fredag den 3. januar 2014

En næsten femårig taler ud

Det er ikke nødvendigvis nogen taknemmelig opgave at være mor til en næsten femårig. Følgende sætninger er blevet sagt om mig af Øglen hen over julen til andre voksne:

*"Farmoooor? Gider du ikke nok sy den der strop til at hænge min flyverdragt op i? Den er faldet af, og min mor har lovet og lovet og lovet at sætte den på, men hun gør det bare aldrig!!"
Note: Jeg har lovet det. Én gang. Den dag, stroppen knækkede. Og derefter har jeg glemt alt om det. Det har Øglen tilsyneladende ikke ... Men NU - her til aften, faktisk - har jeg så fået syet den på. Så hvis det var taktik fra Øglens side, må man sige, at det virkede.

*"Far, min tegning duer ikke. Jeg har tegnet uden for stregerne, og mor siger, at forskellen på en grim tegning og en pæn tegning er, om man kan holde sig inden for stregerne".
Note: Seriøst. Det har jeg aldrig sagt! Jeg har muligvis sagt et eller andet med, at det er en god idé at gøre sig umage, når man tegner, men jeg har helt 100 aldrig sagt, at Øglens tegninger var/ville blive grimme, hvis hun ikke holdt sig inden for stregerne. HDD tror ikke helt på mig ...

*"Moaaaar! Se nu her! En af mine selvlysende stjerner er faldet ned, kan du ikke huske det?! (nej, red.) Hvorfor sætter du den aldrig op?"
Note: Fordi jeg ikke vidste, den var faldet ned.

*"Se her! Min mor prøvede at lave noget lækkert, blødt mad (müslibarer med peanutbutter, red.), men det blev bare sådan noget tørt, mærkeligt noget".
Note: True, men giv mig lige lidt credit, altså. Og jeg HAR smidt det væk nu ...

Jeg troede, det var svært nok at være mor til børn i baby- og tumlingealderen. Og det var det måske også, men de kan i det mindste ikke fortælle det til mig andre. Grrrr.

15 kommentarer:

  1. Arhahahahaha. det er også lidt sjovt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk lidt sjovt, ja. Men også LIDT irriterende. Håber ikke, hun siger det samme i børnehaven ...

      Slet
  2. Haha. For et stykke tid siden havde min treårig en alvorlig snak med min mand ude på trappen. Drengebarnet var hidsig. Da han kom ind til mig igen sagde han med nedslået stemme "Far slog mig"... Hvilket ikke kan være længere væk fra sandheden:-) bare han ikke siger sådan noget i børnehaven!:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Avav, den er også slem. Små lømler, er de!

      For et par måneder siden lå Varanen i sin seng ved puttetid og prøvesmagte en masse ord og sætninger. Og fik så med sin klare barnerøst gjaldet "MOAR. DRIKKER!" Og først, da jeg spurgte ham, HVAD mor så drikker, fik han sat et "KAFFE" bagpå. Tak for det, min dreng. Sørg venligst for at få substantivet med, hvis du siger den slags ude i offentligheden ;-)

      Slet
  3. Hahaha, tak for et godt grin Øgle. Særligt 2'eren er god.

    SvarSlet
  4. Hahahahaha.... in your face! ;-) men sådan er det jo bare ♥
    Vi lavede en aftale med børnehaven (som vi nu er vokset ud af) at hvis de ikke tror på halvdelen af hvad børnene fortæller om os, så tror vi heller på halvdelen af hvad børnene fortæller om dem...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en god aftale. Som jeg hellere må få i stand med Øglens børnehave med det samme! :-D

      Slet
  5. Aiih nej nej (også til kommentaren højere oppe med "Far slog mig"). Jeg gruer for, hvad min kommende unge vil kunne finde på at gå rundt og sige om et par år, for vi skal nok nå at glemme alt om det dér med små gryder & ører herhjemme, hvor tonen tit er temmelig løssluppen. Plus det, de små pus simpelthen selv opdigter ...

    Husker også stadig, da Øglen begyndte at kalde sin mor ved fornavn, så moderen måtte føle sig lidt som fars nye kæreste ude i offentligheden. Nu er jeg selv vokset op med forældre, som jeg kaldte ved fornavn, for de "kaldte jo heller ikke mig 'datter'..", men i moderne tid skal det nok stikke ud, den slags. Hehe.

    Meget at glæde sig til! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. De digter helt vildt, sådan nogle små slamberter. Og nogle gange får de et eller andet ind i hovedet, som så ender med at blive deres rene og skære sandhed. For en stund, om ikke andet. Men man kan dæleme også nå at sige meget vrøvl på den tid :-)

      Øglen har faktisk løbende perioder på en måned eller to, hvor hun kalder en af os - eller begge - for fornavn. På det seneste er det dog mest HDD, der har fået æren af at blive tituleret med hans fødenavn. Og derfor ham, der har følelsen af at være 'mors kæreste'. Men det kan være, at Øglen bare er enormt cutting edge, når det kommer til titulering og præsentation. For hun (og du) har jo fat i den lange ende, når det kommer til stykket :-)

      Slet
  6. Mine unger kan også være ret kritiske omkring det jeg bager. Og de er endda 8 og 12 #detstopperaldrig

    SvarSlet
    Svar
    1. SUK til dit hashtag. Her gik jeg lige og håbede :-)

      Slet
  7. I love it. Særligt det med tegningen. Den er godt nok grov.

    SvarSlet
  8. Fra børn og fulde folk, skal man høre.... (Er det nu også sandheden?)

    Gid jeg havde fået skrevet nogle af børnenes guldkorn ned.

    SvarSlet
  9. Tak for aftenens bedste grin... Og jeg har endda set X-faktor :-D
    http://likebree.kaashalvorsen.dk/

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...