fredag den 9. januar 2015

Perspektiv

Setting: I morges ved 8.30-tiden. Det er mørkt, og det øsregner.

Mig (mumlende, til mig selv): Det er godt nok dårligt vejr ...

Øglen (sidder og tegner): Ja. Og du skal cykle os over i børnehaven, så du bliver helt våd.

Mig: Ja, men det går nok. Vi skal bare lige huske at lukke låget (i kassecyklen, red.)

Øglen: Men sådan er det jo at have børn?

Mig: Hvordan?

Øglen: At man nogle gange skal cykle med dem i regnvejr.

Mig: Jo, men det har vi jo gjort før. Det er heldigvis bare vand. Jeg tørrer forhåbentlig igen - og ellers kan I jo altid få et kæmmmpekram, når vi kommer over til børnehaven. Så bliver I også våde. *Gnæggnæg*.

Øglen: Addddd! Men mor - det er altså meget bedre at blive helt våd nogle gange end ikke at have børn. Tænk, hvis man ikke havde nogen børn at cykle over til børnehaven. Så var der ingen at lege med og kramme. Det ville ikke være så godt.

Mig: ...

Og således klogere på det vigtige her i livet tog vi af sted i øsende regnvejr. Jeg er allerede tør igen, der er kaffe i koppen, og der er et par børn, der skal cykles hjem igen i eftermiddag. Formodentlig også i øsende regn, sådan som vejret ter sig i DNP i øjeblikket. Alt er godt.

20 kommentarer:

  1. Med både regnvejr og så sød en øgle må det have været svært ikke at tilbyde en fridag - arbejde eller ej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes efterhånden, det er svært ikke at tilbyde dem en fridag hver dag, men faktisk vil de gerne af sted for tiden, og det er det jo om at udnytte. Særligt fordi det der arbejde jo ikke ligefrem laver sig selv. Desværre :-)

      Slet
  2. Ha ha ha... Fint syn på livet:) Mindstemanden på 7 år krammede mig i går.

    Læs mere her:

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2015/01/bedst-til-det-med-krammere.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, de siger de sjoveste ting nogle gange, de små!

      Slet
  3. Og det er jo rigtigt, sikke en dejlig dialog. God weekend. kh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun har helt ret, den lille, kloge dame! :-) Kh

      Slet
  4. Sikke en skrupdejlig og klog pige, du har. Kram hende lidt fra mig også! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er nemlig både dejlig og klog :-)

      Slet
  5. Dejligt med kloge børn... (træls, når de bliver liiidt for kloge - som når min yngste på 5 irettesætter mig "du må ikke pille i knopperne mor! Så får du børnesår!" :-)
    God weekend til jer alle

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - der er ikke noget som FOR kloge børn. Sådan nogle har jeg også af og til ... :-)

      Slet
  6. Arh men det er da lige til at få en klump i halsen over samtidig med stoltheden over hvor livsklog den lille Øgle allerede er. Fantastisk. Håber faktisk lidt at du blev øsvåd! :) (nå, det hedder det vist ikke, men det lyder lidt bedre end drivvåd faktisk). God weekend. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - øsvåd lyder bedre. Jeg BLEV øsvåd (og delte gavmildt krammere ud til børnene iført min våde jakke), men det gjorde ingenting. Alternativet, Øglen opstillede, er jo klart værre ;-)

      Slet
  7. Ja, tør blev jeg sgu hurtigt - vupti, våd på vej til bageren og tør på vej hjem - så meget blæste der :D No shit, mine haremsbukser fik en vejrtørretumbletur - ret smart.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var totalt smart! Så meget blæste det ikke her forleden - i weekenden var det derimod en ganske anden historie ...

      Slet
  8. Åh, jeg elsker hendes kloge ord :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...