onsdag den 27. februar 2013

Forårsfridag

Hvem havde anet, at dagen i dag skulle blive så smuk og forårsfantastisk, som det endte med at være tilfældet? I hvert fald ikke mig, da jeg cyklede reptilerne til Den Nye Institution kun iført latterligt tyndt løbetøj i morges, mens rimfrosten lå tungt over Forstaden, og der var iskrystalleriskrystallerfrys! i ens ånde.

Men jeg fik selvfølgelig varmen igen, da jeg efterfølgende tonsede rundt i kvarteret med min dårlige kondi, der i dén grad cementerer, hvor dumt det er a) at negligere løbetræningen på det kraftigste i fire måneder, b) at flytte til en by, der er så bakket, at det halve kunne være nok.

Nå, men dagen udviklede sig jo helt fantastisk efter ismorgenen, og først på eftermiddagen var det faktisk så lunt på vores terrasse, at jeg lige nappede mig 20 minutter med en kop kaffe og et par magasiner midt i en solstråle. Uden jakke, mind you! Jowjow - foråret er lige rundt om hjørnet!

Løbeturen og kaffepausen i solen var led i en god, gammeldags fridag. Eller, altså - jeg har lavet lidt arbejdsrelateret på computeren, men i det store hele har jeg lavet det, jeg havde lyst til. (Hvilket så også omfattede oprydning og rengøring af køkken og stue. Men forårssolen er virkelig også nådesløs, når den retter spottet på støvbunkerne ...)

Ahhhh. Så skal sneen i baggrunden bare lige forsvinde...

Jeg øver mig stadig i at forstå, at det er okay at holde fri engang imellem, når der ikke lige er en deadline. At det blandt andet er det, der gør, at det er så jävlafedt at være selvstændig (for det er i hvert fald ikke lønnen, kan jeg betro jer!). Når min eneste indtægt er den, jeg selv henter hjem, skal der imidlertid helst ikke være alt for mange dage, hvor jeg bare kan holde fri. Men det er der så heller ikke, for nu at sige det pænt. Og det skal jeg være den sidste til at brokke mig over. Jeg skal bare lære at nyde de få dage, hvor der ikke er så meget, og ikke nødvendigvis hige og søge efter nye opgaver at kaste mig over. I dag gik det fint nok, men ikke uden at jeg måtte minde mig selv om det ret mange gange. Håber, roen indfinder sig på et tidspunkt, og at det føles helt naturligt 'bare' at kunne holde fri. Indtil da må jeg jo øve og øve. (Ja, det er benhårdt arbejde. Jeg ved det ;-))

Og i morgen begynder deadlines'ne så igen at stille sig i kø. Så jeg tror, denne dag har været givet godt ud. Næste gang, der kommer sådan en dag, gider jeg ikke bruge den på rengøring. Skarp forårssol eller ej.

---

Øglen var forøvrigt til 4-årsundersøgelse hos lægen i går. Forinden havde jeg forberedt hende på, at hun skulle vaccineres, så det har hun brugt ret meget krudt på at flippe ud over med jævne mellemrum. Det kunne dog dysses ned med lovning om en virkelig stor is, når det hele var overstået, så alt foregik i fred og fordragelighed. Ikke mindst fordi lægen havde en 'tryllepude', hun kunne sætte på Øglens arm under selve stikket, som gjorde, at Øglen intet - som i INTET - mærkede. Fantastisk! Øglen var også meget begejstret (undtagen, da jeg så kom til at joke med, at hun jo ikke behøvede at få en is, når det ikke havde gjort ondt. Spøg aldrig med is!) 16,9 kg siger vægten. Og 103 cm. Hun ligger præcis på sin kurve og er dermed gennemsnittet af gennemsnittet. Sagde lægen. Jeg synes jo, hun er noget helt specielt ...

søndag den 24. februar 2013

Fødselsdag, fødselsdag, fødselsdag

Nogen bliver 4 år i dag. Min lille pige er nu blevet så stor, at hun ikke kan være i klapvognen længere, når kalechen er på. Ikke, at hun har noget at gøre i klapperen, der er Varanens domæne, men jeg konstaterer det bare. Hun boede jo nærmest i den klapvogn, da hun bare var en bette fis, og nu er hun bare kæmpestor. Og sød og sjov og høflig og fantastisk.

Hun har glædet sig som en lille vild til i dag, hvor der er familiefødselsdag med the usual 20 suspects lidt senere, og ventetiden har hun fordrevet med piratfødselsdag for børnehaven fredag (jo-ho-hoooo!) og Farmors 60 års fødselsdag i går. Begge dele gik så fint - piratfesten var en succes, og børnene spiste deres hotdogs, nuggets, grøntsager og ikke mindst pirat-lagkage i god ro og orden. De samarbejdede (eller ... gik i hvert fald i samlet flok) om at finde skatten, legede stille og roligt i stuen - og ryddede i øvrigt op efter sig - og efter 2 timers besøg, gik de igen af sted mod børnehaven. Øglen blev hjemme sammen med mig; Hun var stadig ikke helt på toppen efter sine sygedage, så det var vist lidt hårdt for hende med besøg.

Før børnehave-invasionen fredag

Pirat-lagkagen. Og som jeg skrev ovre på IG, så er der helt klart gået en konditor tabt i mig. Eller noget ...

