mandag den 8. juli 2013

Potpourri

Weekenden er kommet og gået, og der er sket så meget - og samtidig så lidt - at det her beklageligvis bliver endnu et af den slags indlæg, der vil det hele. Bær over med mig.

Den afslappede weekend-stemning indfandt sig fredag aften, hvor jeg havde børnefri og derfor drog til storbyen for at mødes med søde AC. Vejret viste sig også i fredags fra den sommerlige side, så vi lagde ud med en øl på en fortovscafé og fortsatte til nyåbnede Manzel, hvor den stod på mex mez (tapas) og cocktails. Og hvilke cocktails! Nu ved jeg godt, at der går lang tid imellem, jeg kommer ud, men jeg siger jer, de var gode. Særligt den mojito-lignende med granatæble fik en stor stjerne i min bog.

Granatæble-cocktail. Nammenam

Mez mez. Nammenam igen

Restauranten ligger i en kælder og er indrettet varmt, hyggeligt og hjemligt. Blandet med über-chikt, naturligvis. Jeg skulle lige abstrahere fra, at den ligger i de selvsamme lokaler, hvor jeg i sin tid har spist min del af kedelige kantinesalater som studentermedhjælper i Undervisningsministeriet, men eftersom der ikke var lilla plexiglas for vinduerne dengang, endsige tunge velourgardiner og bløde sofaer, så gik det nemt nok endda.

Maden var dejlig, og betjeningen meget opmærksom. Ejeren selv var henne og hilse på, og man fik vitterligt fornemmelsen af, at man var på besøg i nogens meget store hjem. Der var lige lidt meget forvirring ang. nogle ekstra ting, vi forsøgte at bestille (faktisk viste det sig så vanskeligt, at vi endte med at droppe det), men det var småting i det store billede. Og eftersom restauranten kun har været åben en uges tid, er der håb om, at de kommer efter det, de søde og forvirrede tjenere.

AC og jeg sluttede en hyggeligt aften af med en kaffe på Kultorvet, og personligt nød jeg at være tilbage i Kbh for en stund. Selv om jeg ikke havde det fjerneste imod at skulle hjem til forstaden igen. Det ville da være dejligt, om Den Nye By lå lidt tættere på, så det var nemmere at komme til og fra, men det kan da i det mindste lade sig gøre at komme dertil direkte med bus. Så længere væk ligger den heller ikke.

Lørdag stod den på Cirkus Summarum for Øglen. Den oprindelige plan var, at vi alle fire skulle tage ud på 10-øren, og så skulle enten HDD eller jeg blive ude på pladsen med Varanen og lege, indtil han skulle sove. Men eftersom det havde været endnu en groundhog-putning for Varanen fredag (aldrigALDRIG sms hjem for en update, når du er ude, og din bedre halvdel ikke føler nogen synderlig trang til at sende usande "Alt er godt"-beskeder retur. Jeg siger det bare), besluttede jeg, at han (og jeg) ikke skulle med lørdag. For der sker tilsyneladende rigtig meget med ham rent udviklingsmæssigt lige nu, og når han har så svært ved at falde ned efter en almindelig dag i vuggestue, syntes jeg ikke, han behøvede at blive udsat for gak og gøgl (og en masse køren i bil) oven i hatten. Så HDD og Øglen tog af sted og fik så en ordentlig portion far-/datter-tid.

Kampen mod ærten

De var væk i næsten seks timer, og i den tid nåede Varanen og jeg både et bad, en gåtur med den nye klapvogn (som er fin, men jeg savner nu stadig at kunne bruge Emmaljungaen!), en cykeltur ned efter bleer (og en detour ind i et område af byen, hvor jeg ikke har været før, men hvor jeg helt klart skal til at hænge noget mere ud. Skov, marker, et bette slot og mere skov - what's not to like?!) og leg i haven. Og så verdens længste skraber til Varanen, hvor jeg nåede at ligge på havesofaen, læse chicklit, rydde op i køkkenet, ordne og sortere alt Varanens tøj, ligge lidt mere på sofaen og generelt bare dase.

Øglen var intet mindre end lykkelig, da hun og HDD kom retur, og resten af dagen stod munden jo ikke stille på hende. Jeg er blevet indviet i alle facetter af Cirkus Summarum, og hun var så begejstret, at hun næsten ikke kunne stå stille. Jeg elsker den der barnlige begejstring! Øglen havde en pruttepude med hjem, og apropos barnlig begejstring, så er det da også fascinerende, hvor meget sjov sådan en kan lave. Øglen og Varanen havde i hvert fald viel spass ud af den resten af dagen. Pudsigt, som pruttelyde åbenbart bare er sjove. Særligt, hvis man er børn på 4 og 1,5. Og en mand på 34.

"Se os, mor! Vi sidder og er søde!"

Nabobørnene kom ind og legede efter aftensmaden, og deres far fulgte efter med en flaske rosé. Det skal ingen høre noget for. Og da nabomor kom hjem, fik hun lige et glas med, inden det var sengetid for småfolkene. Ren idyl i forstaden.

Spritny legeplads. Som er meget pæn, men ikke særlig sjov. Overhovedet, faktisk

Søndag stod på løbetur, mere afslapning, en tur på loppemarked for mit og Varanens vedkommende, og en rengøring af bilen for Øglens og HDDs vedkommende. Desuden lidt fri leg på Den Nye Bys nye legepladser, og ellers bare dasen i haven. Gæster til aftensmad, som selv havde maden med #win, og så var weekenden efterhånden også brugt helt og aldeles op. Nu er den sidste uge inden Varanens ferie så skudt i gang, og om to uger følger Øglen, HDD og jeg efter rent ferie-wise. (Og jaja, vi skal nok finde noget pasning til Varanen næste uge - han skal ikke holde ferie alene). Det er lige til at overskue, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig som en lille dreng. Ferie, mand! Sweeeeet!

8 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig godt nok også til ferie - især fordi vejret er som det er - og jeg sidder herinde på kontoret (og burde arbejde, men læser blogs - man kan vel godt tage en lille pause).
    Det her vejr holder hele sommerferien! Skal vi ikke blive enige om det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal vi helt klart blive enige om! :)

      Slet
  2. dejligt med dejligt på. I har virkelig trukket en vinder, med de der naboer.. Jeg krydser fingre for vores. Mon de har et lille rosé-lager?..

    SvarSlet
    Svar
    1. Totalt vinder. Og ja, de har et rosé-lager. Og alt-muligt-andet-vin-lager. Det klager vi ikke over ;-)

      Slet
  3. Lyder som en herlig weekend - og skønt med lidt solo-tid med en forælder for begge reptiler :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig totalt skønt. For både forældre og reptiler :-)

      Slet
  4. ... ps: hvad sker der for, at HDD ikke bare sms-svarede at alt var vel?!? Det er da mindste, man kan gøre, når ens bedre halvdel (en sjælden gang) er ude og vifte med ørerne! Sandheden kan altid fås dagen efter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må du nok spørge om! Jeg var heller ikke begejstret, for nu at sige det pænt, men omvendt skulle jeg bare helt have ladet være med at sms'e hjem. Lesson learned!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...