søndag den 28. april 2013

Det der med at få flere børn, ing'...

... det er så ikke umiddelbart lige på trapperne efter weekenden, hvor vi har haft mine to niecer til låns (ikke, at det var på trapperne forinden, vel). Bevares - alle unger opførte sig yderst eksemplarisk, og de lagde sig næsten til at sove, da vi bad dem om det, men fire børn er gånnåk RIMElig mange at holde styr på. Og hvis jeg synes, at det er svært at få tid nok til hvert af mine to børn, så prøv lige et døgn med fire styks, hvor alle har et eller andet livsnødvendigt at fortælle dig. På samme tid.

Et roligt øjeblik med frugt og fjernsyn

Det var hyggeligt med besøg, og bortset fra lidt hjemve fra den yngste niece, var der overhovedet ingen slinger i valsen. Der blev leget på livet løs i haven (en af fordelene ved at have haft hasselbuske i haven er, at der ligger omkring 40 års nedtrampede nødder derude, og hvis der noget, der - åbenbart - er sjovt at lege med i en have, er det tørre, halvspiste nødder), set fjernsyn, spist slik og sejlet til hhv. Kina, Afrika, Sydpolen og "der, hvor Justin Bieber bor", som den 6-årige insisterede på, i den store papkasse fra vores nye emhætte. Jeg ved ikke, hvorfor det er, vi køber dyrt legetøj til de unger, for det sjoveste i verden er tilsyneladende en stor kasse foret med puder og bamser ... At jeg så tilbragte det meste af natten på en madras på gulvet hos niecerne, betyder mindre, for de sov. Helt til klokken syv. Og reptilerne sov til klokken otte. Jippeeee!

Styr på tropperne

Mere tv. Bemærk Varanen, der tillader sig at lege med prinsesseskoene bag de tre divaers rygge

Resten af bededagsferien er blevet brugt på haven, hygge, en tur i svømmehallen (har ikke været der i umindelige tider. Og Varanen hadede hvert sekund. Måske fordi han var faldet så lang han var i vores vandbad-møder-nedløbshalløj om morgenen og var blevet meget våd, kold og ked), en tur i Silvan (med to reptiler, der hærgede ned ad gangene med hver deres svupper, snuppet i forbifarten. Sjovt - not. Men vi fik to potter rabarber. Og en kompost. Og nogle andre småting. Suk) og en lang løbetur. Og sikkert også noget mere, som jeg har glemt. Eller ... næh, vent. Bededagsferien var også de dage, hvor vi fik en køkkenvask! Og HDD har lovet, at vandhanen bliver sat på i morgen. Såeh - det nærmer sig, det der køkken. Og når vandhane og bordplader er på plads, skal jeg nok tage billeder. Jeg vil se det, før jeg tror det.

Lag-på-lag planter og reptiler
 
Som fader så søn - Varanen har tilsyneladende arvet sin fars hang til hatte

Og så skal jeg i øvrigt lige huske at sige mange mange tak for alle jeres kommentarer omkring legeaftaler. De er blevet læst og lyttet til. Og den legeaftale, Øglen havde med A hos os i torsdags, gik over al forventning. Ud over tre minutters indledende generthed fra begge piger, hyggede de sig helt vildt i de to timer, legeaftalen varede. A's forældre var ikke med, og jeg nåede både at lege med pigerne, være effektiv i haven (vi har tilsyneladende en del planter, der kræver redning, så jeg graver op og planter om til den store guldmedalje. Who knew?!) og - på forunderlig vis - slappe af. På kaffe og benene op-måden. Skyldtes så nok også delvist, at Varanen var i vuggestue, mens legeaftalen stod på, men allywl. Der var dømt succes over hele linjen, så nu skal vi bare have arrangeret nogle flere legeaftaler, og så må vi se, om de gode takter fortsætter.

onsdag den 24. april 2013

Legeaftaler - do's and dont's?

Når man nu sådan er relativt ny provins-mor, så er der nogle ting, man (jeg) ikke lige er heeeeelt med på. Derfor spørger jeg nu Blogland til råds endnu engang. Man behøver ikke være provins-mor for at svare - alle input er velkomne. Såeh; giv lyd, hvis det er noget, I ved noget om.

Emnet er legeaftaler. For og med Øglen, altså. Selv her i provinsen er det lige tidligt nok med legeaftaler i vuggeren, ser det ud til. 'Hjemme' i København har vi ikke gjort os det store i legeaftaler. Eller ekstrakurrikulære aktiviteter, for den sags skyld. Enten fordi Øglen stadig var lidt til den lille side, da vi flyttede (eller, ok - hun var næsten fire, men ...) eller også fordi man jo bare satte hinanden stævne på den lokale legeplads, hvis ens afkom kom godt ud af det med hinanden. Så kunne mødrene stå dér og knævre med en latte i hver hånd, mens krapylerne galopperede ud over gynger og rutschebaner, og når det ikke var sjovt mere, gik man hjem. Bevares, vi har da været på et par legeaftaler med bedstevennen N - også efter vi er flyttet, ved I - men det er jo N. Så det er lissom bare noget andet.

Ja, det er hende her, vi snakker om. Hun er sgudda også kær, ikke?!

Nå. Men her i den diamantbesatte Nye By er der ingen legepladser. Ikke nogen, der er sjove, i hvert fald. Og jaja, jeg ved godt, at de er vældig stolte af den nyindrettede tomme parcelhusgrund legeplads tæt på os (trods alt), men er man fire år og bare en anelse skeptisk anlagt, tager det ikke mange sekunder at konstatere, at en enkelt fugleredegynge, en lillebitte rutschebane, et vippedyr og et ret grimt legehus ikke er en rigtig legeplads. Slet ikke, når målestoksforholdet hedder Tårnlegepladsen. Så latte-møder-legeplads-modellen er ikke en mulighed, når det kommer til legeaftaler.

Legeaftaler er i min verden vigtige i det omfang, Øglen selv tilkendegiver, at der er nogen, hun gerne vil lege med. Som fx med N, som hun rigtig gerne ville hjem til og vice versa. Her i Den Nye By (som snart ikke er så ny mere, egentlig) har hun imidlertid ikke rigtig talt om at komme hjem til nogen. Hun har masser af gode venner i børnehaven, men umiddelbart virker det som om, hun har nok i, at de er derovre. I hverdagene er hun træt (og det er Varanen i dén grad også), og i weekenderne vil hun enten gerne hygge derhjemme, lege med nabodrengen, eller også laver vi et eller andet sammen som familie. Som nogle gange/nogle gange ikke omfatter jævnaldrende børn. Det har fungeret fint indtil videre.

Hygger Med iPad

For en måneds tid siden åbnede dørene sig imidlertid til Landet, Der Er Brolagt Med Legeaftaler. Der lå en seddel på Øglens garderobeplads fra A's mor om, at A gerne ville lege, og om jeg ville ringe eller skrive til hende. Okkeja, selvfølgelig ville jeg da det. For det er da dejligt, at der er nogen, der gerne vil lege med ens barn, og helt egoistisk så jeg det også som en mulighed for at udbygge mit temmelig sparsomme diamantbesatte netværk her i byen. Legeaftalen blev sat i værk, og en søndag for et par uger siden fandt den så sted hjemme hos A. Og det gik forrygende. Pigerne legede, og jeg og A's far drak kaffe, sludrede, faciliterede, sludrede, fandt ud af, at vi havde fælles bekendte og drak lidt mere kaffe. For ja, jeg var der under hele legeaftalen. Selv om det ikke var det, der var blevet lagt op til, men Øglen var ved at gå i panik, da jeg foreslog hjemmefra, at jeg jo også lige kunne stikke over og handle, mens hun legede. Ikke tale om.

