torsdag den 29. maj 2014

Lidt om en masse

Så gik der lige en masse dage. Med sommervejr, arbejdsbunker, der bliver ved med at vokse (sjovt, som lysten til at skrive for fornøjelsens skyld ikke er så stor i en ledig stund, når man skriver og skriver og skriver i arbejdsøjemed hele dagen. Og ofte også aftenerne med), fridage i massevis (gotta love maj/juni og alle helligdagene), lægebesøg med Varanen, besøg af Øglens bedste ven N fra Øbro, is i lange baner og meget meget mere. Livet, I guess.

Men nu tjekker jeg lige ind for at sige hej. Og mens jeg er her, kan jeg da lige berette, at jeg, ud over ovenstående, er begyndt at løbe igen. Yay! Og about bloody time. Kan jo ikke have, at der er flere, der render rundt og tror, at jeg er gravid.

Sandaler
Jeg kan også fortælle, at Varanen har fået nye sandaler. Courtesy of ByKier. Elsker både dem og sandalerne - sandalerne, fordi de er så fine og solide, ByKier dem selv, fordi de sendte Varanen sandaler på et tidspunkt, hvor der er cirka en trilliard andre udgifter. Så de faldt på et tørt sted, må man sige ("Det må man sige mig", som Varanen ville formulere det). Selv om tørt naturligvis er relativt, hvis man sætter det i forhold til alle mulige andres økonomi. Men lad os lade være med det. Varanen er, efter sin indledningsvise skepsis, faldet pladask for sandalerne, som han har nemt ved både at tage af og på (til trods for, at han ikke er stor fan af at gøre ting selv). Han har imidlertid lidt svært ved at forstå, at rågummisålerne hurtigt bliver beskidte - som rågummisåler jo gør - og beder mig om at tørre det af. #notgonnahappen

Varanen i Den Grønne Karet - vældig spændt på, hvad der er inden i pakken


Det var de her babes - en Skagen-sandal i brun. I str. 26 til bigfoot! Til sammenligning var hans sandaler sidste år i str. 22 eller 23. Hvem sagde ukrudt?


Shopping
Vi kan også snakke om, at Øglen og jeg var på shopping forleden. Fordi hun vokser som ukrudt og pludselig ikke havde andet i garderoben end bukser, der stumper. Så på en fridag, hun fik tiltusket sig efter en virkelig skæv morgen, der involverede lægebesøg med Varanen (noget med en knop i hovedet og en plet på tåen - længere historie, som måske kan udgøre et indlæg i sig selv. Når han altså har været hos en læge mere) og en børnehavetur, vi var lige ved at komme for sent til, tog vi i H&M. Og havde en fest i prøverummet. Hun bliver en god teenager, hende Øglen. Der var intet koordineret over vores indkøb - farver, mønstre og beklædningsstykker passer ikke sammen overhovedet, men Øglen elsker det hele. Og så er jeg sådan set glad.

Apropos ingenting, men sådan her ser dasehjørnet i haven ud lige nu. Lige til at holde til ... 

Vuggestue
Eller hvad med en beretning om, at Varanens yndlingspædagog er gået på barsel. Og naturligt nok ikke kommer tilbage, før han stopper. Om 3 måneder. Gisp! Vi sagde farvel til hende i går, og jeg håber naivt, at Varanen når at glemme hende på de her fire weekenddage. As if. Men eventuelle problemer må vi tage i takt med, at de kommer. Formentlig allerede på mandag. Suk, altså. Jeg kommer sq også til at savne hende, for meningsforskelle til trods var hun virkelig god til at tage sig af Varanen. Og det er nok til at erobre mit hjerte.

Fisk
Det kunne måske også være interessant at skrive et afsnit eller tre om, at vi for en uges tid siden havde besøg af udsendte fra Glyngøres NemFisk. Der dukkede tre smukke damer op lige midt i ulvetimen med lækre råvarer og masser af godt humør, og så tog de to af damerne ellers Øglen med i køkkenet, mens Louise gav mig gode råd til, hvordan jeg får mere ud af mit noget forsømte spejlreflekskamera. Der blev grinet og kokkereret i køkkenet, og før vi vidste af det, var der fremtryllet seriøst lækre sager i køkkenregionerne. Der blev dækket op på terrassen i det gode vejr, og da Reptilfamilien var klar til at sætte sig til bordet, forduftede Glyngøres udsendte. De må gerne komme på besøg lidt oftere ...