Pirat-hovedpersonen i gang med at fortære en hotdog

Farmors fødselsdag var en større affære, som Øglen har glædet sig meget til, så selv om hun var noget bleg (og sur. Omg, hun har været sur de sidste par dage) i går morges, kunne selv 10 vilde heste ikke holde hende hjemme. Jeg forsøgte ellers flere gange at overbevise hende om, at hun og jeg bare kunne hygge derhjemme i nattøj og spise is (hele arsenalet blev kørt frem, kan I nok høre), men hun VILLE af sted. Og havde en dejlig dag til trods for bleghed. Der blev spist kage, leget med fætre og granfætre, kravlet om kap med Varanen og danset bossanova med far, så hendes lykke var gjort. Varanen klarede også dagen med bravour, men kl. 17 kunne staklen (og staklens mor, der slæbte rundt på ham og forsøgte at forhindre ham i at æde inventaret og vælte kaffekopperne på gulvet) ikke mere, så vi tog hjem, mens HDD og Øglen blev og fejrede færdigt.

Dagens fødselar. Med morgenhår og -kåbe

Et af puslespillene samles

Og i dag - endnu en fejring. På dagen, i modsætning til sidste år, og jeg håber, at hun har krudt nok i sig til endnu en omgang opmærksomhed, leg og kage (ikke mindst). Indtil videre er hun glad og tilfreds over høsten af gaver (lægekuffert og puslespil fra os), og jeg ved, at der er en trækvogn i vente fra Mårmor og Mårfar. Hun har nemlig været temmelig specifik omkring sine ønsker, der var hhv. lægekuffert (tjek), trækvogn (tjek) og et par skiunderbukser "for kan du jo ikke huske, at de gamle var gået i stykker?!" (jotak - fordi du KLIPPEDE i dem, Øgle!). Jeg ved ikke, om hun får skiunderbukserne, men ellers er jeg sikker på, hun klarer sig alligevel.

Fire år, mand. I don't get it. Men det er nu ret fantastisk! Tillykke til dig, verdens sødeste Øgle!

torsdag den 21. februar 2013

...

Solen skinner over Villakvarteret, og Øglen er af sted i børnehave for første gang siden i fredags (hun var så pænt svær at drive ud af døren efter mange dage hjemme, og jeg må ærligt indrømme, at jeg blev nødt til at ty til "hvis ikke... så!"-manøvren for overhovedet at få hende til at stå op. Er ikke stolt af mig selv, men det virkede. Og da det så viste sig ovre i børneren, at hun kunne få lov til at snige sig med 'de store' til malekursus på Louisiana i dag, fordi der var nogle andre, der var syge, så var alle skærmydsler glemt. Phew).

I morgen kommer alle Drage-pigerne hjem til Pirat-fødselsdag, så jeg ved godt, hvad jeg skal bruge i aften på. Der skal snittes grumme grøntsager, bages barske boller og blandes sørøver-saft. Og i morgen skal de kølhalede kylligenuggets, pirat-pølserne og landkrabbe-lagkagen så tilberedes. Og skatten skal placeres, så den er til at finde, men så den ikke bliver spist, før krapylerne har fået noget rigtig mad.

Arrrwwh - en ægte sørøverskat. Med glimmerhjerter til ære for pige-piraterne

... måske jeg faktisk ville gøre dem en tjeneste, hvis jeg spiste skatten for dem? De har jo alligevel ikke godt af al den chokolade ... Mmmmnnn ... *haps haps*

tirsdag den 19. februar 2013

Jeg rydder op

- på bloggen, altså. Desværre ikke herhjemme, som ellers godt kunne trænge. Så hvis det ser lidt sjovt ud i nogle readere hist og pist, så er det bare fordi, jeg har rykket lidt rundt og rettet lidt til. Det er smadderkedeligt, og på et eller andet tidspunkt skal der en ordentlig hovedrengøring til, men lige nu er det bare lidt flytten rundt på rod.

Men ellers går det godt. Øglen er stadig stakkels og slatten. Og har kaskader af snot i det lille hoved. Hun gider ikke rigtig andet end at sidde i sofaen med dyne og iPad, men det passer ravnemor glimrende, for så kan jeg arbejde (og 'rydde op' på bloggen, mens jeg sidder og irriteres over, at mine artikler ikke skriver sig selv). Og prøve at lade være med at falde i søvn. Seks gange - SEKS gange! - blev jeg hidkaldt af Øglen mellem klokken 02 og 04 i nat. To gange skulle hun have vand. Tre gange skulle hun have tørret snot af næsen (og derefter fandt jeg på bare at lægge noget toiletpapir ved siden af hendes seng - så kunne hun selv sørge for det de resterende 70 gange), og én gang havde hun ondt i numsen? Suk, mand. Men det er heller ikke sjovt at være syg, så jeg vil ikke brokke mig alt for meget.

Det kan man også få en (barns) sygedag til at gå med. Monsterhyggeligt, hvis man spørger mig. Liiiidt for avanceret til Øglen endnu, men hun var tilfreds med at sidde på sidelinjen og sludre

Nå. Videre med oprydningen arbejdet. Hvis der er nogen, der har en masse arbejdsrelaterede ord, de ikke bruger til noget, sender I dem så ikke?

mandag den 18. februar 2013

I'm i LÅVE!

