torsdag den 26. juni 2014

Den hyggeligste onsdag

Ok. Nu ved jeg godt, at jeg pev lidt i sidste indlæg over, at jeg trænger til ferie. Og det gør jeg. Men en onsdag som i går meget ved det, og fra at være en helt almindelige knokle-igennem-dag blev det pludselig til verdens hyggeligste onsdag.

Varanen og jeg sov til kl. 07, og efter et kram og et "Tak for hjælpen", fordi jeg flyttede mig, så han kunne komme ud af sengen, gik vi ind i stuen og så lidt Rama. Øglen vågnede 7.30, og 8.15 var vi klar til at hhv. cykle og gå til børnehave og vuggestue. Varanen er blevet vild med at gå (løbe) over til VS, så det får han lov til i det omfang, vi har tid til det - og det har vi heldigvis tit. Så får han løbet en km (eller halvdelen - vi skal krydse to store veje ca. midtvejs, og dem vil jeg gerne over, før jeg slipper ham løs. Hans respekt for trafik kan ligge på et meget lille sted), og vi får en supergod start på dagen.

Efter en nem aflevering (hvor Varanen stor-charmede sine kommende børnehave-pædagoger - han er SÅ klar), satte jeg kursen mod bussen og København. Jeg skulle ind på kontoret, og modsat sidst havde jeg husket mine nøgler denne gang. Ikke, at det var nødvendigt, for min udlejer var der allerede, og det endte med, at den ene kop god-formiddag-kaffe vi lagde ud med, endte med en 2,5 timers sludder, hvor vi lærte hinanden lidt bedre at kende - ud fra en privat vinkel frem for den professionelle, vi har holdt os til indtil nu. Hende har jeg været heldig med at finde. Efter blot et par måneder har vi fået et godt samarbejde i gang, og nu har jeg pludselig en sparringspartner og kollega i en og samme person. Det er fedt efter at have arbejdet for mig selv i 2 år.

På et tidspunkt skulle vi jo arbejde lidt, men jeg havde svært ved at koncentrere mig om arbejdet (jeg giver kaffen skylden), så efter at have afsluttet det absolut nødvendige inviterede jeg mig selv på besøg hos (Tr)oldemor. Jeg ser hende alt for sjældent, så når jeg engang imellem er i Kbh, og der er tid til det, er det rart lige at komme forbi. Så bevæbnet med jordbær tog jeg hjem til hende og drak (mere) kaffe, spiste kage og sludrede i et par timer, før jeg måtte smutte til ære for den kaffe-aftale (ja, mere kaffe!), jeg havde med en gammel kollega. Ham ser jeg også alt for sjældent, så trods det noget børneuvenlige tidspunkt kl. 17 var det fedt, at det kunne lade sig gøre. Vi fik grinet og vendt verdenssituationen, og efter en dobbelt latte havde jeg så vist også opbrugt ugens kvote af kaffe. Men den ekstra energi (læs: rystelser) kom mig til gode, da jeg kom ned på Hovedbanen og konstaterede, at der ikke kørte så meget som et eneste lillebitte regionaltog til DNP's kystbaneberigede naboby. For hævlød! Men jeg fik kastet mig ind i det første, det bedste S-tog, landede på Nørreport og fangede den sædvanlige bus hjem. Så slap jeg også for at gå de 3,5 km i den anden ende (selv om der var koffein nok tilbage i blodet til at have fløjet mig hjem).

