lørdag den 31. august 2013

...

Jeg kan ikke snakke om den der vandskade. Eller udbedrelsen af den, for den sags skyld. Bliver nemlig så træt. Men jeg kan da overtales til at sige, at der nu står et blåt badekar, en blå vask og et relativt nyt toilet og pryder i vores i forvejen ret hasher-agtige forhave (som heldigvis ikke har fået lagt nyt, fint græs på endnu, thank g**). Jeg kan også afsløre, at vores bad- og toiletvogn fejler et eller andet, så der ikke er varmt vand, og at alle døre i gangen er blevet skærmet med dobbelt plast, "så svampesporerne ikke bliver hvirvlet rundt". Joy! Nåja, helt uden for nummer, er vores store (pæne) grantræ i førnævnte hasher-agtige forhave blevet invaderet af virkelig klamme (og STORE!) bladlus-agtige ting, så nu må det ned. Fordi vi jo ikke har andet at bruge kræfter på lige i øjeblikket (!)

...

Så nu er vi emigreret hen over weekenden. Nok engang til Mårmor og Mårfar, hvor ungerne boltrer sig, og hvor der er et fungerende bad. Og - så vidt vides - ingen abnormt store bladlus. Yay!


Men selv om status på Projekt Udbedr Vandskade er temmelig sløj, så er det - trods alt - ikke skidt det hele. I torsdags var vi til hyggelig sommerfest i Varanens vugger. Der var optræden (i form af sang) fra børnene, der i dagens anledning havde fået ens t-shirts og så umanerligt søde ud, og så var der ponyridning. Succes. Også selv om Varanen fandt det rimelig underligt først at blive hentet for derefter at blive slæbt med derover igen.






Og i går holdt Øglen og jeg fri. Vi skulle på playdate med bedstevennen N inde i storbyen, og i samme ombæring havde vi aftalt at komme på besøg i den gamle børnehave. Et besøg, som vi med vilje har udsat, fordi vi var lidt bekymrede for, om det ville sætte gang i for stort et savn fra Øglen. Men vores bekymringer blev gjort til skamme, for det gik så fint!

Inden fridagen gik Øglen mest op i, at det kun var hende og jeg, der skulle af sted sammen ("Helt uden far og Varanen!"), og så at vi skulle på café. Men da vi først var på vej til Kbh med bussen, begyndte hun at glæde sig til besøget i børnehaven. Først nåede vi dog at drikke kakao på Krummen & Kagen, aflægge visit i vores gamle gård (som hun ikke umiddelbart kunne huske), lege på to forskellige legepladser og sidde og observere Østerbro-livet fra en bænk på Bopa Plads. Balsam for provinssjælen!



Og så var det tid til børnehavevisit. Som blev kickstartet ved, at vi mødte nogle af de 'gamle' børn, der godt kunne huske Øglen (omend de kaldte hende for "N's ven" i stedet for navn) og så en gigantisk bjørnekrammer af yndlingspædagogen. For ikke at tale om velkomsten fra N. Måtte virkelig tage mig sammen for ikke at begynde at vande høns, men det lykkedes, og så tilbragte jeg ellers en lille time med at tale med pædagogerne og nyde at se min lille store pige lege. Ud over at hun er blevet større siden sidst, var det som om, der ikke var gået nogen tid overhovedet. Fantastisk - og fascinerende.



Derefter stod den på playdate med N, og på trods af, at de ikke har set hinanden i to måneder, fortsatte de, som de slap - med at grine, fjolle og småskændes. Virkelig hyggeligt. Og spændende at se, om de ender med at blive gift, som yndlingspædagogen mente ...

Øglen var træt, da vi begav os mod Den Nordlige Provinsby, men hun holdt sig imponerende nok vågen hele busturen - og de yderligere to timer, som bilturen til Mårmor og Mårfar tog. Til gengæld har hun sovet længe i dag.



