tirsdag den 28. januar 2014

Skridtet før samlesæt

Kan I huske, dengang lægen udråbte mig til at være multiallergiker? Nej? Så vidt vides er jeg ikke blevet hverken mere eller mindre allergisk siden dengang (men det vil vise sig om et par uger, hvor jeg har sat (ny) læge i stævne for en gang for alle at finde ud af, om vi skal kultivere eller dræbe Øglens ønske om et pelset kæledyr. Selv om hun i mellemtiden har bedyret, at hun ikke gider have et alligevel, fordi hun ikke gider (hjælpe med) at gøre buret rent og i det hele taget passe på det ...), men til gengæld skranter jeg på alverdens andre områder.

Mit første (og hidtil eneste) visit hos min nye læge bestod af, at hun skulle finde ud af, hvorfor jeg blev ved med at have ondt i brystet i venstre side. Det tog hende ikke lang tid at konstatere, at jeg (åbenbart) har en rædsom holdning ("Er du sådan lidt skæv i ryggen? Har du nogensinde fået det at vide før?"), og at smerterne var noget muskelinfiltration langt inde i kadaveret. Hun ordinerede pilates, strækøvelser og en bold som kontorstol, og siden er det blevet bedre - omend stadig ikke helt godt. Måske fordi jeg ikke heeelt har fulgt hendes anvisning om helt at stoppe med at bære rundt på reptilerne. Men prøv I at forklare Varanen, at mor ikke lige kan bære ham mere overhovedet. Han bliver ikke båret så ofte, men nogle gange er det altså bare rart at kunne komme op til mor, når sneen er for våd, benene er for trætte, eller verden er for farlig.

Og nu er den så gal igen. Eller - dvs., at nu har jeg fagkundskabens ord for, at den er gal igen. Denne gang med knæene. Som det vist har været galt med siden ... hm ... siden Berlin Maraton sidste år. Jeg har ikke lagt så meget i det, for det er jo en ret hård belastning for bentøjet at løbe så langt. Og jeg har holdt en pænt lang løbepause efterfølgende. Men nu er jeg så i gang igen, eftersom HDD var så sød (sagt helt uden ironi, i øvrigt - jeg blev virkelig glad!) at give mig en billet til VM i Halvmaraton i fødselsdagsgave. Knæene værkede noget efter de første korte løbeture, men det lagde jeg ikke så meget i; Jeg skulle jo lige i gang. Men efter at have været i gang i nogle uger efterhånden, værker knæene stadig. Ikke mens jeg løber, underligt nok. Men stort set på alle andre tidspunkter. Så jeg bestilte tid hos en fys i går,  og fik en tid i dag - det med knæene er åbenbart noget, man tager ret alvorligt hos sådan nogle. Eller også har de ikke så meget at lave ...

Fyssen lyttede lidt til min klagessang og kiggede så på mine knæ. Hvorefter hun konstaterede, at hun "godt kunne se, hvad det er, jeg laver". Jeg lavede, efter bedste overbevisning, ikke andet end at stå stille, men hendes fys-øjne kunne åbenbart se, at jeg selv i stilstand overkompenserer ved at låse i knæene og dermed vride i det inderste knæled (?!) - "helt ligesom når man er hypermobil". Der kan man bare se. Derefter tæskede hun min knæmuskulatur (igen: ?!) igennem, mens hun indirekte gav mig dårlig samvittighed over at putte mine børn i institution ("Husk på, at tiden med børnene ALDRIG kommer igen!" og et "Hvordan kunne du GØRE det?"-udbrud, da jeg som led i samtalen fortalte, at Øglen var kommet i vuggestue, da hun var 9 mdr. Selv havde hun gået hjemme i 10 år, mens hendes børn var små, og dén kunne jeg sq ikke rigtig komme igen på). Afslutningsvis ordinerede hun cykling i stedet for løb - i hvert fald i stedet for to af de tre løbegange, jeg ellers har i kalenderen. Desuden rådede hun mig til at købe et par bløde, bøjelige, barfods-agtig sko, der dog stadig har stødabsorbering Godt, jeg arbejder hjemme. Hendes eksempler på sko var ikke just moderigtige ..., og plottede to aftaler mere i kalenderen. Indenfor den næste uge.

Nu er jeg hjemme. Jeg googler fodtøj, der får både mine øjne og mit Dankort til at bløde. Sidder i ramme alvor og overvejer at melde mig ind i det lokale fitness-center, som jeg antager har en motionscykel. Ikke, at min track-record med motionscentre er noget at prale af. Men et eller andet skal man vel smide sine penge efter (!) Og spekulerer på, hvornår det var, jeg begyndte at blive så skravlet.

... Gad vide, om jeg har noget chokolade. Er sikker på, at det hjælper bare en lille smule ...

13 kommentarer:

  1. Du kan ikke skrive om de "lækre" sko uden at smide et link. Det er der faktisk en lov omkring her i blogland eller noget 'ing?

