torsdag den 26. september 2013

Nu med blister v. 2.0

Tak for jeres søde hilsner på mit forrige indlæg. De hjalp vist, for Varanen sov hele natten (godt nok efter virkelig shitty putteseance, men alligevel), og det gjorde jeg derfor også. I min egen seng. Efter at have brugt halvanden time (#€&#"!) på at opgradere til iOs 7, eller hvad filan det er nye styresystem til AjFåun hedder. Halvanden time, du. Og så får man noget, der ser ud til at være designet af et par 8-årige. Nåmmen ... Nå. Skønne spildte timer. Men nu har jeg det i det mindste.

I dag er Varanen også sløj. Eller dvs., at Varanen stadig har blister. Men den lange nattesøvn bekom ham vist vel, for han har været i højt humør hele dagen. Han kværnede tre portioner 'guddi' (yoghurt) til morgenmad og sad som en anden gallionsfigur i ladcyklen og råbte "WHEEEEEE - STOOOOR BAKKE!" på vej over for at aflevere Øglen. Og han syntes, det var toppen, at han skulle med hjem igen.

Han var dog lidt flad oven på strabadserne, da vi kom hjem, så han knaldede ud til noget 'sar-syn', og jeg fik arbejdet lidt. Meget tiltrængt. Og da anlægsgartnerne - dem, der skal lave vores forhave, og som e n d e l i g er kommet - gik helt amokka med gravemaskiner ude foran, smuttede Varanen og jeg ud i det skønne efterårsvejr og cyklede en tur ned til havnen. For at se på 'sejlebåde' og spise en is. Dét var fedt, syntes Varanen, og det gjorde moderen faktisk også. Vi fik vendt verdenssituationen, spist en fiskedelle og fodret ænder. Råbt af rønnebærrene, der var 'Ulla-ulla-ullæhhh' iflg. Varanen og gjort nogle benhårde og zuperzeje teenageknægte helt befippede, som de sad der (midt i skoletiden, hmpf!) og røg smøger og ikke lige var forberedte på en Varan, der kom styrtende imod dem i sit forsøg på at nå over til en Postmand Per-bil. Gnæg.

Vi cyklede en anden vej hjem, end vi plejer, og Varanen fik set på tog og generelt stornydt at sidde på den 'rigtige' cykel, som han elsker, i stedet for ladcyklen, som han jo sidder i hver dag.

Hjemme igen blev der leget i haven, og jeg fik plukket nogle af æblerne på træet. Hvordan finder man i øvrigt ud af, hvilken sort æbler, der er tale om? Jeg har vores træ mistænkt for at have mindst tre sorter på sig, men hvad ved jeg. Og så fik jeg en opringning fra vuggeren, der bare lige ville fortælle, at de havde et tilfælde af fod-, mund- og håndsyge, så mon det var det, Varanen døjede med? Det ved jeg ikke, om det er (lægen sagde nej), men det er da ret god service af vuggeren, synes jeg.

Og nu sover Varanen. En god, lang lur - på trods af motorsavsmassakre på forhaven. Han må trænge til det. Jeg har fået ekspederet tre opgaver og skabt et lillebitte overblik over en fjerde, så alt i alt har det indtil videre været en ganske produktiv - og gevaldig hyggelig - hjemmedag med Varanen.

I morgen tager HDD og jeg til Berlin, og reptilerne skal passes hos Farmor. Føler mig lidt ravnemors-agtig over at smutte, når der er blister til stede, men jeg trøster mig med, at Varanen er fint i hopla. Og at Farmor i øvrigt er sygeplejerske. Det skal nok gå. Vi skal trods alt kun være væk i to nætter ...

onsdag den 25. september 2013

Nu med blister

Varanen blev ringet hjem fra vuggeren i går. Med 38,6 i feber og en noget grådlabil adfærd. Og så må man jo lade psykopatmange opgaver være psykopatmange opgaver og hente med det samme (en af fordelene ved at arbejde hjemme). Han var helt og aldeles flad, ham den 2-årige. Han nærmest sad op og sov derhjemme, og han var helt klattet. Så meget, at jeg næsten - men også kun næsten - glemte at bekymre mig om Øglen på tur (som i øvrigt havde haft en fantastisk tur. Selvfølgelig).

Hen under aften i går livede Varanen lidt op, og vi fik endda lidt yoghurt i ham. Men natten var hård ved ham - og dermed ved mig - med mange opvågninger og generel utilpashed. Så godt sover man heller ikke på drengeværelsets gulv med en arm kilet ind mellem sengens tremmer, skulle jeg lige hilse og sige.

VFB - Varanen Før Blister

I morges var Varanen temmelig utilfreds med at være vågnet, og til morgenmaden brød han helt sammen over at bide i et stykke frugt. Jeg kiggede nærmere på hans mund og kunne konstatere, at der var en blist på den. Så var det jo nok den, der gjorde ondt.

Fik HDD, der alligevel havde et ærinde hos lægen, til at spørge dem til råds om børn med blister, og han kom tilbage med beskeden om, at lægen gerne ville se på Varanen. Af sted med os til Åben Konsultation, der var noget af en attraktion i dag. Efterår much? Så efter en lang venten (og 400 oplæsninger af en Peter Plys-bog samt en fremførelse af "Farver" i et fyldt venteværelse for at undgå, at stædig Varan skulle gøre alvor af sine højlydte trusler om at gå hjem) blev det vores tur. Og lægen kunne berette, at der ikke bare var én, men mange blister i munden. Store blister. Som - surprise surprise - skyldes virus, og som man ikke kan gøre andet ved end at vente og se. Og give is og yoghurt i mellemtiden. Og Panodil, hvis det er slemt. Det er det, så vi er totalt på Panodil-vognen. Og flødeis-vognen.

Det er simpelthen så synd for ham, at det skal gøre så nas. Det er frustrerende ikke at kunne lindre i mere end et splitsekund ad gangen. Og det er frustrerende at tænke på, at det er PRÆCIS to år siden, at Øglen havde nøjagtigt det samme, og at det varede i en hel uge.

Humøret hos Varanen i dag har været meget svingende. Og søvn har han tilsyneladende ikke fundet nødvendigt i nævneværdig grad. Håber bare for ham, at han kan få sovet i nat. Mest for hans skyld, men naturligvis også for min. Er nemlig blevet 35 i dag, så nu er jeg ikke helt ung længere. Og vi ældre har brug for vores skønhedssøvn ...

