Lørdag-dag

Lørdag. Vi har været i Tivoli. Hvor nogen næsten OD'ede på hhv. slikkepind (Øglen), pandekager (os alle), is (Varanen) og candyfloss (Øglen - og Varanen fik allernådigst lov til at smage eftersom sådan en candyfloss jo nærmest er på størrelse med et barn). Og mine hjemmebagte grovboller og frugt i mundrette bidder så aldrig dagens lys. Før vi altså kom hjem og kunne dele noget af det med nabobørnene, der kom ind for at lege.

Tivoli-turen var fantastisk. Øglen fik et turpas og et ledsagerarmbånd (og lignede så en, der var på vej på Roskilde Festival) for første gang, så der var frit valg på alle forlystelseshylder. Til hendes aldersgruppe, naturligvis - som hendes forældre også turde komme med op i. Varanen fejrede ankomsten til Den Gamle Have med at falde i søvn, og imens fik Øglen prøvet lidt forskelligt. Og HDD og jeg fik kaffe at styrke os på. Det troede vi ville blive nødvendigt, men det var faktisk ikke tilfældet. Vi sender en tak til truende regnskyer for at afholde horderne fra at trampe gennem haven som tyrene i Pamplona. Iæsr fordi pågældende regnskyer først sådan rigtigt begyndte at spille med musklerne omkring det tidspunkt, hvor vi alligevel var på vej hjem.

Øgle på spring

Double trouble

Dagen forløb stille og roligt uden de store skærmydsler, og alle hyggede sig på grænsen til det overdrevne. (Storck-Riesen; I ringer bare, hvis I har brug for nogle nye ansigter til de der sukkersøde reklamer, I invaderer sendefladen med fra tid til anden, ikke?) Idyl med idyl på - måske lige bortset fra, da Varanen daskede så arrigt til sin pandekage i Pandekagehuset, at den fløj ud af hænderne på mig og ned på Øglen (som dog ikke led overlast). Hvorfor? Fordi den ikke var en is. Det blev den så rimelig hurtigt, kan jeg afsløre - vi var nemlig nogle, der havde ja-hatten på i dag.

Kaptajn Øgle

Det absolutte højdepunkt var, da Øglen højt oppe i luften fra sin flyvende søhest (som jeg holdt i luften ved at trampe i pedalerne, I might add) spottede Rasmus Klump på vej ned ad trapperne. Lige ved siden af forlystelsen. Sjældent har man set et barn komme så hurtigt ud af lågen (efter søhesten var blevet landet i god ro og mag), og sjældent har man set et barn, der så ukritisk kastede sig lige i favnen på ét stk. bjørn i smækbukser. Normalt er Øglen faktisk lidt forsigtig i det, men det betyder åbenbart ikke så meget, når det er selveste Rasmus Klump, der er tale om. Så Øglen blev krammet og aet og high five't, og hun var helt eksalteret. Varanen, der nærmest ikke havde opfattet, at Øglen var kommet spurtende lige forbi ham, fik så også øje på Rasmus Klump, og så var der endnu et barn, der blev krammet, trykket i hånden og klappet på hovedet. Det var ret tydeligt, at Varanen godt kunne kende Klump (længe leve Netflix), og han vidste slet ikke, hvilket ben han skulle stå på. Så da HDD fandt på at give ham en Klump-bamse fra butikken, var der jo ingen ende på hans lykke, og den er blevet kysset og krammet og sagt HEIIJ til temmelig mange gange i dag.

(Og i øvrigt glemte jeg et kort øjeblik alt om, hvor meget jeg i virkeligheden hader maskot-agtige bamser, der valser rundt i oversized kostumer og kigger ud af halsen. For når noget gør ens børn så befippede, eksalterede og ovenud lykkelige på én gang, så bliver man (jeg) åbenbart bare til en jublende mor, der kaster sig ukritisk over kameraet og smiler så stort, at det næsten er pinligt).

High five!

Goddag, hr. Klump

Hjemme igen blev der stenet, mens det regnede af, og bagefter var der fri leg i haven. Inkl. nabobørn. Ren forstadsidyl. Og når begge unger oven i købet sover før kl. 20, så er det her weekend-noget jo slet ikke så tosset endda.

Til slut får I lige nogle sæbeboblebilleder af Varanen. Som overhovedet ikke er fra i dag, men nu fandt jeg dem lige på kameraet, ing'?! Og de kunne lige så godt være fra i dag. Nå.

Sproghjørnet - og om løst og fast og lidt af hvert

Det er ikke nogen hemmelighed, at Varanen er mere eller mindre altædende. KAGE er favoritten (han er vel ikke sin mors søn for ingenting), men generelt spiser han, hvad han kommer i nærheden af - som en anden, lille Pac-Man.

Det plejer dog at være fødevarer, han kyler indenbords (og i uopmærksomme sjældne tilfælde et armbånd eller en bænkebider), men jeg er så småt begyndt at have ham mistænkt for at have ædt en ordbog, sidst jeg kiggede væk. En noget omskrevet ordbog, javist, men alligevel ...

Inden for den seneste uge har sproget nemlig taget fart med en hastighed, så det er svært at følge med. Også selv om det stadig er langt fra alle ord, vi forældre forstår. "FIRE" (som i "This girl is on fire") bliver fx brugt en del, og vi aner ikke, hvad det betyder. Men det er åbenbart vores lod at få børn, der bruger uforståelige tostavelsers-ord flittigt. Derudover flyder der ord og lyde fra ham i en lind strøm, som ingen fatter. Overhovedet. Men det er meget sødt, når han står helt koncentreret med lynende øjne og helt tydeligt forsøger at overbringe et budskab, mens det eneste, jeg/vi hører er "Dub-bi-du-bi-dap-dop-prrrrrr" og "dop-pi-trrrrrhhhzcx-ti-top-dop-DAP!"

Af de (for os) forståelige ord har vi "fhlyver", "baijje" (bolle), "VAIJ!" (vand - og det skal helst råbes, åbenbart), "schto:h!" (stol), "bor!" (bord eller bor, alt efter konteksten), "fuuh!" (fugl), og så videre.

"Dy-nah" er den optimerede udgave af "Dyyyyn!", som betyder dyne, og som er blevet brugt flittigt gennem længere tid. Gerne sammen med yndlings-Gågge - det er jo nærmest et sæt, dynen og dukken.

Og så er der de ord, der er helt klokkeklare, og hvor ingen - selv ikke den allermest tunghøre og/eller verdens mest ikke-børnekendende person overhovedet - ville være i tvivl. Det drejer sig, naturligvis, om førnævnte KAGE. Og så om NEJ, JA, HEIIIIJ og HEJ-HEIIIIIJ. (Og ja, alle ordene skal helst råbes).