Det er stadig fimbulvinter og permafrost i Forstaden, Øglen har feber og er hjemme fra børnehave. Solidt plantet i sofaen med blanke øjne og Hr. Skæg på iPad'en. Og verdens største nej-hat (også når det gælder søde sager. Fik hende allernådigst til at spise en SunLolly for lidt siden, men man ved lissom, at hun ikke pjækker, når hun siger nej til al anden slags guf).

Jeg arbejder (jo, jeg gør!), smører madder, der ikke bliver spist, laver varm kakao, varme bade (arj okay - kun ét) og overspringshandler. Og hvad ser jeg så, mens jeg sidder der og overspringshandler? At Kristina Krogh har åbnet en webshop! Hvor man kan købe hendes fantastiske plakater. Ja tak!

Hvis I ikke ved, hvem Kristina Krogh er (ud over at være søster til min søde veninde), så kan jeg berette, at hun laver nogle virkelig flotte plakater og papirklip. Og hvis ikke det var fordi alle mine penge bliver kanaliseret direkte i Det Sorte Hul Også Kendt Som Huset, så ville jeg købe mig fattig i alle lækkerierne på den i øvrigt også ret så lækre webshop.




Ja, og det er så bare nogle af dem. Papirklippene er ikke på shoppen, kan jeg se, men de er på Instagram, så tjek @kroghkristina ud, hvis I har lyst til at se mere. Under alle omstændigheder er det i hvert fald noget virkelig lækkert at kigge på frem for det triste vejr.

Og nej - det her er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg synes bare, at plakaterne er virkelig virkelig flotte!

søndag den 17. februar 2013

Hverdagen truer

Mandag i morgen. Efter en uge i slowmotion med HDD hjemme på 'ferie' (arbejdsferie more like it - han har i hvert fald tilbragt ret meget tid i Silvan) og ungerne kun på kort visit i institutionen dagligt - og helt fri fredag.

Torsdag havde HDD og jeg, som nævnt, 6-årsdag. Og vi brugte den faktisk også med andet end at melde Varanen ud af vuggeren (og ind i en ny). Vi var nemlig til koncert på Jazzhouse (ja, inde i Kjøbenhavn. Følte os kortvarigt helt hippe. Lige indtil vi begge to udbrød "Næææh - de har da lavet om herinde, har de ikke? Det har jeg da ikke set før!"). HDD havde givet mig billetter til Becca Stevens i julegave - primært fordi hun spillede på datoen for vores årsdag, og fordi hun spiller jazz (som vi jo også hørte på vores første date). Ingen af os kendte hendes musik på forhånd, men det var meget meget dejligt, stemningen var god, og vi hyggede - og fik ladet batterierne helt op. Farmor passede reptilerne hjemme hos os imens, og der havde (selvfølgelig) ingen problemer været.

Mmmm ... koncert ...

Fredag havde reptilerne fridag, og den spenderede vi i LEGO World (havde fået nogle fribilletter af sød veninde) ude i Bella Center. Nøjjjjjj, mand! Dét var sjovt! Og Øglen var helt og aldeles solgt. Og forbløffet. Det var også svært at være andet, for hold nu kævver, der var mange klodser. Både løse og i formationer, så man jo nærmest troede, det var løgn. Selv jeg, der ellers har en lang og glorværdig karriere i Legoland bag mig, var ret benovet. Varanen kiggede på al virakken med høflig interesse, men han var primært interesseret i, hvor stort Bella Center er, og hvor hurtigt man kan kravle væk, når mor og far kigger et nanosekund i den anden retning.

Begejstret Øgle

Overvældet Øgle, der bunder undertegnedes latte

Chiller i Lego-poolen

Efter 2,5 timer med øjne på stilke var begge reptiler imidlertid ved at falde fra hinanden af træthed, så selv om mor og far godt kunne have brugt et par timer med at bygge et eller andet fantastisk kunstnerisk (eller daset i Lego-poolen), måtte vi jo hellere hjemad. Rundede dog lige den kæmpestore shop først, og Øglen fik frit valg på alle hylder. Eller - det gjorde hun så ikke, men det troede hun, at hun gjorde, og så var det min fornemste opgave at lokke hende til at vælge noget andet, når nu det umiddelbare førstevalg var noget stort og dyrt.

Byttet endte med at blive en kasse kage-Duplo, og selv om jeg overhovedet ikke får så meget som en eneste lillebitte klods for at sige det her (hint hint, Duplo-typer!), så er det da bare det mest geniale ever! Totalt lyserødt, men perfekt til både at bygge med (Øglen og Varanen), lege fødselsdag med (Øglen), forsøge at spise (Varanen) og kaste med (også Varanen). Og at æskens låg fungerer som bakke til kagerne - well, det er bare endnu et plus. Så hvis I lige mangler noget at bruge 150-160 kr på (og hvis I ikke er bange for forskellige afarter af lyserød), så er det her et godt bud. (Og i øvrigt, Duplo-typer, så kunne I måske overveje en kageversion, der er bare lidt mindre lyserød. Eftersom drenge også synes, at sådan noget med kager kunne være sjovt. Og at der rent faktisk findes kager, der er blå. Eller grønne. Eller gule. Eller orange. Eller ... Og jaja, de kageglade drenges forældre ville jo så bare kunne købe en kasse lyserøde kager, hvis nu drengen er så begejstret, men når alt ved det her 'Kreative kager' gjalder piger, så er det ikke alle drengeforældre, der umiddelbart ville flå det ned fra hylden. Ligesom nogle drenge måske også godt selv kan se, at der er fnisende piger uden på æsken. Og mor og far kan læse, at små piger vil elske at bygge og servere kager. Og nej - jeg er ikke en af dem, der mener, at alting burde være kønsneutralt, men kager er sgudda - om noget - for begge køn, såeh ... Jeg siger det bare!)

