lørdag den 2. maj 2015

Nu med diller

Da Øglen og jeg var i Paris, havde HDD bl.a. Varanen med på Den Blå Planet. Ud over trifli, fiskefrikadeller og teater med Hammerhajen Hik (stor succes, åbenbart), fik den 3-årige en højt ønsket bamse med sig hjem - en temmelig lyserød skildpadde med glimmerøjne, som han har talt om i noget, der minder om et halvt år. (Siden en af pigerne i børnehaven havde en, der ligner ret meget, havde sin med i børnehave. For læææænge siden).

Skildpadden blev lynhurtigt navngivet - den hedder det samme som mig (!?) - og er stadig, her et par uger efter anskaffelsen, meget elsket. Den er med til mere eller mindre alt, og hver aften skal den puttes fint ved siden af Varanen. "Men den må ikke få dynen over hovedet, mor - så kan den jo ikke se noget, hvis den vågner". Nårhhh!

Skildpadden in question

Navnet giver af og til anledning til let forvirring (fx når Varanen drøner rundt og råber "HVOR ER A?!", og jeg står lige ved siden af og siger "Øhm ... Lige her?"), men ikke noget, vi ikke kan klare. Og når alt kommer til alt, er det jo ret rock 'n roll at hedde det samme som en lyserød glimmerskildpadde. Ikke?

Indtil i dag, altså. Hvor Varanen, med skildpadden i hånden og på vej ud at handle med HDD, syntes, han skulle diskutere med Øglen, hvorvidt skildpadden har en diller eller ej. Varanen var på ja-holdet, mens Øglen mente, at det ikke kunne lade sig gøre, når nu det er en pige-skildpadde. Det blev en ret ophedet diskussion, og den sluttede med, at Varanen råbte: "JO! A HAR EN DILLER!" og stormede ud ad døren.

Nu mangler vi bare, at han deler det med hele byen. Eller bare børnehaven. Og i øvrigt undlader at nævne, at den A, han henviser til, er lavet af lyserød plys ...

12 kommentarer:

  1. Ha! Dét synes jeg virkelig var sjovt, som i VIRKElig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også pænt sjovt. Især hvis han lader være med at råbe sådan noget i fuld offentlighed :-)

      Slet
  2. Ha ha ha ja, han skal nok fortælle det i børnehaven:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det VED man bare, at han gør!

      Slet
  3. Priceless :)
    Kh Rixsen

    SvarSlet
  4. Jeg tror det er en meget metrosexsuel Donatello I har købt jer, tillykke med kæledyret B-)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Totalt metroseksuel padde dér!

      Slet
  5. Åh det bliver så svært at se naboerne/børnehaven/kassedamen/områdets beboere i øjnene. *suk* han skulle bare vide ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Men nu ved jeg da i det mindste hvorfor, hvis der er nogen, der kigger underligt ... :-)

      Slet
  6. Armen, jeg troede du ville tale om formgivningen på dyret, for øhm... Er det kun mig der synes det ligner?

    SvarSlet
    Svar
    1. Arj, jeg kan faktisk godt lidt se, hvad du mener ... :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...