Så der er nok af ord at forholde sig til her i hytten for tiden. Det er en fantastisk udvikling at være vidende til - og en anelse trættende fra tid til anden. Særligt for Varanen, der virkelig ikke synes, det er sjovt ikke at blive forstået. Hvilket jo er forståeligt (tøhø) nok, så vi gør alle vores bedste. Men når han i ren og skær arrigskab over, at ingen har forstået hans kantonesiske tirader, begynder at kaste med ting eller skrige, så lukker sproghjørnet, og timen fortsætter en anden god gang.

Varanen har opdaget, at det vrimler med skovjordbær (BÅRBA!) i indkørslen. Koncentrationen er stor

Nu er det snart weekend, og den står på rendyrket hygge. Tivoli i morgen (skal jo bruge overskuddet fra sidste weekends loppis på et eller andet), kaffe med den gamle mødregruppe på søndag og en legeaftale hos en af Øglens veninder søndag. Og sushi søndag aften, for det syntes Øglen "kunne være så hyggeligt". Måske der oven i købet bliver tid til den løbetur, jeg burde være på lige nu, men som jeg har fravalgt til ære for en kop kaffe og den artikel, jeg efter et par dage har erkendt, nok ikke skriver sig selv alligevel. Til trods for mit håb om det modsatte. Nåhja, og så lidt blogging, selvfølgelig. Det skal der også være plads til.

Måske der også bliver lidt tid i weekenden til at ligge i vores nyanskaffede udesofa? Her fra forleden, hvor jeg lige stjal mig til 10 minutter inden puttetid

Reptilerne synes også, sofaen er et hit. Her med fænomenet 'tirsdags-is'

Jeg burde måske have forudset, at der ikke kom mange artikler ud af at drikke kaffe i timevis med den søde Stine i går, men til gengæld var det hyggeligt, og det er altid dejligt at løbe ind i en 'lidelsesfælle' på den selvstændige front. Står det til mig, var det i hvert fald ikke vores sidste kop kaffe ...

Og NU er det nu, jeg lukker og slukker for denne her blogpost. Som sandt for dyden er lang og rodet nok allerede. Så skal jeg bare liiiiige hænge vasketøj op og redde de røde jordbær fra vores lorteirriterende skader, og SÅ skal der arbejdes!

God weekend til jer alle!

PR-pølser og en vinder af bio-billetter

Jeg ved godt, at jeg efterhånden skriver det efter hver evig eneste weekend, men I får den lige en gang til for Prins Knud: Det har været en dejlig weekend! Og den måtte gerne have varet lidt længere.

Den stod på hyggeligt besøg, PR-pølser og et loppis, som begyndte alt alt ALT for tidligt, men som ikke desto mindre var både sjovt, hyggeligt og indbringende at deltage i. Som bonus kom jeg også til at lære vores søde nabo, som jeg delte standen med, bedre at kende. Og vi har allerede aftalt, at vi skal af sted igen. Men mere om loppis i et andet indlæg. Det her skal nemlig handle om pølser!

I sidste uge, da HDD kom hjem fra arbejde, fandt han et forvirret bud, der ikke lige helt vidste, hvor han skulle stille den store kasse, han havde med. Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg var henne, men hjemme var jeg i hvert fald ikke. HDD befriede staklen for sin fragt og pakkede indholdet ud - og selv om han plejer at være jævnt uimponeret over de ting, jeg af og til er heldig at få sponsoreret qua bloggen, kunne han alligevel ikke lade være med at være benovet over den gigantiske mængde pølser fra Kokkens Favorit, kassen åbenbarede.

#nomnom

ChuChum-chili i lange baner

Derudover var der fire forskellige slags chili fra ChuChum og to forskellige slags olie fra Gunnarshög. Mad nok til mange dage - eller i hvert fald en seriøs grillfest. En af grundene til HDD's benovelse var også, at han øjnede endnu en chance for at fyre op under sin nye bedste ven: Gasgrillen, som han erhvervede sig for en-to måneder siden efter at have talt så længe om den, at jeg til sidst blev nødt til at sige, at nu måtte han enten bare købe en grill eller tale med nogle andre om den. Han købte den, og det er vi begge to glade for. Både fordi den er genial at grille på, og fordi vi nu kan tale om noget andet end det ene grill-mærkes fordele frem for det andet...

Jeg er ikke så meget til chili, så jeg har ikke smagt de fire varianter, der ellers står og ser fristende ud i køkkenet. Men ham i selskabet, som rent faktisk spiser chili, gav opadvendt tommelfinger til de klassiske varianter (han lod chilimarmeladen stå), omend han sagde, at de var noget stærke.

Rosé og chili

Havehygge - her uden parasol (og uden byger)

Pølserne var intet mindre end fantastiske. Der var seks forskellige slags i kassen, men vi nøjedes med at grille de røde pølser, frankfurterne, chilipølserne og ostepølserne i lørdags. (Brunchpølserne røg så på en grill-pizza om søndagen, og medisteren med ramsløg er blevet spist i dag) Og der var mere end rigeligt. Tanken var at lave hotdogs, men de dersens købe-hotdogbrød passer ikke helt i proportionerne til at kunne omslutte en gourmetpølse. Vi overvejede et øjeblik at prøve os frem med inside-out hottere, men droppede idéen og spiste bare brødet ved siden af. Sammen med de hjemmelavede ristede løg og hjemmesyltede agurker. Skal der være grillfest, så lad der være grillfest.

Der røg også lige et par majs på grillen. Amnamnam

PR-pølser en masse

Luksus-tallerken

Vi sad udenfor, og takket være vores nye parasol, kunne vi blive siddende, selv om der kom en byge. Der blev tændt stearinlys i lanternerne, da mørket faldt på, og roséen og snakken flød. Slet ikke dårligt. Vi var alle sammen mere end mætte, da vi endelig gik indendørs. Til en træt Øgle, der syntes, det var spændende at ligge på sofaen med sin iPad og høre de voksne sidde og sludre og grine. Varanen sov fra det hele, men han nød så godt af pølserne på pizzaen dagen efter.

Det var en perfekt grillaften i dejligt selskab, og med gode råvarer kan man næsten ikke bede om mere. Det skulle da lige være et bedre planlægger-gen, så jeg ikke skulle have været nødt til at stå op klokken 04.30 dagen efter lidt for meget rosé. Den fejl laver jeg ikke næste gang!

***

Og så var der jo den der give away, vi lige skulle have fundet en vinder til. Der var 36, der gerne ville ind og se filmen, og adspurgt bestemte Random.org sig for, at det var kommentar nummer 3, der skal af sted. Det er Sur på Natur (hvis blog jeg savner!), der er den heldige vinder. Tilløk - jeg sender dig lige en mail! Tak til alle, der deltog.

Vinderen af Neutrals give away er fundet

Wow, I er vilde med Neutral. Hele 89 deltog i give away'en om en kasse med produkter - det må være rekord her på bloggen! Tak for opbakningen, og tak til Neutral for at sponsorere præmien. Det kan I godt gøre igen, lader det til - folk vil ha' jer!

Jeg glemte alt om at trække en vinder i går, men til gengæld fik I så et indlæg om vores dag på Bakken. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, vel. Eller noget ...