Dyb koncentration. Der snittes grøntsager ...


... Og lægges fisk på plads ... (Det her billede har Louise taget)

 ... Og hældes sauce på ... 

Konceptet er, at det ikke behøver at være så svært at tilberede fisk. Faktisk er det med NemFisk så nemt, at selv børn kan være med til det - og det er jo temmelig praktisk, når nu de nye kostråd siger, at vi skal spise 350 g fisk om ugen; altså svarende til fisk til aftensmad to gange om ugen. Øglen og Varanen er glade for fisk, og det er HDD og jeg sådan set også; vi er bare ret fantasiforladte, når det kommer til variationer af retterne, så oftest ender vi 'bare' på fiskefrikadeller. Men med NemFisk kan man få flere forskellige - nemme - varianter. Øglen og 'damerne' (som Varanen kaldte dem) lavede både rødspættefileter i dildsauce og laks i citronsauce, og begge dele smagte rigtig godt. Og slet ikke 'kunstigt', som jeg hemmeligt havde regnet lidt med.

Den fremragende squash-, fennikel- og pæresalat med dild og honning-/citrondressing (Louise har taget billedet)

... Og den sommerlige og virkelige lækre tallerken proppet med alt godt fra havet. Og køkkenet

Øglen elsker at hjælpe med i køkkenet, og NemFisk-aftenen var ingen undtagelse. Tværtimod hakkede, hældte og rørte på livet løs, og hun spiste da også ivrigt af maden, mens hun endnu mere ivrigt fortalte om alt, hvad de havde lavet i køkkenet. Alle i familien blev udstyret med kokkehue og forklæde fra NemFisk, og gæt, hvem der havde kokkehuen på i børnehave dagen efter og stolt som en pave kunne fortælle pædagogerne om besøget.

Alt det andet
... Der er med garanti også sket andet blogværdigt i de sidste mange dage, men efter en lang dag med legepladsbesøg, kringlebagning, besøg af gammel mødregruppeveninde + familie og meget mere, kan jeg simpelthen ikke huske det. I'll let you know, hvis jeg kommer i tanker om noget, der er så vigtigt, at I bare MÅ vide det ... ;-)

Amos klassiske kringle. Med impro-fyld med massssser af marzipan. Just sayin'!


---
Sandalerne fra ByKier er modtaget til test, men meninger og holdninger og anmeldelser og linklove og whatnot står helt for egen regning. Det samme gør sig gældende for produkterne fra NemFisk.

onsdag den 21. maj 2014

Yay, tirsdag. Eller noget.

En dag, der ellers på alle fronter har været dejlig med overkommelige arbejdsmængder (for en gangs skyld. Thank you very much!), solskin, tid til en slapper i haven og glade børn, bliver bare lidt mere … tirsdags-agtig, når naboen ganske en passant spørger, om man i øvrigt ikke er gravid.

Det er man IKKE, kan jeg afsløre - man er bare blevet lidt tyk i det. Og har måske gået i liiiidt vel komfortabelt (og løst) yogatøj for nyligt. ForDI man er blevet lidt tyk i det. Og i øvrigt arbejder hjemmefra og derfor ikke tager det der med mode helt så alvorligt, som man måske ville gøre, hvis jeg havde nogle kolleger. Undskyld, HDD. Og naboerne. Forældrene i børnehave og vuggestue. Og den kasse is med lakridssmag, jeg havde købt i Rema en halv times tid INDEN gravid-kommentaren.

Jeg havde måske håbet, at mine hofter og mave ikke havde opdaget, at jeg ikke længere løber så jævnligt, som jeg har gjort. Og at jeg er ved at træne op til at vinde guld i VM i Hyggespisning. Men det har de, mit tøj har opdaget det, og det har naboerne så også nu.