Såeh ... Kryds lige fingre for snarlig bedring til Varanen, ikke? Det kunne vi nemlig godt bruge.

tirsdag den 24. september 2013

Tur!

Dengang jeg var barn, var jeg tit på ture med mine veninder og deres forældre. Sådan husker jeg det i hvert fald. Vi var i sommerhus, i dyreparker, på køreture og sågar på besøg hos bedsteforældre, der ikke var mine egne. Og jeg elskede det. Ikke, at jeg betragtede det som noget særligt. Jeg havde - logisk nok - et barns tilgang til det; Det da var helt naturligt. Jeg skænkede det ikke mange tanker; fulgte bare med. Mine forældres holdning til det end ikke overvejede jeg. Jeg mener; Naturligvis billigede de det. Ellers havde jeg ikke fået lov til at komme med, jo. Men jeg aner ikke, om de tænkte særlig meget over det, når jeg tøffede af sted med rygsækken over skulderen på vej til N's mormor, K's sommerhus eller noget helt tredje.

Mon ikke de har tænkt over det. I hvert fald de første par gange. Eller er det bare mig, der er unormal og tænker meget over sådan noget? Øglen er nemlig på sin første venindetur i dag. Bevares, hun er så tit på tur med børnehaven, men det er jo med børnehaven, eggå. I dag er hun på tur med A og A's far. De er i ZOO, og Øglen (og A) har glædet sig som små psykopater i den sidste lange tid. Jeg har pakket Øglens rygsæk med regntøj, en drikkedunk og en pung formet som en ugle indeholdende årskort og 50 kroner i klingende mønt. (Hvilket man vel kan få en Mini-muh for med de priser, de holder sig derinde ved dyrene). Og det er det hele. Madpakker står A's far for. Bilsæde ligeså.

Den rene luksus, og jeg ved, at ungerne får en fest. Alligevel havde høneØglemor svært ved at falde i søvn i går. For hvad nu hvis Øglen bliver væk (kommer ikke til at ske - hun er god til at holde sig til kendte, trygge ansigter)? Hvis hun bliver ked af det (kommer heller ikke til at ske - hun elsker at være ude på egen hånd, aka uden mor og far)? Hvis bilen bryder sammen eller kører galt (jaja, kald mig bare optimist(!))? Jeg kunne nærmest høre navlestrengen blive savet over med en endog særdeles sløv sav, som jeg lå der i mørket i går og ikke kunne sove. Jeg elsker, at min lille pige bliver stor og selvstændig og samtidig gruer jeg for det. Skørt, ikke?

Det er hende her, vi taler om. I Birgittes drenges læderjakke. Tough chick!

Barsk med Æble


Heldigvis har jeg masser af arbejde at begrave mig i i dag, så jeg ikke behøver tænke så meget over det. Før jeg altså skal hente Varanen på den almindelige cykel, fordi det jo ikke er nødvendigt med ladcyklen i dag. Skulle bare lige ventilere her på bloggen, og så er jeg videre.

XOXO Hønemor

søndag den 22. september 2013

Nogen fylder to ...

Min lille store dreng bliver to år i dag. I to år har vi kendt ham, og i to år har han vendt op og ned på alting i vores hjem, vores liv og vores hjerter; en evig kilde til glæde og hovedbrud i vores lille hjem.

På to år har han boet tre forskellige steder og gået i lige så mange forskellige vuggestuer. På to år har han udviklet sig fra at være en stor lille, hjælpeløs baby til at være en 'rigtig dreng', som de ville sige i Pinocchio, der snakker, griner og - ikke mindst - har en mening om alting og ingenting.

Ordene kommer i en lind strøm nu, og han gentager på bedste papegøjemanér alt, hvad man - og især storesøster - siger. Således kan man både snakke med om Holte Skole (?!), 'regnebuer' og 'højdere' (børnehaveslang for høje gyngeture), hvis man er Varanen.


Man kan også i allerhøjeste grad give udtryk for sit mishag, hvis der er noget, der ikke lige passer herren. Og det er der en del, der ikke gør. Hvor mange andre børn måske ville blive halvmugne, lægger Varanen ikke skjul på, hvor nederen han synes, vi - eller situationen - er. Det kan gøres ved at vise det kropsligt eller - oftest - lade sin stemmepragt gjalde ud over villakvarteret, så selv en døv ville kunne høre det. Der tyes også nogle gange til slag eller skub, men det arbejder vi på ...

Man kan synge, hvis man er Varanen, og man sætter generelt stor pris på musik. "Save, save brænde", "Klappe klappe kage" og "Der bor en bager" er aftensangs-favoritter ("Farver" er blevet udkonkurreret), mens "Sejlebåd" er all time bilturs-favoritten. Der danses ivrigt til musik i radioen, og generelt er bevægelse bare et hit.


Varanens humoristiske sans er allerede temmelig veludviklet, og han har en helt særlig 'lusket' gangart, når han er ude på ballade. Vældig praktisk for os forældre, der kan spotte gavtyvestregerne på forhånd alene ved at kigge på Varanens måde at gå på. Men selv om der er løjer og spas over hele linjen, er der så småt begyndt at dukke lidt selvbevidsthed - eller generthed? - op. Det var i hvert fald en lidt usikker Varan, der modtog fødselsdagssang fra de samlede familieværker i dag. Som vi i øvrigt holdt hos Farmor, da Det Våde Hus ikke er til pænt brug i øjeblikket.

Dagen begyndte allerede klokken 05.45 for mit og Varanens vedkommende, men jeg kunne trods alt trække stå-op-tidspunktet en lille time. Før Varanen altså ville "ÅÅÅÅÅP!" og læse "Barba-hjelm" (Barbapapas Teater, hvor Barbarød har en hjelm på. Självklart) i "sooofaaaaan". Så det gjorde vi. Arm i arm en stille morgenstund. Lige indtil han altså opdagede alle 'långerne - og gaverne - på spisebordet. HDD og Øglen nåede op til gaveoppakning, og så gik morgenen ellers slag i slag med at forberede mad til rykindet senere - og pakke det (plus reptiler) i bilen.