Men NU har jeg trukket en vinder. Og den heldige blev kommentar 88, bag hvilken Emilie Stenkær gemmer sig. Tillykke til dig - jeg sender dig en mail.

Til alle jer andre - prøv lykken inde på Neutrals Facebook-side - lige nu har de en konkurrence om et års forbrug af produkter. Ikke dårligt, vel?

Ny og gammel

Mig (efter at have spurtet rundt efter reptilerne, forberedt aftensmaden, skiftet en ble og - nåh ja - været på arbejde hele dagen): Åhja, Øgle - jeg sætter mig lige her med en kop kaffe i to minutter.

Øglen: Hvorfor det?

Mig: Fordi jeg er gammel og træt.

Øglen: Neeeej, mor. Du er ikke gammel! Og far er ikke gammel.

Mig: Nå, er vi ikke?

Øglen: Nej. I er nye. Og jeg er ny. Og Varanen er meget ny!

... Jeg elsker børnelogik. For er man ikke gammel, må man jo nødvendigvis være ny. Sådan er dét bare!

---

Og nu er det weekend. Det bliver darjligt! Efter at have brugt meget af dagen hos bogholderen (fordi det er den tid på året, hvis man er blevet bindegal og har kastet sig ud i det pulserende selvstændige erhvervsliv), blev reptilerne hentet, og weekenden blev skudt godt i gang med et visit i Dyrehaven. Vi forvildede os ind på Bakken, hvor de mindste fik et kandiseret æble (som ser så hyggelige ud og smager rockergodt, men er man lige knap to år gammel, har man det altså u d over det hele). Øglen ønskede sig en tur i Kænguruerne, og hendes hjertelige latter var alle pengene værd. Derefter hastede vi ud i den smukke skov igen - jeg er ikke, og bliver nok aldrig, sådan rigtig god til at gå på Bakken. Ude i Dyrehaven kiggede Varanen og Øglen med store øjne på alle hestevognene, og Varanen nød at løbe rundt som en lille vild i al krattet. Også selv om en dame mente, at vi skulle holde os på stien, fordi der er brændenælder, og jeg kom til at sige, at det nok skulle gå - han måtte lære det på den hårde måde. Selv om jeg i virkeligheden ikke mente det, men jeg er bare ikke så velformuleret, når jeg bliver befippet. Og med det blik damen sendte mig, regner jeg med, at hun dukker op med de sociale myndigheder inden længe og vrister Varanen fra mig.

Øglen styrer klapperen. Som vi godt kunne have undladt at tage med, for Varanen sad ikke i den så meget som ét sekund (det gjorde Øglen til gengæld. Fordi hun var træt. Menaltså ...)

"Åupf, far". De små skinker kunne trods alt ikke bære ham hele vejen

Naturvejleder-HDD fremviser og fortæller om skrækslagen bille (som Varanen efterfølgende prøvede at hapse. Måske for at spise? Eller kramme til døde?)

"Kan den mon spises?"

Træt Varan i bæreselen. Som jeg ikke anede, han gad sidde i. Det gad han så heller ikke så længe, men lidt har også ret, så nu slipper bæreselen nok for at blive solgt på loppis på søndag

Varanen i krattet

"NAM NAM NAM"

Efter et par timers frisk luft gik turen hjem igen, og dagen er blevet rundet af med pandekager, et bad til Varanen og Disney Sjov til Øglen. Nu er alle trætte - Varanen sover allerede - og jeg kan høre HDD tålmodigt forklare en hikstende Øgle, at hun ikke kan komme i skøjtehallen i morgen (tak til "Mickey Mouse på isen"), men at hun helt klart skal lære at skøjte til vinter.

Lillehåndstorhånd. Den kan være nok så klistret af kandiseret æble - jeg vil altid holde fast

Weekenden byder på gode ting og gode mennesker (og et loppemarked, der begynder klokken p*s, men så længe jeg får solgt noget, skal det nok gå. Håber jeg), så jeg skal ikke klage. Overhovedet. Rigtig god weekend til jer alle.

Spies og Glistrup (give away)

Pyhhh, det er varmt i dag, hva'?! På den der 'jeg sveder mig selv lidt ihjel'-måde. Jeg vidste det egentlig godt. I den forstand, at meteorologerne vist nok havde advaret om, at det kunne blive hedt i dag. Ikke, at det nødvendigvis betyder, at det så ville blive varmt, men for en gangs skyld fik de altså ret, spåmændene. Jeg havde bare glemt det. Så da HDD strøg af sted ud af døren i morges med to afleveringsparate reptiler, var de altså iført lange bukser og trøjer. Og sandalerne lod vi blive hjemme, for det så jo lidt koldt ud udenfor. Pffft.

Nå. Men man må jo ikke brokke sig over vejret. Det er skønt, at solen skinner, og når ret skal være ret, er det jo en del varmere alle mulige andre steder end lige herhjemme. På diverse charter-destinationer, for eksempel. Ikke, at jeg har været på sådan nogle for nylig (hinthint, rejsetyper), men så er det jo rart at vide, at der er nogen, der er. (Og vi siger tak til sådan cirka alle dem, jeg følger på Instagram, for at poste lækre feriebilleder)

Og har man sagt charter, er det jo næsten ikke til at lade være med at sige Simon Spies. Solkongen over dem alle - levemanden og charmeuren. Og NU er vi ved at nå til sagens kerne med det her indlæg, for der er jo simpelthen nogen, der har lavet en film om ham Simon. Og hans ven, den absolut heller ikke spor ukendte Mogens Glistrup. Et umage par? Oh yes. Men ikke desto mindre et ganske markant et af slagsen. Og skal man dømme efter traileren til filmen; også et ganske underholdende par. Se selv:



Jeg har desværre ikke fået mere tid til at gå i biografen siden sidst. Men det er der garanteret nogen af jer, der har. Så hvis der er en med tid til at gå i biografen og lyst til at se et portræt af to på ingen måde ubetydelige personer i nyere dansk historie, så er det om at slå til nu. Jeg udlodder nemlig to billetter til filmen her. Og det bedste af det hele er, at du ikke skal gøre en hujende fis for at få dem. Ud over selvfølgelig at skrive en kommentar til indlægget her. Inklusive din mailadresse. Indeni kommentaren, for så er det nemt at få fat på dig, hvis du er den heldige vinder. Du må også gerne følge mig på Bloglovin' og Instagram, men som altid er det op til dig. Det hverken øger eller mindsker dine vinderchancer.

Såeh - sæt i gang. Jeg trækker en vinder efter weekenden. Påehhh ... tirsdag. Den 25. juni.

Løøøøøøb!