Jeg bliver ikke særlig fornærmet over sådan en kommentar (slet ikke fordi, jeg jo er blevet lidt rundere), så jeg kunne godt tage det med et smil - og endda blive behørigt imponeret over naboens lynhurtige "Det er bare fordi, du stråler sådan"-comeback. Jeg kunne også godt joke med det, da vi lidt senere mødtes på deres terrasse til det glas rødvin, de var så søde at byde på, mens ungerne legede. På "jeg burde ikke, nu du tror, jeg er gravid"-måden. Og jeg kunne endda smile overskudsagtigt, da vi gik hjem, og jeg fik et "Sov godt, alle 5" med på vejen. Men nu gider jeg så faktisk heller ikke høre ét ord mere i dag om mine runde hjørner. Blev der sagt.

Nu har jeg spist en af de der is fra Rema. Ren trøstespisning, og nu er der 4 tilbage. Som måske/måske ikke bliver trøstespist i løbet af de næste 4 dage. Selv om jeg egentlig bare burde smide dem ud med det samme. Og så kunne det være, at jeg skulle løbe mig en tur i morgen. Og i overmorgen. Og fredag. Og alle dage fremover.

Bliver sjovt. Mega. Glæder mig allerede.

Eller noget.

torsdag den 15. maj 2014

Pyjamasdag

Vi holder pyjamas-dag i dag, Øglen, Varanen og jeg. Godt nok er det kun Øglen, der rent faktisk har pyjamas på, og det er i virkeligheden lidt snyd, for vi har været ude og omkring. Hun er bare skiftet tilbage til pyjamas. Men hun ville så gerne have en pyjamasdag (som en af de små i børnehaven åbenbart lige har haft, og det lød så tilpas hyggeligt, syntes Øglen, at hun også gerne ville prøve), og så skal hun da have lov til dét.

I virkeligheden burde der ikke være så meget som skyggen af pyjamasdage hjemme hos os i øjeblikket. Er temmelig presset med deadlines på det der arbejde, og det er jo ikke som om, maj ikke velsigner os med utallige pyjamashelligdags-muligheder i forvejen. Men what to do, når pædagogerne i Øglens børner vælger lige netop i dag til at holde pædagogisk dag på? Så fridag it is - også til Varanen, der lige så godt kan nyde godt af, at jeg alligevel trækker arbejdsstikket. Og så er det jo heldigt, at det her selvstændigheds-/enkeltmandsvirksomheds-halløj er så snedigt indrettet, at jeg kan flexe lige så vanvittigt, jeg vil. Rykke alt mit arbejde til i morgen, hvor HDD har fri i anledning af St. Bededag, fx. Og så lade være med at ærgre mig over, at jeg skal arbejde på en helligdag og i stedet glæde mig over, at jeg har muligheden for en dag i solen med ungerne efter en usandsynlig lang dag på kontoret i Kbh i går. Det kan godt være, at det ikke altid finder vej gennem skærmen mellem alt mit brok, men jeg føler mig virkelig heldig og taknemmelig med og for mit arbejde.

Det er ikke en pyjamas, han har på - og billedet er i øvrigt heller ikke fra i dag. Men det kunne det lige så godt have været

Dagen begyndte ved 7.30-tiden, hvor reptilerne ville op. Ikke et urimeligt tidspunkt, kan man mene, men når nogen (mig, red.) først kom i seng 00.30 pga. noget så sexet som sæson 3 af Venner og lidt optrævling af endnu et tæppe (mønsterhækleriersucks.dk), føltes 7.30 som tortur. Så jeg slumrede videre på sofaen, mens ungerne jublede over at få lov til at se "Rama" (Ramasjang, that is. Vi er totalt med på slang-beatet herhjemme).

Efter slumren, Rama og morgenmad - og usædvanlig harmonisk leg på Varanens værelse - begav vi os ud i Den Nordlige Provinsby. Missionen var løbesko til Øglen og sandaler til Varanen, og med et relativt stort center inden for rækkevidde, føltes det ladesiggørligt. Vi fandt da også lynhurtigt et par (billige, oven i købet) løbesko til Øglen, som fik høje lovprisninger af sportsbutikssælgeren. Og selv om det 'bare' er Minimaraton hun skal løbe i weekenden og ikke ligefrem ultraløb, sætter jeg pris på, at de støtter de rigtige steder og indeholder bare et minimum af affjedring.

