søndag den 22. februar 2015

Om dødsforkølelse og den svenske forbindelse

På det seneste er jeg begyndt at leve lidt sundere. Bare lidt. Bevares - jeg spiser stadig for meget slik og kunne sagtens træne mere, end jeg gør, men generelt føler jeg mig ok sund. Jeg har fået mere energi og bedre styr på mit søvnmønster - undtagen når ungerne gør deres bedste for at spolere det ved at lave rullefald i dobbeltsengen midt om natten, eller - som forleden - når Øglen vælger at klappe så hårdt på mig så længe for at høre, hvornår jeg skulle op, at jeg a) drømte, at nogen bankede en stol ind i døren, b) vågnede. Selvfølgelig. Og kunne berette, at klokken kun var 04.45, så jeg måtte godt sove lidt længere ...

Nå, men altså. Generelt synes jeg, det går den rigtige vej med både sundhed, energi og styrke. Og i løbet af vinteren, hvor både ungerne og HDD har været lagt ned af forkølelse, har jeg været en klippe af blomkål eller noget ... og har måske/måske ikke ytret jævnt hellige sætninger som "Jeg tror, det er fordi, jeg vinterbader, at jeg ikke bliver forkølet. Det bider simpelthen ikke på mig" og "Du skulle tage at spise nogle flere grøntsager - det gør, at man ikke bliver forkølet. Overhovedet".

Ja. Så kom vi så til midt i den forgangne uge. Dagen før dagen, hvor jeg skulle gøre mine hoser grønne hos potentiel ny kunde i det svenske. Og hvad sker der?! Jeg vågner op og er snottet. RET snottet, oven i købet. Argh! Men jeg vinterbader jo (altså ikke lige den dag, men i det hele taget) og er den førnævnte klippe af blomkål, så jeg var fortrøstningsfuld og hele dagen blev brugt på damage control med varm te, Panodil Hot (ADR!), varm tøj og morgenkåbe (jeg var virkelig yndig (!)), plagen HDD om at hente ungerne, så jeg slap for at komme for meget ud, og gåen tidligt i seng, så jeg kunne være frisk til charmeoffensiv. 

Jeg mærkede derfor spændt efter, da vækkeuret ringede næste morgen kl. 05.25. Hvordan havde jeg det? Løb næsen? Værkede hovedet? Følte jeg mig 300 år gammel? Og ...

Status var ...

At ...

Wait for it ...

Jeg var ramt af noget, der potentielt kunne udvikle sig til at blive dødsforkølelsen over dem alle i løbet af dagen. Alle mine krumspring havde altså været helt og aldeles forgæves, og alt talte faktisk for, at jeg skulle være blevet hjemme. Men der er jo ikke det, en ipren (dobbelt styrke, oven i købet), et par betalte flybiletter og en god portion overmod ikke kan klare, så da klokken slog 6, kørte jeg til nærliggende station, lod mig transportere til Kastrup og fløj således til Nordens Venedig. Hvor jeg pinligt nok aldrig har været før, men helt sikkert skal hen igen. For ud over den svenske forbindelses hovedkvarter + en restaurant i nærheden var det virkelig begrænset, hvor meget jeg så. Ikke mindst fordi jeg havde så travlt med at pudse næse. Og drømme om en supersonisk jet, der kunne flyve mig lynhurtigt hjem (skete ikke) og kold appelsinjuice (dét skete til gengæld). Men indtil da klarede jeg mødet i fin stil og forstod endda næsten alt det, der blev sagt. Tror jeg da. Hvilket for andre nærmest vil svare til pludselig at kunne forstå swahili - jeg er nemlig i den grad ikke kendt for mine svenskkundskaber. Men det kan måske læres ...

Et helt og aldeles unikt og aldrig-set-før motiv ud af flyrude ... (!)

Jeg havde allieret mig med far-pastillerne over dem alle: Fisherman's Friend, og de hjalp ok til at kamuflere al elendigheden. Desværre hjalp de ikke på propper i ørerne, som jeg stadig har glæden af - dødsforkølelse og flylanding er i høj grad et match made in hell. For ja - den potentielle dødsforkølelse udviklede sig nemlig i fuldt flor på vej hjem i flyveren (undskyld, sidemand et og to) og har sendt mig til tælling i hele tre dage. For en, der sjældent er syg-syg, har det været noget af et slag - ikke mindst, når det har betydet, at jeg har glippet indtil flere deadlines, drinks med Mr. Grey med to af verdens tre sjoveste veninder, og en barnedåb. #&#€//"

Stearin-drypning med ældstebarnet kunne jeg lige svinge mig op til i dag. Trods alt ... 