En skøn weekend er slut, og mandag er sparket i gang med et kærkomment fravær af arbejdsopgaver og en langsom morgen, hvor Varanen sov til klokken 8.45! Endog særdeles tiltrængt med et langsomt tempo oven på en nat, hvor jeg har sovet et par timer i entréen (lang historie, men den handler - selvfølgelig - om en Varan, der ikke syntes, han skulle sove, og en mor, der syntes, han skulle. Og et kompromis, der gik på, at jeg lå lige uden for hans dør, parat til at tysse og berolige, når han blev ked. Kan nu berette, at en fladtvævet løber fra IKEA ikke umiddelbart udgør det perfekte soveunderlag).

Jeg kan nu ikke bebrejde ham, ham den lille Varan. Jeg havde også svært ved at falde i søvn oven på en meget begivenhedsrig weekend, så jeg tror gerne, at tanker og indtryk har buldret rundt i knolden på ham. Normalt forsøger vi at have mindst én stille dag i weekenden, hvor vi ikke skal det store. Så der er tid til at lege i haven, flade ud i sofaen og/eller hygge os i ro og fred. Nogle gange er det bare ikke muligt, fordi alting falder sammen, eller mor og far er psykodårlige til at sige nej og fra, og denne weekend var et glimrende eksempel på, hvor travlt man egentlig kan have, selv om man har fri.

Varanen i fuldt firspring i Fælledparken

Denne weekend har både budt på sommerfest i børnehaven fredag (fredag klokken 17, vel og mærke. Ikke nødvendigvis det tidspunkt jeg ville have valgt, hvis nogen havde spurgt, men det giver naturligvis alle en chance for at nå hjem fra arbejde) med efterfølgende fredagsmiddag hos Farmor. Eklatant dårlig planlægning af os forældre at lægge begge dele en fredag aften. Nogen *hostØglenhost* blev pænt sure over at misse de første seks minutter af Disney Sjov (selv om det bare var det der l*rtedårlige Darkwing Duck - er der nogen, der synes, det er godt?), og Varanen var tæsketræt, men vi nåede da at få et par hyggelige timer, inden vi drog hjemover.

Med bamsestafetten - klar til start 

On top of the world!

Lørdag skete der det forunderlige, at alle sov længe. Sådan rigtig længe. Ikke bare sådan italesat-længe som et fesent klokken 07.10. Næhnej. HDD og jeg stod op klokken 9.20. Hvor Varanen lige havde øffet i to minutter. Og Øglen, der var kommet krybende i løbet af natten, begyndte også at give lyd fra sig. Jeg ved faktisk ikke, hvornår det sidst er sket. Aldrig, tror jeg. Så jeg var helt rundt på gulvet det meste af dagen. Sidst på formiddagen, da alle mand var kommet op og i tøjet, pakkede vi os selv ind i bilen og drog mod Østerbro. Øglen skulle løbe "Mini-maraton" - Fri for Mobberis børnestafet. Nuij, hun har glædet sig, mand, og hun kunne jo nærmest ikke være i sin egen krop for bare forventning. Vi hentede hendes løbenummer og t-shirt til løbe-expo'en, og så gik vi lige over og kiggede på løbeområdet. Hvorefter vi spiste lidt frokost på Kafé Kapers og indsnusede Østerbro. I de få øjeblikke, hvor Varanen altså ikke kastede med isterninger, skreg efter "miahr" af alting og generelt bare var gnaven. Jeg var vist ikke den eneste, der var groggy.

Øglen havde svinget lidt imellem, hvem hun ville løbe sammen med af HDD og jeg, men hun endte med at vælge mig, og det syntes jeg faktisk var ret så hyggeligt. Jeg fik dermed lov til at betragte hende på nærmeste hold, mens vi varmede op og lyttede til Bubber og "den rigtige prinsesse", og føle hendes helt andægtige tavshed, da idolet Katrine fra Lille Nørd kom på scenen. Og så fik jeg naturligvis lov til at løbe med min lille store pige i hånden hele vejen rundt. Hun klarede det bare SÅ flot! 1 km er faktisk et stykke vej, men der var ingen brok overhovedet. Hun stoppede op og gik et par gange, men ellers drønede hun bare derudaf og var naturligvis ikke til at skyde igennem, da hun fik sin medalje. Af ... Katrine fra Lille Nørd, naturligvis!
 

Nymalet 1 km-løber

Så besøgte vi ansigtsmalerne i DHL-teltet, Varanen formåede at nidstirre en stakkels mand, der gik med en pose rundstykker, så længe, at han (Varanen) fik et rundstykke ud af det, og så var det på tide at finde Den Nye By. Hvor der blev leget med nabobørnene i flere timer, før himlen åbnede sluserne, og vi overvejede, om huset mon var i fare for at sejle væk.

Slap sgudda af med al den regn

Stueplanten betragter ragnarokken udenfor

I går var det så HDD og jeg, der skulle løbe. Et lille lokalt løb langs Strandvejen - en smuk rute i et perfekt løbevejr. Nåede heldigvis i mål, før nogen igen tog bundproppen ud af himlen, og regnen kunne iagttages i tørvejr. Mens vi løb, passede Farmor reptilerne, der havde fået lokket både fiskenet, spande og krabbefiskestænger ud af hende nede på havnen. Og generelt haft en fest. De stod i opløbsstrækningen, da jeg var næsten i mål, og det gav lige lidt ekstra energi efter en lang tur at se to glade børn, der råbte og klappede. Øglen var løbet med HDD over målstregen - det ville jeg gerne have set, men jeg løber nu engang ikke lige så hurtigt som ham, så han var inde små 10 min. før mig.

Varanen napper en timeout

Vel hjemme igen skulle vi i gang med forberedelserne til et hold gæster, vi ser alt for sjældent. De har ikke set vores efterhånden ikke længere så nye hus, så det var ved at være på tide. De kom først på formiddagen med deres tre, umanerligt søde og velopdragne børn, og de blev indtil efter aftensmaden. Ungerne legede og hyggede sig, og de voksne drak kaffe, spiste småkager (#jegmågodtjegharløbet) og hyggede. Meget afslappende. Til sidst var Varanen dog så træt, at han insisterede på at få en timeout i sin seng. Det har han aldrig gjort før, så han trængte tilsyneladende til fred. Han gik da også ud som et lys, efter gæsterne var gået - lige altså indtil i nat, hvor han så syntes, det var på tide at råbe HEJ virkelig mange gange samt få sunget "FARVER" på repeat.

Og nu ... Ja, nu trænger jeg faktisk snart til weekend igen. Men indtil den kommer, vil jeg drikke en kop kaffe mere og nyde, at jeg har tid til at hente Øglen og en legekammerat tidligt i dag. Så er der da én playdate mindre at tænke over i denne uge.

--

Hov, og så havde jeg jo lovet at trække en vinder af vendespillet i dag. Random.org har udtrukket nr. 4, så det er dig, M.S, der er den heldige vinder. Tillykke - jeg sender dig lige en mail!

Go' - og allergivenlig - hverdag (give away)

Før jeg blev gravid med Øglen, var jeg ikke nærig med parfumen. Jeg brugte parfume hver eneste dag, og jeg må med skam indrømme, at jeg ikke skænkede det en tanke, om de produkter jeg brugte til rengøring af både mig selv og hjemmet var svane- og/eller allergimærkede.