Det var bare den nærmeste familie, der kom (så vi var kun 18!), så det var vældig afslappet. Og ren luksus, at hhv. farmor havde sørget for pandekager og te plus kaffe, og Mårmor stod for kagemanden. Bage boller, købe pølser og ost samt det løse var lige til at klare for os mig. Varanen var totalt i sit es (bortset fra føromtalte generthed under fødselsdagssangen), og konceptet 'flå gaver op' blev godkendt med det samme. Han var lykkelig for indholdet - særligt den syngende Handy Manny-værktøjskasse (som helt sikkert ikke bliver godkendt af speltpolitiet) fra Mårmor og Mårfar hittede stort. Så må vi se, hvor længe batterierne i den holder. Det kunne jo være, at de pludselig faldt ud. Eller noget ...


Efter lidt festivitas tog fødselaren sig en to-timers skraber, og da den var slut, var selskabet ved at bryde op. En skøn dag, der endte med pomfritter fra den lokale diner til de kun småsultne børn og voksne herhjemme. Nu sover ungerne, og jeg burde prøve noget af det tøj, jeg fik (for jeg blev også fejret, til trods for, at jeg først har fødselsdag om nogle dage). Tror imidlertid sofa og M&M's vinder over poseren, så tøjet må vente til i morgen. Burde også overføre nogle af de mange billeder, jeg fik taget i dag med det rigtige kamera, men det gider jeg heller ikke. Senere-schmenere. Så skal jeg nok gøre det.

Tak for en dejlig dag og de to første år med dig, Varan - og tillykke med dagen! <3

fredag den 20. september 2013

Vinder af giveaway

Efter en hyggelig eftermiddag med så godt som fromme unger og en spontan middag med græsenke-nabo + unger er der nu ro i lejren. Jeg burde rydde op i legetøjs-Beirut, men i stedet spiser jeg vingummi og trækker en vinder af den lysende padde.

Vinderen blev Malene - tillykke til dig! Send mig dit navn og adresse til hverdagenssurdej@gmail.com, så skal jeg sørge for, at der ryger et styks våge-padde din vej. Tak til alle, der deltog!

torsdag den 19. september 2013

WHAM!

(Ikke bandet. Omend man vel altid kunne høre en omgang Last Christmas?!)

Så skal jeg da godt nok lige love for, at sommerferien er forbi. For dem der, der af og til er så søde at bestille noget hos mig. Der har været en smule, siden min egen sommerferie sluttede, men ikke så meget, at der ikke også var tid til at drikke en hel del kaffe, aflevere sent og hente tidligt.

Ja.

Det er der så ikke tid til mere. Selv om det ikke forhindrede mig i at rydde op på maniac-måden i meget rodet skab i køkkenet i morges. Eller i at skrive et blogindlæg nu. Fyyy! Men jeg skal jo lige ind i den her travlhed igen, eggå. Nu har jeg jo lige vænnet mig til et tempo, der er så adstadigt, at selv sølvhjelmene her i Den Nordlige Provinsby er hurtigere end mig.

Ikke, at jeg klager. Overhovedet. For travlhed er lig med noget, der godt kunne ligne løn. Og løn kan vi jo godt lide, os der bor i hus og har sønderrevet badeværelse, der viser sig at blive betragteligt dyrere at lave end først antaget #bittermuch. Så nu skal jeg bare lige i gang. Og komme mig over, at vores nye bedste ven, Affugteren, ikke er skredet, som vi ellers lige fik stillet i udsigt, sådan ud af det blå. Men som skal være her 10 dage mere. Mindst. Suummmm-summm-sumsum-brummmm.

Jeg har lige hentet kaffe i køkkenet. Og er bevæbnet med en pose spicy nøddemix. Så kan det da ikke gå helt galt. Vel?

Regnbuen fra forleden. Som jeg ikke nåede at poste på diverse sociale medier. Så nu kommer den her i stedet. Hej regnbue. Hej villakvarter.

tirsdag den 17. september 2013

Hej efterår

Jeg elsker efteråret. Det gør jeg virkelig. Og når det er 28 grader varmt udenfor, sukker jeg i virkeligheden lidt hemmeligt efter, at det bliver så køligt, at jeg kan putte mig i en varm sweater og drikke en kop te kaffe i stearinlysets skær. (Men det må man ikke sige til nogen - så bliver man lynchet. Så scchhhh!) Men - bare for en god ordens skyld - jeg holder også meget af sommeren. Jeg elsker fx at have bare tæer i sandalerne og at kunne gå ud uden jakke. Og - ikke mindst - kunne sende reptilerne ud, uden de er pakket ind til den store guldmedalje.

For er der noget, jeg næsten ikke kan bære ved efterår og vinter, så er det, hvor nemt det er for et lille reptil at blive koldt og snottet. Bacillerne står på spring, og det gælder om at pakke afkommet ind så lunt og godt, som det overhovedet lader sig gøre. Hver gang de skal ud. #Suk.

Nå. Men lun og god indpakning er jo desværre ikke gratis. Varanen er der styr på, for den flyverdragt jeg købte til ham (brugt) sidste år, var så stor, at jeg i allerhøjeste grad må formode, at den også kan rumme ham i år. Øglen, derimod, er skudt i vejret i en grad, så det er helt kriminelt. Og der er ikke en jordisk chance for, at hun kan passe den Reima i str. 98, som hun med hiv og sving kunne bruge sidste år (så er der nogen aftagere på linjen til en mørkelilla Reima i str. 98 i rigtig god stand, siger I lige til, ing'?!). Hun mangler naturligvis også vinterstøvler - det gør Varanen i øvrigt også - og et sæt termotøj kan hun nok heller ikke undvære.  Selv om jeg vil prøve at se, om hun ikke kan passe det sæt, der var med i posen med Varan-tøj fra Birgitte. Desuden er hun vokset ud af mere eller mindre alt sit almindelige tøj overnight, så garderoben skal også have et gevaldigt boost.

Ja.

Det er dyrt at have børn. Lad os bare konstatere det. Særligt omkring vintertid. Det er ikke så meget fordi, jeg synes, hver enkelt ting er dyr-dyr. Altså, omkring en tusse for en flyverdragt, der bliver brugt dagligt i flere måneder, synes jeg ikke er dyrt. Det er bare mange penge. Særligt fordi der er pænt mange andre ting, der sluger penge fra os lige i øjeblikket. Det Våde Hus, for eksempel. Så da Lego Wear, som sendt fra himlen, spurgte, om jeg mon ville teste noget overtøj fra Lego Tec, blev det et stort ja tak herfra.

"Jeg beholder den bare på, mor" 

Valget faldt på denne her svend i lilla. Og selv om jeg egentlig synes, de fleste af deres flyverdragter og jakker til børn her så rigtig lækre ud, var det ikke så svært et valg. Jeg er ikke så meget til travle mønstre og vilde farver, så en ensfarvet sag med fine detaljer i kontrastfarve er meget mere mig. Og Øglen, som var den, der besluttede sig for den lilla farve.