Ah well - i morgen er der atter en dag, som forhåbentlig bliver mindre forkølet end de foregående. Så må vi bare håbe, at ungernes snøvlerier ikke udvikler sig til mere end lidt nysen, for ellers forudser jeg en snotcirkel, der varer ved herfra og ind i evigheden. Og det er der simpelthen ikke tid til, for der er nogen, der fylder 6 i den kommende uge, og det skal fejres ikke bare en, men hele tre gange. Så deeet ...

Og hermed skål i te fra min plet i sofaen! Må I have en dejlig, forkølelsesfri søndag aften!

16 kommentarer:

  1. Øv! Rigtig god bedring. Håber, at Øgle-fejringerne bliver gode :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Begge dele :-) Forkølelsen er heldigvis på retur - nu er der kun et halvdøvt øre tilbage. Men det har selvfølgelig sine fordele med to højlydte unger ... :-)

      Slet
  2. God bedring, og sejt med den svenske forbindelse! Jeg har engang været til jobsamtale på den anden side af broen, og det enste jeg forstod var, at jeg nok ikke fik jobbet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, men måske du i virkeligheden FIK jobbet? Man ved aldrig med den der sprogforbistring. Jeg tænker også på, om jeg mon overhovedet skal varetage de opgaver for den svenske forbindelse, som jeg tror, jeg skal - eller om jeg har forstået noget helt andet :-)

      Slet
  3. God bedring! (næste gang køber du et næsehorn på apoteket)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig lært at bruge de der næsehorn. Duer de? (Og tak!)

      Slet
  4. Åh jeg undgik med nød og næppe en forkølelse på ferien. Der var ellers godt med optræk til det... Men min yngste er ramt :-( god bedring til dig. Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Stakkels din yngste. God bedring til ham. Og godt for dig, at du gik fri - det var ikke så sjovt, men det ved du jo nok alt om, når den yngste er ramt :-)

      Slet
  5. Årh hvad?! Dødsforkølelse ... jeg er officielt imponeret. Kunne dog mærke lidt smerten og trak en stram grimasse, da jeg læste om det med snot i ørerne og flylanding. Yrdk.
    Det vil bare slet ikke være rimeligt hvis i kører evigheds-snot-cirkel. Stop det. Nu. Og tillykke med en 6-årig - 3 gange.
    Ps. havde jeg været din sidemand i flyveren, havde jeg nok givet dig en lammer. Siger det bare :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Snot i ørerne og flylanding har vist sig at være så dårlig en kombi, at jeg STADIG har propper i det ene øre. Men som skrevet ovenfor kan det selvfølgelig have sine fordele, når ungerne er ekstra højlydte :-)
      Tak for tillykker - og ja: Havde jeg været min sidemand, havde jeg også givet mig en lammer. Eller flere!

      Slet
  6. Her hjemme er det også altid Moderen, der bliver ramt tit (og jeg finder heller aldrig på at formane om varme sokker, huer og grøntsager) ;-)
    Vinterbadning... Not so much... Der er så meget andet, jeg kan pine mig selv med i hverdagene :-D
    Jeg er ved at lægge sidste hånd på min blog, som har skiftet ikke blot udseende, men også adresse... Det var, hvad jeg kunne mande mig op til af arbejde i mine snot-dage...
    God bedring :-)
    http://deterbaresundt.kaashalvorsen.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke med de nye lokaler til bloggen. Jeg vil glæde mig til at følge med. (Og hvad er det for noget, at Moderen skal rammes af sygdomme. Man burde blive immun overfor forkølelser i det sekund, man har flere end sig selv at tage sig af)

      Slet
  7. Har selv haft dødsforkølelse for 1½ uge siden, føler med dig!! Man er jo som navnet antyder på dødens rand.
    Og så et tre-foldigt leve - og hip hip hurra til jeres 6 årige!! Jeg håber i får en helt igennem fantastisk dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - jeg læste godt ovre hos dig, at du havde været syg. Din stakkel! Fik bare aldrig kommenteret, fordi jeg læste det, mens jeg selv var syg. Suk. Tak for tillykker - to fejringer down - 1 to go. Og den 6-årige er ikke til at skyde igennem :-)

      Slet
  8. God bedring - svensk???? (fatter simpelthen så lidt - undskylder mig med at jeg er jyde).....og kan jeg forstå forskel på svensk og norsk??? Nope - Men har dog lært (på den hårde måde) fra min vandrehjemstid at glas=is og frokost=morgenmad (meget nyttig viden - i al fald dengang man arbejdede på et vandrehjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Jeg er også jyde, og jeg gør mit bedste for at forklare HDD (som er sjællænder), at hvad jeg mangler i svensk-kundskaber, har jeg så til gengæld i tyskkundskaber (sådan da ...) Jeg synes, det lyder som om, du har fat i den lange ende mht. det svenske. Håber, at jeg kan nøjes med også bare at kende de ord. Plus det løse :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...