mandag den 18. august 2014

Ferie: slut!

Hej. Jeg hedder Øglemor. Jeg har været i Lalandia. Og syntes, at det var ret sjovt. Shoot me!

Før jeg fik børn, smilede jeg høfligt og overbærende af småbørnsfamilier, der i ramme alvor fortalte, at feriens eller weekendens destination var Lalandia. Jeg tænkte ved mig selv, at det var en falliterklæring af de helt store, og at det måtte vidne om mangel på fantasi eller selvrespekt (alternativt begge dele), hvis man valgte at slæbe sit eget korpus og familiens med til dette Helvedes Forgård. (Alt dette blev naturligvis tænkt, uden at jeg overhovedet havde læst så meget som en brochure for dette Danmarks Syden. Det giver sig selv. Så tolerant er den om småbørnslivet så uvidende ungdom nemlig).

Vi var kommet af sted ganske uden både kamera og telefon, da vi var i Lalandia (og det var ikke engang bevidst), så de visuelle beviser må I være foruden. Og i stedet tage til takke med reptilerne og Lego Fuwends-pigerne

Men nu, ing'?! Nu forstår jeg alting meeeeget bedre. Efter en lang, dejlig ferie sluttede vi af med la grande finale - en weekend med den forrygende kombination Lalandia og Legoland. Ungerne havde glædet sig som små vilde hele ferien, og havde det ikke været for de to rokketænder, der dukkede op hos Øglen på feriens allerallersidste dag, ville det helt sikkert have været Lalandia og Legoland, der var rendt med prisen som feriens højdepunkt. Som det er nu, blev det de rokkende mælketænder og mig, der (på opfordring) synger "Jeg har en rokketand" på repeat.

Nå. Lalandia. Havde det noget som helst kulturelt at byde på? Ikke det mindste. Med mindre man altså er antropologisk interesseret (og det var jeg engang), for så er det et menneskestudie af rang. Bliver ens æstetiske sans bombarderet med nye impulser, så fingrene kribler efter at komme hjem og dekorere? På ingen måde. Bør Michelin-kokkene skæve nervøst over skulderen for at se, om Lalandias køkkenpersonale overhaler dem med nye, smarte anretninger? Jeg tillader mig at tvivle.

Men. Syntes børnene, at det var fedt? Det tror jeg nok, at de gjorde. Og er det i virkeligheden det, der tæller? Det tror jeg nok, at det er.

Det her er ikke Lalandia. (Selv om himlen derinde var cirka samme kulør). Det er Råbjerg Mile, og hvis I ikke har været der, skal I tage af sted med det samme. Det er helt fantastisk - også for børn

Og det var jo dén indsigt, jeg helt og aldeles manglede, da jeg sad der i min ophøjede ungdom og  selvretfærdighed med mine planer om, at "når jeg får børn, behøver jeg ikke lave mit liv om - de følger jo bare med" (indsæt selv skraldende dåselatter). For når alt kommer til alt, så er ferie med børn jo ikke ferie per se. For de voksne, i hvert fald. Men når man propper ét styks fingeret sydlandsk setting ind i ligningen, så bliver det pludselig lidt ferieagtigt, for børnene er så underholdt, at man enten kan læne sig tilbage og puste ud eller tage del i løjerne. Og man kan mene, hvad man vil om stedet, men det er da i hvert fald gennemført. Og - jeg gentager det lige, bare for ham der Prins Knud - (mine) børn e l s k e r det!

Så nu er jeg sådan en, der om ikke er blevet Lalandias discipel og store fortaler, så i hvert fald en, der ikke blankt afviser, at vi skal af sted igen. Om lang tid. Når jeg ikke længere får nervøse tics ved tanken om et overdimensioneret legeland, lysstofrørsbelysning og eksorbitante priser på alt lige fra is (vigtigt) til kaffe (endnu mere vigtigt).

Varanen, der er notorisk imod svømmehaller, voksede mærkbart i de tre (3!) timer, vi var i svømmedelen, og selv undertegnede, der ikke bryder sig om vandrutschebaner, endte med at tage flere af dem ganske frivilligt. Øglen turde det hele - og var primus motor på at hive sine lidt vandforskrækkede forældre rundt - og alle endte med at have en fest. Bagefter skulle hun naturligvis vise os, hvor god hun var til at hoppe i sådan nogle seler på en trampolin (modsat HDD, Varanen og jeg er Øglen jo erfaren Lalandiagænger). Og når hun skulle prøve, skulle Varanen naturligvis også, mente han - og så voksede han lige lidt mere, som han hang der flere meter over jorden og skraldgrinede.