Flyverdragten er lige kommet og virker rigtig lækker. De røde detaljer på dragten er dog nærmere lyserøde, men det klager man bestemt ikke over, når man er en Øgle, hvis yndlingsfarver tilfældigvis (og nok ret typisk for alderen) er lilla og lyserød. Dragten passer i øvrigt Øglen helt perfekt. Jeg havde ellers forventet, at den var lidt til den store side, men nej - str. 110 er åbenbart spot on, rent størrelsesmæssigt for små store øgler. Så nu venter vi bare på, at det bliver koldt nok til at prøve den af udendørs også ...

mandag den 16. september 2013

Mandag er tåget vejr og klokken tæt ved fem

- mandag er købe ind og så med toget bussen hjem
mandag er støve af og stege uden stop
spise og vaske gulv og tøj og vaske op

Men mandag er også en tur til København med en måske ikke så charmerende, men alligevel vældig brugbar, bus. Dejlig kaffe på Coffeelicious, afslutning på nogle småopgaver til et par kunder og frokost med gammel mødregruppe-veninde/tidligere med-barsler in crime. Og så med førnævnte bus hjem igen. Hente reptilerne, der havde haft en dejlig dag og var i højt humør i ladcyklen hjem. På trods af regnvejr.

Mandag er også første dag med nyt, personligt udfordrende eksperiment. Som overhovedet ikke er spændende for andre end mig, hvorfor jeg ikke siger mere om det, før det har stået på et stykke tid. Og jeg kan se, om det fungerer. (Men jeg kan da sige så meget, at det - for en gangs skyld - ikke handler om mad).

Mandag er også en tur i Netto alene med en vældig lang indkøbsseddel. Og sør'me om biksen ikke havde alt, hvad jeg skulle bruge; bortset altså lige fra de der bogkasse-huse, som er all the shizzle, åbenbart. Også her i Den Nordlige Provinsby. Så ikke så meget som et eneste lille hus, kunne det blive til.

Mandag er også en Øgle, der vildt gerne ville hjælpe med at lave mad. Og en Varan, der udbrød "UHM, DARJLIGT" og "MER' PIS!" til aftensmaden (som bestod af fisk - ikke pis). Og fri leg med papkasse før sengetid. (Det gav så pænt mange ridser i gulvet, men det har jeg kun mig selv at takke for. Det var mig, der ville sende reptilerne som pakkepost til Afrika).

Altså generelt en ret god mandag. Med masser af gode grin og nærvær. Så til trods for efterårsvejret, synes jeg nu alligevel ikke, at mandag er helt så slem som sit rygte.

lørdag den 14. september 2013

Punktnedslag på en lørdag

Lørdag d. 14/9 2013 blev dagen, hvor Øglen fældede den knusende dom over Peter Pedal: "Det er for små børn"! Dommen faldt i morges, da den glade abe tonede frem på Ramasjang. Hun har sandsynligvis ret, men det giver alligevel et lille stik i hjertet. Fordi hun så så meget Peter Pedal for omkring 1,5 år siden, at der nærmest fløj aber ud af ørerne på hende. Og hun kunne slet ikke få nok at Peter, Manden med den gule hat og alle de andre rødder. Det er naturligvis glædeligt for alles mentale helbred, at fjernsynspræferencerne nu også omfatter andre ting end Peter Pedal, men et så endegyldigt farvel til den glade abe, som hun sagde i dag, understregede for alvor, hvor stor hun er blevet, siden vi fik Varanen.

Apropos aber. Eller bavianer, nok nærmere ... #tøhø 

Stor og lille ved pingvinerne i ZOO

Bevares - ved at se billeder og kigge i hendes tøjskab kan jeg godt se, at der er blevet væsentlig flere centimeter Øgle på de sidste to år. Men i mine øjne er hun jo stadig min lille baby. Og det billede bliver jeg jo nødt til at lave om på nu, hvor hun forsager Peter og han gulhattede makker. Hvilket sikkert er meget sundt, men ikke desto mindre ganske svært for en høneØglemor.

Hej søløver!

Kom nu oooop, søløver!

Elefant-kigning

Nå. Men der er da heldigvis også sket andre ting end et rungende nej til Peter Pedal på denne smukke sensommerdag. Se bare her:
  • Besøg i ZOO
  • Lynvisit hos Birgitte B efter to kæmpesække tøj til Varanen. Han bliver den bedst ekviperede Varan på hele Sjælland, gør han
  • Panikskiftning af Varanen på ulovlig parkeringsplads på Frederiksberg. Tænk overfyldt ble, brun grød overalt - primært i de (forhenværende) meget fine, blå og bløde bukser, der netop er landet herhjemme courtesey of Flødebollernes mor. Og tænk så Varan, der nægtede at få andet tøj på end den t-shirt, jeg mærkeligt nok havde taget med til ham for en sikkerheds skyld
  • Kaffe og hjemmebag hos Husmoder i deres nye, fine hus med den fantastiske have. Hvor Øglen og Krabbe kom strålende ud af det med hinanden, og Varanen og Skrubben brugte det meste af tiden på at mundhugges om, hvem der skulle bestemme. Når de altså ikke lige legede i fred og fordragelighed.
  • I "Den gule handlebutik" (Netto) med Øglen. Som helst ville i byens nys åbnede Rema 1000, men nu var det jo altså ikke lige dem, der havde det, jeg skulle bruge. Jeg tror så i øvrigt også, hendes pludseligt opståede interesse for Rema primært skyldes, at en af børnehavepædagogerne forleden meddelte et af børnehavebørnene, at hvis han ikke holdt op med at drille Øglen, ville han komme op i Rema 1000 og blive spist. *fniiis*
  • Vaske en kogevask (se tidligere punkt om panikskiftning) og lægge en gigantisk bunke rent tøj sammen
Ged, Varan og Øglemutti

Så vi har da nået noget i dag, synes jeg. Og nu sidder jeg og konfererer med mig selv, om jeg skal spise en Magnum til den kop kaffe, jeg snart lokker HDD til at gå ud og lave til mig. Inden vi skal se Barnaby #jegerhundredeårgammelpunktumdk Og i morgen er der atter en dag. Som skal bruges på en fødselsdag i familien. Og - ikke mindst! - at kigge på fliser til det nye badeværelse. Hvor voksent!