Varanen er et glimrende eksempel på, at drenge også godt kan lide kager. Så meget, at den politibil med lyd og lys, som han fik i går, bliver vraget i forhold til marengs og lys. Endnu, i hvert fald

Lørdag trængte alle til at slappe af uden at skulle noget, så det gjorde vi indtil sidst på dagen, hvor HDD smuttede til herremiddag, og jeg fik besøg af Lego-veninde plus familie. Som havde mere Lego med til reptilerne og en bestillingsvare til HDD. Den sejeste VW-autocamper, som ikke lige sådan er at finde i Forstadens BR, så man må jo bruge de kontakter, man har. Han blev rimelig glad, skal jeg i øvrigt lige tilføje ...

I dag er primært blevet brugt på playdate med N her i forstaden. Stor gensynsglæde, omend Øglen var en anelse tilbageholdende. Jeg nåede at tænke en masse filosofisk om, at det jo kunne være, at hun var 'kommet videre', at hun forsøgte at kappe båndene til Den Gamle Børnehave, osv., men da N og hans mor var taget hjem, og vi havde gået en lille tur, kollapsede Øglen totalt, sov en time og vågnede med feber. Så intet filosofisk i gære - bare en forkølelsesvirus. Det lugter lidt af hjemmedag i morgen; Virkelig dårlig timing ift. arbejde og deadlines, men det er vel det, aftenerne er til for?! (Suk)

På trods af feber har det dog været en virkelig dejlig weekend. Og hvis man skal dømme efter den mængde blomsterskud, HDD fandt, da han ryddede et bed for trætte grannåle, så er foråret slet ikke så langt borte endda. Vel?

Jamen, halløj dernede!

torsdag den 14. februar 2013

Institutionsføljetonen - afsnit 349

Nå, men så var det jo, at vi sagde, at vi var nogen, der havde meldt Varanen ud af vuggestuen i Den Nye Institution. Og meldt ham ind i en anden, der ligger lige ved siden af. Som han kan begynde i midt i marts, fordi Den Nye Institution er så søde at lade som om, de ikke har 2 måneders opsigelse til udgangen af en måned og i stedet bare siger 1 måned til den 15. i en måned. (Jeg vænner mig aldrig til, at der åbenbart bare altid er pladser, nærmest uanset hvilken institution man henvender sig til  - det er åbenbart fordelen ved at bo i en kommune fyldt med gamlinge).

Er vi hysteriske? Sikkert. Var det sjovt at fortælle den konstituerede leder, at vi ville melde Varanen ud, men at vi i øvrigt "er helt vildt glade for bønehavedelen"? Nej. Føles det rigtigt i maven? Helt klart.

Så det er så det, der sker. Er personligt ikke så pjattet med, at Varanen skal opleve endnu et skift på så kort tid, men jeg kan simpelthen ikke blive ved med at aflevere min søn i en vuggestue, der er konstant underbemandet på grund af sygdom (i går var der syv syge!), og hvor det er reglen mere end undtagelsen, at der ikke er nogen 'rigtige' pædagoger til stede på stuen. Hvis der da er nogen overhovedet. Jeg kan heller ikke blive ved med at aflevere ham på en stue, hvor døren aldrig bliver lukket, så børnene kan få ro, til trods for at stuen støder lige op til et gennemgangsareal, og der er støj konstant. Eller en stue, hvor - formentlig den sløje personalesituation taget i betragtning - standardsvaret altid er "vi har bare leget inde", når man spørger, hvad de har lavet. Ikke, at jeg vil have, at de skal følge læreplaner slavisk, men hvis Varanen alligevel bare krabber rundt og leger på gulvet, så kan han jo ligeså godt bare gøre det derhjemme, når jeg arbejder. Og sådan kunne man spare 4000 bobs i en ruf.

Jeg ved godt, at vi er røget ind i Den Nye Institution på en utaknemmelig årstid, og Sneen, Der Aldrig Smelter ligger tyst over forstaden og sender pædagoger folk til tælling som aldrig før. Det er unfair odds, og det kan jo også meget vel være, at alting bliver fryd og gammen, så snart der kommer plusgrader. Men det kan også godt være, at det ikke gør. Og ærligt talt har jeg ikke lyst til at satse på det, når der er plads til Varanen i ét styk fantastisk nabo-institution lige nu. Hvor de har mange, uddannede pædagoger til ikke så mange børn. Hvor de har læreplaner og lukkede døre. Og i øvrigt kører skæld-ud-fri-pædagogik.