Så blev jeg gravid. Og blev ramt med 1.000 km i timen af alle de ting, man ikke må, når man er det. Deriblandt pøse sig til med parfume. Jeg rettede mig efter langt det meste - man vil vel gerne være en 'god gravid', ikke?! - og jeg lagde straks de parfumerede produkter langt væk. I mit stille sind gik jeg dog og glædede mig meget til, jeg ikke var gravid længere, for så kunne jeg igen iføre mig min elskede CK One-parfume (#yndlings). Blandt mange andre ting. Og jeg var ikke umiddelbart enig i min svigerindes betragtning om, at jeg formentlig ville ændre syn på parfume-forbruget, når jeg rent faktisk havde et spædbarn i armene.

Men så FIK jeg et spædbarn i armene. Og det sidste jeg kunne forestille mig, var at bruge parfume, som Øglen så kunne ligge og inhalere. Så der blev købt et nyt lager af parfumefri produkter. Og det parfumerede vaskepulver, der var blevet sat på standby i graviditeten, røg ud. Pludselig var langt de fleste af mine vaske- og plejeprodukter ganske parfumefri, og det er de på en eller anden facon blevet ved med at være. For jo længere tid, jeg har været parfumefri, jo mere følsom over for stærke dufte bliver jeg. Når jeg en sjælden gang imellem bruger en dråbe parfume, nyder jeg det, men er samtidig meget bevidst om, hvor stærk duften er. (Og nej, det er ikke bare fordi, jeg bruger en dårlig parfume).

Neutrale lækkerier

Efter jeg for nylig fik prædikatet multiallergiker (det er jeg i øvrigt stadig ret muggen over), giver det endnu mere mening at holde sig fra allergene produkter, og derfor var det da også særdeles velkomment, da jeg for pinligt lang tid siden et stykke tid siden fik en lækker forkælelseskasse fra Neutral (som du også kan følge på Facebook). Den kom i forbindelse med, at Neutral netop havde lanceret en ny hverdagsapp - Go' Hverdag - med tips og tricks til en nem og sjov hverdag. Hængt op på de daglige gøremål som bad, vasketøj, rengøring, mv. App'en er nem at gå til, og der er mange gode forslag til, hvordan man fx kan gøre badesituationen sjov og hyggelig for ungerne. Vi var i hvert fald løbet lidt tør for lege i badekarret, og selv om reptilerne hygger sig meget godt med at katapultere vand ud af karret og ud i h e l e badeværelset (seriøst - jeg kan nærmest ikke smide vand så langt, som de kan), så syntes moderen måske, at det var på tide at indføre lidt mere ordnede forhold.

Endnu et snapshot af kassen

De fleste af Varanens plejeprodukter er faktisk fra Neutral. Jeg kendte ikke den fedtcreme, der bl.a. var i forkælelseskassen, men den er rigtig god til Varanens hud, der uvist af hvilken grund er mægtig tør. Så vi er glade for Neutral herhjemme. (Og det var vi også, før jeg fik kassen - så selv om det her indlæg er sponsoreret, er holdningerne mine helt egne).

Jeg har fået lov til at udlodde en kasse med Neutral-produkter (til en værdi på omkring 400 bobs) til en heldig vinder. Så hvis du også er fan af Neutral og godt kunne tænke dig at blive forkælet lidt, så skal du bare lægge en kommentar til dette indlæg. Du må meget gerne følge mig på Bloglovin' eller Instagram, men du behøver ikke. Det styrer du helt selv. Det eneste, du skal gøre, er at skrive din mailadresse i kommentaren, så jeg kan få fat i dig, hvis du er den heldige vinder. Jeg trækker lod denøhm ... den .... 21. juni, så du har altså en uge at løbe på.

Sæt i gang!

She's back! (Øglen, that is. Ja, og mig, men altså ...)

Så gik der lige en masse dage uden en lyd. Klebager. Der har bare lige været så meget andet. Eller - næh, det har der egentlig ikke, men tiden har bare formået at gå helt utrolig stærkt alligevel.

Det største, der er sket siden sidst, er, at Øglen er kommet hjem igen (ud over selvfølgelig, at vi har fået et hegn op i baghaven. En hel dag med hjemmearbejde og fire letpåklædte håndværkere. Jotak. Og jaja - hegnet er også pænt). Hentede hende tirsdag efter arbejde og havde dermed Varanen med på en større ekspedition: Først med bus fra Den Nye By til København (en tur, der tilsyneladende tangerede tortur for den lille, nu lydfølsomme (?) dreng, der brugte 20 minutter på at råbegræde "DET MARMER, DET MARMER" (= "det larmer, det larmer") og sidde helt baby-agtigt i mine arme og kigge bedende på mig, mens jeg sang et assorteret udvalg af Åh Abe-sangene. Inklusive utrolig mange vers af "Farver"). Derefter meget lang og meget varm biltur (HDD samlede os op) fra København til vestsjælland. Med en Varan, der heldigvis holdt op med at være ked, og som var i godt humør 2 timer ud af de 2,5 (!), det endte med, at turen tog. #Lortetrafik.dk!

Strække ben-pause i Kbh

"Hvad er det for en stor rød og blå ting, mor?"

Det var skønt at se Øglen igen, og hun var (heldigvis) også glad for at se os. Varanen livede op på trods af, at han ikke plejer at være til pænt brug efter klokken 17 18, og gensynsglæden reptilerne imellem var også til at tage og føle på. Mårmor havde lavet lækker mad, og da den var indtaget - inkl. pandekager med is og jordbær - var det på tide at køre hjem. Så ind i bilen med reptilerne, alle Øglens ejendele (inklusive den kvadratmeter strandsten, hun havde samlet sammen med Mårmor og Mårfar), og så af sted. De første to kilometer gik fint.

Så skulle vi lige tanke bilen, og mens HDD fægtede med benzinstandere, kom jeg til at spørge Øglen, om det havde været sjovt hos Mårmor og Mårfar. Det skulle jeg alllldrig have spurgt om. For ligesom "Sesam, Sesam, luk dig op" var løsenet til at komme ind i Sesambjerget, var "Har det været sjovt hos Mårmor og Mårfar" tilsyneladende løsenet til at åbne sluserne hos Øglen. Tårerne sprøjtede, og hun ville bare overHOVEDET ikke med hjem. Grædegræderåbegræde. Og endda et lille forsøg på at bryde ud af bilen på et tidspunkt (tak for børnesikring!). Vi forsøgte virkelig at være de rummelige og forstående forældre. Og Varanen forsøgte heldigvis også at være den rummelige og forstående lillebror. Efter 45 minutters nonstop råbegråd blev det dog liiiiiiidt træls at høre på, så de knap så rummelige og forstående stemmer blev fundet frem. Hos forældrene, i hvert fald. Ikke, at det virkede specielt godt, men afledningsforsøg #459.612 gjorde udslaget. Kan ikke huske, om det var "Kan du tælle til 10, skat? Kan du det? Kan du så også tælle til 11? Og 12? Og ...." (get the drift?) eller "Neiiij, se alle de vindmøller. Ved du, hvad du kaldte dem, da du var lille, Øgle? Du kaldte dem MINDVØLLER. Er dét ikke sjovt?! *indsæt forceret grin*" eller en helt tredje lige så dum ting, der virkede. Måske var hun bare blevet træt af at larme. Og tak for det!