Samme scenarie udspillede sig i sidste weekend, da Øglen var hjemme hos T og lege. Så jeg blev hængende. Og drak saftevand, sludrede med T's mor, grinede en masse og hyggede mig gevaldigt. Pigerne så vi nærmest ingenting til (efter den indledende generthed), så vi fik vendt en masse forskellige emner - mange af dem børnerelaterede. Og jeg fandt ud af, at legeaftaler åbenbart er den hellige gral på disse kanter. For "det giver dem jo enormt meget rent socialt", som jeg efterhånden har hørt et par gange. Og ja, det gør det ganske sikkert. Men de er fire år gamle. FIRE. Umiddelbart tænker jeg, at det er lige tidligt nok at bekymre sig om social status, sådan for alvor, men jeg er selvfølgelig også vokset op på en pløjemark midt i Jylland, så hvad ved jeg om noget som helst?

Tumle tumle tumle


Jeg fandt også ud af, at "vi" åbenbart allerede tænker ret meget over at styre poderne i retning af de børn i børnehaven, der er stor sandsynlighed for, at de kommer i skole med. Hvilket vil sige, at "vi" trækker os lidt væk fra børn, der helt sikkert skal i skole til sommer og dem, som måske/måske ikke skal begynde i noget førskoletilbud på en privatskole lidt længere væk. Jeg kan godt se, at det kan blive et hårdt slag for ens barn, hvis det udelukkende leger med børn, som stopper til sommer, men igen; Øglen leger sq lidt med dem allesammen, og når M og M stopper til sommer (for de skal nemlig i skole), tænker jeg, at hun bare finder nogle nye drenge at slås og lege fangeleg med. Men der tager jeg måske fejl? Nej, rent fornuftsmæssigt kan jeg jo godt se, hvad de andre forældre siger og mener. Og de holder da heller ikke deres børn væk-væk fra de børn, der snart skal i skole, men de dirigerer legeaftalerne i en anden retning. Og det giver måske meget god mening - hvis man da ellers synes, at legeaftaler er the shizzle.

Øglen skal fx lege med A igen i morgen. Børnehaven holder lukket, og A kommer hjem til os, for hun vil så gerne lege med Øglen igen, skrev hendes mor. "Hvorfor det?" spurgte Øglen, da jeg fortalte hende det, og lod til at syntes, at det var underligt, men fint nok, at de skal lege. Hun lader til at synes, at det er meget hyggeligt, at A kommer, men hun virker lidt mystificeret.

Men legeaftalerne er jo ikke bare nye for mig. De er også nye for Øglen. Og måske det bare er det? At vi lige skal lære, hvordan det fungerer? Jeg kan bare ikke helt finde ud af, om jeg skal presse på for, at Øglen har lyst til at være hos de andre piger alene. Og om hun skal have flere legeaftaler. For hvor mange har man sådan på uge-/månedsbasis?

Det vil uden tvivl være enormt fedt, når/hvis hun gider, fordi det jo vil give hende en oplevelse og frigøre lidt tid til mig, hvor jeg kan køre skærver, eller hvad jeg nu ellers kunne finde på af sjove ting, men hun har vitterligt ikke lyst til at tage hjem til nogen af de andre børn uden mig. Og skal jeg være helt ærlig, så forstår jeg hende godt. For det kan da godt være, at hun kender S og T og M og M og alle de andre ovre fra børneren, men hun kender ikke deres forældre. Og vigtigere: JEG kender ikke deres forældre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg synes, det er en god idé at sende min lille store Øgle hjem til nogen, jeg ikke aner, hvem er. Jeg er ret sikker på, at alle forældrene her i Den Nye By er nogenlunde normale og helt bestemt til at stole på, men altså - jeg vil stadig gerne vide bare lidt om, hvor jeg sender mit barn hen. Er jeg pylret?

Indtil videre har det ikke været et problem, at jeg har været med. Og det forestiller jeg mig da heller ikke, at det bliver. Men det er bare stadig lidt en pudsig fornemmelse at være nødt til at "spørge om lov" til at være med/undskylde, at mit barn ikke har lyst til at være der alene. Nå. Det bliver forhåbentlig bedre. Og jeg vil jo også gerne have, at Øglen har andre at lege med end Varanen, HDD og jeg. Men jeg synes bare lige pludselig, at der går enormt meget 'projekt' i de her legeaftaler.

Er det bare mig, der er sart? Pylret? Bliver det bedre? Er der en anden måde at gribe det an på? Og hvordan gør I?

mandag den 22. april 2013

Har jeg forøvrigt husket ...

... at fortælle, at ham Varanen helt har sløjfet sutteflasken? For det har han nemlig - for ret præcist ti dage siden. Nogen vil måske mene, at det er på høje tide, eftersom Varanen runder de 19 måneder i dag (til-lyk-keeee!), men når man er så glad for sin aftenflaske som Varanen, så er det altså ikke 'bare lige'.

I lang tid har det næsten været det rene vand, der var i aftenflasken. Blandet op med en anelse mælkepulver for at give lidt smag. Kort efter påske løb vi så tør for mælkepulver, og jeg havde med vilje undladt at købe mere. Så gik der en-to uger med en aftenflaske bestående af lunt vand og en lille sjat æblejuice, men d. 12/4 (ja, vi er meget præcise i vores dokumentation af vores afkoms gøren og laden herhjemme) gad Varanen ikke have den, så den blev skubbet væk. Hvilket vi tog som et 'Nåmn, så er du nok færdig med dén så'n for altid'. Og det er gået over al forventning. Medgivet: Når det er HDD; der putter. Jeg havde lige en enkelt aften, hvor jeg cavede og blandede lidt saft, da Varanen skreg og skreg og skreg (og HDD ikke var hjemme), men der blev kun drukket en lille smule, så dagene, hvor flasken kunne berolige ham, er i dén grad ovre. Siden har Varanen ikke efterspurgt flasken overhovedet. Tænk engang - jeg havde regnet med, at det ville koste blod, sved og tårer at få den fra ham, men med HDD's magiske putte-touch, har det ikke været nødvendigt. Yay. Og lidt vemodigt. Det var den allersidste rest af baby, der røg der.

Jep, det er den her store dreng, vi snakker om. Som ser så dejligt koncentreret ud. Og det var han også. I sådan cirka en milliardendedel sekund. Inden han væltede alle perlerne (der var væsentlig flere end på billedet, kan jeg afsløre) på gulvet 

Træt og uskyldigt udseende Varan

Næste skridt er, at få Varanen til at acceptere mig som puttemaskine også. Men vi venter lige et par uger - den kloge sunder synes nemlig (heller) ikke, at der er nogen grund til at lave alt for mange forandringer på én gang. Og med ny(ish) institution og nu ingen aftenflaske kan vi godt lade ham beholde putterutinen med HDD lidt endnu. Og det er nu også så hyggelig en rutine. Ikke, at der er mange ben i den, men HDD gør tilsyneladende Varanen så rolig, at han kan ligge alene i sin seng og synge (arj, ok - nynne) Mester Jacob og afprøve de nye ord i vokabulariet - "Fuuuuh!" (fugl), "BI!" (bil) og "Hgo!" (sko). Helt modsat, når det er mig, der prøver at putte ham, hvor det ender med gråd og tænders gnidsel og en arrig dreng, der kaster alting ud af tremmesengen, indtil han går omkuld af træthed og udmattelse. Det er meget meget mærkeligt, men det, at han bliver så vred over, at jeg går ud af hans værelse, passer jo meget godt overens med, hvor psykopatschen morsyg han er. Min lille, frustrerede mand.