Sandal-missionen viste sig lidt mere besværlig. Primært på grund af, at Varanen nægtede at prøve sandalerne. Han ville allernådigst lade sin fod måle med sandalens sål, men så heller ikke mere, og så må jeg tilstå, at jeg ikke gad købe et par (fårk, sandaler er dyre), for blot at komme hjem med dem og konstatere, at pasformen ikke var så god. Vi må købe på nettet, eller også må jeg et smut i Bilka af alle steder og erhverve mig et par sandaler magen til dem, Øglen har været så heldig at få lov at teste (sammen med et par flotte, lyserøde gummistøvler). De er forbavsende pæne og robuste, og Øglen har allerede haft dem på i børnehave flere gange - på trods af, at det ikke har vrimlet med dage med sandalvejr for nylig.

Se! De er da meget pæne, er de ikke? Skind und alles

Efter sko-missionen fik ungerne hver et sundt og nærende mellemmåltid bestående af en rosinbolle fra bageren og en Capri Sonne, og så trillede vi over til biblioteket. Ikke så meget fordi vi skulle låne bøger (hell, vi kunne åbne vores eget bibliotek med alle de bøger, vi har på børneværelserne), men fordi biblioteket er midlertidigt placeret i en nyligt nedlagt, integreret institution. Og således har en rimelig nice legeplads. (Og jeg fornærmer vist ingen, hvis jeg siger, at gode legepladser ikke er det, der er flest af heroppe i DNP). Vi brugte knap halvanden time (helt for os selv. Der var ikke et øje) med både højtlæsning, seje legesager og sej legeplads (som er blevet så tilpas vild pga. manglende beskæring og græsslåning, at der var helt eventyrligt), og så var Varanen så træt, at han begyndte at lave ballade. Et hurtigt smut til bageren efter weed (som HDD så tøhø-agtigt kaldte hvedeknopperne, da han i en sms spurgte, om jeg ikke kunne stå for dét indkøb), og SÅ hjem.


Masser af klatretræer på legeren


Varanen inspicerer rutschebanen ...

... og nægter at rutsche på den, fordi der ligger visne blomster fra kastanjetræet på den. Og de er jo, som vi alle ved, uTROligt farlige (!) Mon det der med at være bybarn sidder i generne? :-)

Efter en hurtig frokost knalder Varanen nu brikker i klapvognen på terrassen, og Øglen er stukket af ind på sit værelse med den nys hentede app Pengeby. (Kender I den? Det er Danske Banks nye app til børn, og den er faktisk rigtig god. Den lærer børn om pengenes værdi på en sjov og hyggelig måde. Øglen er svært begejstret). Og hendes pyjamas.

Mig? Jeg drikker kaffe. Og blogger. Og ignorerer den øredøvende kalden fra hhv. vasketøjsbjerget i bryggerset, støvsugerbehovet i stuen og den bekymrende store mængde mælkebøtter, der er ved at overtage haven. Overvejer seriøst at iføre mig nattøj og tage mig en lille morfar. For sådan en bør man næsten have på en pyjamasdag? Ikke? Eventuelt på loungesofaen på terrassen ...

søndag den 11. maj 2014

Mors dag

Herhjemme er mors dag ikke noget vi fejrer. HDD har for længst (også længe før vi fik reptilerne) meldt ud, at de der mærkedage, der primært kommer blomsterhandlerne til gode - dem giver han ikke meget for. Desuden har HDDs mor angiveligt altid frabedt sig blomster på netop den dag, så han er ikke flasket op med, at dagen i dag skulle være noget særligt. Derfor havde jeg (heldigvis) ikke sat næsen op efter noget fra reptilerne i dag (og har i øvrigt heller ikke fået sendt andet end en sms til min egen mor. Fyyy, altså. Ikke, at vi har holdt Mors dag i hævd som sådan i min familie, men en lille markering kunne jeg måske godt kunne have præsteret. Rundstykke - jeg tager revanche, når vi ses, mutti). Til HDDs forsvar skal det så lige siges, at han er rigtig god til at give blomster eller en lille ting 'bare fordi' på alle mulige andre dage. Hvilket jeg sætter stor pris på.