Da Den Nye Institution er integreret (Den Endnu Nyere Institution er 'bare' en vuggestue) er Øglen er naturligvis også ramt af de syv syge medarbejdere. Men selv om hun självklart også har brug for både opsyn (seriøst - det er ikke bare mig, der er hys, vel? Der SKAL sgu da være opsyn?!) og pædagogiske principper, har hun også brug for sociale relationer til børnene, og dem er hun i fuld gang med at opbygge. Desuden er hun lidt en tryghedsfrans, så jeg er overbevist om, at hun om nogen nok selv skal kræve den voksenkontakt, hun finder behov for. Det kan Varanen, qua hans unge alder, jo desværre ikke.

Jeg ved ikke, om vi vitterligt er hysteriske. Om vi forhaster os. Eller om det simpelthen er et udslag af, at en integreret institution bare alligevel ikke lige var the shizzle for i hvert fald Varanens forældre. Jeg finder jo nok heller aldrig ud af det nu, men jeg finder forhåbentlig ud af, at vi har gjort det rigtige ved at flytte vores lille purk. Eftersom det ikke lige kan komme på tale at flytte ham igen-igen ...

Og nåh ja. Glædelig Valentine's dag. Og tillykke til HDD og jeg, der har været kjærester i seks år. 6 år, Niller! Så ved man et og andet!

mandag den 11. februar 2013

Morpral

Jeg bliver dagligt stolt af reptilerne. Fordi de gør et eller andet, der bare er så fantastisk - og jeg er naturligvis helt objektiv - at moderhjertet vokser til uanede størrelser.

Og når så overpædagogen i Den Nye Institution lige syntes, hun ville sige til mig i morges, at hun "synes, det er så skide fedt, at Øglen ikke er så meget en tøs" (tilsæt selv udlandsk klingende accent og lad af samme grund være med at tillægge ederne helt så meget betydning, som jeg måske ville gøre, hvis jeg bare havde læst det), fordi hun bare er helt sin egen, så kan jeg ikke lade være med at blive lidt mere stolt.


Pædagogen nævnte det i forlængelse af, at Øglen og jeg fortalte hende, at Øglen gerne vil have pigerne fra stuen hjem, når hun har fødselsdag, og at hun rigtig gerne vil holde en pirat-fest. Ikke en prinsesse-fest eller noget andet lyserødt, men en piratfest, simpelthen. (Hvilket undertegnede personligt synes er topfedt, og jeg er allerede gået lidt amok i piratting til dagen. Muligvis også lidt for meget amok, men det kan I jo selv vurdere, når dagen oprinder, og jeg helt 100 tager en masse billeder). I samme moment kunne pædagogen fortælle om en Øgle, der i fredags til fastelavn (hvor hun i øvrigt var Pippi - som den eneste) ikke kunne være mere ligeglad med de 15 (!) prinsesser og deres slåskamp om at få de lyserøde fastelavnsboller, men i stedet bare gerne ville have en blå. Og at det undrede - og glædede - pædagogen, at "hun hviler så meget i sig selv og sine egne beslutninger".

*Svulme svulme*

Det kan godt være, at det kommer, det der med, at hun begynder at tvivle på sine egne beslutninger, og at hun bare allerhelst vil ligne de andre. Det gør det sikkert. Men jeg er glad på hendes vegne for, at det ikke er kommet endnu. For det er benhårdt hele tiden at skulle leve op til den udefinérbare størrelse, der er "de andre". Jeg var ikke specielt selvsikker som barn, men er heldigvis kommet nogenlunde efter det som voksen. Og det er ikke sådan, at jeg er traumatiseret eller noget, men jeg kunne bare godt tænke mig, at Øglen går igennem barndommen med en større tiltro til sig selv, end jeg gjorde.

Og vi ved det jo godt, det der med, at hun er mere eller mindre ligeglad med, hvad alle andre gør. Men det er rart at høre, at hendes børnehave-persona tilsyneladende er ganske lig den, vi ser herhjemme.

I øvrigt er hende Øglen vist også ved at få sig en "ny N" nede i børneren. Her i Forstaden hedder han så bare T, og vi hører utrolig meget om ham. Og efterhånden dukker der flere og flere navne op, når vi spørger, hvem/hvad hun har leget med, eller når vi ved puttetid taler om "Øglens Dag". Hun trives. Det er jeg sikker på. Og det gør Varanen også, men både HDD og jeg synes altså, at der er nogle ting, der ikke fungerer i vuggestuedelen. For nu at sige det diplomatisk. Nu har vi endda set det an i 1,5 måned, men det ser ikke ud til at blive bedre. Tværtimod. Så nu er der lige nogle snakke, der skal tages, og så må vi se, om det mon giver stof nok til et separat indlæg på et tidspunkt ...

Nå. Det var et sidespring. Og det er det også at fortælle, at jeg fik post i dag. Fordi jeg vandt lækker lækker give away hos Camsen for nylig. Virkelig lækkert ur, siger jeg bare. Det bliver fantastisk på væggen, når den engang er blevet spartlet. Og fået lovlig el. I omvendt rækkefølge.