***

... Og til jer, der sidder åndeløse af spænding efter at høre, om vi klarede at skovle 1 ton skærver om på terrassen i går, så: Ja, vi klarede det. Og har ondt i armene i dag. Det bliver smadderpænt - især, når vi lige får bestilt et ton skærver MERE. Hvem havde anet, at en relativt lille terrasse bare sådan uden videre kan opsluge tre ton skærver? Med vores held er vi ikke hjemme, når de kommer og afleverer det nye ton skærver heller, så det bliver spændende at se, hvor de finder på at stille dem denne gang. Foran hoveddøren, måske, så vi hverken kan komme ud eller ind? Jeg viser i øvrigt hellere end gerne billeder, når næste læs skærver er kommet på. Indtil da kan I bare forestille jer byggepladslignende tilstande med river og trillebører - og jord - over det hele.

Til gengæld for de manglende billeder af terrassen, kan I få et enkelt snapshot fra køkkenet. Hvor min nymalede nye hylde kom op på de næsten nymalede nye tavler. Når vi er lidt længere med omgivelserne (læs: Når vi har fået en køkkenvask, og bordpladerne ligger, hvor de skal - i stedet for at stå i gangen, hvor jeg går ind i dem HELE tiden!), så skal jeg nok tage flere billeder, mkay!?

lørdag den 20. april 2013

Kære dagbog

I dag har jeg:

* Plantet 36 jordbærplanter (6 forskellige sorter, hva'ba'?!) i rhododendronbeddet

* Reddet 7 lavendelplanter (efter først at have hevet dem op med rode, fordi jeg troede, de var døde. Det var de så ikke, kunne Farmor fortælle. Åbenbart skal man være mere end almindeligt ond ved lavendler, før de dør ...)

* Forsøgt at redde en meget træt azalea fra stor, kvælende rhododendron. Må se, om staklen kan trives et andet sted på matriklen end under rhododendronernes svar på Godzilla

* Gødet alle rhododendronerne (Godzilla fik ikke så meget)

* Købt - og plantet - to tomatplanter (formedelst 14 kr. i Netto)

* Talt om - og fået grønt lys til - raftehegn med bark af bagboerne

* Fået - og blevet glad for - en vandkande

* Malet min nye hylde med skuffer en glad gul

... Og HDD har kørt haveaffald, været i Silvan et par gange og hængt et par tavler og den nye hylde op. Mens ungerne har henholdsvis, leget, sovet og surmulet. Øglen er stadig ikke helt på toppen, så hun har vekslet mellem totalt forårskådhed og umanérlig surhed. Men det behøver man selvfølgelig ikke være syg for at gøre, når man er fire år...

Hvis nogen havde fortalt mig for et år siden, at jeg ville bruge det meste af en lørdag i haven i april 2013 - og hvad mere er: stor-nyde det - ville jeg have fnyst hånligt. Men sådan bliver man så klog og provins-agtig.

I morgen er der atter en dag. Hvor det nye ton skærver, som fragt-genierne har placeret ude på vejen (1 TON skærver. Ude på vejen! Hvad havde de regnet med - at vi bare lige bar dem ind til siden?!) skal lægges på terrassen. Jowjow, det er actionpacked heroppe nordpå ...

fredag den 19. april 2013

Nå, men så blev man da lige pludselig multiallergiker ...

Ok, jeg havde jo nok på fornemmelsen, at når man har en ret stor mistanke om, at man tåler hassel-pollen virkelig dårligt, er det ikke nogen god idé at kværne 80 milliarder hasselgrene i en kompostkværn. Selv om det var HDD, der stod for det meste af kværneriet, har jeg virkelig lidt på pollen-måden; Kløende øjne, kløende svælg og irritation i næsen. Jeg har været generet af pollen de seneste par år efter en særlig heftig birkesæson, men i år har det været særlig slemt (måske på grund af ovennævnte 80 milliarder hasselgrene), så jeg havde bedt om en priktest hos lægen. Hun var ikke meget for at give mig en, for "du kan jo bare tage noget antihistamin og se, om det hjælper", og hun var ikke umiddelbart lydhør over for mine argumenter omkring, at de egentlig kunne være meget rart at vide præcis, hvad det er, jeg er allergisk overfor. Men det lykkedes mig alligevel at vriste en test ud af hende, og den fandt så sted i går.

Ud over, at det ikke er specielt rart at blive prikket i 10 (næh, 20, faktisk) gange, så er det endnu mindre behageligt, at blive prikket med noget, der klør som bare pokker. Særligt, når man har fået at vide, at man ikke må klø igen. Men jeg overlevede. Og fik resultatet, som kunne fortælle, at jeg ganske rigtigt er allergisk over for birk. Og græs. Og kat. Og to slags husstøvmider.





SUK, mand! 5 allergier ud af 10. Hvor nederen er det? Og kat?! Hvad sker der for dét? Altså, min far er godt nok også allergisk over for katte (indsæt selv grusomt scenarie fra barndommen, hvor vi måtte skille os af med kælekatten, fordi den afstedkom en del allergiske reaktioner hos patriarken), og min bror er allergisk over for husstøvmider, så jeg burde måske have set skriften på væggen. Men alligevel. Nu kan jeg ikke længere argumentere imod det marsvin, HDD synes, det er en god idé, Øglen får (ville måske synes, det var en bedre idé, hvis jeg ikke arbejdede hjemme og skulle høre på dets moslen rundt hele dagen og have dårlig samvittighed over, at jeg ikke lukkede det ud af buret hele tiden) og sige, at jeg synes, det er en bedre idé med en kat. For "det ville være direkte dumt at anskaffe sig en kat", som lægen sagde. På plussiden (eller hvad man nu kan kalde det), sagde hun, at folk, der er allergiske over for katte, også ofte er allergiske over for gnavere, såeh...

Og birk viser sig så at være den pollentype, der krydsreagerer med allermest. Den krydsreagerer med ALT, faktisk. Undtagen vand. Og spelt. Så det bliver sjovt. Eller noget. Så det er åbenbart ikke tilfældigt, at mine læber hæver, når jeg spiser æbler, eller jeg klør i hele kadaveret, når jeg spiser nødder. Men det vidste jeg egentlig godt - har bare været i fornægtelse. Så nu har jeg fået en liste så lang som dødehavsrullerne (næsten) med ting, jeg kan reagere på. Og krydser dem af, efterhånden som jeg spiser dem og henholdsvis klør eller ikke klør. Oh the joy (!)

Indtil videre ser det dog ud som om, jeg er home free, hvad angår gulerødder. Og pærer. Så jeg må appellere til Ben & Jerrys om at lave en variant med de ingredienser i stedet for chokolade og nødder. Yay (!)

Arj, det går jo nok altsammen. Jeg skal bare huske at æde antihistaminer. Og gøre rent. Hvilket jeg overhovedet ikke gider, så fra på onsdag får vi rengøringshjælp. Desværre ikke på recept, men alligevel er det en form for doctor's order. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Multiallergiker (det kaldte lægen mig!) eller ej!

torsdag den 18. april 2013

Nu på piller

Det kan ikke anbefales, det der med at sove i kvarters-intervaller. Ikke, at jeg har gjort det siden sidst - Varanen har faktisk artet sig sådan nogenlunde, det skarn - men det har været svært at indhente den forsømte søvn. Med det resultat, at jeg render rundt som en zombie, der både skal forestille at arbejde og passe feberhed Rasmus Radiomus Øgle. Hun har været hjemme fra børnehave både i går og i dag, og selv om HDD har sygetjansen i dag, er det svært helt at lægge morkasketten, selv om jeg. skal. arbejde. (Ikke blogge. Arbejde. Blev der sagt).

