tirsdag den 19. maj 2015

Nul huller

For en måneds tid siden var Varanen til tandlæge. Det har han været et par gange før - en gang til det obligatoriske 1,5 års-besøg og en anden gang, ca. et år senere, hvor han knaldede hovedet i gulvet under lidt for heftig leg på storcenterets vinterferie-legeplads (ja, der er vildt og crazy i provinsen) og blødte som en flaske ketchup ud af munden, og mutti efterfølgende (i øvrigt i anden anledning) spottede en hvid streg hen over den ene fortand.

Jeg var straks overbevist om, at tanden var ved at krakelere helt (og undlod at tænke nærmere over, hvordan det mon kunne være, at den havde holdt et par dage efter slaget uden nogen tegn på hverken krakelering eller smerter), så af sted til tandlægen med den lille store Varan. Som tog besøget i stiv arm - ikke mindst fordi hævelsen på læben (som var den, der havde blødt, sjovt nok) var faldet, og fordi han allerede tidligt havde luret, at der falder gaver (og is) af efter tandlægebesøg. (Og med gaver mener jeg en eller anden lille plasticdims fra tandlægen. Som i Varanens tilfælde - til 1,5 års-tjekket - i øvrigt bestod af verdens mindste hoppebold, som lignede et bolsje på en prik. Den blev fluks konfiskeret. Kan ikke huske, hvad han fik til Hvid Streg På Tand-tjekket, men det var vist nogle klistermærker). Stregen på tanden var for øvrigt ganske harmløs og skyldtes udelukkende, at "tænderne ikke var blevet børstet helt grundigt nok, da de var ved at bryde frem. Men det gør ikke noget - det er kun kosmetisk", som tandlægen sagde. Og jaja, det er det, og man kan da heller ikke se det, med mindre man kigger Varanen direkte ind i munden meget tæt på, men alligevel. Ret ufedt at finde ud af, at man har været en dør til at børste tænder på sit barn. Nå. I det mindste havde han ingen huller - så det fejrede vi naturligvis med is.

Denne gang - til 3,5 års-tjekket - var Varanen (også) helt klar på, hvad der skulle foregå. Jeg hentede ham og Øglen tidligt i børnehaven og fragtede dem til skoletandplejen i kassecyklen, mens jeg forsøgte at appellere til hans gode og blide side og bede ham pænt om at gøre, hvad tandlægen sagde. Han kan være temmelig ... lad os kalde det viljestærk ... hvis der er noget, han sætter sig for ikke at ville, så jeg krydsede fingre for upåklagelig opførsel. Og sør'me om det ikke virkede - magen til lille engel skal man da lede længe efter. Ved ikke, hvorfor jeg havde regnet med noget andet - de øvrige besøg var jo gået fint - men det her besøg gik over al forventning. Varanen hilste pænt, kravlede frivilligt op i tandlægestolen og satte sig godt til rette. Kluklo, da stolen blev kørt i stilling, og kiggede koncentreret på den fine plakat med en masse skøre høns, der var sat op i loftet. Han lyttede koncentreret til tandlægens snak om de forskellige instrumenter og trykkede nysgerrigt på de knapper, han fik lov til. Og begyndte at gabe op, længe inden tandlægen var klar til at kigge på ham. Selv mente han, at han havde seks tænder, men tandlægen kunne berette, at der var hele 20, der alle var meget fine (den hvide streg blev ikke kommenteret), og at der ikke er skyggen af suttebid. Hvilket jeg personligt synes er ret fascinerende, for han havde et ret udtalt et af slagsen, da han stoppede med at bruge sut i september. Børns tænder er smart indrettet!