Dagen i dag er derfor ikke blevet brugt på noget specielt mor-agtigt. Med mindre man tager det som en gave fra reptilerne, at de sov til omkring klokken 8. Og det gør man. Selv om det sådan set også bare manglede eftersom de begge var oppe til klokken alt for sent pga. Melodunde i går.

Men. Til trods for min forhåndsviden om manglende markering af Mors dag, kunne jeg jo ikke lade være med at hentyde kraftigt til Mors dags en enkelt gang i løbet af i dag. Eller to. Eller tre. Fx da jeg i morges forklarede reptilerne - indrømmet; måske lidt for højt i forhold til, hvad der var naturligt - at dagen i dag er sådan en dag, hvor man skal være sød ved sin mor. Og måske tegne en tegning eller plukke en blomst eller sådan noget til hende. Eller nævnte, at den skønne Amira Helene havde flashet omme på Instagram, at hendes unger havde givet hende en tattoo med deres navne i Mors dags-gave. Eller da jeg hellere ville spille spil med Øglen og drikke kaffe, end jeg ville traske af sted med Varan, der skulle sove, i noget vejr, der ikke helt kunne beslutte sig for, om det skulle regne eller hvad. (Hvilket det så besluttede sig for på det kraftigste, da HDD traskede troligt af sted med klapvognen. Good call, me!).

En blomst fra mig til mig. Ude fra haven, godt nok, men det bliver den ikke mindre fin af. Tværtimod

Det der med tatoveringen kom jeg i øvrigt til at forfølge lidt, da Øglen kommenterede en mands tatovering i svømmehallen (på afstand, TG), og jeg fik sagt et eller andet i retning af "Ja, jeg har ikke en tatovering, for sådan en har jeg ikke fået af Far" (jeg har engang givet ham en tatovering, så det var ikke så bittert IRL, som det kan lyde på skrift, red.). Trofaste læsere vil vide, at jeg tidligere har leget med idéen om at få en tatovering. Men at jeg endnu ikke har n*sset mig sammen til at få en. Først blev jeg gravid. Så ammede jeg. Så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle have tatoveret, og/eller hvor tatoveringen skulle sidde. Og så mistede jeg modet. HDD har hånet drillet mig meget med min meget lidt walk the talk-agtige måde at håndtere Operation Tatovering på, men det havde jeg lige glemt, mens jeg stod der i svømmehallen iklædt al min sarkasme. Så jeg må indrømme, at jeg blev lidt mundlam, da han lynhurtigt replicerede, at han da hjertens gerne ville give mig en tatovering - jeg kunne betragte det som en Mors dags-gave.

Så kan jeg lære at fiske efter gaver, kan jeg. Nu fanger bordet jo. For som HDD lige fik understreget, så er det uhøfligt at afvise en gave. Og at den i øvrigt skal indfries i løbet af sommeren. Gisp. Forslag til fine, feminine tattoos (og steder på kroppen, der ikke er lænden - eller struben, som Øglen foreslog) modtages gerne. Til en, der ikke er særlig tattoo-agtig og lidt blød i kanterne ...

fredag den 9. maj 2014

Mega-müslisk!

I går kunne vi ikke finde Øglens hårbørste. Det er sådan en særlig Tangle Teezer ting, som ligner en hestestrigle umiskendeligt meget, der, uvist af hvilke årsager, åbenbart ikke gør så ondt at få redt hår med. Derfor måtte vi rede hår med min børste, og at dømme efter graden af skrig og skrål, er den hårbørsternes svar på en epilator. Eller Satan. Eller noget.

I morges var hårbørsten sjovt nok stadig væk. Formentlig fordi ingen rigtig havde ledt efter den siden i går. Men Øglen skulle ikke nyde noget af min Satanbørste (og ville i øvrigt gerne blive hjemme lidt længere), så jagten gik ind på hendes egen strigle børste. Der blev kigget højt og lavt. Under tæpper, puder og bjerge af legetøj. I skuffer og legekasser, under borde og i det legetelt, jeg kom til at købe forleden og ikke helt havde overvejet størrelsen af. Eller mærkaten "Kun til indendørs brug". Ingen strigle børste. Hvortil Øglen udbrød: "Det er da MÜSLISK, hvor den er blevet af. Mega-müslisk!"