Jeg kom noget senere hjem end planlagt, så Varanen snorksov. Nåede dog en lille sludder og en historie med Øglen, før hun røg til drømmeland. SÅ hyggeligt, at de ikke begge to sov - jeg nåede faktisk at føle mig helt snydt på forhånd. Der var engang, hvor det ville have passet mig udmærket på mere-tid-til-mig-måden, men nu, hvor det ikke længere er (og i øvrigt ikke har været det længe, knock-on-wood) skrig og skrål og uendelige "sov nu!"-seancer på et mørkt børneværelse, elsker jeg at putte ungerne. Og så havde jeg egentlig også lidt dårlig samvittighed over at have været væk så længe - jeg var jo ikke ligefrem ude og redde verden. Jeg var bare ude og drikke en hulens masse kaffe med gode mennesker. Men det tæller selvfølgelig også for noget. Og engang imellem gør det altså ikke noget, at hamsterhjulets takt bliver brudt bare en lille smule. Har jeg lige bestemt ...

mandag den 23. juni 2014

Ferie ønskes

Der er ca. tre uger, til ungerne holder ferie, og fem uger, til HDD og jeg holder ferie. Der bliver noget logistik der, der lige skal tilpasses, men jeg tænker, at aftenarbejde bliver temmelig udbredt for mit vedkommende i de uger. Hvor vi oven i købet har valgt at holde storbyferie i København for gamle dages skyld, da HDD så har væsentligt kortere på arbejde, og der er lidt for ungerne (og mig) at lave i løbet af dagen. For let's be honest; selv om vores have er dejlig, er der ikke aktivitet nok i den til to ugers luk i institutionen. Vi har lånt en lejlighed af min bror, så nu bliver det spændende at se, om vi kan huske, hvordan man er bare lidt urban.

Varan og Varan-far. Og Øglen i forgrunden. Lykken er, når far kommer en i møde, når man er på vej hjem fra børnehave og vuggestue ...  

Jeg trænger til ferie. Big time. Også selv om man kan mene, at mit arbejde jo ikke just er tungt på "jeg arbejder en trilliard timer om ugen"-måden. Folk spørger mig faktisk ret tit, om jeg "så arbejder 37 timer om ugen?" (hvorfor er det så vigtigt, egentlig? Elskede, at min gamle chef engang sagde til mig, at han sådan set var bedøvende ligeglad med, hvor mange timer jeg var der, så længe jeg nåede mine opgaver), og til det er svaret: Nogle uger. Andre uger: langt fra. Andre uger igen: En del over. Men sådan gennemsnitligt arbejder jeg nok 'kun', hvad der svarer til deltid. Hvilket i øvrigt er helt bevidst. Så jeg ved godt, at jeg på dén måde ikke kan påberåbe mig behovet for ferie. Men det gør jeg så bare lige alligevel. For jeg synes faktisk, at jeg har behov for ferie. Og mere tid med min lille familie. Bare hænge ud, slappe ud og have al tid i hele verden. Med masser af is, jordbær og andet godt.

Halm i gummiskoene ... 

Jeg fatter ikke, at det allerede er ved at være et år siden, vi var på sommerferie sidst. Selv om der er sket alverden siden da, føles det stadig som det var i går. Men jeg skal jo ikke gøre så meget andet end at kigge på billeder fra sidste år for at se, hvor meget der er sket med reptilerne. Og jeg skal bare lytte til dem i to minutter for at konstatere, at deres sprog også har udviklet sig helt vildt. Varanens især, hvilket jo ikke er så underligt. Men det med tidens tand kan jeg fylde indlæg efter indlæg med alene, så det vil jeg afstå fra at gøre her. Jeg vil bare glæde mig til om et par uger, og inden da tænke tilbage på en dejlig, afslappende weekend, der netop er slut.

Sidste år i Hvide Sande. Se, hvor små de er, reptilerne!

Nuårrh! De var nu også søde dengang, hva'?!?

Efter at være blevet vækket af et øresønderrivende brag og vandmasser fra en anden verden kl. 05.38 (grrr!) fredag morgen (tak til skybrud. Og fladtagede huse, der får ren til at lyde, som om man bor i en tromme), udviklede dagen sig heldigvis noget bedre. Jeg nåede at afslutte nogle opgaver på job, reptilerne blev hentet tidligt, og Farmor kom med aftensmad. Og is og jordbær. Mmmm.

