mandag den 24. marts 2014

Avavavav

Planlægning er en god ting. Den har gjort, at jeg i de sidste mange dage har vidst, at jeg i dag skulle til København på kontoret, revidere et opgaveudkast til ny (og, I might add, temmelig videnstung) kunde, holde møde med ny samarbejdspartner om en potentielt rigtig stor opgave, løse et par hængepartier ift. nogle mindre opgaver, skrive tilbud til gammel kunde og, som kronen på værket, holde et kaffemøde (må man ikke godt kalde det dét, C?) med kær veninde. HDD skulle hente børnene, hvilket ellers er min tjans, og jeg skulle bare komme hjem, når jeg var færdig med dagens dont.

Så da jeg vågnede i morges, tog jeg en dyb indånding og rustede mig til en travl dag. Hvilket var ok nemt, for jeg vågnede først 06.45 ved, at Øglen kom ind og spurgte, om vi ikke snart skulle op. Og fandt Varanen snorksovende ved siden af mig. Jeg nåede i bad, før han rørte på sig, og vi havde en hyggelig morgen, hvor vi læste "Peter Haleløs" (iflg. Varanen. Øglen kalder ham stadig for "Kalle Haleløs") som morgenmadsbog, hoppede i Øglens seng og legede lidt med Lego.

Men. Så var det, at Varanen blev gal over, at han ikke måtte få en is med i cykeltraileren. Hvilket kulminerede i, at han ikke ville have sko på. Overhovedet. Før han fik øje på Øglens gummistøvler, som han rask væk hoppede i. Bortset fra, at det ville Øglen ikke have. Og der blev grædt og råbt (børnene) og trukket vejret tungt ind gennem næsen (mig). Jeg forholdt mig faktisk forbavsende rolig gennem hele menageriet, if I do say so myself, og blev kun let irriteret over, hvor gal Varanen blev, da jeg af vanvare kom til at strejfe ham med den gigapose termotøj/regntøj/skiftesko/huer/vanter, der skulle med over i de respektive institutioner efter weekenden. Han skældte ud, for "Du. Må. Ikke. Skubbe. MIG. Mor!", og så stod han og trippede på den lille underlige 'platform', vi har uden for vores bryggers. Råbte noget om, at HAN ville gå først ned ad trappen. Og begyndte så at gå. Hvorefter jeg lukkede bryggersdøren. Og svagt registrerede, at det da var sjovt, som den lukkede trægt - en brøkdel af et sekund før både Varanen og jeg registrerede, at fire fingre på højre Varan-hånd var i klemme.

Det kan NOK være, at jeg fik åbnet døren i en fart, smidt alt, hvad jeg havde i hænderne og scoopet Varanen op. Nøjjj, hvor han græd, altså. Øglen kom drønende og var helt forskrækket (forståeligt), og alle planer om at tage af sted til institutionen blev udsat på ubestemt tid. Varanen var fuldstændig utrøstelig, og et nærmere kig på hans små fingre gjorde det temmelig klart hvorfor. De havde en dyb rille tværs over, hævede op, og han kunne (ville?) ikke bøje dem. Varanen græd. Øglemor græd. Og Øglen hentede plaster og bedyrede, at Varanen godt måtte låne hendes gummistøvler alligevel #nåååårh.

Efter en halv times gråd tyede jeg til det ultimative det-skal-nok-gå-våben: Slik! Som ikke hjalp. Is på hånden (og i maven) hjalp heller ikke, og til sidst måtte jeg i desperation ringe til lægen. Hvis telefon ikke virkede. Så jeg stoppede begge reptiler i cykeltraileren, puttede en ispakke om Varanens hånd og skyndte mig ned mod lægen, mens jeg krydsede fingre for, at det er ok bare at troppe op her i DNP. I mellemtiden havde de dog fået styr på telefonen, og jeg fik at vide, at jeg endelig bare måtte komme. Så Varanen (der var faldet til ro i mellemtiden) kom til med det samme, og lægen kunne konstatere, at der heldigvis ikke var brækket noget. Men at hånden godt nok var noget hævet, og at jeg lige skulle holde øje med den.

Reptiler på legepladsen. I højt humør.

Da vi kom ud fra lægehuset, ordinerede jeg en fridag til begge unger, og fra legepladsen (som Varanens humør heldigvis var blevet godt nok til), måtte jeg lige stjæle mig til lidt telefontid og aflyse og omrokere aftaler efter bedste evne.

Så det kan godt være, at planlægning er meget fint. Men ingen planlægning i verden kan indkalkulere maste fingre, akuttider hos lægen og forskrækkede reptiler (og mor).

Efterskrift: Patienten er heldigvis i bedring. "Det går MAJET. Bedre. Fint", siger han, når man spørger. Og heldigvis kunne HDD komme tidligt hjem fra arbejde og tage sig af reptilerne, så jeg har kunnet løse nogle af alle dagens opgaver på trods af hjemmegående reptiler.

23 kommentarer:

  1. Uha. Det gør SÅ ondt at få klemt fingrene (og i moderhjertet)! Godt at det allerede går bedre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror faktisk, det gjorde ondt i moderhjertet længe efter, det ikke gjorde ondt på Varanen længere. Alt er godt igen, og nu må vi ikke engang kigge på hånden mere, for "Det går FINT, mor!", som han siger :-)

      Slet
  2. Uha, den der fornemmelse af en dør, der ikke lukker helt, som den plejer. Jeg lavede nogenlunde det samme med StoreLille, da hun som helt lille ville ind i soveværelset, mens jeg lukkede døren. Der var ikke ret god plads til de små fingre mellem dørtrin og dør.
    Men på sådan en dag giver livet som selvstændig jo heldigvis en fantastisk mulighed for at kunne ordinere en fridag uden at skulle bekymre sig om en måske knapt så forstående chef.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhhh, avavav, altså. De kære små, der heldigvis er ret robuste, når det kommer til stykket. Og ja - på en dag, hvor der kræves en fridag for at puste på fingre og trøste, så er det (også) fantastisk at være selvstændig. Det gør underværker for fleksibiliteten! Håber i øvrigt, det går godt i din geschäft - nyder du også tilværelsen som selvstændig?

