søndag den 26. januar 2014

Yoga-update

Hey, jeg skylder jer da totalt meget en update på det der yoga. Jeg ved, at spørgsmål som "FANDT hun nu noget at tage på?", "Fik hun hold i ryggen/nakken/lænden/hoften/andet usmidigt sted?" og "Er hun mon allerede stoppet igen?" har presset sig på, så lad mig gøre en ende på spændingen ved lige at opdatere jer.

Det kan i virkeligheden gøres ret kort: Det gik - og går - ræddi ræddi godt. Jeg fandt noget at tage på, og nej, jeg har endnu ikke forstrukket eller fået hold i ledder eller lemmer.

Men nu er jeg jo ikke kendt for at gøre noget som helst kort, som kan gøres langt. Så jeg vil gøre mit absolut bedste for at gøre en kort historie lang og begynder med at berette, at jeg (endnu) ikke er begyndt at drikke Pukka-te, og at jeg (endnu) ikke har investeret i dyrt yoga-udstyr. Det sidste er dog bare et spørgsmål om tid økonomi, for jeg kan mærke på det hele, at jeg ikke bliver færdig med yogaen lige med det første. Hvilket er meget heldigt, eftersom jeg har commited mig til 18 x 1,5 timer, men altså ...

Dengang jeg boede og rejste rundt i det sydlige Afrika, var jeg sådan lidt outdoorsy i det. Eller - det ville jeg i hvert fald gerne være. Måske fordi jeg syntes, det var lidt sjovt at købe ting og sager i forskellige spejder-agtige butikker, så ud over Teva-sandaler (eller - en ækvivalent til Teva-sandaler, som jeg har glemt hvad hedder) havde jeg også kaki-farvede bukser, der kunne lynes af under knæet, en praktisk (og virkelig grim) hættetrøje, en pandelygte (!), en virkelig sej, STOR, vandrerygsæk (som min bror efterfølgende har nolet) og diverse andet. Satte dog, trods alt, grænsen ved et primusapparat, selv om jeg kan huske, jeg stod i butikken og tænkte, at det lige ville være prikken over i'et.

Det jeg vil fortælle med dén historie er, at jeg godt kan blive grebet lidt af ting og det, (jeg synes), de signalerer. Dengang var det så en outdoorsy type, jeg, uvist af hvilke grunde, gerne ville identificere mig med (er ikke sket siden, skal jeg så lige skynde mig at sige). Og nu er det - eller er på vej til at blive - en yoga-type, kunne det tyde på. Så jeg har kigget og klikket hos yogaudstyr.dk (som er totalt uvidende om dette indlæg og derfor desværre heller ikke sponsorerer så meget som en enkelt lille yoga-dims) og savlet over deres VIRkelig lækre ting. Jeg har allerede fundet for 900 kroners Kan Ikke Leve Uden-ting, men jeg kunne snildt finde for et par tusinde mere. For tænk nu, hvis jeg havde det her sæt. Så ville jeg med garanti få en fejlfri teint og lange, lækre ben. Og mørkt hår. Eller en af de her bluser. Og kunne det i øvrigt ikke også være smart at købe en hel masse mere, når nu jeg skal til at være totalt yoga-lækker? Min eksisterende garderobe kan jo sagtens tweakes til at passe perfekt til yogatøj (#not), så baaare lige et par trøjer eller 7, SÅ er lykken gjort ...

Jeg kan ikke helt styre det, kan I nok høre. Selv om det dog indtil videre kun bliver ved snakken - kontoen orker nemlig ikke de vilde yoga-type-udskejelser her sidst på måneden. Og hvis det går med yoga-tendensen, som det gik med outdoorsy-tendensen, så skal det bare have tid til at dø ud. Jeg håber dog, at det bare bliver min lyst til nyt grej, der dør ud, for selve yogaen er jeg temmelig begejstret for. Hvilket overrasker mig, men jeg er så åbenbart typen, der synes, det er fedt at blive strukket ud på steder, jeg end ikke anede, jeg havde spændinger, og nyder at lukke helt af for arbejde, januar-kulde og what-not i 1,5 timer om ugen. (Hvilket i øvrigt godt kunne gå hen og blive til mere, hvis jeg ellers får gjort alvor af at melde mig til sådan noget fitness-center-yoga også).

Medgivet: det varer længe, før sætninger som "Eih, altså - al den kulde og blæst laver jo helt rod i mit vatta" finder sin naturlige plads i mit ordforråd, men velværet, der følger med selve yogaen gør, at jeg kan bære over med yogien. So far, i hvert fald.

Så det var egentlig bare det, jeg ville sige. Og nu vil jeg kaste mig i sofaen med et eller andet spiseligt. Og lykønske mig selv over, at jeg overlevede næsten tre timer i et nyåbnet, gigantisk legeland i nærområdet. Hvor samtlige af nærområdets børn PLUS en milliard andre også var. Men det er sjovt, som man kan bære over med det meste, når man ser, hvor begejstrede ens unger er ...

3 kommentarer:

  1. Yay! Sådan! For slet ikke at nævne at yoga-tid også er lig med reptil-fri-tid, eller hvad? (altså ikke sådan at vi ikke holder af at være sammen med vores børn, mere sådan at det også er rart nok at være væk bare lidt, så der er mere overskud når vi kommer hjem til dem igen - eller noget?!?). Hvis du evt. er til mere yoga-outfit, noget af det hippiet, så kan du også kigge med her: https://www.etsy.com/dk-en/search?q=yoga%20clothes&view_type=gallery&ship_to=DK (jeg skrev KIGGE)
    God mandag ♥

    SvarSlet
  2. Man må aldrig gå ned på udstyr. Det gælder ikke kun for mænd. Det er en helt klar motivationsfaktor for mig at glæde mig til noget nyt udstyr. Yoga er ingen undtagelse. Hvis du er vild med det nu, så holder du måske op en overgang, men du vil garanteret stadig synes er fedt. Det gør jeg i hvert fald - selvom jeg ikke tror jeg ville kunne klare bare tre solhilsner i træk længere. Suk.

    SvarSlet
  3. Den gang jeg er var skide yogi. Havde jeg sådan et dejligt uld-sæt, som egentlig var fra min tid som primaballerina (host host). Det er det ultimative yogasæt, hvis man er kold er det varmt og med lidt folde folde er arme og ben let ude i det fri, til når man er varm.

    http://www.straekogboej.com/toj-til-voksne/strik

    Overvejer sgu at købe sådan et sæt igen, så kan det være at yogamåtterne, eller bare den ene af dem skal ned fra loftet og ud på gulvet til et par solhilsner eller mere.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...