Efter tandlægebesøget og dommen på nul huller, fik begge unger en gave - små hoppebolde igen. Hvad ER der med dem? - og så begav vi os ned i downtown DNP. Hvor jeg havde et par småærinder, og der var en legeplads, der skulle besøges. Det endte med at blive en længere affære, hvor Varanens dydige humør forsvandt som dug for solen på biblioteket og lod sin (ikke specielt blide) røst gjalde ud over det nybyggede bibliotek. Som har besluttet sig for at undvære alt, der har med lyddæmpende installationer at gøre, så vi var mildest talt ikke populære på vores tur gennem det åbne rum (for det var selvfølgelig i det fjerneste hjørne, han besluttede sig for at blive vred). Ud kom vi - med brændemærker i nakken - og så gik turen hjemad, og resten af dagen tilbragt i fred og fordragelighed uden de store armbevægelser. Ud over produktion af sund(ere) fredagshygge i køkkenet med Varanen som hjælper, mens Øglen og HDD svømmede. Ingen grund til at gamble med manglen på huller, vel?!

9 kommentarer:

  1. Når han nu var så dygtig hos tandlægen, havde han jo ophobet noget af det der, børn har inden i sig, og det måtte jo så nødvendigvis lukkes ud på biblioteket.
    Her var der ikke noget, der kunne få LilleLille til at åbne munden hos tandlægen, og kort efter brugte hun samme taktik hos lægen, så synsprøve blev der heller ikke noget af, når man nu ikke ville sige, hvad man kunne se. Jeg satser på lidt større samarbejdsvilje, når hun bliver 4. (Og her gled jeg lige i første omgang lidt på tasterne, så der kom til at stå 34, men jeg håber v.i.r.k.e.l.i.g ikke, vi skal vente så længe!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, du har helt ret - når man er god, som dagen er lang, det ene sted, må man godt råbe lidt (meget) det andet sted :-)
      Man ved aldrig, om man som mor får lov til at vente, til afkommet er 34, før der er lidt samarbejdsvillighed at spore, men jeg krydser fingre for, at det kommer før hos jer. Og jeg har desuden prøvet det der med kontrært barn til lægeundersøgelse - den ældste sagde konsekvent en forkert farve til 2 års undersøgelsen, selv om jeg lige havde pralet med, at hun havde lært farverne, og hun n æ g t e d e både at lade sig måle og veje. Som trumf skreg hun så højt, da hun skulle lyttes på, at lægen måtte opgå at høre noget. Skønt (!) :-)

      Slet
  2. Ihh, hvor er det altså dejligt, at du igen sprøjter indlæg ud!

    Findes der egentlig dage uden skrigende børn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød :-) Det er bare dejligt, der er nogen, der gider læse dem :-)
      Jeg har hørt, at der findes dage uden skrigende børn, ja. Og selv oplevet et par af dem. Der bliver (7-9-13) flere og flere af dem, efterhånden som de bliver ældre. Men så er der jo så lige de dage ind imellem, hvor de andre dages ophobede frustrationer skal lukkes ud. Fx på biblioteket :-)

      Slet
  3. Åh, krydser fingre for at min unge gider opføre sig tilsvarende ved kommende tandlægebesøg, men vurderet ud fra den absolut manglende begejstring for tandbørstning (aka hun lyder ofte som om, hun bliver tortureret - hurra for i det mindste ikke at bo i etageejendom længere) frygter jeg for cirkus-agtige scener.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan afsløre, at min den yngste heller aldrig har været vild med at få børstet tænder. Det er dog aftagende, og hos tandlægen var der jo så, som beskrevet, ingen problemer overhovedet. Tror, han blev helt benovet over den søde tandlæge, stolen, der kunne køre op og ned, og visheden om, at der vankede en lille gave bagefter. Krydser fingre for, at jeres tandlægebesøg bliver stille og fredeligt :-)

      Slet
  4. Åh, den der med biblioteket, der har vi vist alle været ;-)
    Noget helt andet, din blog-roll har ikke opdateret mht. mit sidste indlæg... :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. At dømme efter de blikke jeg fik kastet i nakken af mine med-biblioteksbesøgende, har vi vist ikke alle været der. Suk. Men det lykkedes da at få ham med uden alt for store sværdslag, så de andre kunne komme tilbage til deres tyste avislæsning :)

      Jeg ved ikke lige, hvad der skete for blogroll'en - der må have været noget cache, eller noget, men nu ser det rigtigt ud, gør det ikke?

      Slet
    2. Jo, nu er den fin... der er nogle gange knuder i teknikken ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...