Så altså. Lalandia: Ikke så slemt, som man skulle tro. (Et pay off I i øvrigt gerne må få, hvis I vil have det, Lalandia. Helt kvit og frit) Muligvis skyldes den positive attitude, at vi forinden havde tilbragt en skøn skøn uge i Skagen med frisk luft og rigtigt hav og gåture og nordjysk natur, når den er allerbedst. Og/eller at Lalandiaturen var kombineret med to dage i Legoland. Hvor undertegnede føler sig ret godt hjemme efter at have arbejdet der i hele syv år. Og hvor børnene i øvrigt morede sig nøjagtigt lige så godt - omend på en anden måde - som i Lalandia. Til trods for, at det søndag regnede så meget, at man ville være blevet mindre våd af at besøge AquaDomen.

Heller ikke Lalandia. Men Vesterhavet set fra Solnedgangskiosken i Skagen

Nu er ferien slut. Og det eneste gode, der er at sige om dét, er, at pungen kan blive lukket for en stund. Jeg har en fornemmelse af at have bidraget kraftigt til Friskos 2014-overskud, og jeg er også temmelig sikker på, at Billund kan mærke det positivt på bundlinjen, at vi har været fordi

Det er i øvrigt lidt pudsigt, ing'?! Jeg plejer at elske ferier (d'uh!), men jeg plejer også at elske, at de slutter. At komme tilbage til hverdagen, rytmen og - let's face it - nogle børnefri timer i løbet af dagen. Men det er som om, denne her ferie har været anderledes. Jovist har børnene været oppe at toppes, og jovist har jeg fantaseret om at stikke af til en øde ø med en bog og en hængekøje fra tid til anden, men generelt har det bare været så megahyggeligt, altså. Vi har fået en masse fantastiske oplevelser sammen, og vi er samtidig kommet ned i et gear, der har gjort, at vi også bare kunne slappe af sammen uden at der skulle ske noget hele tiden.

Reptilerne beundrer en massiv regnbyge i det fjerne. (Igen: Ikke Lalandia. Vesterhavet)

Reptilerne er kommet meget tættere på hinanden, og de har leget enormt godt sammen. Grinet og lagt planer og udtænkt skøre, sindrige og dybt mærkelige lege. Sunget og fjollet. Og vi voksne har haft tid til at slappe af og - hold nu fast! - læse bøger. I flertal.

Jeg tror, at det, der er anderledes denne gang, dels er, at ferien har været så lang - fem uger er længe at gå op og ned ad hinanden på både godt og ondt. Dels, at reptilerne er blevet så store. Øglen er så stor og dygtig og sød til at tage sig af sin lillebror og inddrage ham (undtagen, når hun bliver gal på ham og driller, skubber og udelukker), og Varanen er blevet så stor, at han dels tør mere, dels (for det meste) forstår de regler, der er i en legesituation (omend nogle legeregler ifølge Øglen er så komplicerede, at jeg ikke engang ville forstå dem, om jeg så studerede dem i årevis). Så alt i alt kan jeg konkludere, at sommerferien 2014 har haft meget gunstige vilkår og dermed kunnet danne ramme om verdens bedste sommerferie. Og det er jo slet ikke så ringe endda!

Og nu. Nu rammer hverdagen, men en ny en af slagsen. Varanen er nemlig begyndt i børnehave i dag, og jeg er ikke længere mor til et lille og et stort barn, men til to store børn. Tal om identitetskrise og hvad har vi. Men spændende, dét bliver det, og jeg kan garantere jer for, at I får lov at høre meeeeget mere om det. Yay!