Ud over, at HDD og jeg muligvis fik tinnitus på hjemturen, så tager vi det som en god ting, at Øglen var så ked af at skulle hjem. For det må jo betyde, at hun har hygget sig. Rigtig meget endda.

Nu er hverdagen så i fuld sving for os alle igen - inklusive Øglen - og det har jo også sin charme. I dag er Øglen på tur, i morgen er der fest i børnehaven, og på lørdag skal hun løbe Børnestafet (eller minimaraton, som hun kalder det) i Københavnstrup. Så lidt action er der da - på børnemåden, forstås. Varanen, han følger bare med. Glad og smilende og let vraltende - med verdens største nej-hat. Sjældent har man hørt en tumling sige nej til så meget (og så højt), men humøret fejler heldigvis ikke noget. Så har vi bare tilbage at ønske os, at den helvedes-putning, vi havde i går, var en one-off, og at han ikke igen skal til at bruge to timer hver aften på at være aldeles rasende ... (Det skal han ikke, vel? Vel? VEL? Jeg har nemlig passetjansen i aften og satser på en hyggelig aften med en af verdens to sjoveste veninder. Sådeeeet ...)

Her er så stille ... #2

Det føles ikke som ret meget mere end et par uger siden, Øglen var på ferie hos Farmor og ikke ville hjem. Men det skyldes nok, at det kun er et par uger siden, Øglen var på ferie hos Farmor. Og nu er hun så på ferie igen. Denne gang hos Mårmor og Mårfar. De kom forbi i går og hapsede hende med (ja, altså - vi havde aftalt det på forhånd, ing'?!), og vi skal først hente hende igen tirsdag. Jeg synes jo faktisk, at det er temmelig lang tid, men hvis det stod til Øglen ville hun gerne blive der mindst én dag mere. Hun har i den grad fået smag for alenetid med bedsteforældrene, og hurra for det! Det er en gave for hende - og forhåbentlig også for bedsteforældrene.

Jeg har talt med Mårmor et par gange, efter Øglen er kommet til det vestsjællandske (lidt hønemor er man vel), og det eneste alarmerende har været, at Øglen havde insisteret på at se håndbold-landskamp i går aftes. Og tilsyneladende havde været über-entusiastisk. Glemte at spørge, om de havde stoppet på en rasteplads på vejen hjem og på nogen måde kunne være kommet til at tage et fremmed barn med hjem, for håndbold-entusiast lyder ikke umiddelbart som noget, jeg kan have været med til at lave. Min egen håndboldkarriere var i hvert fald gevaldig kort - var kun til 'træning' en enkelt gang eller to, før jeg blev smækket ned af en ond omgang mononukleose og aldrig nåede tilbage, før sæsonen sluttede. Er sikker på, Universet forsøgte at fortælle mig noget ...

Før Øglen tog af sted, havde hun besøg af bedstevennen N fra Østerbronx. Det er efterhånden to måneder siden, de sidst har set hinanden, men det lod ikke til at genere dem. Gensynsglæden var i hvert fald stor, og ud over et par meget små uoverensstemmelser, hørte vi ikke et pip fra dem. Det gav mødrene tid til at sludre og drikke te, mens HDD var i Bauhaus. Helt fair arbejdsfordeling, hvis man spørger mig.

Bedste venner i modlys

Nå, men Øglen har det altså som blommen i et æg hos Mårmor og Mårfar, men Varanen lider bestemt heller ingen nød herhjemme. Han har spurgt et par gange efter "Di-dah", som han kalder Øglen, men stiller sig tilfreds med et hvilket som helst svar, vi giver ham - uanset om vi siger "Hun er hos Mårmor og Mårfår", "Hun er på en lille ferie" eller "Hun er blevet bortført af en rumraket og er nu på vej til det ydre rum", så råber han bare "JAHHH" på bedste skoletysk og stavrer nynnende videre. Han elsker, at der er tid i lange baner til rådighed til ham og ham alene (og lidt til Candy Crush, kaffedrikning og ture i Plantorama, men altså ...), og der er blevet sunget, sunget lidt mere - favoritten er "FARRRVER!" (Se min kjole), som på en eller anden måde er blevet hans faste godnatsang inden for de sidste par måneder. Lige som det også var Øglens. Til trods for, at jeg brugte hele hans første leveår på at synge Elefantens Vuggevise hver eneste aften for ham. Men "Farrrver!"it is - og læst bøger, snakket og leget i haven.

En af fordelene ved, at storesøster ikke er hjemme, er, at man kan tiltuske sig adgang til det forjættede land, der er hendes værelse. Og til det lille Lego

I dag var vi i Plantorama, som jeg ved indgangen afskrev som Helvedes Forgård. Men der var jeg alligevel lidt for hurtig ved havelågen, for selv om man kan få sten-"dekorationer" til haven, der er grimmere, end noget jeg nogensinde har set før, så var det faktisk et helt fint sted. Og havde vi været af sted efter planter, ville jeg være gået helt bananas. Dagens mission var dog 'bare' nogle havemøbler (som ikke var så pæne IRL som i "laklamen") og så selvfølgelig en kop kaffe fra den integrerede Baresso. Varanen åd en muffin, drak en tredjedel Café Latte Grande, og så var han ellers i hopla. Og vildt begejstret for Koi karperne (ikke røre, min dreng - har ikke 9.000 kroner til fisk) og kaninerne. Bagefter var vi i Bauhaus (ja, vi tog de spændende butikker i dag, kan I nok høre), og til sidst var Varanen så træt, at han næsten ikke kunne hænge sammen mere. Så han faldt i søvn i bilen og sov iiiii - en hel halv time. Så gad han ikke dét pjat mere, så vi har haft temmelig hyper, men dog glad, lille dreng i vores varetægt hele dagen.