Lørdag havde vi besøg af en af mine gamle mødregruppeveninder og hendes to drenge, der er præcis jævnaldrende med reptilerne. Særligt de to store - som vitterligt ikke ser hinanden særlig tit - havde en fest, så det kan vi vist godt gøre igen snart. Ikke mindst fordi der var masser af tid til, at vi voksne kunne sludre. Og det kan vi jo godt lide! Resten af dagen lavede vi absolut ingenting. Jeg fik lige ryddet op i det bombekrater, der gav sig ud for at være Varanens værelse, men derudover stod den på kaffedrikning, bladren i en stak BilledBladet og KigInd, som jeg har arvet fra en veninde (sært fascinerende blade. Hvorfor?!) og lidt for meget tv.

I går stod den så på legeaftale for Øglen fra morgenstunden. En pige fra børnehaven har i den bedste part af et år spurgt mig riiiiigtig tit, når jeg henter, om hun ikke nok må komme med Øglen hjem. Og jeg har sagt, at det må hun da, men at vi lige skal tale med hendes forældre. Som både henter og bringer på helt andre tidspunkter end os. Så det er blevet udskudt, udskudt og udskudt, og pinligt nok var det først i sidste måned, jeg kom i tanker om, at jeg da bare lige kunne skrive en seddel til dem og lægge den i garderoben. Ingen af os rider imidlertid samme dag, som vi sadler, så det var først forleden, moren skrev til mig, om Øglen mon kunne lege i går. Og det kunne hun da.

Legeaftalen gik upåklageligt. Pigerne legede og hyggede sig - og stjal en is fra fryseren. Øglens seneste glansnummer, når hun har veninder med hjemme. Og hun tror, at jeg ikke ved det, så hun føler sig som en rigtig skurk. Det er faktisk ret sødt, og selv om jeg naturligvis ikke vil opfordre hende til at snyde og stjæle, så synes jeg, det er ret uskyldigt. Særligt fordi de ville have fået lov til at få en is under alle omstændigheder ...

Halløj på Krogerup 

Varanen gik kold sidst på formiddagen, og da han vågnede, kørte vi til Krogerup Avlsgård, hvor vi skulle mødes med nogle venner. HDD havde opsnuset, at der var et slags før-Skt. Hans-arrangement, hvor Rasmus Nøhr skulle spille, og det, kombineret med god mad og en halmballe-forhindringsbane til ungerne, syntes vi lød som stof til en god eftermiddag.

Strike a pose på halmballe-banen

Øglen kom højt til hest, mens damerne sludrede, og HDD og vennepars-faren gøglede rundt med ungerne

Der var en DEL andre, der også havde opsnuset arrangementet, men vi kom heldigvis i så god tid, at vi fik et bord. Og bortset fra lange køer til mad/kaffe og et enkelt regnskyl, var det helt perfekt. Jeg har noget med Rasmus Nøhr - og i særdeles Sød musik - så at det var åbningssangen, gjorde jo bare det hele endnu bedre. En kaffekø kan være nok så lang, men når man har en putte-Varan draperet om halsen, solen skinner, musikken er god, og man er sammen med gode venner, bliver det næsten ikke bedre.

Til tonerne af Sød musik tog min søde veninde det her billede af Varanen og mig i kaffekøen. Putteputte. 

Det var heller ikke helt dårligt, at mændene besluttede sig for at påtage sig farrollen 400 % og tog samtlige børn med hen for at købe pølser og med ned til halmballerne, hvorefter de kiggede efter ungerne, mens jeg og min veninde stod i kø i tre kvarter(!) (ok - der var Varanen så også med) efter kaffe. Så vi havde masser af tid til at sludre - ren luksus! Og bagefter var der mere leg på halmballerne og en Varan, der tissede igennem sin ble. Og et par forældre, der ikke havde skiftetøj med, så Varanens exit foregik med bar bler*v (ren ble, dog). Masser af frisk luft og fire medlemmer af reptilfamilien, der var helt maste, da vi kom hjem. Ni hao Kai Lan og en hurtig pastaret hjalp os gennem ulvetimen, og så var det godnat.