Så vi har det jo godt! Rigtig godt, endda. Vi er bare temmelig trætte af fugtige huse. For nu at sige det pænt ...

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 27. august 2013

Noget om øjenbryn

På ferie i Sverige:

Øglen (kommer drønende ud fra køkkenet, grædende)

Mig: Jamen, hvad sker der dog?

Øglen: S (ja, vi er på fornavne igen) blev vred på mig!

Mig: Hvorfor det?

Øglen: Fordi jeg skubbede Varanen

Mig: Det må du heller ikke. Men jeg synes nu ikke, at jeg hørte S sige noget overhovedet. Skældte han ud?

Øglen: Nej. Men han havde vrede øjenbryn!

---

Nu til morgen, da Øglen var ved at hente ting til morgenmaden:

Øglen (stopper brat op foran køleskabet)

Mig: Hvad nu, skat?

Øglen (peger på et par koncertbilletter): Hvem er det?

Mig: Hun hedder Marie Key. Hun synger, og mor og far skal ind og høre hende til efteråret

Øglen: Hun ser ked ud af det. Hun har så triste øjenbryn

Bedøm selv. Triste øjenbryn eller ej?
Billede lånt her. Sig til, hvis jeg skal fjerne det

Og det kan der jo egentlig være noget om. Det der med, at øjenbrynene viser, hvordan man føler lige nu og her. Det kan man vist ikke plukke sig ud af ...

mandag den 26. august 2013

Weekend // Av mine stænger

Så er vi på den anden side af endnu en dejlig weekend, som blev tilbragt hos Mårmor og Mårfar. Der er simpelthen så dejligt - vi elsker alle at være der, og børnene nok især. Og når vejret så oven i købet viser sig fra sin smukkeste sensommerlige side, så der kan tilbringes oceaner af tid i haven, plukkes mirabeller og brombær og spises is i lange baner, jamen så er der jo ikke et øje tørt.

Den klassiske udsigt over fjorden - gennem høstanemonerne (som jeg netop har fundet en masse af i min egen have. Score!)

Men selv om vi elsker at være hos Mårmor og Mårfar og gerne kommer der 'frivilligt', så må jeg jo tilstå, at vi havde en bagtanke med at tage derover i denne weekend. HDD og jeg skulle nemlig løbe langt i går, og da vi ikke havde været helt skarpe til at finde pasning, stod vi jo lige pludselig med et problem en udfordring. Svaret blev et visit i det vestsjællandske til stor jubel for børnene - som i øvrigt ikke kunne være mere ligeglade med, at deres forældre skulle være væk det meste af søndagen.

Yndlings-Mårmor!

I går morges kl. 8 satte HDD og jeg os så i bilen, kørte to timer til løbet, fik gjort os parate, og klokken 11 satte vi så i gang. Vi løb de 27 km næsten lige langsomt hurtigt, så det var nemt at finde hinanden i målområdet, og efter en vand og en is (John Doe-is - hold øje med dem. De er VIRKELIG gode!) kørte vi, noget stivbenede, to timer tilbage til Mårmor og Mårfar. Hvor HDD tog en lur, og jeg legede med reptilerne i haven ("Og så sagde vi, at vi legede sådan en leg, hvor jeg sad meget ned, ikke reptiler?!"). Efter aftensmaden pakkede vi os sammen og kørte to timer tilbage til Den Nye By (som fremover vil blive benævnt Den Nordlige Provinsby). Og SÅ var vi et par løbere, der var trætte, skulle jeg lige hilse og sige. Og som syntes, vi havde kørt lige rigeligt for én dag.

Fin medalje. Ingen smalle steder, skam 

Reptilerne havde naturligvis haft en fest, mens vi var væk. De havde været på et naturcenter med klappe-kaniner, geder, grislinger, æsler, mm. Gynget, leget og hygget. Og Varanen havde sovet til middag i tre timer (!) Hjemme tager han højst halvanden. Hvis han altså er meget træt. Desuden havde han lært at sige "Mårfar", der indtil da havde heddet "FARF!"