Ren nydelse ... (Giver mig ikke mindre lyst til en Magnum)

Lille dreng, stor is

onsdag den 11. september 2013

Den jyske Øgle

I tidernes morgen, dengang jeg lige var kommet til København og arbejdede på McD (don't ask), fik jeg en mail. Vist nok fra en af de der McD-kolleger, men det er egentlig også sagen uvedkommende. Jeg kan bare huske, at jeg syntes, mailen var sjauw. Også selv om jeg er fra Jylland. (Måske primært fordi jeg er fra Jylland?!) Mailen er, som de af jer, der gider læse den (for den er ret lang), en af de hersens klassiske rundsendte mails. Dengang var der jo ikke noget, der hed YouTube, hvorfor man jo heller ikke tæppebombede hinanden med links til 'sjove' videoer. I stedet sendte man altså 'sjove' mails. Nogle sjovere end andre:

Lars og Cecilie, et sundt og raskt og helt igennem københavnsk par, er endnu ikke kommet sig over den forfærdelige nyhed, de fik i sidste uge, da lægerne på Rigshospitalets børneafdeling gav dem den knusende besked: "Jeres barn er jyde." 

Udadtil virker Lars og Cecilies dreng, den 4 år gamle Klaus, som et helt normalt barn. Men månedlange undersøgelser på Rigshospitalet efterlader ingen tvivl om, at han er uhelbredeligt jysk. "Selv om vi længe vidste, at der var noget galt med Klaus, så var den endelige dom alligevel et hårdt slag," fortæller Cecilie. "Det er svært at fatte, at han er fuldstændig jysk, og at han vil være det resten af livet." Også lægerne er forbløffede og forfærdede: "Vi har testet begge forældre, og de besidder absolut ingen anlæg for jyskhed," udtaler Overlæge Peter Krogstrup fra Rigshospitalets børneafdeling. "Indtil videre håber vi, at det er et enkeltstående fænomen. Men vi vil indtrængende opfordre andre forældre til at henvende sig, hvis de mistænker deres børn for at være jyder. Det er særdeles vigtigt at få klarlagt, om dette er et omsiggribende fænomen." 

Som spæd udviste Klaus ingen klare tegn på, at han var jysk. Først omkring 3-års alderen begyndte han at opføre sig underligt, og vakte forældrenes bekymring. Lars fortæller: "Første gang vi blev urolige var en dag da jeg sad og kiggede i billedbog sammen med Klaus. Der var en lille gris, der havde gemt sig, og så spurgte jeg Klaus: 'Hvor er grisen henne?' Han pegede på grisen og sagde: 'Dær er æ gris.'" Så grinte jeg og sagde: 'Det hedder altså grisen, ikke æ gris.' Og så stirrede han bare på mig, med en vrede der var helt unaturlig for en lille dreng, som om jeg havde sagt noget fuldstændig blasfemisk, og han sagde med sammenbidte tænder: 'Æ gris! Det bløwwer do nød te å husk, fatter!' Jeg blev faktisk ret bange for ham." 

Til at begynde med håbede Lars og Cecilie, at Klaus' mærkværdige adfærd bare var noget, der gik over med tiden. "Men det blev værre. Det blev meget værre," siger Cecilie med smerte i stemmen. "Han begyndte at æde enorme mængder mad. Især havregrød. Og han krævede, at vi altid spiser op. Hvis vi levner lidt ved aftensmaden, siger han straks: 'Ka I så fo'ed nier! Ska den goe ma bår gå te spill?'" "Og det er umuligt at diskutere med ham," fortsætter Lars. "Han er helt unaturligt stædig. 'Spis jeres ma, eller a kommer å børnehjem!' siger han." 

Efterhånden som tiden gik og Klaus' adfærd blev værre, måtte Lars og Cecilie indse, at der var noget helt alvorligt galt. "Vi blev for alvor bange for, at han var jysk, da vi var i Zoologisk Have for første gang," fortæller Cecilie. "Det virkede slet ikke, som om han syntes, at dyrene var sjove eller spændende. Han var mest interesseret i, hvor mange æg pingvinerne gav, og hvad kiloprisen på kamelerne var. Girafferne var han især interesseret i. 'Der ka dælme bløwe mange nakkekoteletter a dem,' sagde han. Vi prøvede at forklare ham, at det var meningen, at man bare skulle kigge på dyrene - ikke købe dem eller spise dem. Men det kunne han overhovedet ikke forstå. Og så sagde han: 'Waffor holler de dyrskue når en it ka køwe æ kreaturer? De' dælme da tovligt.' Så kørte vi direkte på hospitalet med ham." 

Klaus var indlagt i næsten et halvt år, mens børneafdelingens læger forsøgte at stille en sikker diagnose. "Selv om forældrene med rette følte, at deres barn led af jyskhed, så er det en anden sag at stille en klinisk diagnose," udtaler overlæge Peter Krogstrup. "Klaus måtte igennem mange systematiske undersøgelser, før vi var sikre." Krogstrup observerede bl.a., at Klaus var ganske fascineret af Pia Kjærsgaard. "For det meste ville han helst se børne-tv, som ethvert normalt barn. Men vi opdagede, at når der var nyheder på TV, og der var indslag med Pia Kjærgsaard, satte han sig lige foran fjernsynet og lyttede til hende og nikkede roligt. Han var ofte fuldstændig opslugt. Hvis vi prøvede at fortælle ham, at Pia Kjærsgaard ikke er en sød dame, så stirrede han uforstående på os og rystede langsomt på hovedet." 

Lægerne blev dog først sikre på, at Klaus var jysk, da de undersøgte hans humoristiske sans. "Til vores store forfærdelse manglede den fuldstændig. Vi prøvede at få ham interesseret i f.eks. South Park, satire.dk og Casper & Mandril-aftalen. Men han fattede det ikke, og syntes det var dybt åndssvagt. Derimod brølede han af grin og rullede rundt på gulvet af latterkramper hvis han så Finn'sk Fjernsyn. Så var vi desværre temmelig sikre på, at han måtte være jysk." 