Fniiiiiiis! Og nåååååhr! Müslisk. Hermed tilføjet listen af mulmske ting, Øglen siger forkert, som jeg under ingen omstændigheder kan nænne at rette.

(Jeg håber i øvrigt snart at kunne vende tilbage med længere indlæg. Jeg skal bare liiiiige skrive 80 milliarder tekster først. I det der arbejdsøjemed. Men altså - stay tuned for indlæg om borgmester-besøg i børnehaven ("'MESTEREN kommer, mor! Ham, der bestemmer over hele DANMARK!", nye, fine sandaler til Øglen, Varanen, der ævler og ævler og ævler (og vokser som ukrudt) og meget meget mere)

søndag den 4. maj 2014

Skubudubidab I låb you!

Den Nordlige Provinsby lige nu:

Ungerne er puttet. Ingen af dem sover. HDD nørder med et eller andet, han skal købe i Silvan (noget skal der jo være, der, hvor vi netop har taget det halvfærdige drivhus ned. Siden vi nu ikke skulle være drivhustyper alligevel #langhistorie), jeg drømmer om det halve bæger Ben & Jerry's, der ligger i fryseren, og Øglen ligger og råwer, at hun ikke kan sove. Varanen synger. Højt. Og når det ikke lige hans version af Basims Cliché Love Song (se overskriften for teksten på varansk), er det forskellige udgaver af Mester Jakob. Senest "Eif-fel-tår-net, Eif-fel-tår-net. Eif-fel-TÅRNET! Eif-fel-TÅRNET! Eiffel-, Eiffeltår-net, Eif-fel-eiffel-tååårnet, Eiffel-TÅRNET" og "Fa-ar tis-ser, fa-ar tis-ser (det gjorde han, red.) Fa-ar-fa-ar tis-ser, fa-ar-fa-ahr tis-ser. Far tisser på mig! (det gjorde han ikke, red.)" 

Haven i DNP lige nu: Rhododendronerne går amok. Kunne skrive et helt indlæg kun om dem. Men det bliver nok alligevel for kedeligt ...

Jeg begynder at tvivle på, at det nogensinde lader sig gøre at få dem til at sove. Men hvis det gør, så skal føromtalte Ben & Jerry's vogte sig. Ligesom stearinlysene også skal. For der skal et par kærter i vindueskarmen til minde om den dag for snart 70 år siden, der var og er så vigtig.

Varanen og jeg fandt ikke noget på loppis, men til gengæld ville det her indianertelt frygtelig gerne med hjem fra Tiger. Så det kom det. Til stor glæde for Varanen. Som spiste frokost i det. Sammen med mig.

På et tidspunkt, hvor jeg ikke bliver distraheret af skrålende og råwende børn, skal jeg nok skrive et længere indlæg. Om denne weekend, f.eks. Der startede ud med bedsteforældredag i børnehaven (hvor jeg sneg Varanen med, gnæggnæg) og fortsatte med, at Øglen ferierede den hos Mårmor og Mårfar, mens HDD, Varanen og jeg har hygget med hhv. løbetur i bøgeskoven (mig og Varanen. Knageme hyggeligt. Og hårdt, mayn! Har ikke lige løbet med 15-17 kg Varan i løbevognen før. Phew!), café og legeplads i Kbh (os alle tre), hjemmeklip hos Farmor (Varanen), nedpilning af drivhus og køb af ny sandkasse (HDD), lur i sofaen (os alle tre) og en slentretur til første runde loppis her i DNP (mig og Varanen. Som insisterede på at få et (grimt) legekomfur. Men fik en rosinbolle og en kakao(fa)brik i stedet). På sin side har Øglen hygget igennem med kagebagning, fåreklap på mark med en masse lam, Ludo og "Canada" (stadig Kalaha, red.), sent i seng og meget andet.

Mårfar tog dette (og andre) skønne billeder af Øglen, da de var på besøg hos fårene. Blomsten, hun plukkede, havde hun puttet i kufferten og gav mig, da hun kom hjem. Den står på bordet nu.

Alt er godt. Og nu er hele reptilfamilien samlet igen og så småt parat til en ny uge. Der bliver jävlatravl, hvis man er mig. Men nu. Nu er det søndag. Og den skal vrides lige til det sidste ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...