onsdag den 21. maj 2014

Yay, tirsdag. Eller noget.

En dag, der ellers på alle fronter har været dejlig med overkommelige arbejdsmængder (for en gangs skyld. Thank you very much!), solskin, tid til en slapper i haven og glade børn, bliver bare lidt mere … tirsdags-agtig, når naboen ganske en passant spørger, om man i øvrigt ikke er gravid.

Det er man IKKE, kan jeg afsløre - man er bare blevet lidt tyk i det. Og har måske gået i liiiidt vel komfortabelt (og løst) yogatøj for nyligt. ForDI man er blevet lidt tyk i det. Og i øvrigt arbejder hjemmefra og derfor ikke tager det der med mode helt så alvorligt, som man måske ville gøre, hvis jeg havde nogle kolleger. Undskyld, HDD. Og naboerne. Forældrene i børnehave og vuggestue. Og den kasse is med lakridssmag, jeg havde købt i Rema en halv times tid INDEN gravid-kommentaren.

Jeg havde måske håbet, at mine hofter og mave ikke havde opdaget, at jeg ikke længere løber så jævnligt, som jeg har gjort. Og at jeg er ved at træne op til at vinde guld i VM i Hyggespisning. Men det har de, mit tøj har opdaget det, og det har naboerne så også nu.

Jeg bliver ikke særlig fornærmet over sådan en kommentar (slet ikke fordi, jeg jo er blevet lidt rundere), så jeg kunne godt tage det med et smil - og endda blive behørigt imponeret over naboens lynhurtige "Det er bare fordi, du stråler sådan"-comeback. Jeg kunne også godt joke med det, da vi lidt senere mødtes på deres terrasse til det glas rødvin, de var så søde at byde på, mens ungerne legede. På "jeg burde ikke, nu du tror, jeg er gravid"-måden. Og jeg kunne endda smile overskudsagtigt, da vi gik hjem, og jeg fik et "Sov godt, alle 5" med på vejen. Men nu gider jeg så faktisk heller ikke høre ét ord mere i dag om mine runde hjørner. Blev der sagt.

Nu har jeg spist en af de der is fra Rema. Ren trøstespisning, og nu er der 4 tilbage. Som måske/måske ikke bliver trøstespist i løbet af de næste 4 dage. Selv om jeg egentlig bare burde smide dem ud med det samme. Og så kunne det være, at jeg skulle løbe mig en tur i morgen. Og i overmorgen. Og fredag. Og alle dage fremover.

Bliver sjovt. Mega. Glæder mig allerede.

Eller noget.

20 kommentarer:

  1. Åh hvor kikset altså! Hahahahahaha ... hader bare når det sker! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. SIMpelthen så kikset, altså. Er glad for, at hun ramte mig på en dag med overskud. Ellers havde jeg spist alle isene på én gang bagefter :-)

      Slet
  2. Kender alt for godt det der med at være lidt for rund og for mit vedkommende også ret så løs i bugen. Kan i øvrigt afsløre at jeg sidste weekend fik intet mindre end tre 'nå kommer der så en baby mere' bemærkninger fra en variation af ældre mænd, der alle har en relation til mit arbejde.
    Har i øvrigt håndteret det hele ved at trøstespise mere end godt er.

    suk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, der burde være en lov om, at man ikke måtte påtale andres graviditet (eller mangel på samme), før selv en blind kan se, at der er tale om en baby og ikke bare lidt rigeligt kage. Så slipper man for at trøstespise, og dermed er den onde cirkel brudt :-)

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  3. Jeg ser stort set altid lidt gravid ud - fordi jeg stort set altid har været lidt tyk i det. Såe...
    I øvrigt KAN det jo godt være at du stråler - fordi du har det fremragende.
    (Du siger bare til, hvis du skal have en hånd med de der is, ing?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg deler gerne ud af isene - særligt nu :-) Og det kan godt være, at jeg stråler, men jeg tvivler stærkt på, at jeg gjorde det den pågældende dag, hvor jeg ikke var nået i bad og i det hele taget var lidt scruffy både i hår, ansigt og tøj ... :-)

      Slet
  4. Det er vigtigere at være glad og glødende end tynd og stram i betrækket... :-). Jeg ville spise isen. Med benene oppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret! Og det gjorde jeg. Og i går spiste jeg en mere. Ha!

      Slet
  5. Jeg melder mig i klubben 'lidt gravid topmave' - også selvom jeg løber OG svømmer, har accepteret sådan er det. For jeg vil nyde min mørke chokolade til kaffen. På trods af det gir topmave... Så ned med de is, og nyd dem i hængekøjen - evt kan du jo dele med venlige nabo :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver aldrig nogen sylfide, og det har jeg forlængst accepteret. Jeg vil også gerne fortsat 'have lov' at spise mørk chokolade til min kaffe, men jeg bør bestemt holde op med at spise alt det andet gøgl, jeg også hælder indenbords. For jeg har hverken råd eller lyst til at skulle ud og erstatte alt mit tøj med en størrelse større, og det er konsekvensen, hvis jeg fortsætter. Så naboen var mit wake up-call :-)

      Slet
  6. Synes sgu det er flot, hvis du kan gemme på de is i 4 dage - her ville de måske ikke engang overleve dagen ud ;)

    SvarSlet
  7. Ha ha ha ha - egoistisk set er jeg rigtig glad for, at jeg da ikke er den eneste der får den kommentar sommetider:) Når jeg lige er i det der humør kan jeg godt finde på bare at smile og sige nej! Det gør den anden person såååååååå forfjamsket når man ikke følger op på nej-et for at hjælpe dem ud af den pinlige suppedas:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah; det må jeg prøve næste gang! Så skal naboen stege, skal hun :-)

      Slet
  8. Hæhæh - Også til Mettes kommentar :-)

    SvarSlet
  9. Haha, jøsses, nogle mennesker altså - skål i rødvin sgu B-)

    - Anne

    SvarSlet
  10. Hahaha! Øv. (Og det ultimative comeback i øvrigt fra naboen. Den ryger direkte i min mentale huskeliste!)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...