Klaus har nu været udskrevet i en uge, og Lars og Cecilie er i gang med den vanskelige proces at lære, hvordan man lever med et jysk barn. "Det er meget svært at vide, hvordan man skal gøre, når man ikke selv har haft med jyder at gøre," sukker Cecilie. "F.eks. nægter Klaus at gå i andet tøj end Jack&Jones eller Helly Hansen. I går prøvede vi at give ham noget pænt Benetton-børnetøj på, men han skreg som besat, som om vi prøvede at slå ham ihjel. Jeg har aldrig hørt noget barn skrige sådan." "Vi forsøger at gøre det så godt som muligt, og at holde af ham. Selv om det er svært, så er han trods alt vores barn. Og selv om han nok aldrig bliver rask, så håber vi, at han alligevel få en nogenlunde normal tilværelse. Vi håber, at hvis han bare kan gennemføre folkeskolen, så kan han blive politimand, og være sammen med sine egne. Det vil nok være det bedste for ham."

Nu har HDD og jeg jo ingen børn, der hedder Klaus. Men vi har en datter på 4, der i den grad er begyndt at udvise jyskhed. Ikke i tøjpræferencer eller politisk overbevisning, men i dialekt. Øglen taler simpelthen så jysk, at det bliver bemærket. Af både jyder og københavnere. Ikke altid, men skal hun ud i længere forklaringer, og bliver hun pludselig bevidst om, at der er mange, der lytter, så kommer hun til at lyde som Elin i Kundskabens Træ.

Og det er jo ikke for det - hun må hjertens gerne tale jysk. Det er da bare lidt sjovt, er det ikke? For selv om jeg er fra Jylland, så taler jeg ikke dialekt som sådan. (Og det er altså ikke kun mig, der mener det - jeg har uvildige, sjællandske, vidner på, at mit sprog er sådan lidt 'mudret rigsdansk' (hvad det så end er)). Og ingen i min familie taler specielt jysk heller. Selvfølgelig kan en uge ved Vesterhavet have tændt den jyske gnist. Men ved nærmere eftertanke talte Øglen også jysk inden da. Vi har forsøgt at inddæmme 'smittekilden' og er nået frem til, at det må være Øglens misbrug af Dyrene På Landet (yes, den hitter stadig. Særligt den med grisene. Suk), der bærer skylden. Selv om HDD mener, at det er noget genetisk - at de jyske gener simpelthen overtrumfer alt.

Jeg kan dog, modsat Lars og Cecilie i mailen ovenfor, sagtens overskue at have et jysk barn. Eftersom jeg selv har været et, ved jeg godt, hvordan man skal leve med et. Og hun må hjertens gerne blive politimand ligesom Bedstefar (som dog ikke er fra Jylland) eller folkeskolelærer som Mårmor (som er fra Jylland), selv om jeg tvivler på, at hun bliver nogen af delene, med mindre hun finder lidt velvilje mod skolesystemet frem. På det seneste har hun på det bestemteste sat hælene i, når vi har talt om, at hun jo engang skal i skole. For det vil hun i hvert fald ikke. Til gengæld vil hun gerne være lærer, men med mindre der er akut lærermangel, når Øglen bliver voksen, tror jeg ikke, de vil have en underviser, der ikke har gået i skole overhovedet. Nogen HDD vil i øvrigt også mene, at jeg har jyde-humor, men jeg trækker dog grænsen ved Finn'sk Fjernsyn.

Så der er jo ikke noget problem. Vi har bare et jysk barn. Og det er lidt sjovt. (Faktisk er det så sjovt, at det nogle gange er svært at lade være med at grine lidt meget, når hun roder sig ud i en lang fortælling). Og når hun så oven i købet har endnu en periode, hvor hun er på fornavn med HDD og jeg, kan det for andre måske godt se ud som om, hun er et barn, man har nuppet. Det har vi altså ikke, hvis nogen skulle være i tvivl. Så hvis nogen spotter en familie med to reptiler, hvoraf det ene taler utrolig jysk, er det bare os ...

tirsdag den 10. september 2013

Tarvelig(t)!

Kan I huske Norge? Sikkert ikke (og hvis I kan, er I ret uhyggelige, faktisk), men det er også helt ok. For jer, der ikke gider klikke over og se, hvad Norge er (ud over altså landet højt mod nord, der - totalt aktuelt - lige har fået ny statsminister), så var det også et ord, som Øglen brugte i flæng, da hun var omkring den alder, Varanen har nu. Eller - en kende yngre, men det er detaljer.

Varanen siger ikke Norge. Han siger til gengæld "tarvelig!" Eller "tovlig". Eller en blanding: "toarvelig". Til alt og alle. Når han er sur, glad eller ked af det - ordet går tilsyneladende til alle sindsstemninger. Det kan leveres med et gavtyve-agtigt smil på læben og med de sureste øjenbryn, man nogensinde har set - så jeg er temmelig meget i tvivl om, hvad det kan betyde. Det er hans pædagoger i øvrigt også - de kom forleden og spurgte, om vi bruger ordet "tarvelig" meget derhjemme, for Varanen siger det åbenbart omtrent lige så tit, som han siger "Is og cola!"

Det hænder da, at vi siger, at noget er tarveligt - primært fordi det burde være sværere at afkode end "dum". )Som Varanen er blevet utrolig god til at sige på det seneste - helst brugt i sætningen "Dumme fa-ahr!". Som han helt tydeligt ikke aner, hvad betyder, men det er åbenbart sjovt at sige. Og så har han muligvis lyttet til sin søster, når hun af og til ryger op i det røde felt.) Men så tit sker det heller ikke. Og jeg vil sværge på, at ingen af os siger "tovligt" om noget som helst. Selv om jeg er fra Jylland. Så guderne må vide, hvad han mener.

Rimelig tilfreds Varan, der fik lov at kravle amok i en brandbil på Islands Brygge

Men man skal altså generelt også stå ret tidligt op for at finde ud af, præcis hvad han vil nå frem til, ham Varanen. Forleden blev han ved med at sige "Nuffe", og jeg må da indrømme, at der gik lidt tid, før jeg fandt ud af, at det åbenbart betyder "Numse". "PYSSS!" er mere oplagt - Peter Plys - mens "Byddi" også lige skulle op og vende nogle gange, før det gik op for mig, at det betyder "Bygge" (med klodser, red.). I det hele taget er han ret glad for i-endelser, og den viden hjælper helt klart på forståelsen. For det meste.

