Ugen, der gak

Nåmmen hej. Så er jeg tilbage fra efterårsferie. Kalenderen fortalte os nemlig, at der pludselig var gået en uge, men hvor den blev af, ved jeg faktisk ikke. For den forsvandt gånnåk hurtigt. Og af selvsamme årsag har jeg ikke fået blogget så meget som en linje på trods af, at der var aldeles glimrende internet-forbindelse i sommerhuset. Men nu er jeg her, så: hej!

Vesterhav, gynge og græskar. Så behøver man i virkeligheden ikke meget mere her i tilværelsen

Ugen, der forsvandt, har budt på det bedst tænkelige efterårsvejr overhovedet. Milde temperaturer, høj sol og fralandsvind, så Vesterhavet fremstod de fleste dage helt stille og fromt. Ingen af det 10 mand store selskab hoppede dog i - så varmt var det trods alt heller ikke. Men der er blevet leget ved og med vandet, samlet sten (og HDD viste sig at have en geolog i maven og kunne berette vidt og bredt om porfyr, som vi da også fandt noget af - nørd!), gynget, drukket kaffe, deltaget i kakerlakræs (som vi ikke selv arrangerede. Sommerhuset var, så vidt vides, kakerlakfrit), spist fisk i lange baner, grinet, grædt (med fire børn under syv er der dømt tårer hos mindst en af dem mindst en gang om dagen) og fundet en enkelt skat - og meget meget mere.

På tur. Til Bovbjerg, hvor HDD vandt tjansen med at rapelle (arj, ok, men der var langt ned!) ned på stranden med Øglen, mens jeg blev oppe i sikkerhed sammen med Varanen. Som var pænt utilfreds med, at han ikke kunne komme samme vej ned. Og på vej på skattejagt på stranden.

Vores egen lille familie sluttede ferien af i Legoland - på den ene dag, hvor det både var rigtig koldt OG regnede. Men reptilerne var ligeglade, og Varanen havde endda lært at sige "JEGOLAND" til lejligheden, så alt var godt. Og det blev ikke mindre godt af, at en virkelig rar familie spurgte os, om de ikke skulle tage en af os gratis med ind på deres sæsonkort. Det takker man bestemt ikke nej til, når man er så vandskade- og økonomiramt, som vi er i øjeblikket. Og kulde og regn kan heldigvis slås ned med varm kakao med skumfiduser (eller heksebryg med edderkoppeæg, som de kaldte det i bedste Halloween-ånd) og en god, gammeldags guldgravning.

Et par korte morgenløbeture kunne det også blive til. Ingen sag, når solopgangen er så smuk som her. Og hvad Legoland mangler i smukhed, har det til gengæld i underholdningsværdi. Reptilerne elskede alle 4,5 timer i bidende kulde

Vi kom hjem i går, og i dag er vi blevet akklimatiserede. Ikke mere nogen Mårmor og Mårfar ad libitum til (frivilligt) at tage de stygge bleer og putningen, og ikke nogen in-house legekammerater i form af de næsten jævnaldrende kusiner. Til gengæld en farmor, der kom og sagde hej, et par nabobørn, der har været savnede (og i øvrigt nogle naboer, der da lige havde sørget for at stille ens skrammel ud til storskrald #nabowin) og hele udvalget af legesager. Samt en have, der dels trængte til en efterårsgennemgang, dels havde været savnet til at samle nødder i, at dømme efter reptilernes entusiasme.

Og i morgen er det så hverdag igen. Kan allerede høre den banke højt og insisterende, og de arbejdsbunker jeg næsten har formået at ignorere i ugens løb, begynder at tårne sig op. Jeg ved jo godt, at jeg bare lige skal i gang med det der hverdag. Så skal det nok blive godt. Men derfor måtte ferien nu alligevel gerne lige have varet en uge mere. Er ikke parat til igen ikke at skulle hænge ud med ungerne hele dagen. Glædes over Øglens empati, smittende latter og generelle optimisme og forundres over de kvantespring, Varanen tager rent sprogligt i øjeblikket. Sætninger tager form, ordene bliver længere (vi er oppe på fire stavelser nu - "sæ-be-bob-ler"; Mor er stolt), og temperamentet mildnes. En anelse. Og sandsynligheden for, at de to ting hænger sammen, er temmelig stor.

De tre lyshårede kusiner forenet om iPad'en i en stille stund. Varanen sov mærkeligt med fødderne. Holde-i-hånd billedet og bjørnekrammeren af Øglen på gyngen kan jeg slet ikke stå for. Nærhed, når det er bedst. Kom tilbage, efterårsferie!

Men med mindre nogen sender mig en stor pose penge, så er der ikke andet for, end at arbejdsugen må gå i gang igen i morgen tidlig - og reptilerne må komme i hhv. børnehave og vuggestue. Hvilket de i øvrigt glæder sig ret meget til, lyder det som om. Der er jo også nogle oplevelser, der skal fortælles om. I børnehaven, i hvert fald. Spørger man Varanen om, hvad han har lavet i efterårsferien, råber han bare "JEGOLAND!", så det er nok det, vuggestuen må lægge ører til i morgen. Et par gange eller halvtreds.