Det allerbedste ville jo nok være, hvis jeg hev en uges tid ud af kalenderen og brugte den på at sove. Måske lige spise en kage i ny og næ, men ellers bare sove. Det kræver dog, at der er nogen, der gider hhv. at passe reptilerne og lave alle mine arbejdsopgaver. Og spraymale den hylde, jeg lige har købt. Mere om den i et andet indlæg. Så chancerne for, at jeg får mig sådan en sove-uge any time soon er nok cirka lige så store, som at jeg nogensinde ytrer ordene "Nej tak - jeg bryder mig faktisk ikke rigtig om slik" (og mener dem). Derfor har jeg nu taget drastiske midler i brug - druuugs! Jeg var i hvert fald ikke sen til at slå til, da jeg fik tilbudt at teste Gerimax instant energy. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke gad have mere energi - øjeblikkeligt, that is. Så mine forventninger til pakkens indhold (som både er kort- og langsigtet på energifronten) er ganske store.

... Bemærk Varan-hånden, der målrettet rækker ud efter glasset med vitaminpiller. Fantastisk rasleæg, hvis du spørger ham ...

I dag er faktisk første dag, jeg er sprunget på pillerne - de øvrige dage har jeg været så træt, at jeg helt havde glemt, at der lå et helt lager af energi oppe i skabet. Så om det virker, kan jeg desværre ikke svare på endnu. Men mon ikke? Det ser da i hvert fald vældig prof ud. Og reptilerne fik i øvrigt endnu engang vældig meget ud af emballagen. Så det var ren win for alle.

Og nu. Arbejde! Fraaaa NU af!

tirsdag den 16. april 2013

Om skærver, søvn og den store Øgle

Vi kom ikke på Rungstedlund i søndags. Begge unger var sløje, så det blev en hjemmedag i stedet - hvor de heldigvis var friske nok til at gøgle rundt i haven / sandkassen, så længe de kunne få hhv. en time-out foran tv'et og en lur i barnevognen i ny og næ.

Men pyt med Rungstedlund - det bliver formentlig liggende en rum tid endnu. Og i stedet var vi virkelig effektive på hus- og have-måden, synes vi i hvert fald selv. Øglen og HDD var en tur i Silvan (hvor vi seriøst snart burde få nogle vilde rabatter efterhånden, hvis antal fremmødte gange ellers havde noget at sige), og da de kom hjem, havde de bl.a. noget sort mdf og noget tavlelak med, som jeg parrede ude i foråret (ahhh!). (Til de nysgerrige kan jeg fortælle, at det skal blive til en - tadaaahh! - tavle i Det Efterhånden Snart Meget Omtalte Nye Køkken). Derefter gik HDD og jeg i gang med at sprede den ton granitskærver, der har stået i forhaven og pyntet i sin bigbag siden sidste uge, ud over den nygravede terrasse. Det bliver rigtig pænt, men da vi var færdige, kunne vi erfare, at et enkelt ton skærver rækker som en skrædder i h******, så vi har en sending mere på vej. Og dermed udsigt til endnu en weekend med ømme arme.

Øglen hjælper til med skærverne. Sådan da

Derefter stod den på oprydning i Beirut bryggerset for mit vedkommende (uden jeg blev færdig overhovedet), imens HDD brugte nogle timer på at kværne den gigantiske bunke grene, vi havde akkumuleret efter hasselmassakren for nogen tid siden. Vi ved nu, at det ikke nødvendigvis er smart at kværne store mængder hassel, når  nogen i familien (moi - og Øglen, viser det sig) er hasselpollenallergikere, men nu er grenene og dermed kaskaderne af pollen blevet kværnet til atomer, så vi er home safe. Tror jeg. Ved hjælp af Benadryl til mig og homøopatiske dråber til Øglen, om ikke andet.

Siden den effektive søndag har vi så wrestlet med søvnfornægtende reptiler - pluralis! - og natten til i dag tog nok prisen. Jeg vil ikke kede jer med detaljerne, men det endte med mig på en madras på Varanens værelse, mens han halvvejs forsøgte at kravle ind under huden på mig, halvvejs forsøgte at overbevise sig selv om, at han ikke var træt. Men en opvågning omkring hvert kvarter fra omkring kl. 23 er vel også en form for søvn. Eller noget. Godt det var i går og ikke i dag, at jeg havde et møde med en ny samarbejdspartner. Hvor jeg i forvejen lignede hash, fordi jeg er så allergisk over for det &#("/ pollen. Øglen har 'kun' problemer med at sove om aftenen, hvor hun vågner efter en time eller to. Måske fordi hun hoster og har ondt i halsen - hun lyder i hvert fald som en krydsning af Rasmus Radiomus og Ingolf fra Cirkeline, når hun taler. Og så hjalp det sjovt nok ikke på hendes lyst til at sove videre i søndags, at hun kom ind i stuen og fandt HDD og jeg i gang med at ondulere verdens største portion sushi, mens vi så How I Met Your Mother...

Morgenmad på Krummen & Kagen

I dag (ja, jeg propper meget ind i det samme indlæg, jeg ved det godt), har Øglen og jeg været på tøsetur til Østerbro. Øglen havde en playdate med bedstevennen N ved middagstid, men vi benyttede os af muligheden for et tidligt lift til byen, så vi kunne få mest muligt ud af dagen. Og vi pressede akkurat så meget ud af den, som en fireårigs ben kunne klare. Først fik vi sendt min gamle ekstracykel, som stadig var parkeret uden for vores gamle lejlighed (hov), til cykelsmedens kyndige hænder. Derefter gik vi på #elskedeogsavnede Krummen & Kagen, hvor vi spiste morgenmad (morgenkage, i Øglens tilfælde). Så i den lokale bogbiks efter en Find Holger-bog - troede jeg, men de unge i dag vil tilsyneladende hellere have bøger om Flunkerne (who?!), så sådan en endte vi op med. Så videre efter en utrolig spændende homøopatisk pollennæsespray til den unge Øgle og i BR efter "tatoverninger" (valget faldt på Ed Hardy-tattoos, "fordi de ligner fars"), lidt nyt sandlegetøj og en lille gave til Varanen (Schleich-hund - barnet siger jo vov-vov konstant. Til alle dyr). På gåtur ad Østerbrogade, et smut i SuperBrugsen på Nordre Frihavnsgade, et pitstop på Victor Borges Plads, hvor vi læste lidt i den nye bog, og var det tid til at lege.

Man kan sige mange ting om Nyboligs scooter, men den er i hvert fald blå. Og Øglen syntes, den var sjov

Spider-Øglen

Legeaftalen gik godt, men Ingolf Øglen var træt og pollen-agtig, så hun var ikke til mere end 1,5 timers leg. Og mente bestemt ikke, at hun kunne gå ned til cykelhandleren efter den nye gamle cykel, endsige blive fragtet med toget hjem. Hun glemte dog samtlige indsigelser, da hun fik for tre kroner blandet i Ali's Kiosk, og syntes, at det var et rent eventyr at køre med Kystbanen. Med lidt held sover hun som en sten hele natten. Og lillebror med, forhåbentlig.