Og nu. House of Cards. Er I ikke hoppet på den allerede, kan det kun gå for langsomt. Go. See. Now!

torsdag den 7. februar 2013

Den syngende Varan

Er det ikke ved at være rimelig længe siden, vi har fået en status på ham den lille lækkerhaps Varan? Jo, det tror jeg nok, det er. Så den kommer her.

  • Han er MEGAsød. Som i av-mit-hjerte-sød. Og bliver faktisk kun sødere og sødere. Det vidste vi jo godt, men det er meget rart lige at gentage det. Igen. Og igen. Og så lige igen.
  • Han har 12 tænder. Hvilket åbenbart er meget for hans alder, sagde tandlægen, som vi havde en aftale med i fredags. Hvilket gik fint, ud over lidt bebrejdende gråd fra Varanen, da tandlægen tog hans sut. Han blev dog god igen, da han fik en meget fin bold i bite-size. Som han nu overhovedet ikke vil af med, så jeg render rundt efter ham, hver gang han leger med den, af frygt for, at han æder den.
  • Og apropos æder, så spiser han stadig godt, ham Varanen. Vuggestuen melder også om god appetit derovre, så jeg er ret sikker på, at han får, hvad han skal bruge. Men den lille borgmestermave kommer jo heller ikke af sig selv, vel?
  • Han går stadig ikke. Eller, jo - han går 10-12 skridt engang i mellem og synes tilsyneladende, at det er en fest (måske fordi vi hujer og klapper som tåber, hver gang det sker), men mere end det gider han ikke. Dovenfrans. For han kan jo godt - det er det vist bare nemmere at kravle. Jeg er åbenbart bare doomed til at få børn, der går sent. Denne gang er jeg dog sluppet for henvisninger til fysioterapeuter på den baggrund. Tak for det. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det vil gøre det liiiidt nemmere at have ham med ud i det neverending snevejr, når han kan stavre rundt, Walking Dead-style, i stedet for at flippe over, at det er koldt og vådt at sidde på sneen i sin flyverdragt.
  • Han siger ikke så meget. Som vi kan forstå, altså. Han taler uafbrudt, men det er en dialekt af kantonesisk, tror jeg, for vi fatter ikke et klap. Ud over altså "MIAAAAARRR!" (mere), "A deeeeeet?" (hvad er det?) og "BAHR!" (mor eller far, alt efter, hvem der lige er der). Koen siger "Buuuuh", og hunden siger - nogle gange - "wauw-wauw". Men derudover ... kantonesisk, I tell you. (Med mindre det bare er mig, der ikke lige kan forstå, hvad "Buh-daahr, buhdahr, budaaaaaahr!", "Mi-narm, minarm, mi-prrrrrrrrr" og andet i dén dur betyder).
  • Yndlingsbeskæftigelserne lige nu er at puste på ting; Alt fra stearinlys til kaffe (og i en snæver vending: lyskæden) kan bruges. Og så at synge. Han ELSKER at synge på kantonesisk, og det er efterhånden muligt at identificere melodier som "Hjulene på bussen" og "Et barn er født i Betlehem". Jeg takker en syngeglad Øgle og vores to æsker fra Shufflebook for at være med til at videreudvikle den interesse.
  • Det er sikkert dumt at skrive, fordi lorteNemesis overvåger Blogland som en høg, men Varanen sover ret godt for tiden. Vi hører stort set ikke fra ham fra 19-06.30, så det er jo den rene luksus. (At Øglen så er begyndt at være lidt en natteravn i den forstand, at hun kommer dappende ind i vores seng hver nat, det er så en anden sag. Og kan muligvis have noget at gøre med, at hendes værelse faktisk er pænt koldt pga. temmelig skævt og utæt vindue).
  • Pusle-seancen er begyndt at gå godt igen og har faktisk gjort det en måneds tid eller to. Ved ikke, om jeg nogensinde fik skrevet om, at det ikke gik godt, men vi har haft vores kampe (for nu at sige det pænt) på puslebordet, mig og Varanen. IKKE, om han ville skiftes af mig i en lang lang periode. Skrig, skrål, drejen sig totalt af led og væren ved at dratte ned mere end en enkelt gang. Pænt frustrerende, for jeg synes jo, at pusleriet er (kan være!) så hyggeligt. Og har egentlig altid betragtet det som lidt et 'helle', hvor jeg har haft 100 % opmærksomhed på ham. Noget, der ellers kan være svært at finde tid til i en hverdag, hvor der er tryk på med to smållinger. Men nu - nu kører det. Og det er smadderhyggeligt.
  • Ang. mål og vægt på Varanen, så må jeg blive svar skyldig. 12,5-13 kg skyder jeg på. Og nogle-og-80-cm. Har netop smidt en (ny) trøje, str. 86 i bunken af børnetøj, jeg skal have sat til salg, når jeg gider får tid, så han vokser støt og roligt. (Måske jeg bare har voldvasket trøjen, for flere af hans trøjer, som han passer fint, er altså 'kun' str. 80. Men måske han bare er blevet kæmpe. Under alle omstændigheder skal jeg vist til at kigge efter tøj i str. 92 nu).
  • Han er blevet pænt hooked på konceptet iPad. Ikke, at han har for fem øre tålmodighed, når det kommer til film, spil eller andet, selv om interessen trods alt kan holdes en anelse ved Lift-Out Puzzle og så ved Teletubbies på Youtube. Men iPad'en i sig selv er et hit. Noget, man kan trykke på, dimse med og - ikke mindst - kaste med.
  • Yndlingslegetøjet er pt. en garage fra Fischer Price, biler og bolde. Og så førnævnte Shufflebook-sangkort. De kan spredes over et ret stort areal, der kan puttes ting ned i de tomme æsker, man kan glide rundt med kortene på de glatte gulve, osv. Plus naturligvis storesøster. De leger enormt godt sammen og side om side, og noget af det skønneste er, når jeg hører dem skraldgrine inde på et af værelserne. Og så er det bare om at nyde det, før en af dem bliver megasur over et eller andet, så der lyder et hyl fra en anden verden
Og så videre, og så videre. Essensen er, at Varanen er skøn. Hvis nu I skulle være i tvivl. Og her skulle så være et lige så skønt billede af ham, men jeg har af uransagelige årsager ikke fået taget nogle billeder af ungerne de sidste par dage. Måske fordi jeg har haft for travlt med at fotografere juice fra min nye, gamle saftpresser?

