onsdag den 23. april 2014

Et lille tip

Næste gang det er anden hverdag efter en lang ferie, og yngstebarnet er lidt svær at aflevere, så gør følgende:
  • Vink farvel til grædende barn
  • Gå ud i garderoben
  • Tag sko på (som du artigt har taget af, før du afleverede)
  • Stil dig i døren mellem garderoben og selve vuggestuen, så du kan høre, om dit lille kede barn stadig græder

Undlad at gøre følgende, hvis der, som i mit tilfælde, står en mor og en pædagog og taler med alvorlige miner om noget, der umiddelbart virker væsentligt mere dystert - og privat - end frokostordningen:
  • Smil til mor, der skal ind ad døren med sit barn, og sig undskyldende: "Jeg står bare og lytter".

Heller ikke selv om det er det, du gør. For dem, der står og taler alvorligt ude i garderoben, vil uvægerligt tro, at det er dem, du lytter til. Uanset om det passer eller ej. Og alverdens undskyldende blikke og "hav en god dag"'er kan ikke helt overbevise dem om andet.

Bare et lille tip på en tirsdags-onsdag ...

(Og som et lille bonus-tip kan jeg bidrage med, at man ikke sparer tid på at tage cyklen ned til nærliggende supermarked, hvis man glemmer, at man har taget cyklen, når man er færdig med at handle. Og når helt hjem med sine indkøb, inden man opdager det).

12 kommentarer:

  1. Tips hermed noteret, de lyder brugbare :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg sikker på, de er - især, hvis man husker dem :-)

      Slet
  2. Tippet er noteret, især det med cyklen - det kunne jeg godt finde på, taget i betragtning af hvor sværtjeg har ved at huske hvor jeg satte cyjåklen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Arjmen, det var bare så åndssvagt med den cykel, altså. Og på INGEN måde tidsbesparende!

      Slet
  3. Nogle gange har man så meget lyst til lige at forklare sig ud af en akavet situation...men det er umuligt! Til gengæld er det en underholdende historie:-D Ufedt med cyklen dog. Jeg glemmer stadig ofte, at vi har solgt cykeltraileren. Det er heller ikke sjovt at stå foran Brugsen med 5 fyldte poser og ikke andet end sine trætte arme og gåben. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, arj det lyder heller ikke sjovt. Hvis man lige troede, man havde noget til at køre de 5 fyldte poser hjem i, og man skal slæbe dem i stedet. Urgh!

      Slet
  4. Jeg har også et tip: Del altid disse historier, da de - hvor anstrengende de end er - gør dagen sjovere for alle andre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Blev faktisk også nødt til at ringe til HDD og fortælle ham lytte-historien. Han syntes, det var markant mere sjovt, end jeg selv syntes i situationen. Og det værste er næsten, at jeg - i og med, det var Varanen, jeg lyttede efter - ikke hørte, hvad det alvorlige samtaleemne var. Og nu er jeg jo nysgerrig :-)

      Slet
  5. Åh gud. Shit! Føler virkelig med dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også virkelig pinligt, kan jeg afsløre. Mødte heldigvis ingen af dem i dag. Måske jeg kan undvige dem de næste 5 måneder, hvorefter Varanen skal i børnehave?! :-)

      Slet
  6. Oh my! Tak for tips og opadgående mundvige. Det får min kiksede tirsdag-efter-påske til helt at blegne. Og det er jo altid rart ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. En kikset tirsdag-efter-påske lyder nu heller ikke helt uinteressant. Eller usjov :-) Og selv tak for tips og mundvige ;)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...