En dejlig dejlig dag for os begge to. Og lige, hvad vi trængte til oven på en nat uden søvn og en travl hverdag generelt, hvor det tit går op i aftensmad, ulvetime og trætte familiemedlemmer over hele linjen. Og alenetid med ungerne bare engang imellem skal man bestemt ikke kimse af. Min lille, store pige!

lørdag den 13. april 2013

Nixen bixen, Karen Blixen

Ja, nu bor man vel i Nordsjælland, og så må man jo forfine sit sprog. Mener Øglen åbenbart, for lige siden hun holdt piratfødselsdag for børnehaven, og en af de store piger afsluttede mit "Nixen bixen" med et listigt "Karen Blixen", har Øglen også sagt det. Muligvis fordi jeg syntes, det var rimelig sjovt! Og måske/måske ikke er kommet til at sige det et par gange siden.

I påsken gik hendes 'Nixen bixen, Karen Blixen' helt over gevind, men hun havde også usædvanligt opbakkende publikum i form af både Mårmor og Mårfar. Sidstnævnte greb muligheden for at proppe lidt lærdom ind i hovedet på den unge dame, så nu ved Øglen, at "Karen Blixen har boet i Afrika. Og da hun kom hjem, begyndte hun at skrive en masse bøger". Øglens blik blev dog temmelig formørket, da jeg bød ind med noget om Isak Dinesen og pseudonymer i al almindelighed, men så lad gå da. Og hun misser ikke en chance for at sige det nu heller - så snart, der er grund til at sige nej (og det er der tit, lader Øglen til at synes), sker det med et "Nixen bixen, Karen Blixen". (I visse tilfælde - hvis hun er rigtig sur - råber hun "NæHÆÆÆÆJ, Karen Blixen", men hun opdager sjovt nok hurtigt, at det ikke rimer ...)

Vi leger "Nyhederne" ...  

Og nu har vi så besluttet, at fascinationen af om ikke Karen Blixen selv, men så hendes navn, skal  fodres. Og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at besøge caféen på Rungstedlund, der skulle servere en killer-brunch?! Det er de umiddelbare planer for morgendagen, men lad os se, hvad humøret bringer. Og temperaturen på de små pander. Øglens var i hvert fald ret varm her til aften, og Varanen lyder som en blæsebælg, når han trækker vejret, så måske Karen Blixens brunch må vente. Desværre - både fordi det er synd for reptilerne, hvis/at de er sløje, men også fordi det er lidt synd for os. Jo mere vi er hjemme, jo sværere er det nemlig at komme med undskyldninger for, hvorfor det nu lige er, at vi ikke får kværnet de vanvittige mængder afklippede grene, vi har liggende i haven, med en lejet komposteringskværn. Har allerede brugt hele dagen i dag på det, men vores have er tilsyneladende vældig inspireret af Særimner og lader til at generere nye grene hele tiden. Så det ser ud som om, det har lange udsiger med at blive færdige. Derfor kan vi ligeså godt overspringshandle i Rungsted, og hvis det oven i købet kunne involvere noget brunch, er der jo ikke et øje tørt. Vi er nemlig nogen, der savner et hæderligt caféliv heroppe i Forstaden. (Og så er vi i øvrigt også nogen, der har spist aftensmad på "Madonnas". Og godt nok fået grin, smil og jublen ud af ellers temmelig trætte reptiler, men allywl. Om tre uger har vi også købt crocs, matchende fritidssæt og et fortelt. Provinsen er en sniger, er den).

Lige om lidt kommer der Barnaby på DR1, og der er chokoladeskildpadder i køleskabet. Ikke actionpacked, men fannarme hyggeligt.

fredag den 12. april 2013

Blablabla

Jeg er hjemme med Varanen i dag. Som snorker på anden time i barnevognen, og jeg har - meget mod forventning, da jeg måtte konstatere i morges, at min lille fyr var for klattet til ret meget andet end en tur over med storesøster og retur - nået en god del af mine arbejdsopgaver.

Der er en gryde over blusset i køkkenet, og går det efter planen, har jeg karamel om et par timer. Mon ikke en lille, snottet Varan kunne lokkes til at smage lidt af det på en kiks eller på en portion havregrød? Ikke, at appetitten fejler noget hos ham som sådan - han er 'bare' snottet og har udviklet en noget rallende hoste, der helt tydeligt gør ondt på ham. Det er ikke sjovt, så måske lidt comfort food kan hjælpe. Forår, s'il vous plaît - det trænger vi til!

Men selv om det er synd for Varanen, så vil jeg nu ikke klage - lidt sygdom er forventeligt ved institutionsskift, og at vi har klaret næsten en hel måned uden, er vist bare det rene held. Særligt fordi der har været sedler oppe i Den Nye Vuggestue om diarré og skoldkopper, og personalet falder som fluer i øjeblikket. Men på ET eller andet tidpunkt vender det vel, tænker jeg?! #blevdersagt

Billede fra den anden dag, hvor det ikke var efterårsvejr, og hvor Varanen ikke var sløj. Men til gengæld havde tusch på maven og diadem på hovedet

Vi var i øvrigt til sundhedsplejerske i går, Varanen og jeg. (Og denne gang fandt vi det rigtige sted). Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev i hvert fald positivt overrasket over den meget viise dame, vi har fået tildelt som sunder. Ikke, at hun er noget orakel, der kom med hurtige løsninger, men hun var bare sød. Og lyttende. Og forstående. Og stillede en masse gode spørgsmål, som var lidt svære at svare på i øjeblikket, men som alligevel gik ind og rørte noget og fik mig til at forstå forholdet mellem mig og min lille dreng bare en my bedre.

Jeg havde jo oprindeligt kontaktet hende, fordi Varanen bliver så hjernedød hidsig fra tid til anden - særligt, når jeg skal skifte ham, og når jeg skal putte ham. Og jeg har ikke anet mine levende råd. Det er så blevet lidt bedre, siden jeg kontaktede sunderen før påske - primært fordi Varanen pludselig kan gå, tror jeg - men alligevel var det rart lige at få vendt. Og at høre, at han godt må blive sur og græde. Men at jeg også godt må blive om ikke sur, så bestemt. Og at, bare fordi jeg ikke behøvede at wrestle med Øglen, da hun var lille, godt kan behøve det med Varanen. "Der er forskel på alle børn", som Den Kloge Sunder sagde. "Og der er forskel på din søn og din datter. Ikke bare på størrelsen af dem. Derfor er der også forskel på, hvordan du skal behandle dem - og frem for alt på den måde, du føler dig sammen med dem". Derefter bad hun mig sætte procenter på, hvor irriteret jeg bliver på Varanen i løbet af en dag, og jeg nåede frem til, at vi lige nu ligger på omkring de 10 procent. Hvilket lyder meget rimeligt - også i mine ører. Men den sats har altså været noget højere, må jeg tilstå.

Vi talte også om det der med at dele sol og vind lige, når der er to børn, og jeg fortalte, at jeg har arbejdet en del med (eller i hvert fald tænkt temmelig meget over) det der med at undgå al for megen dårlig samvittighed. Og er nået frem til, at Varanen nok skal få det, han har brug for. Hvortil Sunderen blot sagde "Nej. Han får meget mere. Det kan jeg se på både ham og dig. Og det er godt, men du skal passe på med ikke at falde i den grøft, hvor du blot giver og giver og giver, til du ikke har mere. For han er halvandet og tager alt, hvad han kan få".

