tirsdag den 26. maj 2015

Pinseplaner

Middag hos svigerinde og svoger fredag forklædt som noget arbejdsrelateret, men som i virkeligheden gik ud på at drikke uforskammet god rødvin og spise lækker mad.

Minimaraton på Østerbro lørdag sammen med samtlige børnefamilier fra en radius på 50 km (sådan føltes det i hvert fald).

Middelaldermarked i Valby med Husmoder og familie umiddelbart efter minimaraton.

Lokalt legeland søndag med Øglens bedste ven, N, som går helt tilbage til vuggestuen. Og bål i haven og spontane gæster til kaffe.

Frokost og kaffe hos (Tr)oldemor mandag.

Planer har der været nok af i pinsen, men de har heldigvis alle sammen været både hyggelige og dejlige. Når det er sagt, kunne vi godt have brugt bare én hel dag på langs, men sådan skulle det altså ikke være i denne omgang. Man kan jo desværre ikke nå det hele. Indimellem alle planerne har der dog også været tid til at kramme, grine, lege og læse historier. Sove nogenlunde længe (eller så længe, det lader sig gøre med roterende børn, der er kommet dappende i nattens mulm og mørke)*. Og bare være. Men ikke i heeeelt samme omfang, som jeg kunne tænke mig. Så næste weekend er helliget kunsten at lave ingenting. Det tror jeg, der i hvert fald er en 6-årig i familien, der får brug for efter førskoledag torsdag og overnatning i børnehaven fredag ...

*Forleden vågnede jeg ved, at Varanen var sur. Sådan rigtig sur. Han småklynkede først lidt i søvne, og så råbte han pludselig, at Øglen ikke måtte tage hans kokosnøddeskrog (?) Så begyndte han at græde vredt, og sekundet efter åbnede han øjnene, konstaterede, at Øglen lå og puttede ved siden af mig (Varanen lå så på den anden side), og begyndte at sparke ud efter hende. Stadig i søvne. Og da han vågnede rigtigt, benægtede han, at det havde været en drøm. Oh, de uretfærdigheder man bliver udsat for om natten ... Heldigvis blev han hurtigt i godt humør igen, og Øglen, der slet ikke opdagede sparkeriet, syntes bare, det var ret sjovt. "Er der overhovedet noget, der hedder et kokosnøddeskrog, mor?", spurgte det kvikke barn. Næh - men det er der nu ...

6 kommentarer:

  1. Åh kender godt det med, at få proppet mange planer ind på kort tid. Det er hyggeligt, men bagefter er man sådan lidt... blæst. Skal Øglen mon begynde i skole i Forstaden? Eller hvordan gør I? kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcist. "Blæst" udtrykker det meget godt. Skole-halløj er lidt en længere historie, men mon ikke jeg skriver et indlæg om det på et senere tidspunkt?! :-)

      Slet
  2. Ha ha:)Vores mindstemand har også nogle meget vilde drømme til tider. Ikke så meget mere men fra han var ca 3 til 5 år led han af night terror (det kalder vores læge dem) hvor han pludselig skreg om natten og havde åbne øjne og slog vildt om sig i angst. Han var ikke vågen og vi af vide vi bare skulle blive ved ham men ikke måtte vække ham. Det tog som regel en 5-10 minutter. De værste var man ikke kunne kramme ham. Han skubbede en væk. Næste dag kunne han intet huske.
    Lyder til I har haft en dejlig Pinse:) det har vi også. 4½ uge så har ungerne 6 ugers skoleferie. Hold op tiden flyver afsted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, night terror er frygteligt. Det havde Varanen, dengang han var knap 2 år. Det var SÅ ubehageligt at være vidne til. 6 ugers ferie om 4,5 uger?! Luksus!

      Slet
  3. Lyder ellers som en dejlig pinse - selvom I ikke lå på langs. Men det var jo opladning af batterier alligevel :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - det var en dejlig pinse med masser af opladning på trods af mange planer :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...