fredag den 13. december 2013

Det er da ingen sag ...

Som selvstændig i en enkeltmandsvirksomhed er det der med julefrokosterne lige til at overskue. Selv om jeg selv synes, jeg er gevaldig sjov, så betakker jeg mig alligevel ved en Julefrokost Med Det Hele - Bortset Fra Deltagere. Mine veninder og jeg har aldrig rigtig fået sat det der med julefrokoster i system, så (også) i år er min december dejlig julefrokostløs.

Jeg har ikke det mindste ondt af mig selv. Dagene, hvor jeg syntes, en fyldt kalender - særligt i december - var tegn på, hvor vigtig eller uvigtig jeg var, er gudsketakoglov overstået for længst. Jeg behøver ikke en julefrokost for at hygge mig og skatter hurtige kopper kaffe, en legeaftale og/eller en hyggeaften med veninder mindst lige så højt. Muligvis fordi det der med alkohol siger mig nul og niks længere. Jeg ved godt, det lyder helligt. Det er det såmænd ikke. Jeg elsker en god øl eller et godt glas vin i ny og næ (og derfor gav Universet os så naboer, der er rundhåndede med smagsprøverne fra deres egen vinimport), men jeg tror faktisk, at jeg helt uden at lyve kan sige, at jeg ikke har drukket mig selv i hegnet siden før, jeg blev gravid med Øglen.

Det giver sig selv, hvorfor jeg ikke røg i hegnet, da jeg var gravid. Så meget har man da trods alt lyttet til Sundhedsstyrelsen. I et halvt års tid efter graviditeten ammede jeg, så det var også en no-brainer. Og derefter glemte jeg det lissom. Måske fordi antallet af weekend-aftener på egen hånd kunne tælles på en enkelt hånd. Og fordi alkohol lige pludselig var blevet så pokkers upraktisk. Det blev i hvert fald kold kalkule: Var en brandert virkelig de tømmermænd, der unægteligt ville dukke op dagen efter, værd? Og hvad var sandsynligheden for, at Øglen (sidenhen Varanen) ville sove længe? Nej/Lig nul, lød svaret altid, så jeg er bare aldrig rigtig kommet i gang med festbranderterne igen.

Ikke, at man partout skal drikke sig ned til en julefrokost. Men traditionen foreskriver jo som regel et vist kvantum sprut fra i hvert fald en del af selskabet. Og da jeg har været til min del af julefrokoster ganske og aldeles ædru (vi siger tak til graviditet og amning), ved jeg, at en julefrokost sædvanligvis ikke bliver sjovere af afholdenhed. Tværtimod, tør jeg faktisk godt sige. Så nej - jeg er ikke ked af, at jeg ikke har nogle julefrokoster på programmet i år. Heller.

Hvad skal man med julefrokoster, når man kan spise morgenmad med selveste julemanden?!

HDD vælter sig heller ikke i julefrokoster, men han har tre årligt tilbagevendende. To med venner, en med arbejdet. Og to af disse er faldet sammen i denne uge. Hvilket betyder, at jeg har taget mig en del af børnene på egen hånd. Ikke, at det bør udløse en medalje (eller jo, faktisk. Nu jeg tænker over det), men jeg vil alligevel gerne have lov at sige, at det kan være lidt af en sejtrækker. Særligt, når undertegnede i et øjebliks klarsyn beslutter sig for at holde begge reptiler hjemme fra institution tirsdag (hvor den ene julefrokost fandt sted). Thank g*d, Husmoder og Skrubben kom og stod for formiddags-underholdningen. Og når Varanen beslutter sig for at sove som en klaphat natten mellem onsdag og torsdag, skrante torsdag, så han blev nødt til at blive hjemme, og fredag - i dag - så er dagen med næste HDD-julefrokost, aj så må jeg godt synes, jeg er lidt træt. Bare lidt.

Slattenfrans får i fridagens anledning lov til at spise 'pastamad' på køkkenbordet

Heldigvis var begge unger friske til at tage i institution i dag, så de har været af sted hele dagen. Mens jeg havde mere end almindeligt svært ved at tage mig sammen til noget klogt, så det meste af tiden blev brugt på at samle den uendelige strøm af IKEA-møbler, der står over alt i huset, samt klistre noget wallsticker op på Øglens værelse (€#&"/"!!).