... Nå, det bliver rodet, det her. Og lyder sikkert ganske banalt. (Og/eller som om hende Sunderen var sindssygt old-school). Men hun var klog. Og sød. Og virkede rent faktisk som om, det lå hende meget på sinde, at jeg (og Varanen, naturligvis) havde det godt. Så således opløftede kunne vi smutte ud af 'konsultationen'. Efter lige at have fået at vide, at det var en god idé at begynde til gymnastik med Varanen, fordi hans balance angiveligt lader noget tilbage at ønske, og "Han er en stor dreng. Han har brug for at bruge den kraftfulde krop og lære at styre den. Og ved samme lejlighed kan du begynde til styrketræning, så du får kræfter til at holde ham, når han forsøger at slippe væk fra puslebordet"... Styrketræningen dropper jeg dog nok for nu. Og gymnastikken begynder vi til, når jeg finder et hold i den her by, der ikke kun er for Sølvhjelme over 80. Og så kan vi i øvrigt også lige se, om ikke balancen skulle rette sig, når han har øvet sig lidt mere i at gå. Det er trods alt kun to uger, han smed sin forstuvning, såeh ...

Og right on cue vågner Varanen nu og kalder på "Muahr". Mon ikke også karamellen er ved at være færdig?

onsdag den 10. april 2013

Hej København

Jeg er i storbyen i dag. Jeg havde en tid hos tandlægen, og eftersom jeg stadig ikke har taget mig sammen til at få skiftet til en provins-tandlæge, måtte jeg jo hellere dukke op. Jeg benytter mig samtidig af lejligheden til at få set en gammel mødregruppeveninde, arbejdet lidt på Hovedbiblioteket og oset lidt. Har en del ting, jeg godt kunne tænke mig at udvide garderoben med, men hvis ikke min bankrådgiver skal komme og sætte ild til mig og mit dankort, må jeg hellere lade det blive ved snakken.

Ikke mindst fordi min tandlæge forlangte 432,75 for en tandrensning. Eller... 320 for en tandrensning. Og 132,75 for en "diagnostisk undersøgelse" af mine tænder, der tog omkring et nanosekund. Og som i øvrigt ikke var et tilbud, man sådan kunne til- og fravælge. Godt nok blev jeg så også nusset på armen (huh?) af klinikassistenten de ca. 10 minutter hele seancen varede, men alligevel. Altså, det var da meget hyggeligt, men ikke strengt nødvendigt. Og da slet ikke, hvis det koster ekstra.

Imens jeg danderer den i Kbh, har HDD børnetjansen. Øglen skulle til tjek hos ørelægen, og Varanen er i vuggestue. Og når begge unger er bespist og klar til putning, indfinder jeg mig på matriklen. Dén synes jeg egentlig, jeg har kringlet meget godt, hvis man spørger mig. Inden da ser jeg frem til god kaffe på en café, der ikke ligger i et center (ja, Nye By - jeg taler til dig!) og en sludder om verdenssituationen med C. Og måske en lille bitte mikrosmule shopping. Udover altså de tre bøger, jeg allerede har købt på Hovedbiblos bogsalg.

mandag den 8. april 2013

Forårsweekend

Ugen er skudt i gang, og jeg sidder og vakler mellem at se noget mere Gossip Girl (er snart igennem sæson 5 og kan ikke overskue, hvad jeg så skal gøre, nu når Netflix ikke har den sjette og sidste sæson) eller lave noget af alt det arbejde, der ganske uventet dukkede op i indbakken i går. Jeg ved godt, hvad der ville være den fornuftige ting at gøre - og jeg vidste jo udmærket, at aftenarbejde var en del af gamet, da jeg hoppede ud i livet som selvstændig - men jeg er træt som et alderdomshjem og vil faktisk gerne vide, om Blair og Dan bliver kærester. Selv om ... det gør de ikke, vel? Det ville være alt for mærkeligt.

Trætheden stammer fra en ualmindelig dejlig weekend, hvor lyksalighederne ved at bo i hus for alvor har manifesteret sig i form af sol på terrassen, legende børn på den lukkede vej, nabobørnene, der hang ud i legehuset og en playdate (den første af slagsen) med A fra Øglens børnehave. Og kærestetid lørdag aften, ikke at forglemme! Vi havde jo billetter til Kærestekoncert i DRs Koncertsal (en del af julegaven fra HDD), men da det gik op for os (inden afgang, heldigvis), at det gik ud på, at Joachim Knop og hans hustru skulle "synge deres forhold" gennem et repertoire af klassiske værker, må jeg indrømme, at vi blev lidt trætte. Og gik ud og spiste i stedet for. Meget bedre beslutning! Dejlig mad og dejligt selskab - så kan man ikke forlange mere. Og vi fik snakket en masse og lagt planer for den videre istandsættelse af huset (#vimedhus).

Bare ærgerligt, at vi så ikke lavede andet end at fravige dem hele søndagen med det resultat, at forhaven, der i forvejen lignede noget, der var løgn, nu ser endnu mere underlig ud, og at terrassen bag huset med grimt, gammelt perlegrus nu er en halvopgravet mudderpøl. Fordi vi "liiiiige skulle se, hvor lang tid det mon kunne tage at grave sådan en bette terrasse op". LANG tid, ved vi nu. Særligt, når man har to små reptiler rendende om benene.

Men nu har vi lagt en NY plan (fordi det gik så godt med den gamle!), og den bliver vi nødt til at overholde. Ikke mindst fordi jeg ellers er i overhængende fare for at blive sindssyg af alle vores halvfærdige projekter. Så nu bliver vi færdige med køkkenet (vi mangler stadig noget så petitesseagtigt som en bordplade. Og en %*+={€$ vask) og det meste af terrassen i løbet af de to næste weekender (griner manisk på grænsende til det selvantændende). Måske vi kommer til at lægge en ny plan til den tid, men indtil da er vi (u)kuelige tidsoptimister. Eller noget.

Men kuldsejlede projektplaner aside, så var weekenden skøn. Lang på den gode måde. Udmattende som kun mange timer udendørs kan være det. Og medvirkende til en ny indsigt i, hvor mange muskler i ryg, arme og skuldre, man ikke bruger dagligt ved bare at være bøjet over sin Mac ...

Og nu: Kaffe og Gossip Girl arbejde Gossip Girl

- Postet fra min AjFåun

fredag den 5. april 2013

Færdig

- med indkøringen af Varanen, that is. Tror jeg i hvert fald nok. Jeg er i hvert fald færdig med indkøringen. Efter en uge, hvor han var der et par timer om dagen, en påskeferie, hvor han var der 0 timer om dagen og så en uge nu, hvor jeg selv foreslog, at han begyndte at sove der. For hvor hyggeligt det end er at hente og bringe inden for et par timer, så gør det ikke ligefrem arbejdsbunkerne mindre. Og jeg syntes også, at jeg blev nødt til at slå en streg i sandet, efter en af pædagogerne spurgte mig, hvornår det egentlig var, jeg skulle tilbage på arbejde. Selv om jeg, dagen i forvejen, havde fortalt hende, at jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra. Men det hører folk (for det er ikke første gang, jeg har prøvet det) åbenbart som om, jeg er hjemmegående. Lidt bekymrende for en i kommunikationsbranchen, at jeg ikke engang kan få folk til at forstå, at jeg rent faktisk arbejder, og at det, at jeg henter tidligt, så bare betyder, at jeg arbejder om aftenen i stedet ...

Nå. Men indkøringen er gået godt. Alle er simpelthen så søde i Den Nye Vuggestue, og selv om Varanen græder som om, han bliver hakket i stumper og stykker, og speed-kravler efter mig, når jeg går, så siger de, at det går over, så snart jeg er ude af syne, og at han klarer det så fint derovre. De andre børn på stuen - som jo er noget større end Varanen - er angiveligt også søde ved ham, og selv hvis de skulle være nogle trynere, så er han jo vant til at give igen hjemmefra. Så han skal nok klare sig.

