forestille mig at arbejde hjemme altid, hvis jeg var single uden børn og stadig boede i Kbh. Ah well ...

      Slet
  2. Hatten af for at du har taget springet. Jeg tror det kræver ufattelig stor selv disciplin ( og det har jeg ikke - er faktisk ikke engang særlig god til at arbejde hjemme ). Jeg tror ikke jeg kunne undvære kollegaerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kender godt det der med den manglende selvdisciplin, men det har jeg faktisk lært mig. Sådan da. Så det går ok. Ang. kollegerne, så ville jeg også klart have savnet dem, hvis jeg var gået direkte fra "almindeligt job" til selvstændig. Men jeg havde jo en glidende overgang fra barsel, så det har ikke været noget problem :-)

      Slet
  3. Det er simpelt hen så sejt, at du er sprunget ud i det. Jeg ville også gerne, men bliver nok bremset af, at der er så mange, der kan det, jeg kan, og så er det endda ikke lige det, der står højst på virksomhedernes vigtighedsbarometer, selvom jeg synes, det er vildt vigtigt. Jeg ville elske fleksibiliteten og den ikke-eksisterende transporttid. ... og så ville jeg nok hade usikkerheden lidt, men hold da op, hvor jeg ville ønske, at jeg turde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad det er, du laver, men jeg kan ikke forestille mig, at der er flere, der (tror de) kan det, du kan, end inden for det fag, jeg opererer. :-)

      I guder, hvor er der mange om buddet. Men alligevel kan det tilsyneladende lykkes at om ikke finde en niche, så i hvert fald en bid af markedet, der har brug for lige netop dig og din stil. En god start er at researche lidt og tale med ligesindede om, hvordan de har båret sig ad med at starte selvstændigt - og så kan det være, at du måske/måske ikke får mere blod på tanden.

      Slet
  4. Du er så sej. Jeg ved ikke, om jeg ville turde (hvis jeg kunne!). Og skoene er AWESOME.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, tak. Jeg føler mig nu ikke specielt sej - mest privilegeret, faktisk. Skoene ER nemlig awesome. Overvejer at tage dem på til kundemøde i morgen. For hvem kan sige nej til nogen med SÅ meget glimmer?!

      Slet
  5. Når du er klar til PA. Så er jeg megaparat, jeg er god til ALT (eller det meste)

    FruF

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil klart have dig in mente til, når jeg bliver børsnoteret :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...