Elegant exit - nu uden bukser

Nu er det så mandag. Jeg har løbet sølle tre km hjem fra børnehave og vuggestue, og lige om lidt laver jeg en stor kop kaffe. Og SÅ går jeg i gang med arbejdet. Tre Fem uger endnu, før der er ferie. I can do it!

torsdag den 19. juni 2014

Hej!

Jeg er her stadig. Alle mine ord bliver bare brugt på arbejdsopgaver, så om aftenen er mine fingre helt og aldeles tomme, og jeg falder om i sofaen med hæklerier og serier. Derfor er det ikke lige bloggen, der bliver brugt flest ord og kræfter på for tiden.

Ikke, at der ikke sker noget. Siden sidst har der fx været sommerfest i børnehaven. Som var helt vildt hyggelig (faktisk. Er jo ellers pr. definition temmelig skeptisk over for den slags tvungen socialiseren). Det var simpelthen så hyggeligt at se Øglen fise rundt med alle sine venner og veninder og mindst lige så hyggeligt at se Varanen forsøge at følge trop. Jeg gjorde mit bedste for ikke at være for hønemors-agtig og lod ham udforske den store legeplads alene - eller i hvert fald sammen med "de store piger". Om to måneder begynder han jo i børnehaven, og så bliver jeg jo alligevel nødt til at slippe ham bare en anelse. Jeg øver mig i det små, men helt god til det bliver jeg næppe.

Loppis i Charlottenlund har der også været på tapetet. Naboen og jeg gentog sidste års succes og havde lejet en stand. Der var noget festuge-halløj, så der var god gang i byen og derfor masser af mennesker. Jeg fik solgt lidt ud af alt det skrammel, jeg havde med, jeg har fået pakket nogle store poser til den lokale genbrug, og så fik jeg - selvfølgelig - købt nogle ting til mig selv også. Selv om jeg næsten havde lovet HDD ikke at komme hjem med andre folks skrammel. Ikke, at der var tid til at kigge så meget rundt hos de andre stande, desværre. Men så var det jo heldigt, at der hang den smukkeste Malene Birger-frakke og lokkede i standen lige ved siden af. I den rigtige størrelse. Til den rigtige pris. Så haps! Jeg fik også købt en Max Mara-blazer af min loppis-makker, lidt undertøj (ubrugt, that is!) og et par stilletter. Eller - stilletterne fik jeg, da det var sidst på dagen, og de ellers bare ville ryge til genbrug. Men allywl.

Der har også været tid til et besøg af Farfar og hans kone. De bor langt væk, så vi ser dem sjældent, men det var dejligt at have tid til at snakke, drikke kaffe og nyde det gode vejr. Ungerne nød også at have besøg og få masser af opmærksomhed, så alt i alt var weekenden helt perfekt.

Et spændende møde, som jeg forhåbentlig kan fortælle mere om senere (hader I ikke bare dem, der laver sådan nogle irriterende teasere? Ja? Bare ærgerligt), blev også klemt ind i den forgangne uge. Der er travlt på arbejde (yay!), der er sommereftermiddage, der skal nydes med ungerne, aftener, der skal slappes af i - og så har der heldigvis også været en enkelt aften med tid til besøg af de dejligste veninder. Som bor så tilpas langt væk, at vi ses alt for sjældent. Vi drak vin og spiste jordbær, talte om mænd og børn og gamle dage, om de vigtige valg og fravalg i livet og om noget så basalt (og vigtigt, mind you!) som hvor man finder de perfekte flade sko. (& Other Stories, viser det sig. Håber jeg. Jeg skal i hvert fald have bestilt et par snart!) En aften jeg i den grad trængte til, og som jeg håber, der kommer mange mange flere af. Snart. Og ikke først når børnene er blevet store og flyttet hjemmefra, som jeg så ofte hører folk tale om. Jeg ved godt, at man ikke kan få det hele - små børn kræver meget tid, men jeg synes egentlig ikke, det udelukkende er egoistisk at håbe på (og kræve!) tid med veninderne fra tid til anden. Det SKAL simpelthen prioriteres. Også selv om det bliver på en anden, temmelig meget mere planlagt måde, end dengang man alle boede i cykelafstand fra hinanden og drak øl eller kaffe i byen 3-4 gange om ugen ... (I øvrigt godt, at jeg ikke gør dét mere. Jeg drak to glas vin forleden og vågnede op dagen efter med tømmermænd. Virkelig sølle).