Men alt andet lige, så gør det det meste noget nemmere, at Varanen nu kan sige så mange ting, som han kan. Også selv om det foregår i bydeform med høj røst. Og hans hastigt stigende ordforråd passer også herren selv ret godt, lader det til. I hvert fald sker det sjældnere og sjældnere, at vi for alvor får glæde af hans eksplosive temperament. Med mindre altså han får nej til at klatre op på bordet, eller han får frataget Duplo-bilerne, fordi han gokker Øglen i hovedet med dem. Så det er meget muligt, at det gamle mundheld lyder på, at tale er sølv, og tavshed er guld, men når det kommer til Varanen - lige nu, i hvert fald - forholder det sig lige omvendt ...


- Postet fra mini-Padden

fredag den 6. september 2013

Ting, jeg (åbenbart) burde tænke over

Scenarie: Forleden, på vej hjem fra afhentning af reptiler. Mig gående, dem i kassecyklen (nogen nægtede at tage cykelhjelm på, ahemVaranenahem, og så kan cyklen jo, som vi alle ved, ikke cykle rigtigt).

Mig: Nåh, unger - har I haft en god dag?

Varanen: YEAHHHH!

Øglen: Ja. Vi har været på tur.

Mig: Det er rigtigt! Hvor var I henne?

Øglen: I Dyrehaven!

Mig: Hvor dejligt! Huskede du din madpakke, så? (Har smurt madpakke til hende tre dage i denne uge og grebet mig selv i rent faktisk at savne at gøre det dagligt. Er det mærkeligt?)

Øglen: Ja. Men jeg har ikke spist så meget af den.

Mig: Det er helt i orden. Var det fordi, du ikke var sulten? Eller var der for meget med? Eller var det fordi, du ikke kunne lide maden - for så får du bare noget andet med i morgen (ja, jeg snakker og spørger måske lige vel rigeligt ved sådan en aflevering)

Øglen: Det blev for meget for mig. Der var ALT for meget mad!

Mig: Ok. Jamen, så giver jeg dig bare lidt mindre mad med i morgen

Øglen: Ja. Det må du altså gerne lige tænke over en anden gang. Jeg kan jo ikke spise så meget!

---

Scenarie: Samme som ovenstående, blot en anden dag. Hvor vi rent faktisk cyklede, fordi alle mand godt gad spænde hjelmen (so to speak).

Øglen: Varanen har snart fødselsdag!

Mig: Det har han nemlig. Hvad tror du, han ønsker sig Øgle? Hvad ønsker du dig, Varan?

Varanen: IS OG COLAAAAH! (to ord, han er blevet utrolig glad for på det seneste. Vel og mærke selv om ingen af børnene nogensinde får Cola. Så nu har jeg henstillet til, at han i stedet råber KLID OG BROCCOLI. Men ikke om han gider!)

Øglen: Hmmm ... Måske han ønsker sig en bold? Ønsker du dig en bold, Varan?

Varanen: JA!

Mig: Det var en god idé. Han kan godt få en bold. Og så tænkte jeg på sådan en hængestol, som T og A har. Du ved, den I legede med i sommerferien. Tror du, det kunne være sjovt for Varanen - og dig - at få sådan en?

Varanen: JAHHHH!

Øglen: Hvis Varanen skal have sådan en, så vil jeg også have en!

Mig: Lige præcis sådan en er ret nem at deles om. Så vi nøjes med en.

Øglen: Jeg VIL have sådan en!

Mig: Joeh, altså, det kan jeg godt forstå, men *indsæt selv længere klamamse om, hvem det i grunden er, der har fødselsdag, og dengang Øglens havde fødselsdag, så blablabla*

Øglen (surmulende): Jeg synes, Varanen skal have et stort, mørkt hus i fødselsdagsgave!

Mig: Hvad skal han bruge det til?

Øglen: Han skal bo i det. Alene!

Varanen: YAYYYYY! COLA!

Mig: Nåda. Er det ikke lidt synd, at han skal bo der helt alene, synes du?

Øglen: Så kan han bare få en ny mor og far.

Mig: Jaså. Hvorfor vil du ikke bo sammen med Varanen mere?

Øglen: Fordi han larmer helt vildt meget. Når der er noget han ikke må få.

Mig: Ja, det er rigtig nok. Men han skal altså ikke flytte.

Øglen: Det synes JEG! Er det ikke noget, vi kan tænke over?

Mig: Øh ... nej!

Varanen: IS OG COLAHHHH! TROMME-TROMME. SANNNNND!

(Og som et lille efterskrift, kan jeg berette, at reptilerne legede ustyrlig godt sammen, da vi kom hjem, og at Øglen sang en lille hjemmestrikket "du er den sødeste lillebror i hele verden"-sang til Varanen, mens hun troede, jeg ikke lyttede. Så dybere stikker hendes flytteplaner på Varanens vegne vist heller ikke)





Er der i øvrigt nogen, der har input til gode fødselsdagsønsker til drenge, der fylder to år, så byder I bare ind, ikke? Er helt blank - ud over altså bolden og hængestolen. Og så nogle bongotrommer, som jeg spottede ovre hos Therese).

torsdag den 5. september 2013

Snart weekend

Jeg ved godt, at bloggen her hedder Hverdagens surdej og derfor understreger, at det er i hverdagen, de små glæder gemmer sig. Alligevel må jeg indrømme, at det i øjeblikket er weekenderne, jeg pejler imod. Ikke så meget på grund af arbejdet som på grund af den store affugter, der i øjeblikket har bemægtiget sig hele den ene halvdel af huset. Som gør sit job til ug, kryds og slange, bevares, men som ikke desto mindre fylder godt - både fysisk og mentalt.

Weekenderne er der, hvor vi skrider fra det hele. Det våde hus, den susende affugter og toiletvognen, som i øvrigt er ganske udmærket, men som, hvordan vi end vender og drejer den det, står udenfor. Hvilket er ufedt på så mange plan, når det lige er blevet efterår, og man har små børn, der trods alt også skal i bad engang imellem.

Sidste og forrige weekend var vi hos Mårmor og Mårfar. Og hvis vi ville, kunne vi garanteret også besøge dem i denne weekend. Selv om de ikke er hjemme. Men i denne weekend tager vi i stedet til Farmor, som i øvrigt heller ikke er hjemme. Hun bor lidt tættere på Det Våde Hus, så vi ikke behøver pakke alt vores habengut blot for et par dage. For selv om huset er vådt, er der alligevel nogle projekter, der kan blive arbejdet lidt på. Et nyt tag på garagen, fx.

Desuden påtænker vi også at tage på et par udflugter - alene eller med gode venner. Det vil tiden (og vejret) vise. En god, gammel evergreen er Zoologisk Have, som vi (og reptilerne) elsker at komme i. Men et nært vennepar har netop foreslået Bernstorffsparken, hvor jeg vist aldrig har været. Så det er også en mulighed.

