onsdag den 17. juli 2013

Jeg kan jo lige så godt lade være

... med at lade som om, jeg ikke har ferie. For selv om jeg ikke officielt har ferie før på onsdag, så kan jeg betro jer, at det er foruroligende lidt arbejde, man får lavet, når Varanen i dén grad har ferie og er i fuldt vigør herhjemme.

To sekunders stilstand, før han var videre. (Og før han forsøgte at mase en bi med de bare næver) 

Så jeg er gået i feriemode. Har fået sendt et par fakturaer og svarer på de få mails, der tikker ind, men derudover hygger jeg bare. Og hentede Øglen og hendes playdate-veninde klokken 12.15 i dag. Hvilket var så tidligt, at begge piger - til trods for, at Øglen ellers ikke kan blive hentet tidligt nok - slet ikke kunne forstå, at jeg kom SÅ tidligt. De ville dog hellere end gerne med hjem, så de blev cyklet hjem i ladcyklen, og så gik legen ellers i gang. Jeg ved godt, at jeg tidligere har udtrykt om ikke skepsis, så i hvert fald undren, over legeaftaler, men den i dag fejlede i hvert fald ingenting. Pigerne hyggede sig, og Varanen syntes, det var et hit at have nogen at lege rundt omkring med.

Varanen sov, da jeg hentede pigerne, så vores søde naboer holdt øje med ham, det kvarter jeg var væk. Virkelig et hit, altså, at jeg ikke behøvede at vente med at hente, til han vågnede, eller alternativt trille ham over til børnehaven og regne med, at pigerne gad gå hjem. Det er meget muligt, at det bare er sådan at bo i hus - at der sådan automatisk følger nogle søde naboer med, som man svinger godt med - men jeg havde næsten ikke turdet håbe på det. Og når jeg så oven i købet kan sige (helt uden at lyve, endda), at selvsamme naboer lige smed to store isvafler fra den lokale ispusher ind på terrassen i går efter puttetid - bare fordi - så er der da ikke et øje tørt.

Efter halvanden times lur gad Varanen ikke sove mere, og da han spottede ikke bare "Gi-Ga!", som han kalder Øglen nu, men også en veninde, råbte han "PIIIGER!", og så var dén lur ovre. De store var heldigvis søde ved ham, og så længe han fik lov til at prøve det, de lavede - male med vandfarver (primært i ansigtet, hvis man er Varanen), gynge og sidde inde på Øglens værelse (som nu er blevet ensuite med gangen pga. nedrivning af noget indbygningsskab - og noget fugtig væg, som vi lige skal have kigget nærmere på #arrrrrgggghhhhh), så var alt godt.

I et anfald af über-feriemode havde jeg besluttet mig for, at jeg ville transmogriffe køleskabets vandmelon om til et melonmonster inspireret af Marinas frugthaj. Så som tænkt, så gjort - på utrolig kort tid blev melonen til et farligt monster parat til at overraske pigerne, når de skulle have frugt her til eftermiddag.

Og de blev pænt overraskede. Måske primært foranlediget af den overraskelse jeg foregav, da jeg åbnede køleskabet for at hente lidt forskelligt frugt. Pigerne drønede ud i køkkenet for at se, hvad der skete, og de troede nærmest ikke deres egne øjne, da de så melonen. Og da jeg så fortalte dem, at melonen havde været helt almindelig og rund, da den kom ind i køleskabet, men nu åbenbart havde spist de andre frugter derinde med sin skarpe tænder, var deres øjne ved at trille ud af hovedet (og jeg var ved at dø af grin og kunne næsten ikke tro, at de hoppede på den #4årigeersånemme).

Farligt melonmonster

De syntes, melonen så lidt farlig ud til at begynde med, men de blev hurtigt optaget af at diskutere, hvordan i al verden den havde båret sig ad med at spise de andre frugter, når nu den ikke havde nogle hænder. "For så kan den jo ikke skære bananen i stykker med en kniv, mor!" De var omkring mange scenarier - at den i virkeligheden havde haft tænder hele tiden; også nede i butikken, men at man først kunne se dem nu. At den var hoppet ud af køleskabet i morges, da vi hentede mælk, og så havde hentet en banan på køkkenbordet. At der var kommet nogle fugle og hakket i den, så den kom til at ligne et monster. Osv.