      Slet
    2. Ja, jeg synes, det er fantastisk. At jeg så indtil videre kun har ca. 1/4 af de kunder, jeg har brug for, er en anden sag. ;-)

      Slet
  3. Åhh den lille stakkel. Godt med en hjemmepleje dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var sq synd for ham. Så det var dejligt at have muligheden for at pleje ham lidt derhjemme.

      Slet
  4. Stakkels små fingre. Godt han er i bedring. Jeg er simpelt hen så fuld af beundring over den coolness, som du udstråler hele vejen igennem. Det vil jeg også blive bedre til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan en bette hånd, altså. Med helt hævede fingre. Nåårh, og AV! Og tak for ord om coolness, som jeg dog ikke helt ved, hvad jeg skal gøre med. Eftersom jeg ikke føler mig spor cool - og da slet ikke, da tårerne sprøjtede ud af øjnene på mig, mens det var Varanen, der havde ondt :-)

      (I øvrigt, så tror jeg, at jeg er blevet fanget af et ondt spamfilter ovre hos dig. De sidste par gange jeg har kommenteret, er jeg i hvert fald ikke sluppet igennem. Mystifystisk)

      Slet
    2. Tak for info om det der onde spamfilter. Nu skulle gerne komme igennem fremover ;)

      Slet
  5. avavavavavav. Lille mus. God bedring med fingrene. De er heldigvis mega-hårdføre, de små rollinger

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er ikke sikker på, at mine fingre ville have holdt til sådan et tryk-16. Men godt, han holdt - helt uden at brække noget.

      Slet
  6. Av, jeg fik helt ondt i maven og holdt vejret igennem hele indlægget. Håber at fingrene snart er helt fine igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han har en lille hudafskrabning, men ellers er der intet at se i dag. Så jeg tror godt, vi kan sige, at han er ok igen :-)

      Slet
  7. Ja av for filan. Jeg fik også helt ondt i maven da jeg læste det. Godt at det hele går meget bedre og at fingrene nok skal blive gode igen. Jeg kan nemlig en værre historie fra min familie om en meget uheldig mor, der er kommet til at klemme et led af sit barns finger. Det er ikke spor sjovt.

    krams fra Forstaden

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var heller ikke ligefrem stolt, da jeg skulle forklare HDD, hvad der var sket. Onde onde mor, der klemmer små fingre i bagdøre! (OG ååhhhhh dog, hvis der var røget et led af hans finger. Så ville jeg godt nok have haft svært ved at tilgive mig selv. Varanen virker dog til at have tilgivet mig, at jeg klemte ham i går. Og fokuserer mere på, at han fik et stykke slik bagefter. Som han glædesstrålende berettede i hans - temmelig sukkerhysteriske - vuggestue i dag. Ahem).

      Slet
  8. Årh nej, dog! Stakkels Varan. Kan godt forstå, at du græd om kap med ham, for det er bare så skrækkeligt, når den slags sker. Det er jo aldrig med vilje og jeg kan forestille mig, at børnefingre er ALLE vegne, bogstaveligt talt, men man får det bare så skidt alligevel. Godt, at intet var brækket, og at han hurtigt fik det bedre! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Børnefingre ER alle vegne, og derfor ligger det også efterhånden indlejret i hjernebarken, at jeg altid skal huske at kigge efter, om der er en lille hånd i dørsprækken ved hængslerne. Men den smuttede så i går, jo. Avav. Alt er heldigvis godt igen - nu er det bare moderhjertet, der skal læges.

      Slet
  9. avavavavAV! Stakkels fyr og stakkels fingre og stakkels Øglemor - og seje, seje Øgle!
    Godt at det går bedre nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øglen var skrupsej, altså. Totalt lille Hjælper, der bare ville have, at lillebror skulle få det godt igen. Store pige! :-)

      Slet
  10. Åh, av av.. Der er ikke noget værre, end når børnene kommer til skade... som man selv har påført dem... Øv... Mine piger har (7-9-13) altid været gode til det med dørene... i huset... værre er det dog med bagklappen på bilen, som er sådan én, der kommer styrtende ned i hovedet på dem, når de liiige skal snige sig ind foran EFTER mor selvfølgelig har givet slip for "smækket"...
    Fridag på legepladsen og slik... Doctor's order!! ;-)
    En heldig varan med 5 fingre i behold, verdens bedste storesøster og en trods alt god nok mor ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, avavav med bagklappen på bilen. Har engang selv fået min finger i klemme i en bildør - det gør SÅ nas!
      Ja, fridag og slik var dr. Øglemors ordre - og sør'me om det ikke virkede ;)

      Slet
  11. Åh nej :'( Ja, planlægning med børn er virkelig ikke noget, man (altid) kan regne med! Godt HDD kunne træde til til sidst - og at du havde en god hjælper indtil da i Øglen :)

    Da jeg gik i 6. klasse, skete nogenlunde det samme for mig. Det var mig, der var helt distræt og tankeløs, og min far, der prøvede at lukke en meget stram dør :S Venstre tommelfinger så voldsomt medtaget ud, men var helt ok. I dag er neglen stadig ridset, selvom den vokser som normalt. Men det gør ikke ondt ;)

    Kram til dig <3 (Varanen har sikkert fået rigeligt på den her bekostning ;) )

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...