Fra hotelværelset
Uden for hotelværelset
Det vad f a n t a s t i s k! Og lige præcis, hvad jeg havde brug for. Efter et hårdt forår, travlhed på job og generel metaltræthed, så var et par dages storbyferie lige det, jeg havde brug for. Og at det oven i købet var sammen med skønne mennesker, og at vi alle har været der indtil flere gange før
Og der blev shoppet. Gået. Snakket. Shoppet. Drukket masser af kaffe. Og shoppet. Min svigerinde har boet i Paris og havde et par listige steder i baghånden, så dem gik vi efter. Og ellers gik vi bare rundt på må og få i Marais- og latinerkvarteret. Vi så Eiffeltårnet på afstand, boede lige ved Triumfbuen, gik forbi Louvre og talte om at besøge Montmartre, men det var sådan cirka også så kulturelle, vi kunne svinge os op til at være. Til gengæld er der ikke ret mange butikker, vi ikke har været i. Og man kan jo ikke nå det hele på en getaway fra søndag til tirsdag. Blev vi enige om.
Hej Louvre, dit store skur. (Og ja, billedet burde have været beskåret. Gad bare ikke lige)
Uhh - ude efter mørkets frembrud. Med smuk udsigt fra Pont des Arts
Hængelåsene på Pont des Arts i dagslys. Der var dæleme mange
Små grinebidere på husmuren
Vejret i Paris har ikke været så sommerligt som herhjemme, men det var perfekt til en storbytur, hvor der er blevet gået mindst 10 km hver dag, prøvet masser af tøj, og suget indtryk på indtryk.
Solen skinner altid i en Orangina. Eller noget.
Og det her smagte også af sommer og sol - citronnade og broccolisuppe hos Merci Merci
Det er længe siden, jeg har været i Paris, og jeg havde faktisk helt glemt, hvor skøn en by, det er. Smukke mennesker, stemningsfulde kvarterer, pænt sprog,
Mandagens shopping. Søndagens høst er på hotelværelset (som vi, da billedet blev taget) var blevet låst ude af pga. dårligt nøglekort. Og tirsdagens shopping var endnu kun på tegnebrættet
Derfor er jeg nu udstyret med Visa-kort, der stadig har åndenød, og noget, der minder om 4 skjorter, et sommerligt jakkesæt (selv om jeg overhovedet ikke er jakkesætstypen), 3 skjorter (selv om jeg overhovedet ikke er skjortetypen), en dynejakke og ditto -vest (selv om jeg overhovedet ikke er dyneovertøjstypen), 5 sæt undertøj, en t-shirt og en kasket til HDD, skønne dukker og hoppebolde fra Disney Store (som var mere imponerende og larmende end egentlig rar at opholde sig i) til reptilerne og en enkelt pakke Valrhona-chokolade pour mois-même. Og det var så også dét, tror jeg nok. Hvis vi ser bort fra den pakke macarons og den skjorte, som svigermor insisterede på at give. Jeg må sige, at jeg synes, jeg har gjort det godt - omend fremstillingen på skrift ikke nødvendigvis giver mig mere mod på at tjekke min saldo. Det må blive i morgen. Eller i overmorgen. Eller noget ...
Disney Store. Hvor der også var et Eiffeltårn, så deeeet ...
Og på trods af, at størstedelen af mine køb består af noget, jeg ikke plejer at klæde mig i, så ser jeg frem til at krænge top- og cardigan-identiteten bare en anelse af og hilser den nye type velkommen. Er spændt på, hvor længe hun bliver, da det jo så lige pludselig kommer til at indebære et væld af strygning. Ah well - comme ci comme ca. Eller hvad man nu ville sige i Paris.
Jeg købte også en macaron. En stor macaron. Selv om jeg ikke tidligere har været så stor fan. Men denne her smagte dæleme godt. Også selv om vi opdagede en mus i restauranten, umiddelbart efter den var blevet serveret. En "house mouse", som tjeneren forsikrede os om
Men uanset hvor dejligt, der var i Paris, og hvor skønt det var at have nogle mig-mig-mig-dage, hvor de største bekymringer var, om jeg nu nåede at shoppe nok, og om der mon var et toilet på den lille café, så var det også dejligt at komme hjem. Trods bulletiner om storhygge i hhv. haven, sofaen og på havnen, savnede jeg ungerne (og HDD, bevares) mere, end jeg egentlig havde regnet med. Heldigvis var de søde til at ringe og berette om deres dag og sige godnat, så jeg fik et reptil-fix mindst én gang om dagen.
På vej hjem
Men alskens telefonopringninger slår nu ikke de begejstrede ansigtsudtryk (Øglen) og den lille, tillidsfulde hånd i min (Varanen), da de hentede mig ved toget. Med sushi, for man skulle vel komme hjem med stil?!
Nu er jeg hjemme, og arbejdet er i fuld gang. Jeg forsøger at glemme Øglens forgrædte ansigt, da jeg afleverede hende i børnehave i morges (og Varanens pædagogs let bebrejdende "man er nok lidt touchy i dag?!" til Varanen, da han efter en ellers meget glad entré blev ultraked af det over, at J lappede ham en med en legetøjsbil. Grrr.) og fokuserer i stedet for på, at det nu er blevet varmt nok til at bruge terrassen som hjemmekontor, at den ene rhododendron er sprunget ud, og at blomsterne i stenbedet (som vi - trods alt - ikke selv har anlagt) står i fuldt flor. Ude er godt, men hjemme er nu engang bedst ... (Og det kan vi så tales ved om, når det har været ulvetime, og nogen flipper ud over noget, andre ville mene burde kategoriseres under fanen 'Bagateller', men den tid, den glæde).