Øglen og Mårmor havde bagt "mirabella"-kage (eller "belle", som Varanen kalder dem), og der var også blevet både plads og tid til et par is. Så at sige, at de kære små havde haft det som blommen i et æg, vil vist ikke være at overdrive spor.

Varanen på vej med sin høst af "beller" (nede i kagedåsen)

Den smukkeste solnedgang, da vi kørte mod Den Nordlige Provinsby i går. Perfekt afrunding på en sensommerdag med perfekt vejr. Til alt andet end at løbe 27 km i ...

Derfor er det da også så meget desto hårdere at komme i gang med hverdagen igen. Ikke mindst, når Varanen græder hjerteskærende ved aflevering. Han er nemlig meget sjældent ulykkelig, ham Varanen. Sur, ja. Hysterisk, ja. Ked af det i et nanosekund, hvis han slår sig, ja. Men ulykkelig - det er sjældent. I morges var så åbenbart en ulykkelig morgen. Da vi afleverede, altså. Hjemme var der ingen problemer, og der blev hygget til den store guldmedalje med højtlæsning, morgenmad ad flere omgange og mulmen af bløde tumlingekinder.

Ulykkeligheden var vist primært 'bare' forårsaget af al for tidlig opvågnen i forhold til, hvornår han blev afleveret. Men alt var i hvert fald galt ovre i vuggestuen. Han ville være ude, han ville beholde "jakki"på, han ville ikke have sine "shgo" af, osv. Det lykkedes heldigvis til sidst at aflede ham og gøre ham interesseret i en leg (hvor man puttede togvogne ned i et kasseapparat?), så tårerne var tørre, da jeg sagde farvel. Men alligevel - det skærer mig i hjertet, når han er så ked.

Øglen var (heldigvis) ikke ked af det i morges. Hun har fået sig nogle gode veninder i børnehaven, der begyndte at hvine og vinke til hende, allerede da de så hende gennem vinduet, så jeg er sikker på, at hendes dag kommer til at flyve af sted. Og over-pædagogen kunne så ydermere fortælle mig, at de har 'opgraderet' Øglen og en af hendes veninder til storegruppen i de kommende par uger, hvor de så skal være med i skoven tre ud af fem dage. Det bliver et hit; Øglen elsker at være udendørs!

Og apropos udendørs, så skal jeg vist også snart til at bevæge mig af sted. Beholdningen af bleer er faretruende lav, og så er der et køleskab, der skal fyldes op. På den sunde måde, for jeg har lige set løbebilleder af mig selv fra i går, og de lårbasser er ikke sådan at spøge med. Godt, jeg ikke går med spandex til dagligt ;-)

fredag den 23. august 2013

Som man råber i skoven

- så får man svar, viser det sig. Efter mit seneste indlæg er der kommet om ikke fuld kul på maskineriet, så i hvert fald så mange opgaver, at jeg sagtens kan fylde mine dage (og ikke mindst feriehullet på kontoen). Og når man så samtidig opdager, at indtægten for "de der par timer", man ikke lige havde fået faktureret en kunde for, og en netop afsluttet opgave oversteg den af banken påkrævede månedsindtægt, jamen så tror jeg da egentlig bare, at jeg vil gå på weekend tidligt.

En weekend, der i øvrigt skal bruges hos Mårmor og Mårfar. Hvor der skal hygges og slappes af - og M&M skal så passe ungerne søndag, hvor HDD og jeg skal ud og løbe langt (#pyyyyhhh #orkerdetfaktiskikkeligerigtigt).

