tirsdag den 9. september 2014

Tid, din forfløjne type!

Det er lidt uklart for mig, hvor tiden forsvinder hen, men væk, det bliver den, og det er derfor, det står lidt sløjt til med bloggeriet. Jeg skal nok komme igen, jeg skal bare liiiige finde tiden. Som pt. bliver brugt på hverdagen, eftersom:

*Mine arbejdsdage er barberet ned til et absolut minimum, delvist pga. problemer med at komme op i gear efter sommerferien, delvist pga. at jeg stadig synes, Varanen er lille og ny i hele børnehave-halløjet (hvilket er totalt on me, for han klarer det SÅ flot og vinker selv og alt muligt. Noget Øglen som en konsekvens pludselig også kam, selv om det ikke har kunnet lade sig gøre tidligere - i de halvandet år, hun har gået der). Så tiden til overspringshandlinger i dagtimerne er så godt som ikke-eksisterende, hvis jeg også skal gøre mig forhåbninger om bare at kradse bare en lille smule monetos ind. Og det skal jeg. Sidst, jeg tjekkede, skylder vi stadig en pæn sjat penge for den lille, fladtagede hytte i DNP.

*Reptilerne er aldeles håbløse at putte for tiden, og der først er ro kl. 21 eller senere. De sover så til gengæld også til 7.30-8 i den anden ende, og det er jo dejligt, men jeg savner mine aftener!

*Weekenderne er fyldt med hyggelige ting som kreering af kastanjedyr (synes altså, det er tidligt, at de falder ned, de små drønnerter. Er det bare mig?), hjemmebiograf (Grusomme Mig - eller "Robotfilmen", som den bare hedder herhjemme nu - er gået rent ind hos ungerne), spontan tur i IKEA (hyggeligt? Not so much, men vi fik da en overbygning til legekøkkenet), eller det lokale Farmer's Market sammen med Farmor (Farmors Market? #tøhø), mens Øglen var i cirkus med en veninde. Eller generel danderen og laven absolut ingenting.

Kastanjehest med agernpibe
 
Snobrødsbagning på Farmors Market (#tøhø igen)

*Jeg har genopdaget bøger! Og købt tre for sølle 50 kr i den lokale genbrugsbiks. Hvoraf jeg efter halvanden uge har læst 2,5 af dem. Og jaja, lixtallet kunne sagtens være højere, men jeg er underholdt, og jeg havde i dén grad glemt, hvor meget jeg elsker at læse. Og da DNP's bibliotek netop er genåbnet i ny og væsentligt forbedret udgave efter at have være noget amputeret i et års tid, har jeg også langt om længe fået mig registreret der, så jeg kan låne bøger. Det bliver farligt. Og utrolig tidskrævende.

En rolig stund i haven i weekenden. Med lydtapet af æbleplukkende, storsnakkende Varan og fuglefløjt. Ahhh. Og den der bog, 'ing ... Jeg ved godt, at jeg er lidt lastmover på dén (skulle jo lige vente, til den kom til salg til en 20'er), men den er virkelig fin og finurlig

Så summasumarum: Der er ikke så meget tid til at blogge lige nu. Det skal nok komme igen, for det er ikke som om, der mangler ting at skrive om. Varanen og den der børnehave, fx. Som der vel reelt ikke burde være så meget tilbage at sige om, nu han er færdigindkørt, men jeg kan finde på en masse. Fx at han gik og plukker blomster, da jeg hentede ham i går. #nåååårh Eller at alle pædagogerne knuselsker ham. #dobbeltnåååårh.

Nåhja. Der var også lige en familiefødselsdag, der hapsede lidt af tiden. Så hyggeligt. Og virkelig lækker mad!