Så hverdagen buldrer derudad med 400 km i timen. Det går stærkt, og jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af. Reptilerne bliver så store, og selv Varanen er ikke spor lille mere. Hverken hvad angår ordforråd eller statur (har lige sorteret en hel del tøj i str. 98 fra. Kæmpedreng, altså!) Der er mange ting, der bliver uendeligt meget nemmere, når børnene pludselig er store, men derfor er det nu underligt alligevel pludselig at være mor til to halvstore børn. Identitetskrise coming right up ...

Menaltså. Jeg er her stadig. Jeg skal bare liiiiige ...


onsdag den 11. juni 2014

Frifrifrifriiiii (igen-igen)

Man kan mene, at det ikke er så længe siden, vi havde en forlænget weekend sidst, men nu har vi altså lige haft endnu en af slagsen. En lang en, oven i købet. Gotta love alle de helligdage, altså. Reptilerne fattede ikke en krone af, at vi skulle holde fri i fem dage, men de klagede bestemt ikke.

Det var meningen, at hele pinseferien skulle bruges hos Mårmor og Mårfar, men pga. noget nyresten og andet sjov i det vestsjællandske blev programmet skubbet en dag. Derfor havde vi Grundlovsdag derhjemme - en dag, som vi brugte på præcis ingenting. Vi gik en lille tur, og ellers nød vi eftermiddagens gråvejr indendøre, bl.a. med "Frost" (ja, vi er last movers. Havde ikke set den før - spørg ikke hvorfor) og pizza fra pizzamanden. Ren hygge.

Insekt på Blomst  

Fredag begav vi os så vestover med en lille detour for at kigge på sommerhusområder. Jeg har nemlig pludselig sat os i hovedet, at vi gerne vil have et sommerhus. HDD er høflig nok til ikke at påpege alt for tydeligt, at det kræver, at jeg tjener vææææsentligt flere penge, end jeg gør nu, men lad nu det ligge. Nu scouter vi ((jeg) så områder og skulle lige forbi et bestemt område og kigge. Det blev en omvej på en times penge, men med is som bestikkelse klarede ungerne den lange biltur forbløffende godt.

Mårmor blev lynhurtigt lokket til at læse for reptilerne. Særligt Varanen er ustoppelig, når det kommer til højtlæsning


Pinsen blev nydt i fulde drag hos Mårmor og Mårfar med leg i haven, tur til Vestsjællands Loch Ness (for realz), gåtur med Mårfar og hunden (ungerne) og spisen kage i massevis (virkelig mærkeligt, at naboen tror, jeg er gravid, hva' (!?)). Søndag trillede vi så hjem igen, og mandag blev brugt på Københavns Middelaldermarked af alle steder, hvor ungerne indkasserede både sværd og kandiserede æbler og så en ridderturnering. OG scorede en stor is på Fortet på hjemvejen (for nu at blive i ridder-temaet - og fordi det var 1000 grader varmt - slog vi et smut forbi Charlottenlund Fort på vej hjem).