Nomnomnom - Varanen er den fødte cafégænger

Man kan lissom se på ham, at han er ude på at gøre et eller andet mærkeligt ved de der fisk, ikke? Men der blev holdt et skarpt øje med ham. Med mindre børnepengene er blevet sat op, siden jeg sidst tjekkede, så er der heller ikke lige små 10.000 kr. til at lege med fisk for på dén konto

Brrrrrrrmmmmm i Bauhaus

Alligevel har vi fået fældet en del i vores virkeligvirkelig grimme forhave, jeg har hevet mælkebøtter og tidsler op, der var højere end Varanen, og HDD har fået puttet tagasfalt på vores skorsten (don't ask). Nu er vi trætte, og derfor gad ingen af os smutte ned og handle til ugen, selv om det ville have været den smarte ting at gøre. På den anden side slipper jeg så for at martre mig selv med, hvorvidt jeg skulle få HDD til at købe noget guf, og er i stedet blevet nødt til at holde kostplanen. Så der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Lidt af ukrudtet i og omkring indkørslen (på nuværende tidspunkt ligger der en megastak bestående af et assorteret udvalg af buske, grene og ukrudt). Man kan mene, at vi skulle have adresseret problematikken Crazy Mælkebøtter Fra Helvede, FØR de blev højere end Rundetårn, men vi er stadig nye med det hus og have-noget, mkay? Og håbede måske, at der kom en eller anden og fiksede det i nattens mulm og mørke. Det gjorde der så ikke, og nu ved vi dét til næste år 

I morgen kalder hverdagen så igen, og efter en temmelig amputeret uge med humørpletter, Grundlovsdag og pasning af nabo-Skoldkop, så er der en temmelig stor arbejdsbunke, der skal bringes ned til et tåleligt niveau. Inden turen går vestover tirsdag efter en Øgle, som har det dejligt, der hvor hun er, men som er savnet, der hvor hun bor ...

Anmeldelse og giveaway

De søde mennesker hos Onlinefotoservice.dk har spurgt, om jeg ville anmelde et af deres produkter. Jeg elsker billeder (@astridsf på Instagram, ved I nok), så selvfølgelig ville jeg det. Reptilerne elsker også billeder, så jeg syntes, det var oplagt at vælge vendespillet. Så er der nemlig en masse at kigge på for begge unger, og min computer slipper for at blive alt for tæsket/oversavlet, når reptilerne forsøger at hapse billederne ud af skærmen.

Det var temmelig nemt at finde ud af, hvor og hvordan jeg skulle begynde at designe vendespillet. Og så var det egentlig bare at begynde at finde billeder, som jeg gerne ville have til at indgå i spillet. Nu har jeg omkring en fantasilliard forskellige billeder på min Mac, så det var temmelig svært at vælge. Men det er - alt andet lige - ikke Onlinefotoservice.dk's skyld. Til gengæld - og det må jeg formode, de har en eller anden form for ansvar for - så var uploaderen altså ikke helt stabil. Eller, jo, det var den faktisk, den var bare rimelig langsom. Jeg ved ikke, om jeg fangede den på et dårligt tidspunkt, eller den ikke bryder sig om kombien Mac og Firefox, eller der var noget helt tredje i vejen, men hurtigt gik det ikke. Jeg havde dog god(-agtig) tid, så det gjorde ikke så meget. Og selv om den hang noget i bremsen, så mistede den ikke mine data, som ellers er tilfældet på mange andre websites.

Ud over hastigheden syntes jeg dog, at det fungerede upåklageligt. Skulle lige vænne mig til, at når jeg ville redigere et individuelt billede, tilsyneladende både skulle trykke på OK og på lukke-krydset, men det er jo småting.

Min ordre blev lagt fredag, mandag fik jeg besked om, at den var ved at blive behandlet, og torsdag (i går) modtog jeg den. Jeg formoder, at den var kommet onsdag, hvis ikke det havde været Grundlovsdag og alle mennesker i hele verden holdt fri. Så her fejlede hastigheden i hvert fald ikke noget.

Selve vendespillet er rigtig flot! Billederne står skarpe, og kvaliteten er lækker og tyk. Brikkerne kan tåle at blive håndteret - også af savl-fugtige tumlingehænder, og både Varanen og Øglen var vildt fascineret af, at der lige pludselig lå en masse billeder (50 alt i alt er faktisk en del, hvis man smider dem ud over hele stuen, som Varanen begyndte på) af dem på bordet.

Nogle af billederne

The lot. 25 "bestik" i alt, som Øglen ville sige

Vi har allerede spillet det én gang, Øglen og jeg, og jeg forudser, at vi kommer til at spille det mange gange mere i løbet af sommeren. Det skal i hvert fald helt sikkert med i både sommerhuset og ødegården.

Hvis der er en af jer, der også godt kunne tænke sig at få lov til at designe jeres eget vendespil, så har jeg fået lov til at udlodde et til en heldig vinder. Ud over at skulle stå på hovedet i en uge i træk samt bage kage til mig (hvorfor er der aldrig nogen, der gør det?!) for at indsamle firs billiarder lodder, så skal I ikke gøre andet end at skrive en kommentar til indlægget her. Og husk at skrive din mailadresse! I kommentaren - evner ikke at finde den ellers. I er naturligvis også velkomne til at følge bloggen her via det nye sort, Bloglovin', men der er ingen tvang. Jeg trækker en vinder mandag 17. juni.

Æsken, som vendespillet - ikke puslespillet - kom i

 
---

Nåja. Som Blog-loven tilsyneladende foreskriver, at man skal, så vil jeg da også lige nævne, at jeg har fået vendespillet forærende, men at mine meninger og holdninger er helt mine egne. Bare, hvis I var i tvivl. Bum.

De der skoldkoppern, ing'...

... Det var IKKE skoldkopper. Og det er tilsyneladende eller ikke "hånd og fod-syge", som Øglen kalder det. Det er bare pletter. Som sidder lige midt på Varanens flæskeknæ og ditto læg og ser plettede ud. Tilsyneladende generer de ikke. Varanen er i hvert fald ganske og aldeles upåvirket. Om noget, så er han faktisk gladere med pletterne, end han var uden. Så måske det bare er en form for humør-pletter?

Under alle omstændigheder har vi holdt ham hjemme fra vugger mandag og tirsdag. Min tjans. Og onsdag, fordi det jo lige pludselig var Grundlovsdag, og det åbenbart er blevet sådan en dag, hvor diverse offentlige og private instanser (og alle andre - undtagen små, selvstændige tekstforfattere, altså) har valgt at smide lukkekortet. Så HDD vandt passetjansen af begge reptiler, mens jeg drønede til Nordsjællands hovedstad (pfffft!) og lagde en ærlig dags arbejde. Ikke, at jeg gad, lige der midt i solskinnet og efter to dages max-hygge med overhovedet-ikke-syg-Varan, men der er jo lige noget med en bundlinje, der helst ikke skal være blodrød, når vi når til månedens udgang, og hvis den ikke skal være det, bliver jeg jo nødt til at lave noget. Bare engang imellem. (Dammit! Hvorfor er der ingen, der gider give mig penge for at lave ingenting?)

Ser han ikke bare megasyg ud? Nå, ikke?!