Lækre (beskidte) fødder - og lårbasser. Lige til at bide i!

Min mavefornemmelse omkring hele vuggestueskiftet er meget meget god. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at jeg på ingen måde er i tvivl om, at vi gjorde det rigtige ved at flytte ham. (At vi så måske burde have flyttet ham noget før, er en anden ting. Det kan jeg godt blive helt ked af, at vi ikke har gjort, men han virker heldigvis ikke som om, han har taget skade). Stemningen i Den Nye Vuggestue er helt fantastisk, og det virker rent faktisk som om, at personalet godt kan lide at være sammen med børnene. De maler, laver gymnastik, har en ugentlig musik- og rytmikdag, har daglig morgensang, bestræber sig på at komme meget ud, og så videre, og så videre. Så alt er godt!

Æble-generationen. Øglen ser Postmand Per på Maccen, og Varanen dimser med iPad'en. Der er langt fra dagens gadgets til de noget mere analoge sysler, vi måtte tage os til, da jeg var barn *mimre mimre* 

"Nå, jeg tror lige, jeg prøver, HVOR stabil den her stol er"

Øglen har det også godt og er stadig glad for børnehaven. Vi havde været lidt bekymrede for, hvordan hun ville tage, at Varanen er skiftet, men der har slet ingenting været. Hun har bare accepteret, at Varanen er blevet så stor, at han skal være en Mariehøne nu, og så synes hun også, det er lidt spændende at skulle med hen og aflevere og hente ham et nyt sted.

Det har imidlertid været lidt hårdt for hende at starte i børnehave igen efter påskeferien, tror jeg. Eller - jeg håber i hvert fald, at det 'bare' er det, for OMG, hvor er hun gal om eftermiddagen. I det sekund hun ikke får sin vilje (og det er ALT, vi diskuterer for tiden - fra, hvorvidt man skal spise is i stedet for mad til, hvorvidt man skal gå i seng, før det bliver mørkt eller ej) bryder helvede løs. Aldrig har man hørt ordene "dumme far", "dumme mor" og "dumme Varan" ytret så mange gange på en dag. Og aldrig er der blevet råbt så meget (Øglen), som der bliver i øjeblikket. Hun flipper skråt, hvis hun får et nej, og det er ærligt talt ret trættende (og særligt sidst på dagen bliver det anerkendende "Jeg kan høre, at du er vred" nærmest hvislet ud. Hvis det da ikke helt erstattes af et "Nu skal du gå ind på dit værelse og køle lidt ned"). Heldigvis er der også gode stunder, hvor hun og Varanen leger, hygger og griner, men det stopper brat op, hvis der på nogen måde sker noget, der ikke passer damen. Suk. Skulle vi ikke bare sige, at det var en fase? En rasende en af slagsen? Det håber jeg. For ellers bliver jeg bekymret for, om hun føler sig forfordelt og overset midt i, at Varanen kvantespringer derudaf rent udviklingsmæssigt. Og så får jeg dårlig samvittighed over ikke at kunne være to steder på én gang. Suk igen. Jeg tror, jeg holder mig til fasen ...

Pyjamas-børn. Se lige, hvor from Øglen ser ud. Man skulle slet ikke tro, at hun kan lyne hovedet af og blive et frådende monster, som hun står der i al sin lyserød-hed, vel?!

Og apropos rasende, så bliver det spændende at se, HVOR sur Varanen kan blive i aften, hvor han for første gang skal puttes uden sin elskede flaske erstatning. Som er blevet tyndere og tyndere og tyndere i de sidste par måneder, og nu er der ikke mere pulver, så nu må det slutte. Det burde egentlig være sluttet for nogen tid siden, men det er en god måde for ham at slutte dagen på, så vi har ikke nænnet det. Og vi er heller ikke afvisende over for stadig at give ham flasken. Nu bliver den så bare med vand i stedet for erstatning. Åhjo - det skal nok bliver sjovt (!) Men så kan det være, han får udvidet sit ordforråd med sætninger som "Giv mig så den s&€% flaske" og "Jeg smadrer jer!". Indtil videre er ordforrådet nu ellers ganske veludviklet, omend man nok skal være hans forældre for at forstå mange af ordene. Siden sidst er der kommet "gooh" (sko), "pia" (pip), "boh" (fugl?!?), "vahhr" (varm) og sikkert mange flere til, som jeg ikke kan komme i tanker om lige nu. Til gengæld oplever vi ordforråds-regression i den forstand, at HDD og Øglen nu også bliver kaldt "MOAAAHHHR?!" Galning. Men vi forstår ham sådan nogenlunde, og det er jo det vigtigste.

Og så er det jo weekend lige om lidt. Med indkøb af sølvglimmersko til Øglen, Kærestekoncert til HDD og jeg, playdate med A fra børneren og generel roden rundt med Projekt Køkken, kan det kun blive en dejlig en af slagsen. Have a good one!

torsdag den 4. april 2013

Jeg tror bare, jeg går ind og sover lidt ...

I går vågnede jeg helt tummelumsk, da vækkeuret ringede. Og syntes, der var noget mærkeligt ved hele setuppet. Det tog lidt tid, før jeg fandt ud af, at det mærkelige var, at jeg havde sovet hele natten. Uden så meget som en lillebitte opvågning. Varanen havde sovet, Øglen havde sovet, HDD havde sovet, og jeg havde sovet. Yay! (Bare fordi alle i husstanden officielt sover igennem og har gjort det længe, betyder det jo ikke, at nogen ikke lige vågner en my og skal have en sut, og at andre ikke roterer i sengen som en helikopter - ja, Øglen sover i vores seng og gør det, indtil der kommer nye vinduer om to uger, fordi hendes værelse (og dermed seng) er kold som en iglo - så en nat med ikke-afbrudt søvn er ret sjælden herhjemme).

I nat har jeg egentlig også sovet helt hæderligt, så hvorfor er det, at jeg stadig er så træt? Blev faktisk nødt til (ja, NØDT til!) lige at lægge mig på sofaen i en tre kvarters tid lige før (ret belejligt, at det er præcis så længe, et afsnit af Gossip Girl varer), fordi jeg blev ved med at sidde foran computeren og småslumre. Og derved kom til at skrive ret mærkelige ting i det dokument, jeg er i gang med.

Gad vide, om man kan blive FOR udhvilet? Sådan, at hjernen laver noget omvendt psykologi-noget på en og bilder en ind, at man er totalt smadret? Og gad vide, om det er sådan noget, der gør, at jeg i går smadrede det samme glas to gange - ja, det kan godt lade sig gøre - så der nu er glassplinter overALT i bryggerset. Som samtidig er så rodet, at jeg ikke kan komme til at feje ordentligt.

Gad også godt vide, om det er pseudo-trætheden, der gjorde, at jeg stod oppe ved rådhuset i Den Nye By i morges klokken 8 med en mystificeret Varan på armen, fordi vi havde en aftale med sundhedsplejersken. Og rent faktisk præsterede at blive lukket ind af sød og hjælpsom medarbejder, der også fik vist os ned til de hellige sundhedsplejerske-haller. Blot for at finde ud af, at det "skam ikke er her, sundhedsplejerskerne ser børnene. Det er jo nede i xxxx-gade. Som ligger nede ved yyyy. Så hvis du bare kører ned ad zzzz, så finder du det". SUK, mand. Totalt Ny By-lingo, men jeg fandt da ud af, at det var i den HELT anden ende af byen. Som måske nok ikke er så stor, men som føles sådan klokken 8 om morgenen, når man er på kassecykel og xxxx-gade ligger op ad bakke.

