lørdag den 29. marts 2014

Ak, den kærlighed!

Varanen er en meget kærlig dreng (når han altså ikke slår). Han elsker at sidde og nusse og holde i hånd i sofaen, og konceptet med at ae i stedet for at slå, er så småt ved at trænge ind fange an og vokse ind i andre situationer også. Hvor han "Bare lige vil ae dig, mor!". Men de store kærlighedserklæringer er han lidt karrig med. Han er ikke typen, der lader sig presse til et "Jeg elsker også dig", hvilket naturligvis er glædeligt på den lange bane, men også ville være vældig dejligt her på den korte bane, så når mutti her spontant udbryder "Mor ELSKER Varanen!" og sleeeeet ikke håber at få en kærlighedserklæring retur, plejer variationer af følgende samtale at udspille sig:

Mig: Nåååååårh, Varan. Mor ELSKER dig!
Varanen: Varanen ELSKER kage/flødeskum/slik/is/*indsæt selv flere*!
Mig: Kage smager også dejligt. Mor elsker også kage.
Varanen: Varanen ELSKER flødeskum/kage/slik/is/*indsæt selv flere*!

Men i går. Helt ud af det blå. Midt i Disney Sjov, oceaner af dyner og børn og gufskåle midt på gulvet. Hvor Varanen efter en fridag med tandlægebesøg, indkøbstur og leg i haven var dødtræt og derfor udsplattet oven på mig. Udspillede der sig en ny variant:

Mig: Sidder du godt, Varan?
Varanen *vender sig om, aer mig på kinden og siger*: Altså, mor. Varanen ELSKER mor. Og Varanen ELSKER også far!
Mig: *smelte smelte smelte*

Kærlighedserklæringer på sådan en helt almindelig fredag aften er ikke sådan at kimse af. Og fik mig næsten til at glemme, hvor dårlig en idé, det egentlig var, at tage begge unger med ned og handle i går ved 15-tiden. Hvor vi alle var ret trætte efter en fridag (ja, det er ret utroligt, at det kan være hårdt at have fri, ikke?), og Varanen i øvrigt insisterede på at køre på scooter hele vejen. De 800 meter tog jo så også kun 20 minutter. Hver vej. Inkl. hysterisk anfald over, at det ikke var ok bare at slå et sving ud midt på stor, trafikeret vej.

6 kommentarer:

  1. Den alder han har nu er bare så dejlig - og forfærdelig - på samme tid egentlig. Kan godt huske de første gange min yngste kom med sådan nogle udsagn helt umotiveret... Det er dem man gemmer i hjertet... Ikke dem om når han kørte forbi min lejlighed altid sagde 'der bor mor, hun laver lektier' *indsæt dårlig mor samvittigheden*

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man skal gemme og skatte de søde ord højt. For der kommer nemlig også en del ud, der er knap så søde :-)

      Slet
  2. Ih ih ih, hvor skønt med en spontan kærlighedserklæring, og så i Disney Sjov tiden, hvor der ellers er fuld tv-fokus for børn i den alder (;

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig dejligt. Søde Varan! :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...