...
Så nu er vi emigreret hen over weekenden. Nok engang til Mårmor og Mårfar, hvor ungerne boltrer sig, og hvor der er et fungerende bad. Og - så vidt vides - ingen abnormt store bladlus. Yay!

Men selv om status på Projekt Udbedr Vandskade er temmelig sløj, så er det - trods alt - ikke skidt det hele. I torsdags var vi til hyggelig sommerfest i Varanens vugger. Der var optræden (i form af sang) fra børnene, der i dagens anledning havde fået ens t-shirts og så umanerligt søde ud, og så var der ponyridning. Succes. Også selv om Varanen fandt det rimelig underligt først at blive hentet for derefter at blive slæbt med derover igen.


Og i går holdt Øglen og jeg fri. Vi skulle på playdate med bedstevennen N inde i storbyen, og i samme ombæring havde vi aftalt at komme på besøg i den gamle børnehave. Et besøg, som vi med vilje har udsat, fordi vi var lidt bekymrede for, om det ville sætte gang i for stort et savn fra Øglen. Men vores bekymringer blev gjort til skamme, for det gik så fint!
Inden fridagen gik Øglen mest op i, at det kun var hende og jeg, der skulle af sted sammen ("Helt uden far og Varanen!"), og så at vi skulle på café. Men da vi først var på vej til Kbh med bussen, begyndte hun at glæde sig til besøget i børnehaven. Først nåede vi dog at drikke kakao på Krummen & Kagen, aflægge visit i vores gamle gård (som hun ikke umiddelbart kunne huske), lege på to forskellige legepladser og sidde og observere Østerbro-livet fra en bænk på Bopa Plads. Balsam for provinssjælen!

Og så var det tid til børnehavevisit. Som blev kickstartet ved, at vi mødte nogle af de 'gamle' børn, der godt kunne huske Øglen (omend de kaldte hende for "N's ven" i stedet for navn) og så en gigantisk bjørnekrammer af yndlingspædagogen. For ikke at tale om velkomsten fra N. Måtte virkelig tage mig sammen for ikke at begynde at vande høns, men det lykkedes, og så tilbragte jeg ellers en lille time med at tale med pædagogerne og nyde at se min lille store pige lege. Ud over at hun er blevet større siden sidst, var det som om, der ikke var gået nogen tid overhovedet. Fantastisk - og fascinerende.

Derefter stod den på playdate med N, og på trods af, at de ikke har set hinanden i to måneder, fortsatte de, som de slap - med at grine, fjolle og småskændes. Virkelig hyggeligt. Og spændende at se, om de ender med at blive gift, som yndlingspædagogen mente ...
Øglen var træt, da vi begav os mod Den Nordlige Provinsby, men hun holdt sig imponerende nok vågen hele busturen - og de yderligere to timer, som bilturen til Mårmor og Mårfar tog. Til gengæld har hun sovet længe i dag.

Så vi har det jo godt! Rigtig godt, endda. Vi er bare temmelig trætte af fugtige huse. For nu at sige det pænt ...
- Postet fra mini-Padden