God torsdag til jer.

onsdag den 6. februar 2013

Noget om (lad)cykler

Det sner her i Forstaden. Eller - lige nu gør det ikke, men det gjorde det i nat. Og meget af dagen i dag. Så meget, at der var rigeligt til at lave en snemand (eller 10). Hvilket var meget heldigt, for så kunne jeg og Øglen hygge os med det, eftersom hun har været hjemme pga. øjenbetændelse. Som i parantes bemærket ikke generer hende - siger hun - og som hun er i behandling for, men der var vist nogen, der trængte til en hjemmedag...

Men der var så meget sne i morges, at den ellers relativt terrængående ladcykel måtte opgive ævred flere steder (eller også var det mine lårmuskler), da jeg skulle fragte Varanen i vuggestue, så jeg måtte stå af og gå. Og så var det, at jeg kom i tanker om, at jeg - ud over en ny kaleche til dyret - godt kunne bruge et eller andet sne-udstyr til ladcyklen. Pigdæk, elmotor, opvarmet lad eller bare nogle snekæder.

Så meget sne var der i Forstaden i morges. Så vi skulle skovle. Igen. Øglen hjalp, det kære væsen

Snemanden. Som fik lov at stå i rundt regnet et kvarter, før Øglen hakkede ham i stumper og stykker med en orange børnerive. Nu er der kun snesmulder tilbage ...


Da jeg er i den situation, at nogle flinke cykel-typer gerne ville have mig til at skrive et par ord om dem og deres webshop, tænkte jeg, at DE måske havde den hellige gral ang. udstyr til ladcyklen. Men nej. De har faktisk slet ikke ladcykler, så jeg. Dammit.

Men så har de til gengæld alt muligt andet. Som pudsigt nok har noget med cykler at gøre. Og jeg skal da ikke sige mig fri fra lige pludselig at blive fristet til at kassere Batavussen ude i indkørslen med noget nyere og temmelig meget mere fancy. Men eftersom jeg ikke er fancy, så kan det jo alligevel ikke betale sig. (Hell, jeg er sådan en, der er begyndt at tage en mulepose med, når jeg en sjælden gang er så heldig at få lov til at cykle i Netto alene. En MULEPOSE! Fra en velgørende organisation, oven i købet). Og det er alligevel temmelig begrænset, hvor tit jeg bruger min almindelige cykel, nu vi er flyttet til Forstaden (se forrige parantes). Så fancy mor-cykel er ude.

Til gengæld har de en ret så fin løbecykel. Som er på tilbud lige nu. Og så pyt med, at de kalder den et Løbehjul. Jeg er bare temmelig pernitten med ord. De har også nogle fine cykelanhængere, jeg godt gad gramse lidt på. Selv om jeg har været ned ad Anhænger-vejen og svoret, at dén skulle vi aldrig tilbage til. Alligevel synes jeg naivt?, at det der med, at man kan bruge den som klapvogn og måske endda løbevogn er vældig smart. Også selv om jeg ikke har været ude at løbe i over en måned, og Forstaden er så kuperet som ... som ... som noget meget kuperet. Og nu har vi endda en våd garage, den kan stå og hygge sig i, i modsætning til tidligere, hvor en perfid bestyrelse i dén grad skulle stryges med hårene, hvis man overskred den allernådigst fastsatte barnetransport-kvota på ÉT STK. i barnevognsrummet. Som i øvrigt ellers kun blev brugt til grimme cykler, der lige så godt kunne stå i det der-til ind-ret-te-de cy-kel-sta-tiv ude på gaden. Hvis man altså spurgte mig. Men det gjorde man ikke. Bitter? Moi?

Nå. Cykelanhænger. Også ude. Men så et nyt barnesæde til Batavussen, da? Dét ville faktisk ikke være tosset. Jeg ved godt, at BoBike skulle lave såeh gode barnesæder (og det er da også derfor, vi har et), men jeg synes faktisk, at de er lidt crappy. Så jeg vil have et nyt. Har jeg bestemt. Må lige se, om HDD er med på den. Han vil nok mene, at jeg bruger min cykel forsvindende lidt (se ovenfor), og at behovet for et barnesæde således er virkelig småt. Og det kan han på sin vis have ret i. Især fordi vi har ladcyklen, jo. Men den er kold og skimlet og dårlig til sne. Og det bliver tilsyneladende a l d r i g forår. Såeh...