Loch Ness. Jowjow 

Kandiserede æbler til Middelaldermarked. Pænt fedtede efter et par minutter i barnehænder

Heldigvis er vi allerede ved onsdag aften nu, for det var næsten for ondt, at arbejdet kaldte tirsdag. Det er ulempen ved mange helligdage - man kommer så langt ned i gear, at det er umenneskeligt hårdt at skulle begynde at lave noget igen. Og i og med, at denne uge er spækket med aftaler - legeaftale med Øglen hjem i dag, møde inde i byen i morgen, sommerfest i børnehaven fredag aften, loppemarked med naboen lørdag og langt-ude-familiesammenkomst søndag - synes jeg nok, at det er en brat opvågnen.




Det er denne her lille gynge-Frans, der begynder i børnehave om to måneder. TO måneder! Det fatter man (jeg!) jo ikke

Snart børnehavedreng, men endnu ikke så stor, at man ikke kan tage en middagslur i Mårmor og Mårfars terrasse-barnevogn. Selv om bentøjet er blevet nogle centimeter for lange 

Den bratte opvågnen bliver i øvrigt ikke mindre brat af, at det netop er gået op for mig, at der kun er en måned, til vi holder sommerferie, og derfor kun to måneder til Varanen skal begynde i børnehave. Og derfor skal meldes ud af sin (private) vuggestue nu. Som i lige nu! Derfor udfyldte jeg i går en vældig formel udmeldelsesblanket, som jeg kunne overdrage til lederen. Meget mærkelig fornemmelse. Én måned tilbage i vuggestuen. Så ferie. Og så direkte i børnehave. Hvor blev min lille baby af? Det bliver skønt for ham at begynde i børnehaven. Han er fortrolig med de voksne derinde og taler meget om, at han skal derind og lege med Øglen og de andre børn. Så han er klar. Det er bare lige, om moderen er det ...

søndag den 8. juni 2014

Rema 1000

Øglen og - måske især - Varanen har et særligt forhold til Rema 1000. Af den simple grund, at der i efteråret åbnede en gigantisk, nybygget en af slagsen lige på vejen til børnehave og vuggestue. Den slog dørene op i det øjeblik, Varanens sprog for alvor tog fart, og som en konsekvens deraf kunne Varanen sige "Rema 1000", før han kunne sige stort set alt andet.

"Vores" Rema 1000 er både ny, stor og ikke så travl (i hvert fald ikke, når vi er der), så det er et sted, jeg godt orker at have begge børn med alene. Og oven i købet også gerne må trille dem ind i vores cykeltrailer. Så vi er glade for Rema i vores familie. Uden at været fantatiske.

Troede jeg.

Lige indtil jeg for nyligt fattede, at der er en sammenhæng mellem Rema 1000 og navneskiftet på Varanens søde vuggestuepædagog Matilde. Tidligere er hun bare blevet kaldt "Tilde", når Varanen skulle fortælle om hende. Men på det seneste er hun begyndt at hedde Re-Matilde. Hvilket jeg i et par uger blot har troet, var en kær ekstra-stavelse. Men som jeg bliver mere og mere overbevist om faktisk er det, han tror, hun hedder. Rema-tilde. Rema Tusind og Rema-Tilde. Ja, hvorfor ikke?!

torsdag den 5. juni 2014

Klump

I går ved puttetid. Efter historielæsning, godnatsang, svaren på spørgsmål om, hvorfor det er nødvendigt at sove, selv om det eneste, man kan tænke på, er pålægschokolade (Øglen), og om man ikke godt må vise en alle de gule bøger, der er på værelset (Varanen).

Mig: Nå, mine små guldklumper. NU skal I sove. Godnaaaaat.
Øglen: Godnat, mor.
Varanen: Jeg er ikke en guldklump! Jeg er en ISKLUMP! En STOR isklump!
Mig: Godnat, mine små isklumper!
Varanen: Jeg er en STOR isklump!
Mig: Godnat, mine store isklumper!
Øglen: Jeg er IKKE en stor isklump! Jeg er en GULDklump!
Mig: Godnaaaat, min store isklump og lille guldklump.
Øglen: Jeg er ikke en LILLE guldklump.
Mig: GodNAT nu!
Øglen: Du er en stor klump, så. En KÆMPE klump.
Mig: GodNAAAAAAAT! Nu!
Øglen og Varanen: Godnitter godnatter, min lille skatter. x 500 (Og ja, de kan godt lide "Den lille prinsesse")
Mig: ...

