mandag den 11. november 2013

På tur

Weekenden, der netop er forbi, var vores sidste 'fri-weekend' inden jul. Bliver helt stresset af bare at skrive det - også selv om det udelukkende er hyggelige ting som julehygge, mere julehygge, spa-brunch, fødselsdag, og. så. videre, vi skal til. Men sådan er julemåneden (og måneden før, åbenbart) nok bare. Og hvad gør man så, når man har en fri-weekend? Man lægger flere planer. Således har vi været vidt omkring i weekenden. Eller, altså - alt er relativt, og det længste vi har været væk, er Roskilde, men altså ...

I Roskilde er der søde søde venner, som vi ser alt for lidt. Ligesom os har de små børn og et byggeprojekt (og deres får, i parantes bemærket, vores til at ligne det rene vand. Også selv om de ikke har nogen bad- og toiletvogn), så de kender alt til det der med, at tiden flyver, og at der pludselig lige er gået et par måneder, mellem vi ser hinanden. Men vi har aftalt, at sådan er det bare, og så må vi nyde det, når vi ses. Og holde fast i tanken om, at en dag er ungerne større, og så bliver det lidt nemmere at stikke hovederne sammen, end når bleer, middagslur og amning skal gå op i en højere enhed.

Det er hårdt - eller afslappende - at køre i bil

Men i lørdags skulle vi ses. Vi kom om formiddagen og blev til sidst på eftermiddagen, hvor Varanen ikke kunne mere. Han havde kun fået 15 minutters middagslur (han faldt i søvn i bilen på vejen og var så slet ikke til at slå ned senere), og da den energi, han havde fået af nyt, spændende legetøj, pølsemadder og gammeldaws æwlekage, var brugt, begyndte han at blive halvpirrelig. Så af sted med os. Inden da havde vi dog haft masser af tid til at snakke, spise og ikke mindst grine. Ungerne - 4 i alt - legede forbløffende godt sammen, taget i betragtning, at sidst ungerne sås, var i januar. Hvilket Øglen var den eneste af dem, der kunne huske, eftersom de andre børn på nuværende tidspunkt kun er hhv. 2 år og 11 måneder.

Søndag traskede Øglen og jeg af sted i silende regn ved 8.30-tiden. Udstyret med hver vores paraply satte vi kursen mod bussen, for vi skulle på tur til storbyen. På vejen til bussen talte vi om kommunalpolitik. Øglen ville jo vide, hvad alle de der mennesker laver oppe i lygtepælene. Min forklaring lød meget ligesom Sandras - at dem, der hænger der, gerne vil være borgmester, og når man er borgmester, så kan man bestemme, hvad der skal ske i byen. Læste så Liberal Alliances "Færre forbud - mere frihed"-payoff højt for hende, og da jeg havde forklaret, hvad dét betød, sagde hun, at det da lød meget godt. At man sådan kunne få lov til en masse ting. Det kunne jeg jo kun være enig i, men måtte jo så indskyde, at det desværre ikke var altid, at politikerne holdt, hvad de lovede. Hvortil hun knastørt opsummerede: "Altså... Så det der kommunalpolitik er sådan lidt ... øhm ... sådan lidt blablabla?" Præcis, min pige. Præcis! ;-)

Alt ånder fred og ro ved tegnebordet 

Nå, men vi kom med bussen, og efter en lille time stod vi inde på dejlige, velkendte Østerbro. Vi havde en legeaftale med bedstevennen N, som vi ikke har set i flere måneder, men det blev gensynsglæden ikke mindre af. Og i de timer, vi var der, var der ikke optræk til så meget som én eneste konflikt. De nåede både at se lidt tv, tegne, være på skattejagt (tror jeg nok - de voksne måtte ikke kigge) og være superhelte. Nåja - og lege med togbane en halv times tid bag lukket dør. Meget meget stille, fredeligt og hyggeligt. Og en fornøjelse at se, at de bare leger, som om de stadig ses hver eneste dag.


Øglen og N forsvandt på et tidspunkt og efterlod os alene med Batman og Spiderman

På vej til toget efterfølgende gik Øglen og jeg forbi vores gamle lejlighed. Øglen kunne ikke huske, hvor den ligger, men "jeg kan huske, der var mange trapper, mor". Og så ville hun høre, om vi ikke kunne flytte tilbage til Østerbro, "for her er så dejligt, mor. Den Nordlige Provinsby er også dejlig, men her er mere dejligt!" Nåhr, lille pus, da. Jeg ved jo godt, at det ikke stikker dybere end som så, men det kan nu ikke undgå at give et bette prik i hjertet. Selv om jeg er overbevist om, at beslutningen om at rykke ud af byen var den rigtige for vores lille familie.

Vi kørte med toget nordpå, blev hentet af HDD på stationen og fragtet hjem til Farmor, hvor HDD og Varanen havde tilbragt formiddagen. Og så blev vi ellers hængende - primært med en kop kaffe og avisen foran pejsen - indtil efter aftensmaden. Reptilerne havde en fest - opmærksomhed i lange baner, og vi forældre slappede af. Skønt og tiltrængt (er det ikke altid tiltrængt at slappe af?!).

Smuk solnedgang over særdeles regnvåd søndag 

I dag er hverdagen så begyndt igen. Med et møde, der, hvis den anden partner i biksen er frisk, godt kunne give rætti meget business (kryds venligst fingre), forberedelser til et andet møde (Langt Pokker I Vold) i morgen og en frisøraftale (kææææft, jeg er blevet korthåret). En mandag, der er til at holde til. Trods alt. Ikke mindst fordi mureren nynner på badeværelset, mens han sætter fliser op, og maleren har været her hele formiddagen og proppet filt på væggene. Det begynder at ligne noget ...!

5 kommentarer:

  1. Kommer der billeder af det korte hår? ;-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det sjovt vi nærmest har haft de samme snakke med vores 4½ årige :) god konklusion hun lavede.
    Kh.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...