Inden da skal jeg så lige have pakket lidt. Og drukket en kop kaffe. Inden jeg skal ned og hente reptilerne. Faktisk har jeg lige været nede i vuggeren, men det var mens Varanen sov lur. Til tremånederssamtale (her efter fem måneder, men hvem tæller), som gik fint. Jeg havde ikke så meget at spørge om, og pædagogerne havde ikke så meget at sige. Ud over, at Varanen virker som om, han trives dernede. Han spiser godt, sover godt og virker glad. Og er enormt glad for at lege for sig selv (huh? Det ser vi ikke så meget af herhjemme). Han er alderssvarende, glad, snakker meget og er nem at 'få videre', hvis han bliver ked af det. Og han er tryg ved de voksne - også de nye.

Især det med at være tryg ved de voksne er jeg rigtig glad for at høre. Ikke mindst fordi de netop har fået to nye pædagoger (ud af tre) på hans stue. Den ene nye er 'ekstra'. Den anden er i et vikariat for just sygemeldt pædagog. Så det er godt, at Varanen ikke er så kræsen med, hvem han omgås. Så længe de ellers er søde og rare og har mad, er han hengiven, og det, tror jeg, gør omstillingen nemmere for ham.

Jeg var også glad for at høre, at de oplever ham som 'faldet rigtig godt til'. Det er også mit indtryk, men man ved jo aldrig. Slet ikke fordi han er blevet flyttet så meget rundt, både bolig- og vuggestuemæssigt. Det her er den tredje vuggestue, han går i, og han er altså ikke engang fyldt to. Men heldigvis er han en robust lille fyr, min søde lillebitte Varan!

Her med et kæmpeskrab på næsen, forårsaget af hovedstyrt fra gynge. Mine nerver, altså!


onsdag den 21. august 2013

Sæt i gang!

Dengang jeg gik på 'rigtigt arbejde' - som nogen vil kaldet det, det vil sige at hænge ud på et kontor fra 8-15.30 dagligt og dermed ikke havde tid til at plukke en kurv æbler, sætte en vask over eller tage en løbetur midt på dagen, hvis lysten kom over mig - havde jeg en chef. Som fortalte, at det ikke er unormalt, at det tager tre uger at komme ordentligt op i gear efter en lang ferie.

Ferieribs

Feriekaffe på svensk trappetrin med udsigt til sovende Varan

Jeg har nu været tilbage fra ferie i tre dage. Og er stadig så langt nede i gear, at det er skræmmende. Og udsigten til, at det skal tage 2,5 uger mere, før jeg er helt oppe i gear, er endnu mere skræmmende. For det har jeg hverken tid eller råd til. Selv om visse eksistenser i min omgangskreds (lykkeligvis primært i periferien) ikke mener, at jeg har et 'rigtigt arbejde', som det er nu, så er det ikke tilfældet. Jeg har et helt rigtigt arbejde, thank you very much, og jeg elsker det. Det kræver bare en del benarbejde, fordi der kun er penge til løn, hvis der er opgaver at løse. Og der kun er opgaver at løse, hvis jeg gør en seriøs indsats for at finde dem. Og der kun er energi til at løse dem, hvis jeg kommer ud af mit ferie-mode og kommer. I gang. (Ja, Radikale Venstre. Det ekstra punktum var til jer).

Feriecykel
 
Ferieskyer (som viste sig at være fulde af vand)

Ferieidyl

Såeh... Sæt i gang! Når denne blogpost er færdig, forstås. Og når jeg lige har ringet til nogen, der kan noget med hjul til #&/"€=% Emmaljunga-klappere. Og når jeg har koordineret med ét stk. anlægsgartner. Og en sand horde af håndværkere, der skal udbedre den der vandskade. Som I med garanti kommer til at høre meget mere om. The fun has just begun ...

Nåmn, arbejd' arbejd'. Blev der sagt.

mandag den 19. august 2013

Øko-døko uge

Det er øko-uge i næste uge. Vidste I godt det? Jeg gjorde ikke, men jeg var så heldig at blive gjort opmærksom på det af nogle søde mennesker, der sendte mig en bugnende pakke med alskens øko-lækkerier. (Herunder en helt forrygende ginger beer (x2), som naturligvis allerede er røget ned i svælget. Sammen med øko-chokoladen og de tamari-ristede mandler. Nomnom).