De kom lidt til kort i forhold til, hvorfor den havde skrabet al vandmelonkødet ud ("Hvorfor har den spist sig selv? Det er da lidt dumt"), men dvælede ikke ved det. Og til sidst blev de - vi - enige om, at det nok var drillenissen, der - igenigen - havde lavet numre med os.

Gabet

Farmor synes, at vi driller Øglen for meget. At det er lidt noget pjat sådan noget med at bilde ind. Jeg burde måske også have fortalt Øglen og veninden, at det bare var mig, der havde været på spil. Og at der i øvrigt ikke findes nogen drillenisse. Men jeg elsker den slags uskyldige historier. Og jeg elsker at se, hvordan Øglens fantasi kører på højtryk. Ligesom med historien om de svenske skovtrolde, der spiser blåbær om natten. Som jeg fortalte sidste år, og hun taler stadig om troldene, blåbærsporene på trappen og troldehøjene med fryd i stemmen. Og det er altså et år siden. Så længe hun ikke bliver bange, og så længe hun virker som om, hun nyder historierne, fantasien og spændingen, så har vi (for HDD fortæller - heldigvis - også historier) tænkt os at blive ved. (Og så håber vi ikke, at hun nu er blevet bange for vandmeloner).

Varanen kiggede i øvrigt bare overlegent på melonmonsteret og råbte "'NNAAAN!" og "'SINER". Han er ikke sådan at imponere. Endnu ...

5 kommentarer:

  1. Altså! Hvor er den vandmelon dog godt lavet - og megasej!! Her i huset er det faderen, der i stor stil fortæller historier. Og ellers så tror Kongen (4 år om godt to uger) også oftest, at det er Drillenissen, der har været på spil, så snart der er det mindste - selvom nisserne jo ikke er her, når det ikke er december. De må gøre indtryk, de nisser, siden de "spøger" hele året ;)

    Kan godt forstå, at det ikke er til at holde andet end næsten-ferie med en lille Varan omkring sig. Det samme ville være tilfældet her ;) God ferie, når I når dertil!

    SvarSlet
  2. Hvor er den sjov - og flot lavet - og hvor er det herligt, at du laver fis med ungerne på den måde :-)

    Randi

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare et herligt vandmelonmonster! Turde de overhovedet spise et eneste stykke frugt?!

    Jeg synes, det er fantastisk, at du fortæller ungerne (foreløbigt Øglen) eventyrlige historier. Det vil jeg helt sikkert også gøre, hvis jeg får børn - og jeg skal lige tilføje, at selvom jeg har rundet 30 (og lidt til), så elsker jeg fortsat eventyr og har en særdeles livlig fantasi. Bagsiden af medaljen er min udtalte mørkeangst og overtro, så historierne skal helst ikke være alt for uhyggelige ... og dog. Sad da lige forleden og fik opfrisket min viden om Helhesten på Facebook-gruppen "Gamle København" ... og gyste behørigt imens. Brr.

    Svenske skovtrolde, blåbærspor og troldehøje - hvor skønt! Jeg ville gerne have siddet med hos jer og hørt historien!

    SvarSlet
  4. Wauuww! Hvor er den flot! Sådan én skal vi også have!

    Jeg synes i øvrigt, at historier er en god ting. De skal tids nok lære at fantasi er noget fis. (Nejnej, det mener jeg jo ikke, men der er ikke ret meget plads til fantasi i folkeren, er min opfattelse)

    SvarSlet
  5. Haha...med hensyn til foruroligende lidt arbejde. Jeg er enig. Det er som om, at selvom ferien ikke har ramt en selv endnu, så er der gået slowmotion i alt. Og det er jo egentlig ikke så skidt. Håber du får en fabelagtig ferie.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...