mandag den 15. juli 2013

Nedtælling til ferie

NU varer det ikke længe! 1,5 uger - så er vi en hel reptilfamilie, der har ferie. Gæt, hvem der glæder sig!

Varanen har taget forskud på glæderne og havde sin første feriedag i dag. Fordi weekenden har været hård for alle parter (se nedenfor), og fordi hun bare sov så godt i morges, at jeg ikke nænnede at vække hende. Og fordi jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt med en fridag for os alle.

Champagne og udsigt over Øresund. Jatak!

Der skulle jeg så nok bare have erkendt, at jeg stadig er træt oven på en fantastisk weekend, der bød på 90 års fødselsdag, hotelophold, lækker mad og artige børn - altså lige indtil om natten, hvor Varanen besluttede sig for, at hotellets barneseng var verdens mest nederen sted at opholde sig, og derfor nægtede at lukke så meget som et enkelt øje på klem. Uanset, om der blev holdt nok så meget i hånd, ligget nok så meget i arm eller lullet, til man blev helt bims. Ikke, at han var utilfreds. Næh nej. Der blev bare holdt fest. Kravlet og moslet. Prikket i øjnene. Råbt og hevet i hår. Og eftersom hotelværelset var rimelig nemt at komme ud af for en smålling (børnesikring.dk, s'il vous plaît!), kunne man ikke bare lige lukke øjnene og lade som om, der ikke rendte en hærgende Varan rundt på værelset. Ikke, at lukkede øjne ville hjælpe på råweri som "LAJ LAJJJJJ?" (lege) og en hjemmebrygget, meget høj, version af Lille Peter Edderkop sunget udelukkende på ordet "KRAAAWWER" (kravler). En version, der faktisk er ret nuttet i dagslys, men en anelse belastende på hotelværelse med papirtynde vægge klokken sent.

Smukke blomster på bordene 

Den yndige Øgle til middagen. Med hyldeblomst i glasset. Ikke hvidvin

Så løsningen blev, at HDD tog Varanen under armen og kørte en tur op ad Strandvejen og retur til hotellets parkeringsplads. Hvor Varanen sov sødt, mens HDD og hans lamme arm lå elendigt på forsædet i tre timer, før vi byttede. Så meget for lækker, blød hotelseng og fluffy hovedpuder ...

Søvnmanglen havde desværre ikke helt forladt kroppen i dag, så beslutningen om at skyde Varanens ferie i gang med en fælles fridag, var ikke helt velovervejet. Derfor må jeg da også erkende, at Overskudsmor var svær at hive frem, mens Sure Mor til gengæld var ret fremme i skoene. Så på trods af alle intentioner om det modsatte, gik dagen op i hat og briller. Hvor vi har hygget, bevares, men primært i haven og på stuegulvet. Når jeg ikke lige har jagtet megasur Varan (som helt sikkert også stadig har et søvnunderskud), der som en regulær Houdini har brudt ud af ladcykel og hoveddør, og som i øvrigt ikke har været bleg for at tyre Gåkke i hovedet på undertegnede og Øglen. Så turen på biblioteket, den stille stund ved spisebordet med tegning og puslespil (ok, det nåede jeg med Øglen, mens Varanen sov) og det muntre køkken med barnehænder i bolledej; de planer må blive udført en anden dag. Når vi allesammen har ferie, for eksempel.

Reptilerne i kassecyklen i dag. I et roligt øjeblik. Have juice, will be silent. Eller noget

Det er der reelt ingen andre end Varanen, der har endnu, hjemme hos os, så Øglen ryger i børnehave i morgen. Selv om jeg er hjemme med Varanen. Shoot me. Til gengæld får hun korte dage, en veninde med hjem onsdag og med far på arbejde fredag. Og så 4 ugers ferie. Så jeg tænker, at hun ikke lider nogen nød. Selv om ivrige debattører i den evigt tilbagevendende "Skal dit barn i institution, selv om du holder ferie"-diskussion nok vil være uenige (til trods for, at jeg ikke holder ferie-ferie). Dem om det.