    Synes i øvrigt du skal købe en mountainbike, så heppe på hinanden over Storebælt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jamen jeg fandt faktisk ikke de 'rigtige' grimme sko, så jeg kan ikke smide et link. Og skulle du være nysgerrig efter at se de sko, jeg rent faktisk fandt, så kan du bare billedgoogle 'Grimme sko' ;-)

      Hm - mountainbike. Ja, hvorfor ikke. Der ligger pænt meget fantastisk skov heromkring. Men så skal vi også have en walkietalkie :-)

      Slet
  2. Det er da pænt af Øglen, at hun - allerede før I har anskaffet et kæledyr - melder ud, at hun ikke gider at være med til at passe kræet! De fleste børn plejer jo at lade som om, de gerne vil være dyrepassere og lader først sandheden komme frem, når dyret er i hus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er faktisk en meget god servicemeddelelse at have, før kræet ankommer. Lige nu er det lidt på standby, men lur mig, om det ikke bliver bragt op igen inden længe :-)

      Slet
  3. Hej, nu ved jeg ikke om du tager fiskeolie, men af egen erfaring ved jeg at mine hybermobile knæ, eller rettere samtlige hybermobile led knager og værker en hel del hvis jeg ikke tager fiskeolie. Med de knæ må du love mig at du ikke bare køber sko over nettet, du skal ud alle i alle forretninger og prøve, både sportsforretninger og alm skoforretninger, evt. fritidsforretninger ala spejdersport..... så kan man bagefter være så fræk at købe over nettet for at sparer penge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god pointe med fiskeolien. Jeg er netop begyndt at tage det igen her i 2014 efter i lang tid at have glemt alt om kosttilskud. Men det var nu 'bare fordi', jeg begyndte at tage det - ikke så meget for knæene. Det giver dog god mening, at det kunne hjælpe.

      Mht. sko, så køber jeg altid sportssko i forretninger, hvor jeg kan få god vejledning. Almindeligt fodtøj er jeg dog slem til at købe på nettet ...

      Slet
  4. Sikke dog en træls, missionerende fys, du har fået på nakken dér. Eller, på knæene, om man vil. Hun skal da bare klappe i, når det kommer til, hvad der er bedst for DIG og DINE børn. Hvis nogen spørger hendes børn i voksen eller semivoksen udgave, om de nød mors 10 hjemmegående år, så svarer de ikke nødvendigvis et rungende, enstemmigt "ja". Mange børn af hjemmegående mødre ville have foretrukket institution og andre børns selskab, fordi mor slet ikke trivedes med rollen.

    Moderne hjemmegående mødre er naturligvis ofte af typen, der selv har valgt rollen og dermed kan lide at gå hjemme, så de med lidt held aldrig bliver frustrerede af det (hvilket, naturligt nok, ville gå ud over børnene i første række), men den valgfrihed var der ikke for blot 1-2 generationer siden = mange frustrerede mødre OG børn. Og det er fortsat langt fra alle kvinder, der bør gå hjemme, for det ville slet ikke fungere - hverken menneskeligt eller, for manges vedkommende, økonomisk og praktisk. Det kan du eventuelt hilse fys'en og sige, hvis du gider se hende igen! ;)

    Og så velkommen i Krykkeklubben! Her er der plads til alle typer discountkroppe og det rigtigt fine er, at man med tiden får mere fokus på alle de ting, der rent faktisk FUNGERER, og endda fungerer virkelig godt, i den indviklede krop. Dét synes jeg er fascinerende og nærmest mirakuløst, når man oplever, hvad der kan gå galt (og VIRKELIG galt) på selv de mindste arealer af den store, magiske maskine, som menneskekroppen udgør.

    Men rigtig god bedring med skavankerne - de kan forhåbentlig rettes hurtigt og effektivt op, så du får det godt igen! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for velkomst i Krykkeklubben. Er der et medlemskort og eventuelle frynsegode, jeg skal vide noget om? ;-)

      Arj, ret skal være ret med hende fyssen. Hun var faktisk rigtig sød. Og virkede bestemt som en, der godt havde orket at gå hjemme i 10 år. Uden at det var på den virkelig kedelige måde. Men sød eller ej, så er jeg ikke vild med, når folk 'missionerer'. Der kan jo være mange grunde til, at Øglen (og Varanen for den sags skyld) kom i vuggestue 'så tidligt', så jeg synes kun, det tilkommer virkelig tætte bekendtskaber og familie (om overhovedet) så blatant at udbryde den slags. Men nå. Jeg overlever nok. Og prøver at forlige mig med min dårlige samvittighed (og ditto økonomi) over, at jeg ikke er typen, der orker at gå hjemme i 10 år...

      Slet
  5. Helt enig med hensyn til fys-damen Juliette!

    SvarSlet
    Svar
    1. se svar til juliette lige ovenfor - jeg var vist lige skarp nok i min implicitte kritik. For hun var jo egentlig rigtig sød. Bare lidt dømmende :-)

      Slet
  6. Gad vide, om hende fys-damen ville være besvimet hvis jeg var hos hende - og fortalte at min yngste startede i vuggestue, da han var 6 mdr ;-)
    Jeg er også blevet anbefalet barfodssko (pga. nedsunken forfod), så smid gerne links/billeder på, hvis du finder nogle gode!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja måske hun så var gået helt i gulvet! der er jo forskellige årsager til, at man gør, som man gør, når det kommer til unger og institution (og alle mulige andre ting her i livet), så synes også, hendes kommentar var lige frisk nok. Men bortset fra det, var hun nu rigtig sød.

      De sko, fyssen talte om, var fra Merrell. Jeg fik ikke model-navnet, men dem, der ligner mest, sådan umiddelbart, hedder 'Lorelai zip'. De er ikke superkønne, men heller ikke helt så grimme som nogle af de andre, man kan få :-)

      Slet
  7. Det ER altså hårdt for kroppen, at få børn. Først graviditet og bagefter slæberiet. (Prøv bare at spørge min utrænede krop, som allerede nu graviditetsknirker) Så det var nok der det startede. men det er da fedt, at du nu er begyndt på helingen af alle skavankerne.
    Ogøhh altså.. Det er jo op til dig og alt det, men måske skulle du droppe løberiet? Og så bliver en smækker yoga-dame i stedet for?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...