Den Økologiske Uge er, som navnet antyder, en uge, hvor økologien bliver fejret. Et veritabelt tag-selv-bord af sjove, hyggelige og - selvfølgelig - økologiske arrangementer for både børn og voksne. Det er Økologisk Landsforening, der sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Food, Madkulturen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening og mange andre aktører sætter fokus på økologien. På de rene råvarer, der smager skønt, samtidig med at de passer på vores natur.

Det er svært at have noget imod sådan en uge. Og det har jeg da heller ikke. Overhovedet. Faktisk skal jeg (vistnok) til et af arrangementerne (eller hvad, Husmoder? Har vi stadig en aftale i næste weekend igen? Og blev vi i givet fald enige om lørdag eller søndag?).

Her i Den Nye By (som jeg nok snart skal finde på et andet alias til - nu har vi trods alt boet her i næsten et år, så den er ikke så ny længere) er de ikke helt så langt fremme i øko-skoene som i 2100 Spelt. (Men det er der næppe noget sted på kloden, der er). Ikke, at man ikke kan få økologiske varer her - vi har oven i købet vores egen, yderst velassorterede helse-biks, der er proppet til randen med Ø-mærker. Jeg har bare ikke indtryk af, at det er noget, man (og med "man", mener jeg den gennemsnitlige diamantbesatte borger) sådan går op i. Og da jeg for nylig lige stak hovedet ind til den lokale bager efter en liter mælk og formastede mig til at spørge, om de ikke havde noget økologisk af slagsen, så bager-damen ud som om, jeg var blevet sendt fra det ydre rum. Svaret var nej, så jeg gik ind til supermarkedet ved siden af og tog en liter øko. Fordi jeg kunne.


Jeg er ikke fanatisk overhovedet. Og økonomi spiller bestemt også en rolle. Men mælk og æg køber jeg udelukkende økologisk. Og gerne også frugt og grønt. Står valget mellem ikke-øko danske tomater og økologiske tomater fra Holland, så vælger jeg imidlertid de danske. Ligesom jeg ikke går så meget op i øko vs. ikke-øko, når der er tale om mere eksotiske frugter såsom ananas, pomelo, mv. (Der kigger jeg til gengæld efter Fairtrade-mærket, men det er en anden snak).


Jeg blander mig ikke i, om andre køber økologisk eller ej. Det må de selv rode med. Det er mig, der har bestemt mig for at købe så meget som muligt økologisk, og jeg vil ikke klandre andre for at gøre noget andet. Sådan synes jeg generelt, det skal være med holdninger og meninger, men som med så mange andre ting, er det ikke alle, der deler mit syn på sagen (mærkeligt nok. Jeg er jo så klog ;-)). Og da jeg forleden overhørte en samtale i den førnævnte Urte-Erna-butik mellem tre hardcore økologer, blev jeg altså helt træt. For at dømme efter deres (lange) snak (ført med tyste, hør-agtige stemmer og frelste blikke), var de ikke nogle af dem, der bifaldt det frie indkøbsvalg. Tværtimod.

Mens jeg stod i køen og ventede på, at de hvisketalte færdigt om østrogen, tungmetaller og dårlig fordøjelse, kom jeg til at tænke på, at jeg egentlig godt kan forstå, hvis nogen ikke orker økologi. Fordi de tror, at man bliver sådan lidt frelst-agtig af det. Ligesom dem i butikken. Og det er synd, for man kan jo sagtens købe økologisk og bidrage lidt til den sunde planet uden at iføre sig tøj bundet af hamp og forsage al makeup. Det håber jeg, at Den Økologiske Uge blandt andet kan kaste lys over. Så mange flere får lyst til at kaste sig over de lækre, økologiske råvarer og samtidig være med til at passe på naturen. Og sig selv, for den sags skyld.

torsdag den 15. august 2013

Slap nu af, vi har fri...

