tirsdag den 11. februar 2014

Hvad weekenden bragte

I en lidt anden boldgade end det seneste indlæg, skal vi nu snakke lidt om Lalandia. Som Øglen frekventerede i weekenden sammen med Farmor, Faster og Fætter. Den ene fætter, kun, for den anden var blevet syg, den lille stakkel.

De tog af sted fredag middag, og søndag aften ved 19-tiden kom Øglen hjem - helt klorduftende og mindst 5 cm højere. Jeg havde slet ikke talt med hende (modsat sin mor er hun ikke den helt store telefonsnakker), men Farmor var heldigvis været god til at sende MMS-updates. De havde haft en fest, og Øglen var helt høj. Vandland, MonkyTonkyland, minigolf, trampolinhopning i seler, så hun kom crazy højt op, badminton, mere vandland, og så videre. Hun fortalte og fortalte og fortalte og kunne slet ikke falde i søvn søndag aften. Så jeg brugte et par timer på at sludre med - og forsøge at putte - speedsnakkende Øgle. Som pludselig var blevet så stor. Og kunne fortælle om ting, som jeg ikke anede det fjerneste om, fordi det var Øglen, der havde været af sted. Uden mig.

En af MMS'erne. Hvor Hønemor her lige måtte korse sig og minde sig selv om, at Øglen var i trygge hænder ...

Det var mærkeligt, at hun var væk, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg vel nødt til at vænne mig til, at hun er ved at blive stor. Også selv om jeg er ved at begynde at tude, når jeg kigger på billeder og ser, hvor lille hun var for bare et sølle år siden. Og er ved at begynde at tude endnu mere, når jeg tænker på, at vi snart skal til at tage stilling til skole. Således sad vi da heller ikke bare på vores bagdel og ventede på, at Storesøster kom hjem til os igen.

Fredag eftermiddag begav Varanen og jeg os nemlig gennem regnvejret til Mårmor og Mårfar, som heldigvis havde lyst til at få besøg weekenden over. Vi lod HDD blive hjemme, så han kunne holde mandeaften (og gøre rent), og så tog vi selv af sted. Varanen var HELT med på, hvor vi skulle hen, så han var fyr og flamme hele bilturen. Også selv om vi først tog af sted 15.30, og selv om jeg kørte forkert (#&#€%& gps!) og derved forsinkede os en lille halv time. Ingen sure miner fra ham overhovedet, og vi sludrede hele vejen. Kun en enkelt gang måtte jeg ty til sang for at klare et særligt kedeligt stykke motorvej.

Mårfar læser højt for (og tager billeder af) Varanen, mens Mårmor og jeg sneg os ned i byen et par timer

Læse-læse

... Og så blev det Mårmors tur til at læse. Det er stadig Mårfar, der er fotograf

Weekenden hos Mårmor og Mårfar var som altid et hit. Måske endda et lidt større hit end sædvanligt, hvis man spørger Varanen, for denne gang skulle han ikke dele opmærksomheden med nogen. Således var det ham, der kom med ud og gå med Mårfar og hunden hver morgen, og ham, der egenrådigt kunne bestemme, hvor mange bøger han ville have læst (og det var mange). Han bestemte også lørdag, at han ikke gad sove middagslur, og det hele var så hyggeligt og nede i tempo, at det ikke gjorde noget overhovedet. Vi spiste en kæmpe "pastalavnsbolle", fik slik - bare fordi, der var chips til aftensmaden, og Varanen solede sig i opmærksomhed. Undertegnede solede sig til gengæld i sofatid - den lille diktator Varanen besluttede nemlig, at det var Mårmor, der skulle putte fredag, og Mårfar, der skulle putte lørdag. Så jeg havde lige pludselig god tid til at spise slik, hækle og læse i den chick-lit, jeg købte for en femmer i genneren.

"Gider IKKE sove, mor! Sidde op i klapvognen!" Godt så ... 

Hjemturen foregik med snorkende Varan på bagsædet og tunge øjenlåg på forsædet, og vel hjemme igen, stenede vi til en hel del Dora the Explorer på sofaen. Varanen var helt træt og mæt af hygge og bedsteforældre-luurve, så han var puttet og megasød at sidde sammen med.

Øglen ved endnu ikke, at Varanen og jeg har været hos Mårmor og Mårfar. Hun ved, at vi har været ude at køre en tur, men hun har ikke stillet uddybende spørgsmål. Ikke, at jeg vil lyve, men der er ingen grund til at rutte med sandheden - hun kunne nemlig godt risikere at blive så skuffet over, at hun ikke var med, at det ville overskygge den fantastiske weekend, hun selv har haft.

I går hold reptilerne og jeg en fridag. Vi agerede lokale centerrotter, da der i anledning af vinterferien er et indendørs legeland. Hvor vi nåede at hygge os i 10 minutter, før Varanen faldt på hovedet ned fra en pude og flækkede læben. Nåhhhr, lille pus. Blod og gråd über alles, men heldigvis ikke noget, en is ikke kunne hjælpe på. Og senere på dagen tog vi så revanche, og Varanen betvang Den Onde Pude - uden at styrte. Succes. Derudover nåede vi til lægen med et underligt udslæt på Øglens lænd og et modermærke under Varanens fod. Og Øglen og jeg tegnede, lagde puslespil, bagte snydeboller (dem der i konservesdåser. Virkelig mærkeligt koncept) og sludrede, mens Varanen sov en tre-timers middagslur. Fridag well spent - og på torsdag holder vi endnu en. Denne gang med HDD. Yay.

6 kommentarer:

  1. I er sindssygt gode til at holde weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Weekender er heldigvis nemme at holde, synes vi. Måske LIDT for nemme - man gider jo slet ikke hverdagen, når weekenderne nu er så hyggelige ...

      Slet
  2. Dejlig weekend I har holdt jer - og dejlig fridag - jeg har tre dage i næste uge, med mine tre skønne trutter, og to selv - i anledning af slap af, lig på sofa og få energi igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skøn weekend og en lige så skøn fridag. Gad SÅ godt, at jeg havde næste uge fri - både alene og med reptilerne. Have a good one; du fortjener det :-)

      Slet
  3. Åh hvor i bage hygger! Så skønt. Klem til Øglen og Varanen for at være sådan nogle gode weekend- og fridagshyggere ♥

    SvarSlet
  4. Boller i konservesdåser? Er det sådan en nordsjællandsk specialitet?

    Men hvor lyder det som en skøn weekend for alle parter! Nogle gange er det bare så rart, at børnene kan lave noget hver for sig, og man kan give dem max. opmærksomhed og hygge.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...