Men søvnmangel eller ej, så glæder jeg mig til ferien. Altså, den fælles af slagsen. Som bliver indledt med et visit hos Mårmor og Mårfar, og derefter flyder over i et sandt overflødighedshorn af andre familiebesøg, sommerhusture, Legolandsvisit og blåbærplukning hinsidan. Og endda også tid til at lave et par projekter derhjemme - om armen ellers vil. Ahhhh.

Og nu: Sove. Forhåbentlig så længe, at Sure Mor ikke får et ben til jorden i morgen ...

5 kommentarer:

  1. Åh gud. Minus søvn er det VÆRSTE! Kan virkelig godt forstå, at søvnfrarøvelse(berøvelse?) bruges som torturmetode nogle steder. Det kan få det værste frem i enhver! Især, hvis man ikke er indstillet på det. Med en baby i huset ved man jo, at man skal være vågen om natten, og det er noget andet.
    Det lyder, som om der venter jer en fantastisk dejlig ferie!

    SvarSlet
  2. Årh, det er godt nok også nitten at skulle begynde at køre ham i søvn. Sover han så hele natten i sin autostol?
    Kan kun sige: Det bliver bedre, det bliver bedre, det bliver bedre - lige om lidt er det dig der ligger søvnløs fordi han kører rundt på en tunet knallert til kl. sent om natten ;-)

    SvarSlet
  3. Ved du hvad vi har opdaget? Skrubben vil ikke tysses, lulles og nusses i søvn. Han vil snakke om det. Altså såen, "ja, nu skal du sove. Du skal lægge dig ned i din seng og blive der. Og sove. Godnat. Ja, Krabbe skal sove. Ja, mor skal sove, Far skal sove. alle skal sove. Godnat. -agtigt. Og så skal vi så bare gå.
    Han har nok arvet min usentimentale personlighed.. ikke så meget fuss..bare sove.
    Nå. Men jeg ved godt at man ikke skal springe rundt og hele tiden bruge en ny taktik, når krapylerne ikke vil sove, men måske er det et prøv værd..

    SvarSlet
  4. Damn, og jeg brokkede mig i morges over at jeg havde sovet dårligt i nat - og det var bare fordi jeg havde sovet i Jespers side af sengen og ikke min egen! Pardon.

    Jeg har lykkeligvis glemt, hvordan det er at få ødelagt sin nattesøvn af søvnfornægtende drenge. Når vi roder rundt, og med vi mener jeg forældre og lille V, så kan han oftes puttes lige i smørhullet og sove videre. At han så faktisk sover mere dér efterhånden end i egen seng, er måske noget vi skulle se nærmere på...?

    SvarSlet
  5. Den yndige Øgle ... og hendes yndige, entusiastiske mor (og far?) i spejlet bagved! :)

    Ser ud til at have været en flot og dejlig fest med bobler i glasset - mmmh! Synd, at puttebøvl tog over. Puha, den dér tømmermandsfornemmelse af manglende søvn i kroppen, og jeg har endda kun oplevet den selvforskyldte slags, hvor jeg kan vælge at gøre anderledes (når ikke lige søvnmanglen har skyldtes periodestress).

    Der går i virkeligheden zombier rundt iblandt os - alle jer småbørnsforældre, som nat efter nat ikke får sovet igennem. Eller ... søvngængere lyder nok lidt rarere (note to self: Der går IKKE zombier rundt. Du tør GODT se "World War Z", som kæresten har planlagt skal være din første zombiefilm. Der går IKKE zombier rundt). Den del af forældreskabet er altså pænt sur. Og mange gange uafvendelig, i det mindste i nogle år. Hmmm. Det virker ofte skræmmende rigtigt at skubbe dét med at få børn endnu et par år frem i tiden.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...