I dag er den plettede Varan så røget i vuggestue. Adjø, kammerat. Han var ellevild, da han så de andre unger, og han kunne næsten ikke komme hurtigt nok ned og lege. Dejligt, at han er så glad for dem derovre. Jeg fortalte pædagogerne om humør-pletterne og om, at jeg talte med lægesekretæren den anden dag, som kunne berette, at "hvis der ikke er 15 skoldkopper på maven og 15 på ryggen, så er det ikke skoldkopper". Synes nu nok, at den regel lød lidt hjemmestrikket, men hvad ved jeg. Hun mente heller ikke, at det lød som "hånd og fod"-syge - af den oplagte grund, at pletterne hverken sidder på hænderne, fødderne eller i munden. Såeh ... Stadig et mysterium, hvad det er, men hun sagde, at jeg var meget velkommen til at få kigget ham efter, hvis han blev dårlig, cranky eller noget andet sygdoms-agtigt. Og det er han ikke blevet. Tværtimod. Hvis han bliver meget gladere, kan han snart blive latterinstruktør. Hvilket der naturligvis kan argumenteres for er en sygdom i sig selv, men altså ...

Hipster in spe? Eller... hipster-latterinstruktør?! Gys

Med Varanen i vuggestue blev der mulighed for at gå til det planlagte 3 måneders-møde i Øglens børnehave (kun 3 måneder for sent, men hvem tæller?!) Dejlig dejlig oplevelse, hvor to af Øglens pædagoger sagde pæne ting om Øglen, og jeg fik lov til at plapre løs om hende. I en hel halv time. Luksus. Så længe er der ellers ingen, der gider høre på mig rose min datter - end ikke HDD. Så det var lige et mor-boost dér. Og det lader til, at vores store, søde Øgle også er både sød og stor og omsorgsfuld og betænksom ovre i børnehaven. Hjælper sine venner, kommer med masser af meninger og tanker, når de snakker til "børnemøderne", og generelt bare er rigtig vellidt. De tantrums, hun kunne have i begyndelsen, hvor hun flipper over (i vores øjne) ingenting, ser de aldrig mere, så alt i alt virker det til, at hun er faldet rigtig godt til. Omend jeg lige skal have en lille sludder med hende om, at hun tilsyneladende tror, at hun er flyttet børnehave, fordi hende og bedstevennen N (som hun skal se på lørdag - gæt, hvem der glæder sig) skændtes så meget, at vi blev nødt til at skille dem ad. Det har hun fortalt pædagogerne, og guderne må vide, hvor hun har det fra. Lille pus.

Resten af dagen er blevet brugt på løbetur (hellish i så meget varme!) og arbejde. Der er heldigvis ikke helt så meget at se til lige i øjeblikket som i sidste uge, hvilket er meget heldigt, eftersom denne uge er blevet f*cked helt op pga. måskemåskeikkeskoldkopperne. Og så hjælper det naturligvis heller ikke noget, at jeg har forbarmet mig over vores naboer, der skal til bryllup i Det Store Udland (uden børn) hen over weekenden, og har en datter med heltsikkertskoldkopper. De rejser i morgen tidlig og kan først få pasning ved hentetid, så jeg har sagt ja til at passe Den Lille Skoldkop. Kan jeg sq godt lige gøre, altså. Selv om jeg så ikke får arbejdet overhovedet i morgen heller. Ah well - hvad er aftenerne til for? Og hvis det giver endnu en flaske rosé, så kan det endda være, at det bliver helt sjovt at sidde og arbejde en fredag aften?! ;-)

I aften er der møde for iværksættere i Den Nye By. Ud over nogle interessante (håber jeg) oplæg, giver de en sandwich, så jeg er den, der smutter med. Og håber at møde nogle ligesindede, som er bare en anelse under 90 (der tilsyneladende er gennemsnitsalderen her i byen). Wish me luck!

Hvad weekenden bragte

• Svømmehallen tidligt lørdag morgen (og ja, man må gerne nynne 'Så går vi rundt om en enebærbusk) Hvor Varanen i øvrigt klamrede sig til mig og græd i en grad, så jeg blev helt alarmeret. Vel og mærke inden vi fik tøjet af i omklædningsrummet. Så gæt, hvem der hang ud i cafeteriet sammen med 500 fodboldstævne-børn + en kop kaffe, mens HDD og Øglen plaskede rundt i børnebassinet?! Og som i øvrigt fik to erstatningsbilletter, fordi billetmanden godt kunne regne ud, at det nok havde været så som så med brugen af svømmeren, da han så os i forhallen efter ca. 4,5 minutter...

 

Min og Varanens udsigt fra cafeteriet. Ikke, at den ikke var fin nok. Men når nu vi alligevel var på stedet, ville jeg da egentlig gerne have badet.

• IKEA plus efterfølgende besøg i helvedes forgård Toys 'R Us og afsluttende is på 'Madonnas'. Som Varanen pænt takkede nej til?! #nustårverdenikkelængere

 

Varanen i fuld gang med at lege med lidt af høsten fra Toys 'R Us. Svært at sige, om det er boremaskinen eller kamphamsteren (!), han er mest begejstret for 

• Masser af leg i haven. Sommervejr holder.

Stavrestavre på små, tykke sommerstolper 

• Middag hos vores naboer, som vi indtil videre blot har konverseret over hækken som ikke eksisterer, men vi sætter snart et hegn op. Spiste på deres terrasse og fik masser af god vin, mens ungerne legede, som havde de aldrig bestilt andet. Win.
• Urolig nat, hvor Øglen ville sove hos HDD og jeg (for første gang siden hendes værelse blev opgraderet), og Varanen var tummelumsk og varm.
• En søndag morgen, hvor jeg opdagede forræderisk lille rød plet med blære på Varanens ben. Og har set opslaget i vuggestuen - "Vi har skoldkopper!" - passere revy et par gange eller 10.
• En del tanker om, at det nok ikke er skoldkopper alligevel - i morgen er det helt sikkert væk. (Deny, deny, deny!)
• Trasken rundt i timevis med knotten Varan, der ville underholdes.

Glad Varan. Billede fra den gamle tidsregning: Før Pletten

 

Glinsende Øgle (det er guld-ansigtsmaling) på terrassen i dag. Hvor det blæste - derfor skindene

•  Afledning af knotten Varan, der hverken gad sove eller være vågen
• Hyggen med Øglen og oprydning af bryggers, efter HDD havde knaldet nogle nye - eddersmarte - vasketøjsskabe fra IKEA op derude. Selv om der er lang vej til noget, der ligner et færdigt bryggers, så er vi nu milevidt fra de Beirut-tilstande, der har hersket derude, siden vi flyttede ind

 

Ordnung muss sein!

• En træt Øglemor, der har droppet weekendens løbetur og beordret HDD omkring Netto, inden han returnerer fra sin løbetur (Goody Two-Shoe!). Efter is. Og lidt slik. Når der måske er skoldkopper in da house, må man godt lade som om, man aldrig har fået lagt en kostplan. Bare én aften. 

Overordnet får weekenden topkarakter. Men skoldkopperne de røde pletter kunne vi nu godt have været foruden. Lad os aftale, at det bliver en af de milde omgange, ikke? Hvor vi knap nok bemærker, at der er noget i vejen (som om det løb ikke er kørt allerede). Ja?!