Alternativt kunne jeg godt tænke mig at komme til Ordrupgaard, hvor jeg (heller) aldrig har været #pinligt!. For nylig fik jeg tilsendt pressemateriale fra stedet, som kunne fortælle, at de netop har åbnet en kunstpark, der skulle være lidt af et kunststykke (tøhø). Det er kunstneren Jeppe Hein (som jeg ikke kender - men i det hele taget kender jeg også til utrolig lidt, der ikke har noget med tumlinger at gøre lige for tiden), der har åbnet ballet, og han kan, efter billederne og omtalen at dømme, en ting eller to med spejllabyrinter.

Pressebilleder - credit Andreas Omvik

Øglen og Varanen kan også noget med spejle. Godt nok er det primært at fedte dem til, men mon ikke de ville synes, det var rimelig hittet at slå deres buttede børnehænder løs på en hel labyrint?! Som er omkring 70 m2 stor - hvilket faktisk er betragteligt mere plads, end de har at boltre sig på i Det Våde Hus pt.

Pressebilleder - credit Andreas Omvik

Hvis vejret arter sig, så synes jeg i hvert fald, at det ser ud til at være et sjovt sted at tage hen. Og så kan jeg samtidig strege Ordrupgaard på min liste over must-sees. Så er der kun 99.999 andre steder at tage fat på efterfølgende ...

Hvad skal du lave i weekenden?

onsdag den 4. september 2013

Status pt

  • Vi har fået varmt vand i bad- og toiletvognen. Det hjalp betragteligt på lysten til et brusebad, skulle jeg hilse og sige. Og krævede 'kun', at en særdeles kreativ tekniker brugte et par timer på at bytte faser og andet elektrisk. Noget med nogle faser, der manglede og blablaZzzz ...
  • Der er i skrivende stund fugtteknikere (finere ord for Skadesservice) i gang med at rense tapet af på de våde vægge (= alle vægge i og omkring entréen. Også i værelserne). Efterfølgende skal de sprøjte med svampemiddel (yum!), og så skal vi have besøg af en affugter i X antal uger. Og SÅ kan vi komme i gang med at bygge op igen. Blev der sagt.
  • Øglen er begyndt til dans. Alene - forældre er forment adgang. Selv om vi allernådigst fik lov at overvære to danse i går, som var den første gang. Stort hit so far; Øglen havde en fest og syntes, at det var et hit at danse og fjolle rundt med 20-25 andre børn på samme størrelse som hende selv. Også selv om hun ikke kendte et øje. Børn er seje!
  • Øglen er blevet opgraderet til Storegruppen i denne uge, hvor de kører noget naturtema. Så de har været i Dyrehaven og på Frilandsmuseet indtil videre. Med madpakker og rygsække. Og Øglen har slet ikke været til at skyde igennem. (Og hun har overhovedet ikke været mere træt, end hun plejer, når hun er kommet hjem. Jeg troede, det var meningen, at børn skulle gå totalt kolde, når de har tonset rundt i en skov i fem timer?!)
  • Varanen er begyndt at kalde vuggestuen for "Hjemme!" Lidt bekymrende, hvis man spørger mig - men trods alt bedre, end at han skriger bloody murder, hver gang vi kommer derover. Han har fået to nye pædagoger her efter ferien, og han knuselsker allerede dem begge. Og det gør jeg sådan set også.
  • Varanen snakker og snakker og snakker og snakker. Eksperimenterer lidt med 'sætninger' som "Mere. Duuuuuus!" (mere juice) og "Ooo'NAT, far!" Og så er han begyndt på de sammensatte ord. Som bliver fremsagt med stor koncentration (og lidt som en af de der staccato-agtige oplæsningsrobotter). Navnlig "Bade. Kar" og "Pølse. Mad" hitter i øjeblikket i vokabulariet. Og så har han på mystisk vis lært at tælle til 12. Måske ved hjælp af "Dorthe" (Dora the Explorer) og hendes "HÅRTØR!" (rygsæk).
  • Varanen er så småt begyndt at interessere sig en smule for selv at få beklædningsgenstande af og på. Det har indtil videre sagt ham lige præcis ingenting, og tålmodigheden med det kan da heller ikke ligefrem påstås at være den største. Men jeg har nu en tro på, at han nok skal få det lært på et tidspunkt, inden han fylder 15. Og ellers skal Øglen nok hjælpe ham - hun er blevet helt vild med at give ham tøj på og hjælpe ham med at få det af igen. Heldigvis på relevante tidspunkter - ikke bare sådan ud af det blå.
  • Jeg har fået ny tandlæge. Som jeg besøgte første gang i går. Lige indtil jeg satte mig i stolen, lykønskede jeg mig selv over, at jeg endelig langt om længe fik skiftet fra min gamle, svinedyre tandlæge i Kbh, der insisterede på at se mig hver 3. måned. Men da Nye Tandlæge gik i gang med noget, der føltes som hammer og mejsel - og fortsatte i t r e k v a r t e r - begyndte min begejstring at blegne lidt. Hun skal dog ha', at hun er grundig, hende den nye. Ikke som den gamle, der ret præcist brugte syv minutter på en tandrensning. Til gengæld behøvede jeg ikke spise en Ipren, når jeg havde været hos den gamle tandlæge. Og kunne godt tygge noget resten af dagen ...
  • Ud over ny tandlæge har jeg også fået en prop i øret. Så nu er jeg mere eller mindre døv på højre side. Det er fedt, når man skal forsøge at konversere med det føromtalte enorme persongalleri i Projekt Udbedr Vandskade. Eller ... Vent lige lidt.
  • Vi har stadig store lus i skindpelsen grantræet og har hørt nul og niks tilbage på de henvendelser, vi har rettet til anlægsgartneren om, hvorvidt han kan fælde træet også, når nu han alligevel skal lave hele forhaven om. På trods af, at de skulle være gået i gang for en uge siden. Men det er som om, vi ikke gider rykke ham sådan for alvor, så længe der står sanitet over det hele. 
Det er vist sådan, det ser ud i Reptil-land lige i øjeblikket. Lidt skidt og meget godt (og lidt lånt og lidt blåt. Eller noget). Og er det ikke sådan, hverdagen er, når den er i fuld sving? Det tror jeg. Selv om der godt snart må ryge lidt god huskarma vores vej ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...