Vesterhav, gynge og græskar. Så behøver man i virkeligheden ikke meget mere her i tilværelsen
Ugen, der forsvandt, har budt på det bedst tænkelige efterårsvejr overhovedet. Milde temperaturer, høj sol og fralandsvind, så Vesterhavet fremstod de fleste dage helt stille og fromt. Ingen af det 10 mand store selskab hoppede dog i - så varmt var det trods alt heller ikke. Men der er blevet leget ved og med vandet, samlet sten (og HDD viste sig at have en geolog i maven og kunne berette vidt og bredt om porfyr, som vi da også fandt noget af -
På
tur. Til Bovbjerg, hvor HDD vandt tjansen med at rapelle (arj, ok, men
der var langt ned!) ned på stranden med Øglen, mens jeg blev oppe i
sikkerhed sammen med Varanen. Som var pænt utilfreds med, at han ikke
kunne komme samme vej ned. Og på vej på skattejagt på stranden.
Vores egen lille familie sluttede ferien af i Legoland - på den ene dag, hvor det både var rigtig koldt OG regnede. Men reptilerne var ligeglade, og Varanen havde endda lært at sige "JEGOLAND" til lejligheden, så alt var godt. Og det blev ikke mindre godt af, at en virkelig rar familie spurgte os, om de ikke skulle tage en af os gratis med ind på deres sæsonkort. Det takker man bestemt ikke nej til, når man er så vandskade- og økonomiramt, som vi er i øjeblikket. Og kulde og regn kan heldigvis slås ned med varm kakao med skumfiduser (eller heksebryg med edderkoppeæg, som de kaldte det i bedste Halloween-ånd) og en god, gammeldags guldgravning.
Et par korte morgenløbeture kunne det også blive til. Ingen sag, når solopgangen er så smuk som her. Og hvad Legoland mangler i smukhed, har det til gengæld i underholdningsværdi. Reptilerne elskede alle 4,5 timer i bidende kulde
Vi kom hjem i går, og i dag er vi blevet akklimatiserede. Ikke mere nogen Mårmor og Mårfar ad libitum til (frivilligt) at tage de stygge bleer og putningen, og ikke nogen in-house legekammerater i form af de næsten jævnaldrende kusiner. Til gengæld en farmor, der kom og sagde hej, et par nabobørn, der har været savnede (og i øvrigt nogle naboer, der da lige havde sørget for at stille ens skrammel ud til storskrald #nabowin) og hele udvalget af legesager. Samt en have, der dels trængte til en efterårsgennemgang, dels havde været savnet til at samle nødder i, at dømme efter reptilernes entusiasme.
Og i morgen er det så hverdag igen. Kan allerede høre den banke højt og insisterende, og de arbejdsbunker jeg
De tre lyshårede kusiner forenet om iPad'en i en stille stund. Varanen sov mærkeligt med fødderne. Holde-i-hånd billedet og bjørnekrammeren af Øglen på gyngen kan jeg slet ikke stå for. Nærhed, når det er bedst. Kom tilbage, efterårsferie!
Men med mindre nogen sender mig en stor pose penge, så er der ikke andet for, end at arbejdsugen må gå i gang igen i morgen tidlig - og reptilerne må komme i hhv. børnehave og vuggestue. Hvilket de i øvrigt glæder sig ret meget til, lyder det som om. Der er jo også nogle oplevelser, der skal fortælles om. I børnehaven, i hvert fald. Spørger man Varanen om, hvad han har lavet i efterårsferien, råber han bare "JEGOLAND!", så det er nok det, vuggestuen må lægge ører til i morgen. Et par gange eller halvtreds.
Lyder virkelig også som den dejligste ferie - jeg nød at læse om den :)
SvarSletVelkommen tilbage - sikke en skøn ferie I har haft :)
SvarSletDet lyder som en efterårsferie når den er bedst:-) Jeg håber I alle er landet godt i hverdagen igen. Det er altid så vemodigt, når ferier slutter.
SvarSletKnus L
@Drengemor: Den var helt perfekt. Mere ferie, tak :-)
SvarSlet@Sandra: Tak skal du have!
@Løvinden: Vi er landet fint i hverdagen igen, tak. Men hvor er det mørkt, når vækkeuret ringer 06.15. Det var der ikke noget af i ferien, hvor ungerne (for det meste) sov, til det var blevet bare tilnærmelsesvist lyst :-)