12 kommentarer:

  1. Hold op hvor har i stornydt ferien. Så dejligt at læse om (jeg er nu stadig en tvivler på det der Lalandia-noget). Skønne billeder fra Skagen. Og tillykke med 2 børnehavebørn nu :-) Nyd hverdagen lige så meget! ♥ Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har nydt så meget, at jeg aldrig vil have, at det skal stoppe. Men det er det jo gjort nu, så jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste ferie :-) Dog vil jeg også huske at nyde hverdagen; noget, jeg heldigvis plejer at være rimelig god til. Bloggen har ikke fået det navn, den har, for ingenting ;-) Jeg er bare ikke lige i træning med den der hverdag, så det skal jeg liiiige komme igen :-)

      Slet
  2. Det lyder da bare, som en helt igennem dejlig ferie.
    Vores barnebarn har også været i Lalandia for første gang i denne ferie. Hans far var ellers på forhånd ret skeptisk, men det blev en stor succes. Sander elskede det! Og når børnene har en fest, er forældrene jo som regel også glade :-)
    Hvor er dine børn bare blevet store - tænk, at Øglen allerede har rokketænder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det er jo netop sådan, det er: Når børnene er glade, er forældrene det også. Som regel, i hvert fald :-) Og ja, de er kæmpestore lige pludselig. Rokketænder og børnehave og hvad har vi. Jeg kan slet ikke følge med :-)

      Slet
  3. Hvor ligner det bare den bedste ferie - of all times.
    Det med bøger er helt rigtigt. Jeg tror også at det betyder noget at ungerne bliver ældre - men at få læst bøger handler også om omgivelserne. Derfor fik jeg fx. læst 7 (!!) bøger mens vi var på Ibiza - for ungerne havde maks travlt i poolen, mens forældrene en del af tiden bare lå og solede (og læste) ved siden af. Charterferie er som skabt for forældre, der gerne vil læse bøger ;-). Og det er nok samme 'koncept' der er i lalandia - men jeg er stadig skeptiker. Som Liv, herover. Vi tager GERNE i legoland. Men Lalandia... bakteriesuppe og overprized mættet fedt :-)... hmmmm

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har seriøst været en fantastisk ferie. Og jeg vælger at tro på, at det at have fået tid til at læse bøger (flertal, jo!) har bidraget meget til zen-følelsen. Savner sådan at læse i hverdagen, så når der endelig er tid, er det skønt. Lyder også som en dejlig ferie, I har haft. Med plasken i poolen og det hele.

      Lalandia-skepsissen sad (sidder) også dybt i mig, men som skrevet, så blev jeg virkelig positivt overrasket. Stedet er nøjagtig lige så tacky, som jeg forventede, men ungerne elskede det, og så gjorde jeg også. Med måde, naturligvis, men det var nu ret sjovt :-)

      Slet
  4. Åh, det lyder som den dejligste ferie - omend jeg heller ikke er helt overbevist om det der Lalandia-noget :-) Legoland derimod, det er the shit i min bog. Dér vil jeg gerne tilbringe dage (og der med vanvittig mange summer) sammen med familien. De har ramt rigtig, da de besluttede sig for at lave en familiepark. I looove it.

    Og når ens børn leger sammen, er venner og bare er søde, så finder man ud af hvor store børn man efterhånden har fået. GiSP...!

    Pøj pøj med børnehaven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også svært at omvende Lalandia-skeptikere. Jeg er ikke selv helt overbevist endnu, men som skrevet, så elskede ungerne det. Og når nu det lå lige ved siden af Legoland, og vi også skulle derover, sååååeh ... :-)

      Slet
  5. Jeg GLÆDER mig til min datter er gammel nok til Lalandia. Eller... altså hun er jo gammel nok nu, sådan set. Men vil nu alligevel gerne lige vente et par år. Jeg har nemlig altid været Lalandia-fan! Og glædet mig til at tage derhen med mine egne børn - og ikke bare mine (pisse-irriterende) søskende! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Af sted med jer! Det er knaldsjovt. Også med smållinger :-)

      Slet
  6. Sådan har jeg det med Lalandia...eller altså, sådan som du havde det. Nu har du måske overbevist mig om at det ikke er SÅ slemt enda :-)

    Hvor er det nogle skønne billeder af de to reptiler. Store unger!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg overraskede virkelig også mig selv, da jeg tænkte "så slemt er det jo ikke". Så spring ud i det, hvis I har en weekend til overs, hvor I ikke har andet at lave (og en milliard kroner til gøgl og pomfritter ;-))

      Og ja, reptilerne er pludselig blevet store. Børnehave og rokketænder, og hvad har vi. Vildt.

      (I øvrigt har jeg forsøgt at kommentere ovre hos dig i løbet af sommeren, men af uvisse årsager er min blog/mailadresse blevet persona non grata på en masse Wordpress-blogs. Vil bare sige, at jeg altså læser med - jeg kan bare ikke kommentere :-))

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...