Wallstickers from hell. Men Øglen blev glad. Og tror, at det er nissen, der har sat dem op. Jeg retter hende ikke, for så har vi nogen at skyde skylden på, når Øglen kommer i tanker om, at det da vist ser lidt skævt ud ...

Jeg må tilstå, at jeg ikke spåede vores fredag aften til at blive specielt hyggelig, da Øglens reaktion på min tilsynekomst i børnehaven i dag var et surt fjæs og et gjaldende "DUMME MOR!" Og da hverken Øgle eller Varan overhovedet gad høre tale om at blive til Luciaoptog i vuggestuen (hvor ingen af dem i parantes skulle gå med), var det eneste, jeg sådan for alvor ønskede mig, et smart ur, der kunne spole tiden hurtigt frem til sengetid.

Men. Det gjorde underværker at komme hjem. Og komme i skumbad og få nattøj på klokken 16 (!?) At få besøg af sød nabo og sød nabodatter. Og blive inviteret ind til selvsamme naboer og få aftensmad, for "så behøver I ikke stå og bøvle med det selv!". Derfor har jeg ikke svinget en eneste kødgryde til aften og har i stedet ladet mig (og reptilerne) traktere med lækker laks og røræg. Og udsøgt hvidvin til de voksne.

Skumbad i verdens mindste badekar. Sammen, selvfølgelig. Næsten uden at slås. 

Efter Disney Sjov (er jeg den eneste, der elsker, at det kun varer en halv time nu pga. julekalender? Det eneste, der er godt ved programmet, er jo de gamle tegnefilm, som tilsammen udgør ca. 10 minutter af den time, det plejer at vare) ville Varanen gerne hjem og putte, mens Øglen gerne ville se en tegnefilm hos naboen. Ingen problem, sagde naboerne, så nu er jeg hjemme hos snorksovende Varan, mens Øglen hænger ud hos naboerne. Der kommer ind med hende, når filmen er færdig/når det er ved at være puttetid for deres børn. Indtil videre har hun været derinde en time, og jeg har nået at rydde op, blogge og overveje at begynde på et afsnit af Grey's.

Så på den måde er det jo ingen sag at være julefrokostgræsenke. Overhovedet, faktisk. Måske man skulle foreslå, at Øglen bare sover derovre ...?!

8 kommentarer:

  1. Uh, hvor lyder det bare hyggeligt og sikke skønne naboer:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig rigtig hyggeligt, og vi føler os utrolig heldige med vores naboer, kan du tro! :-)

      Slet
  2. Fantastiske naboer og hvor er Øglens værelse blevet fint... Måske vi også skulle se at få gjort noget ved de to værelser som pt kun er et...

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig fantastiske naboer! Og tak for de pæne ord om Øglens værelse. Det var lidt en bitch at få taget hul på, men da vi tog os sammen, gik det jo relativt nemt. Så sæt i gang! ;-)

      Slet
  3. Jeg har også været alene hjemme med drengene i den anden forstad. Her nappede vi dog to gange lucia - først Johannes' store opvisning i børnehaven, hvor forældrene næsten kom for sent DAMN you metro! og bagefter det i kirken. Og havde jeg dog bare haft naboer som jeres… (indsæt selv drømme-smiley). Jeg nappede Netto kl. 18 med to drenge, som heldigvis havde maverne fyldt med æbleskiver, så det gik.

    Og nu ser jeg jule SATC og spiser dumle...

    SvarSlet
    Svar
    1. Urgh! Netto kl. 18 med to trætte (men dog mætte!) børn - du er en modig kvinde! :-)

      Vores naboer giver vi ikke godvilligt fra os, men jeg krydser fingre for, at I finder fælles fodslag med jeres, eller at I snart får nogle nye, gode nogle af slagsen :-)

      Slet
  4. Hurra for naboer - og faktisk synes jeg også at du fortjener en medalje. Virkelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Arj, er det rigtigt?! Tak! :-) ... Fedt, at der er andre, der synes, at det burde udløse en medalje at være alene med børnene så meget på en enkelt uge :-) (HDD er dog desværre ikke enig ...)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...