Vi holder stadig ferie. Og efter en lille uge i Sverige, hvor jeg hverken har kunnet (eller villet) tjekke mail, instagram, facebook eller andre netbaserede ting, er jeg nu så langt nede i gear, at mit egentlige blog-comeback må vente til efter weekenden. Hvor ferien officielt slutter.

Egentlig skulle vi være blevet i Sverige til søndag, men ud over noget temmelig blandet vejr (en af dagene røg temperaturen ned på 11 grader. Det havde vi så ikke lige pakket til!), er vi også nået til et punkt, hvor - hvor forkælet og utaknemmeligt det end må lyde - vi er blevet lidt mætte af at ture rundt. Og derfor gerne ville nå at være et par dage hjemme, før det går løs med dagligdagen igen. Inkl. daginstitution til to reptiler, der har være ferierende i hhv. 4 og 5 uger.

Sveriges-idyllen set fra bagsiden. Med to nye kviste på førstesalen. Hva'ba'! Det er efterhånden et helt palads!

Et øjebliks ren idyl og et moderhjerte, der svulmede

Så Sverigesturen blev forkortet, og vi er nu hjemme ved en vandskade, der desværre ser ud til at kræve lidt mere spalteplads*, end den bisætning jeg gav den i mit forrige indlæg. På et andet tidspunkt, altså, for som sagt er jeg rimelig meget nede i gear lige nu. Til gengæld er vi også hjemme ved ét stk. seriøs hurtig beslutning om at fyre en hel del penge efter noget gartnerforetagende, der skal gøre det af med vores bz'er-lignende forhave og i stedet give os rullegræs. På Wisteria Lane-måden. Hvis nogen havde fortalt mig for bare et år siden, at jeg i august 2013 ville have den vilde optur over rullegræs, ville jeg have gnavet armene af mig selv. Men sådan begejstres man jo over forskellige ting.

Men billeder skal I ikke snydes for. Læg venligst mærke til det fine nattøj, som reptilerne har på på en del af billederne - det er fra Bilka og er totalt spons (inkl. en flok bokserrøjser, der passer til), men det gør ikke kvaliteten ringere eller designet mindre sødt. Og reptilerne elsker det - så meget, at de har insisteret på at bruge det som dagstøj også. Øglen især har en ret heftig mening om, hvilket tøj hun vil have på, og hvilket hun ikke vil. Og jeg vælger mine kampe med omhu, så de får lov at tage det på, gør de. Især fordi det er rigtig pænt. Og så er det smart, at boksershortsene i Varan-størrelse har ekstra plads til bleen.

Spons spons spons

Glad Øgle i sit nye nattøj (derhjemme - vi har ikke taget vores møbler med til Sverige. Trods alt)

Nattøjsbeklædt Varan på Louisiana

Nåååårrrh! (Og ja - det er et par natbukser, Øglen har på. Jeg sagde jo, reptilerne var glade for nattøjet)

--

*Og hey - apropos spalteplads, så var hele reptilfamilien til min kære hr. faders afskedsreception i sidste uge. Han er nemlig lige gået på pension fra det job, han har bestredet i de 15 år, der er gået, siden han og min mor flyttede hjemmefra Jylland til Sjælland. Det føles slet ikke som så længe siden, men ikke desto mindre er han gået hen og er blevet 65 år og har i den forbindelse valgt at pensionere sig selv. Der er dermed blevet sat et punktum for en journalistisk karriere, der har varet i 45 år og gjort ham til lidt af et koryfæ inden for lokaljournalistik. Og en faglig ildsjæl, der altid har gået dét ekstra skridt for nyhederne og det skrevne ord - og kilderne, ikke mindst. Han har også fostret andre ildsjæle - og koryfæer - inden for samme branche. Afskedsreceptionen var derfor fyldt med både mennesker og - velfortjente - lovord. Endnu engang tillykke med fødselsdagen, kære far - og held og lykke med dit otium!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...