Aaaanyhow. Tag et kig på bikester, hvis I (også) står og mangler (eller tror, I gør) noget cykelrelateret. Der er mange fine sager.

Og nu. Arbejde. Man kommer pænt meget bagud af at have en øjenbetændt lille Øgle rendende rundt hele dagen ...

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

mandag den 4. februar 2013

Mandag

Det kan godt være, at Familieslæden stadig er til reparation, at det pisøsregner (#pardonmyfrench), og at de der vinduestyper, der skulle komme med et tilbud på at udskifte totalt vinde og skæve vinduer på østsiden af hytten, er vendt tilbage med et virkelig dårligt tilbud. Og at de, som et lille aber dabei, først kunne komme og fikse det om 7-8 uger.

Men efter en virkelig dejlig weekend, som har været lang på den rigtig gode måde, så strammer jahatten ikke længere overhovedet og sidder i stedet som støbt.

Det er ikke, fordi der skal gå totalt glædesblog i den - jeg er et notorisk brokkehoved, og det vil jeg altid være - men det handler jo lidt om indstilling, ikke, og lige nu har jeg for alvor brug for at se på de lyse sider.

Og nu er det jo heldigt, at de søde venner, vi skulle have besøgt i weekenden, men blev nødt til at aflyse pga. Familieslædens rekreative ophold hos lokal autodealer, jamen de kom da bare på besøg hos os i stedet for. Og så fik vi både sagt hej til deres lillebitte nye(-agtige) baby, og de fik sagt hej til vores nye(-agtige) hus. Og ungerne legede og boltrede sig i brunch og opmærksomhed, og solen brød gennem skyerne, og ikke et øje var tørt.

Senere på lørdagen blev der oven i købet tid til endnu et gæstebud i form af mødregruppeveninde plus familie, der var i det spontane hjørne og i øvrigt gerne ville lufte deres nys indkøbte bil (som IKKE er brudt sammen. Jeg SIGER det bare, Familieslæde!). Så de kom til hjemmelavede pizzaer, som de store unger hjalp med at pynte, og bortset fra enkelte skærmydsler de store piger imellem, ville idyllen ingen ende tage.

Reptilerne var mere end grydeklare, da gæstebud 2 tog af sted, men HDD havde lovet, at Øglen måtte se "Børnene, Der Synger", og det kom hun heldigvis i tanker om, inden hun faldt i søvn. Hun lå ellers klar med pyjamas og nybørstede tænder, og jeg havde læst en godnathistorie, da hun lige pludselig udbrød "men MOR! S (hun kalder ham konsekvent ved fornavn nu, I'm afraid) lovede jo i går, at jeg måtte se Børnene, Der Synger". Så op med Øgle, pyjamas, nybørstede tænder og dyne og så ellers ind foran flimmeren. Instant lykke for både mor og datter - shit, hvor var det hyggeligt. Og Øglen var så stor og så lille på samme tid og kunne slet ikke forstå, at der var så mange sange, men hun syntes godt nok, at Kristian var sød. Så begejstringen ville jo ingen ende tage, da det var ham der vandt. (Og hun blev i øvrigt også rimelig glad, da han vandt "IGEN?!" dagen efter i genudsendelsen). Totalt hygge og kun en lille smule underligt, da Øglen undervejs lige skulle stille et par spørgsmål om mine bryster (meget apropos?!) og blev nærmest sur over, at jeg tilsyneladende ikke bruger mine bryster til NOGETSOMHELST!

Søndag lavede vi ingenting ud over at spise pandekager og frugt til morgenmad, lege i haven til formiddag, hente Pippi-kostume i BR til frokost (nej, vi er ikke sådan nogle, der lige flikker et kostume sammen selv hjemme hos os), tumle i sengen til eftermiddag (og arbejde plus gøre badeværelse rent, hvis man var moaren) og få et par nedsmeltninger (hvis man var reptilerne) til aften. Skønt med totalt hjemmehyggedag - primært afstedkommet af det ulovlige el i køkkenet, der jo gør, at vi (HDD) ikke kan komme videre i projektet og derfor har tid til at lege med os. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget ...

Og nu. Nu er jeg i København. Hvor jeg har slået mig ned på en café (ahhhh! En café! Som ikke ligger i et center!) og fået arbejdet lidt. Lige om lidt skal jeg se en sød veninde, og så skal jeg arbejde igen. Ganske fin work-life balance, hvis man spørger mig. Og eftersom nogen havde forbyttet reptilerne i morges med nogle børn, der tilsyneladende ikke opfatter mandag som afleveringens Groundhog Day, har jeg også helt og aldeles ro i maven på institutionsmåden. Man ved bare, at det hele er ved at gå i orden, når Varanen selv kravler ind på stuen, kaster sig over skriggult plasticorgel og dårligt nok ænser en, når man siger farvel. Og når Øglen ikke lige gider med ud og vinke, fordi hun laver puslespil. "Så du kan bare sige farvel her, mor".

Det bliver en god uge, det her. Blev der sagt.

- Posted using BlogPress from my iPad

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...