Jeg kunne også skrive noget om, at hele aftenen i går blev brugt på at trøste en Varan, der havde utrolig ondt i maven og ikke ville spise noget - ikke engang den vaffelis, han ekstraordinært blev tilbudt for at se, hvor alvorligt det var. (Til jer, der ikke kender Varanen, kan jeg berette, at det er meget alvorligt, når der bliver takket nej til is). At han faldt i urolig søvn omkring 22-tiden. Og efterfølgende kastede op 4-5 gange med en halv times mellemrum. Mens Øglen syntes, det var synd for hende, at der ikke var plads til hende i dobbeltsengen (det var der sådan set, eftersom HDD blev beordret ind på sofaen. Men der, hvor der var plads, var der enten kastet op allerede, eller også var det målet for næste runde opkast).

Eller hvad med, at Varanen snart fylder 3?! At han bruger str. 104 i tøj, elsker at lave mad i legekøkkenet, synger, når han kan se sit snit til det (at ordene så ofte bliver ændret til det meget intelligente 'numse', er en anden sag), og er et nusseøre af rang. At han lige pludselig kan genkende stort set alle bogstaverne i alfabetet og elsker at høre om dem (længe leve en bogstavinteresseret storesøster). At han har knækket koden til 'rigtige' puslespil. Osv.

Jeg bruger faktisk også uforholdsmæssig meget tid på at fange vildfarne insekter og sætte dem ud igen. Her en giga-humlebi - dronningen, måske? Det er svært at se på billedet, hvor stor den er, men den har været min. 3 cm lang, og det er mig en gåde, hvordan i alverden, den kunne få bagen med sig op at flyve ...

Der kunne også fyldes godt op med historier om Øglen, der bliver så stor og langbenet. Hvis bukser i str. 110 stumper, mens 122/128 passer perfekt i længden, men har behov for et bælte for ikke at ryge ned om knæene. Som er begyndt at gå til redskabsgymnastik om mandagen hos temmelig rigid forening, der ikke vil have forældre i salen. Heller ikke første gang. Og hvor Øglen bare helt køligt vinkede og sagde "Vi ses bagefter, mor!", og så kunne jeg ellers bare sætte mig ud og vente. (Med en gnaven Varan, der også vil gå til redskabsgymnastik. Eller ishockey). Som stadig elsker at tegne og nu også elsker at skrive og prøve at stave. Som er blevet så stor og fornuftig og velargumenterende - bortset altså lige fra, når teenageren stikker hovedet frem og begynder hver eneste sætning med "Helt ærligt!".

Men det er jo det med tiden igen. Som i dag er endnu mindre til overspringshandlinger, eftersom den opkastende Varan har en hjemmedag, selv om han er temmelig frisk (han slog øjnene op i morges med et "Hej! Jeg har aldrig ondt i maven mere!"). Jeg tror, han havde spist noget, han ikke kunne tåle i går, men syntes ikke, jeg ville tage nogen chancer. Ingen grund til at smitte hele institutionen, hvis nu det skulle vise sig at være en virus.

Og nu: Kaffe! Mens nogen ser Dora i fjerneren. For kaffe skal der være tid til. Ciao!

16 kommentarer:

  1. Nok er bog-læsning tidskrævende, men farligt? Nej - det er nærmest livsnødvendigt. I hvert fald for mig. ER lige gået i gang med 'For megen lykke' af Alice Munro. Lidt tung at komme på - men vinder virkelig ved nøjere granskning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, du har helt ret - der SKAL være tid til at læse bøger. Ofte får jeg det bare ikke gjort i hverdagene, men jeg er kommet ind i et godt bogflow efter sommerferien, så nu holder jeg fast med næb og kløer :-)

      Slet
  2. Bøger er nødvendige for ens ve og vel :) Har selv årskort til Biblio i den idylleriske forstad - så kan sagtens følge dig! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har altid læst meget, så det er helt forkert, at jeg har holdt lang tids pause. I blame the kids ;) Men nu er de så store, at der af og til kan blive en lille tidslomme til læsning. Så af sted på biblo med mig :-)