... En time senere sov de. Min lille og min store klump ...

tirsdag den 3. juni 2014

Frifrifriiiii

Vi er gode til at holde fri i Reptilfamilien, vil jeg vove at påstå. Så derfor kommer der lige et billedpotpourri fra den forgangne weekend nedenfor. Heldigt, eftersom maj og juni jo er et sandt mekka af helligdage og dermed forlængede weekender. Og feber til Varanen gav så lige 1,5 ekstra fridage til ham (plus Øglen, der er blevet stor nok til at fatte det, hvis Varanen skal blive hjemme og synes så, det er snyd, hvis hun skal i børnehave) og en forælder. I dette tilfælde HDD, eftersom jeg har været på noget kursus hele dagen. Og Varanen i øvrigt var frisk som en havørn hele dagen. Go figure!

Og da børnehaven holder lukket torsdag og ligesom formulerede mellem linjerne, at det ville være mest belejligt, at man ikke kom fredag, er det her officielt verdens korteste uge. Hvilket jeg skam ikke vil klage over, men det vil mine kunder i biksen muligvis ... Aaaanywho, så går det nok det hele. Har jeg bestemt.

Holder I også lang weekend i den kommende weekend, eller er det bare vores børnehave og vuggestue, der kører på lavt blus?

Fra i torsdags, hvor Øglen var på playdate. I 5 timer! Og Varanen og jeg var på legepladsen. I 10 minutter. og nogen havde temmelig faste meninger om, hvordan scooteren skulle bruges på hjermvejen ...

Senere torsdag fik vi besøg af en god veninde fra min gamle mødregruppe plus hendes familie. De havde blomster med fra haven i deres forstad. Elsker den slags buketter! 

Torsdag aften gik vi en tur til et nærliggende grønt område. Under en del brok fra reptilerne. Fordi vi ikke "skulle noget". Humøret blev dog mærkbart bedre, da de fandt ud af, at engen ikke har set en græsslåmaskine hele sommeren, og der var masser af højt fræs at lege i

Fredag skulle Varanen til lægen inde i byen. Ikke noget alvorligt, heldigvis - han skulle bare dobbelttjekkes for en skønhedsplet og en lille knold i baghovedet, der viste sig at være en hævet lymfeknude. Inden lægebesøget var vi på et par legepladser på Østerbro - her Frugtlegepladsen på Bopa Plads

... Og efter lægebesøget havde vi lovet ungerne is. Som de fik i Zoologisk Have. Elsker årskort. Så føles det helt og aldeles gratis at tage derind

Lørdag lavede vi ikke et klap. Ud over at gå en lille tur (igen under protester fra reptilerne). Lege i haven. Og indvi vores bålfad med at bage snobrød og riste skumfiduser.

Søndag lånte vi en kano af en god vens forældre og sejlede rundt på Furesø. Stort stort hit. Lige bortset fra, da Varanen tabte sin sut, men HDD udviste hidtil ukendte kano-skills og fik den fisket op

Virkelig dårligt billede, men hvis man kigger godt efter øverst i billedet, kan man se de enorme mængder fisk, der svømmede rundt. Til ungernes store jubel

Juice- og omrokeringspause. Varanen var blevet træt af at sidde i bunden af kanoen og ville gerne sidde hos mig

Finalen på kanoturen: Is ved Furesøbadet. Noget, nogen havde set frem til på heeele kanoturen. Og talt en hel del om. Så glæden var stor, da der var frit vaffelvalg på alle hylder ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...