onsdag den 21. august 2013

Sæt i gang!

Dengang jeg gik på 'rigtigt arbejde' - som nogen vil kaldet det, det vil sige at hænge ud på et kontor fra 8-15.30 dagligt og dermed ikke havde tid til at plukke en kurv æbler, sætte en vask over eller tage en løbetur midt på dagen, hvis lysten kom over mig - havde jeg en chef. Som fortalte, at det ikke er unormalt, at det tager tre uger at komme ordentligt op i gear efter en lang ferie.

Ferieribs

Feriekaffe på svensk trappetrin med udsigt til sovende Varan

Jeg har nu været tilbage fra ferie i tre dage. Og er stadig så langt nede i gear, at det er skræmmende. Og udsigten til, at det skal tage 2,5 uger mere, før jeg er helt oppe i gear, er endnu mere skræmmende. For det har jeg hverken tid eller råd til. Selv om visse eksistenser i min omgangskreds (lykkeligvis primært i periferien) ikke mener, at jeg har et 'rigtigt arbejde', som det er nu, så er det ikke tilfældet. Jeg har et helt rigtigt arbejde, thank you very much, og jeg elsker det. Det kræver bare en del benarbejde, fordi der kun er penge til løn, hvis der er opgaver at løse. Og der kun er opgaver at løse, hvis jeg gør en seriøs indsats for at finde dem. Og der kun er energi til at løse dem, hvis jeg kommer ud af mit ferie-mode og kommer. I gang. (Ja, Radikale Venstre. Det ekstra punktum var til jer).

Feriecykel
 
Ferieskyer (som viste sig at være fulde af vand)

Ferieidyl

Såeh... Sæt i gang! Når denne blogpost er færdig, forstås. Og når jeg lige har ringet til nogen, der kan noget med hjul til #&/"€=% Emmaljunga-klappere. Og når jeg har koordineret med ét stk. anlægsgartner. Og en sand horde af håndværkere, der skal udbedre den der vandskade. Som I med garanti kommer til at høre meget mere om. The fun has just begun ...

Nåmn, arbejd' arbejd'. Blev der sagt.

11 kommentarer:

  1. Ha! Har du også fået fin brochure fra de radikale? Jeg tænkte præcis det samme. Gå. Da. Helt. Amok. I. Punktummer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen brochure. Heldigvis. Har bare. Set reklamen. I det offentlige rum.

      :-)

      Slet
  2. Jeg har været tilbage i 1½ uge nu og er stadig ikke i gear. Jeg tropper op på arbejdet i ferietøj og med minimalt make-up og smykker... kan.ikke.tage.mig.sammen. (og har ikke fået brochure) ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej! Du skulle jo sige, at man kommer totalt op i gear, når den første uge er overstået. Ikke, at det tager endnu længere tid :-)

      Slet
  3. Velkommen tilbage til virkeligheden (og hvad sker der lige for dem der, der seriøst insisterer på, at selvstændig ikke er et rigtigt arbejde - arhmenforhelvededaogså - har desværre også mødt min del)

    Men kender kun alt for godt den der lille drøm om at være tilbage på det der etablerede arbejdsmarked, så der faktisk kom løn på kontoen, selvom man stadig kæmper sig vej op ad feriesumpen og derfor ikke er 100 (eller bare 25)% effektiv...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, hvad der sker for "det er ikke noget rigtigt arbejde"-typerne. Men irriterende, dét er de.

      Faktisk drømmer jeg mig slet ikke tilbage til det etablerede arbejdsmarked. Til lønnen, jo. Men ikke til arbejdsopgaverne. Og heller ikke til mødetiderne. (Og så gik der Radikal-tegnsætning i den igen. Verdammt).

      Slet
  4. Sæt i gang - med det rigtige arbejde. Mon ikke incitamentet med penge og så'en forkorter din igang-tid en del i forhold til kontorjobberne? Det tror jeg. Giv det en uge, og se så løjer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg, du har ret i. Lad os sige, at du har det. Men først: Weekend! :-) Hav en god en af slagsen!

      Slet
  5. Jeg kan ikke huske, om du har lavet et indlæg om det, så spørger lige:
    Har du nogle tips (egne tips, bøger, hjemmesider, kurser...?) til hvordan man bedst tager springet fra 9-17-arbejdsmarkedet?
    Jeg er stadig studerende og er glad for mit studiejob, men kan godt mærke, at tanken om at skulle sætte alt ind i 9-17-bokse, når jeg er færdig, ikke gør mig vanvittig glad. Jeg går med nogle små ufærdige ideer i maven - og det samme gør min kæreste - men fra i idé til virkelighed - og lønindtægt - den er svær!
    Hov, nu brugte jeg en masse tankestreger i stedet for punktummer. Er det forkert? Ifølge de radikale. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har skrevet nogle indlæg om det og har heller ikke lige nogle i støbeskeen, men du er meget velkommen til at skrive en mail til mig med dine spørgsmål, så skal jeg svare på dem efter bedste evne :-)
      hverdagenssurdej@gmail.com

      Slet
  6. Det er mærkeligt, at det åbenbart ikke tæller som et "rigtigt" arbejde at være selvstændig. Måske hænger det sammen med en forestilling om, at arbejde skal være surt og kedeligt? Jeg er selv halvandet år fra arbejdsmarkedet (eller arbejdsløsheden...suk...) men som studerende på et virkelig spændende drømmestudie kan jeg nogle gange føle, at jeg ikke rigtig gør mig fortjent til de der ETCS-point, jeg kører hjem, hvis jeg har det fedt imens. Måske er det den samme sære, jantede forestilling, selvstændige kan blive gjort til genstand for. De åbenlyse fordele ved studie/selvstændigheds-livet er samtidig de største ulemper: man har tid til at løbe en tur midt på dagen, men arbejdet skal jo stadig laves, og det må man så gøre om aftenen, når andre har fri. Man behøver ikke proppe Panodiler i sine børn og sende dem i institution, hvis de er syge, fordi der står en sur chef og venter (som jeg desværre tit så, da jeg arbejdede i børnehave - av, mit hjerte!) - men til gengæld må man arbejde om natten, når de syge børn sover, og det er ikke rart at undvære sin nattesøvn, og i længden er det heller ikke særlig sundt. Men når jeg føler mig allermest privilegeret over den fleksibilitet, studielivet giver mit familieliv, og de topspændende emner, jeg får lov at fordybe mig i, får jeg ofte et lille, jantet stik af at jeg ikke RIGTIG laver noget, fordi arbejde jo er kedeligt - det har man da altid hørt?!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...