      Slet
  3. Du får 1000 naturpoint for ikke bare at klaske flyverne ihjel men hjælpsomt fange dem og følge dem ud. Dét kun en og anden nok godt lære noget af (det er bare så svært med alle de neuroser!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jamen det har krævet utallige dybe indåndinger, messen af "du er meget større end den; den er mere bange for dig, end du er for den(løgn)", mv. Og så en indædt forhåbning om, at reptilerne ikke ender med at være lige så bange for kryb, som jeg var (er), hvis bare jeg lader som om, jeg er cool. (på den anden side er min mor sådan en, der alle dage bare har båret edderkopper ud i det fri sådan helt nonchalant, og det gav mig jo araknafobi(agtigt) alligevel, såeh ...)

      Anyways, så kan jeg ikke bryste mig af at sætte alle creepy crawlies ud igen. Hvepse, fx: de lider klaskedøden. Men edderkopper og bier kommer ud. Førstnævnte fordi de er så store, at jeg ville skulle male om, hvis jeg klaskede dem. Sidstnævnte fordi jeg synes det er søde. (Og humlebien på billedet primært fordi den var så stor, at det ville svare til at prøve at klaske en solsort. Eller noget ...) :-)

      Slet
  4. Ih, har lige læst Where'd you go Bernadette:) Den er vildt god, synes jeg og har lige bestilt en mere af hendes bøger. Jeg køber 2nd hand bøger på Amazon.uk både fordi jeg altid læser på engelsk og fordi jeg gerne vil beholde dem og jeg elsker brugte bøger:) De er så rare at røre ved:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er lige færdig med den, og jeg elskede den! Elskede den lidt anderledes form, den intelligente og vittige dialog og i det hele taget, at den var så meget noget andet, end jeg troede. God idé med brugte bøger på Amazon - måske jeg skulle kigge nærmere på dem. Jeg har en hang til letlæselige bøger (læs: chicklit), men jeg bilder mig ind, at de ikke er helt så fordummende, hvis jeg læser dem på engelsk. Så det gør jeg altid ;-)

      Slet
  5. Det var dog et imponerende kastanjedyr :D

    Og enig med nyt biblo, det er blevet så fint :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, ja - kastanjehesten med pibe i munden og glimmer på næsen :-) Biblo er blevet SÅ fint, og jeg har store planer om at voldbruge det, når vejret bliver koldere og mere gråt :-)

      Slet
  6. Åh danderen. Min yndlingsting!

    SvarSlet
  7. Endelig kunne jeg komme ind på din blog igen. Nogen havde blokeret adgangsvejen og frustrationen steg som dagene (okay bare dagen) gik.
    Og hvor lyder det altså bare som om at i hygger. Tænker heller ikke der kan være meget tid til arbejde midt i al din hjemlige hverdag, men jeg ved godt at det ikke er sådan i virkeligheden. Dog sukker jeg og drømmer mig tilbage til de dage (før nytår) hvor jeg nød tilværelsen som HausFrau (ikke lig med at arbejde hjemmefra, I know) med tid til at ligge på sofaen for derefter at stresse rundt med banditterne. Those were the days ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Mystisk med blogblokeringen. Blogger har altså nogle gange sit eget liv, men godt du var stædig nok til at komme igennem :-)
      Vi storhygger, men det er helt rigtigt observeret, at der ikke bliver arbejdet helt så meget som vanligt for tiden. Det skal der også være tid til (bl.a. derfor jeg gerne ville være selvstændig), men efter den lange sommerferie, er der vist ved at være behov for at komme lidt op i gear igen :-) Det bliver i hvert fald rart, når det ikke længere er nødvendigt at tage aftener og weekender i brug for at nå det hele.

      Slet
  8. Åh ja, den bog... kunne ikke beslutte mig for, om den var helt genial god eller bare lidt pjattet - synes nu ret godt om den 'in the end' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var ret vild med 'Brillebogen', som Varanen kalder den, men jeg ved ikke, om jeg 'tør' læse flere af hendes bøger i fare for, at magien forsvinder fra den. Hvis det altså giver mening :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...