...

Vi droppede sundhedsplejerskebesøget. Efter jeg havde lagt en "jeg er ny med den her by"-besked hos sunderen (og forøvrigt havde lagt en "hahahhh - jeg står oppe ved rådhuset og ved ikke, hvor jeg skal hen"-besked lige før jeg mødte den søde og hjælpsomme rådhusmedarbejder). Og nu giver sunderen mig så the silent treatment. Nå. Det går nok. Jeg skulle jo alligevel bare sige hej. Og høre, om hun havde nogle gode råd til at håndtere Varanens raseriudbrud fra helvede*. Men det er jo ikke så vigtigt. Eller noget ...

Om en time skal jeg hente Varanen. Og så til fernisering i Øglens børner. Tror jeg da nok. Har dobbelttjekket invitationen, men man kan aldrig vide midt i al trætheden. Måske det slet ikke er i dag alligevel. Eller der slet ikke står fernisering på papiret, men bagekonkurrence. Og jeg ikke har bagt noget.

... Tror bare lige, jeg tager en lur i en halv times tid. Kunne vist godt trænge til det ...


*Arj, ret skal være ret. Raseriudbruddene er blevet bare en anelse mere afdæmpede, efter Varanen er begyndt at gå sådan rigtigt. Men han synes stadig, det er en god idé at stå og hamre hovedet ind i badeværelsesdøren, mens jeg er i bad, og skrigeråbe "MOARHMOARHMOOOARRHRGH#&%€". Helt normalt (!)

tirsdag den 2. april 2013

Farvel ferie

Kan I huske dengang, påskeferien bare var den længste ferie evah?! Fridage i hobetal, der bare strakte sig ud i uendeligheden, hvor man kunne nå at lave alt det, man ikke har tid til i hverdagen. Og mere til?

Det var så dengang, man ikke havde børn. For jeg skal da lige hilse og sige, at 10 dage (ti dage, mand - det lyder faktisk af meget) ikke føles som ret meget mere end 10 minutter, når ligningen pludselig indeholder to reptiler. Og selv om jeg med min fornuft godt ved, at vi har haft fri i Rigtig Mange Dage, så føles det faktisk ikke som mere end et par dage siden, jeg var ved at køre Varanen ind i Den Nye Vuggestue. Og nu starter vi så forfra. Great (!)

Men okay. Vi har faktisk nået en del. Øglen har været i teateret med Farmor og set Hr. Skæg. Vi var i ZOO mandag (sammen med en trillion andre. Særdeles dumt at tage i ZOO a) midt på dagen, b) i påskeferien, c) når solen skinner, d) så kort tid efter Den Arktiske Ring er åbnet), og tirsdag kørte vi vestover til påskeferie hos Mårmor og Mårfar. Nogle husker måske indlægget fra sidste påskeferie, der kan have indeholdt en vis portion indebrændthed over konceptet Ferie Med Børn, men denne gang var det faktisk væsentligt mere afslappende. Måske fordi der 'kun' var to børn denne gang. Eller fordi reptilerne er blevet ældre? Eller fordi Venus var i det syvende hus og uden for kollisionskurs med Mars? Beats me, men faktum er, at det var tilnærmelsesvis afslappende. Hvilket i høj grad selvfølgelig også skyldtes Mårmor og Mårfars velvillighed til at tage over og kigge efter reptilerne, samt Varanens tilbøjelighed til at tage virkelig lange middagslure. Det endte rent faktisk med, at jeg fik arbejdet en del, og selv om det naturligvis ikke er det, ferien skal gå ud på, var det nu meget rart alligevel, eftersom jeg havde et ret stort efterslæb fra sidste uges indkøringshalløj.

Gøgler-Varanen

Men til trods for tilnærmelsesvis afslappethed, så var jeg alligevel så træt om aftenen, at jeg ikke engang orkede at drikke kaffe. Så er den gal! Nok engang må jeg nære næsegrus beundring for enlige mødre, der praktiserer det der med at være alene med børnene ikke bare tre dage i en påskeferie, men mere eller mindre hver eneste dag!

I virkeligheden lavede vi ingenting, jeg kunne blive træt af. Forlod kun huset og varmen foran pejsen, når reptilerne skulle ud og lege, og/eller Varanen skulle trilles i søvn i barnevognen. Vi spiste store mængder slik og chokolade, lagde puslespil, malede papir-påskeæg, så Ramasjang, læste bøger - og så trimmede jeg Varanen. Der er blevet så stor og - på bedste Pinocchio-vis - en rigtig dreng af det. Nuårh.

Borte, borte

- tit tiiiit! 

HDD sluttede sig til selskabet fredag, og lørdag drog vi hjemover. Hvor jeg kunne beskue Projekt Køkken, som HDD havde knoklet med i vores fravær. Det bliver så godt! Lørdag og søndag fik jeg has på væggene (til trods for Parkinsonhænder er jeg blevet betroet væggene og har således både mørtlet, pudset, slebet, grundet, malet og malet igen. Hva'ba'?!), og søndag aften kom der hylder op. Nu mangler vi 'bare' noget indmad til nogle af skabene, et par bordplader og en vask. Særligt sidstnævnte er temmelig væsentlig, hvis man spørger mig, men vi når det nok. Og når det er færdig, kommer jeg til at billedspamme for vildt. Bare så I ved det.

Vi har også besøgt gode venner i deres nye hus i En Anden Forstad, og på feriens sidste dag fik vi besøg af reptilernes kusiner fra Islands Brygge plus deres familie, samt Troldemor. Vejret viste sig fra sin bedste side, så der var al mulig god grund til at prøvesidde de nye havemøbler, trille æg, finde påskeæg og sige 'ahhhh! Nu er det forår!' en hel masse gange. Og selv om Øglen fra morgenstunden havde bedyret, at hun overhovedet ikke gad have besøg af Troldemor, gik det jo så fint alligevel.

Dyb, dyb koncentration, mens æggene males

Endnu dybere koncentration her. Sååå dygtig - lige indtil han gokkede det ned i bordet, nødtørftigt pillede skallen af og tog en stor bid. Så meget for dén æggetrilning

Gang i legen på fredeligste vis

Og nu - nu er det så hverdag igen. Øglen gider ikke i børnehave, og jeg kan sådan set godt forstå hende. Men da hun fik lov at tage sit nye 'fodboldstøj' på derover, gik det hele jo alligevel. Ved ikke helt, hvad der sker med besættelsen af fodboldtøj for tiden. I forrige uge fik hun på magisk vis overtalt HDD og jeg til at gå ned i det lokale center (proviiiiiiiins!) og købe en 'fodboldstrøje' til hende (jeg nægtede dog at betale 400,- for et sæt landsholdstøj og holdt stædigt fast i, at hun skulle have noget fra udsalgshylden. Sejr. Eller noget...), og da Mårmor og jeg var nede og handle i påsken, købte jeg frivilligt Føtex' version af landsholdstøjet, formedelst 90 kroner. Dét gjorde lykke! Og sparede mig for en del vasketøj, eftersom Øglen nægtede at gå i andet hele ferien.

Jeg forudser, at det bliver svært at komme op i gear igen, men jeg må trøste mig med, at det snart er weekend. Og at HDD og jeg skal til koncert på lørdag. Yay - kærestetid.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...