tirsdag den 23. juli 2013

Koden, der knak

Varanen har knækket koden! Tale-koden, that is. Fra kun at kunne sige nogle relativt få (men dog velvalgte) ord, er der nu fuld fart frem på den sproglige udvikling. Alene i den forgangne weekend er der kommet 15-20 ord* til, vil jeg skyde på, og det er helt fantastisk så stor en forskel, det gør. At han pludselig kan gøre sig forståelig, og at vi (til en vis udstrækning) lystrer, har gjort ham mærkbart mildere. Ikke, at han ikke stadig bliver frustreret og vred, men der er skruet en anelse ned for intensiteten.

Weekenden blev brugt hos "Måååhrmmår" og "Måååhrmmår" (ordforrådet omfatter endnu ikke ordet "morfar"), så de har også fået glæde af den heftige sprogudvikling. Og et par reptiler, der har stornydt både morforældre og det helt fantastiske sommervejr, vi har været så heldige at have.

 
Høstanemoner på terrassen

Måååhrmmår og Varanen i en lille skyggeplet

Vi har leget i haven, badet og kastet med sted ved stranden, klappet hunden, spist lækker mad og nydt sommeren og samværet i fulde drag. Varanen ævlede løs nonstop og var i et forrygende humør, og Øglen havde også en fest. De fik masser af opmærksomhed fra Mår-forældrene og HDD og jeg nød, at der var tid til at smække benene op og dase lidt. Ikke mindst fordi Mårmor viste sig at kunne hapse Varanens opmærksomhed helt og aldeles. Noget, der ellers er sjældent i disse dage, hvor han er usædvanligt morglad.

Og så hjælper det altså også en del, at Varanen pludselig er blevet så stor, at han er blevet om ikke fornuftig, så en anelse mere koordineret i sin måde at begå sig på. Huset i det vestsjællandske er skønt, og haven ligeså, men for en tumling indeholder det visse udfordringer. Eller for tumlingens forældre, nok nærmere. Det har stengulv og er bygget i mange forskellige niveauer, så der er trin og trapper over det hele. Det gælder derfor om at være på stikkerne, når man har en vraltende tumling on the loose.

"Hvad mon der sker, hvis jeg vender spanden på hovedet ...?"

S(tr)andløver

Nu kan Varanen imidlertid komme rundt i hele huset, uden man (jeg) skal stå neglebidende og se til eller fise efter ham og sørge for, at han ikke dratter med hovedet først ned i en eller anden arkitektonisk spidsfindighed. Dermed ikke være sagt, at han bare får lov at tonse ubevogtet rundt, men det hjælper betragteligt på afslapningsgraden, at det kan lade sig gøre at vende hovedet væk i bare halvandet sekund.

Så faktisk er det jo hele to koder, han har knækket, ham Varanen. Tale-koden og stengulvs-koden. Og fra nu af kommer det til at gå stærkt. Jeg synes nu også, det er gået stærkt indtil nu, men jeg kan huske fra Øglen, at da hun først knækkede koden til sproget, så var det fuld fart frem. Og hun stormer stadig derudad. Min store, søde, stærke pige. Der er så sød ved sin lillebror (som i øjeblikket kvitterer med at give hende et gok med et eller andet forhåndenværende legetøj). Og som for tiden er mindst lige så morglad som Varanen, hvilket med stor sandsynlighed hænger sammen, men ikke desto mindre harmonerer rimelig dårligt med, at jeg kun har to arme og kun kan putte ét reptil ad gangen.

Fordi Varanen er den, der skriger højest og længst - og den, der ikke kan tales til fornuft - er det ofte sådan, at det er ham, der 'vinder' puttekampen. Men vi er opmærksomme på, at han ikke altid skal have forrang - selv om Øglen er stor, er hun også bare en lille pige, der har brug for sin mor fra tid til anden. Uden sin lillebrors indblanding. Så vi/jeg gør, hvad vi/jeg kan for at dele sol og vind lige. Og håber, at det lykkes bare sådan nogenlunde.

Nu er der kun kort tid tilbage, før vi har ferie. Og vi skal faktisk ikke nå alverden, inden vi når dertil. Pakke bilen (ny bil, i øvrigt. Hentede den i går. Farvel til Familieslæden, der ikke lavede andet end at gå i stykker. Goddag mindre bil, der er ny, og som ikke går i stykker nogensinde. Blev der sagt!), underholde reptilerne, lige få fikset nogle løse ender i forbindelse med det der arbejde, der jo ikke stopper med at eksistere, selv om det lige pludselig blev suverænt sommervejr. Og drukket lidt vin med naboerne. Det er da til at overskue ... Jeg ved ikke, hvor meget internet byder på, så bloggen bliver nok lidt stille. Men så kan det være, at vi ses på Instagram? (@astridsf)


*Jeg nævner i flæng: "Fywwer" (flyver), "Tom", "Høner" (høns), "Ahhr-ner" (and), "Krawwer" (kravler. Og/eller "Lille Peter Edderkop), "Seng. Sove!", "Far-veeeehl", "O'nat" (godnat), og så videre.

7 kommentarer:

  1. Nååå (ikke så)lille bitte Varan. Totalt cutie pie.

    Og ellers copy paste til store/lille dilemaet. Det er som om at skrigeriet bare for de der mindre brødre frem i køen, man bliver jo mildst talt vanvittig af at høre på dem! Og de store er så gode og forstående, så får de desværre lov til at vente...

    Rigtig god sommerferie.

    SvarSlet
  2. Tillykke med de knækkede koder! Håber det betyder færre frustrationer hos Varanen:) Vi venter lidt på det samme hos Mini Tvitten, så vi forhåbentligt kan undgå for mange af den slags situationer, hvor C og jeg tydeligvis fatter minus...

    SvarSlet
  3. Nåhr - hvor dejligt (for jer alle!) at frustrationsniveauet kan falde og kommunikationsniveauet stige. Vi er så småt på vej ind i den fase, hvor Bean gerne vil gøre sig forståelig, kan jeg mærke...
    Og hav en skøn ferie lige om lidt. Med den nye, aldrig-i-stykker bil.

    SvarSlet
  4. ... hov. Jeg havde da også lidt til det dér med sol og vand. For det må altså være en svær øvelse, når nogen er lille og utilfreds, og andre er større, men stadig gerne vil og har brug for éen. Sig lige til, hvis du finder det gyldne snit, ikke?

    SvarSlet
  5. Sikke dejligt for jer alle - altså at Varanen har knækket sprog-koden og solskinsoplevelser sammen med mårmår og mårfar :) Jeg hepper på mere godt vejr til jer i ferien (og os andre der må tage arbejdstjansen de næste uger)

    Herhjemme har vi også en papegøje (aka Matilde) der gentager alt hvad storemusen siger. Det er simpelthen så sjovt. Samtidig udvikler de to trutter også deres sprog dagligt. Det er så skønt :)

    SvarSlet
  6. Hvor er det dejligt med de knækkede koder - og jeg elsker altså bare når små væsener lige har lært at snakke. Der findes nok ikke noget mere kært, en sådan en mini-snakker :-)

    Rigtig god ferie til jer alle.
    #monikkevisespåinsta

    SvarSlet
  7. Jaa! Sådan Varanos!

    Vi har i øvrigt bedt Krabbe om at skælde Skrubben ud, hvis han slår. Fordi ellers sidder han bare og finder sig i det.
    Så Krabbe råber NEEJ! med løftet pegefinger og rejser sig og går. det er fremskidt her:)

    Den der ferie i det Måhrske ser ellers dejlig ud. Er de mon med på et boligbytte næste sommer??

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...