For et par måneder siden blev jeg tilbudt at teste Futura Baldrian
fra ... ja, Futura. Det er et naturligt kosttilskud, der skulle gøre det
lettere at falde i søvn og sove roligt natten igennem. For et par
måneder siden virkede det meget besnærende at få lidt hjælp til at falde
i søvn, og jeg havde hemmeligt forhåbninger til, at der hoppede en au
pair eller en Mary Poppins-agtig type op af et af pilleglassene, så
vedkommende kunne være den, der stod for at lulle søvndrukne - men dog
vågne - børn tilbage i søvn midt om natten. Det gjorde der sjovt nok
ikke, men til gengæld er glassene fyldt med ren naturlighed - baldrian omtales af og til som 'naturens eget godnatkys' (hvilket egentlig
lyder lidt ildevarslende, men jeg tænker, det er godt nok ment), fordi
urten har så højt et indhold af valerensyre, der virker søvndyssende.
Altså ingen hokuspokus, og det kan vi jo godt lide!
Nå,
men det var dengang. Siden da - og faktisk i lang tid - er det gået
rigtig godt med det der søvn. Jovist, Varanen vågner hver nat og kommer
ind i dobbeltsengen, men han falder forholdsvist nemt i søvn om aftenen,
og når han vågner om natten, er der ingen problemer med at få ham til
at sove videre. Og dermed har jeg heller ingen problemer med at sove.
Altså
har jeg faktisk aldrig fået testet tabletterne. Pinligt nok. Men jeg
har hørt fra flere, at de virker, og de enkelte aftener jeg har svært ved at sove, vil jeg til at tage et par tabletter. Som det er lige nu, tager jeg imidlertid så mange kosttilskud (herunder magnesium, der også virker afslappende), at jeg ikke vil fylde på med flere.
Men
hvem ved - det kunne jo være, at tabletterne hjalp på lysten til at gå i
seng. Det har jeg nemlig store problemer med. Muligvis fordi jeg ser så
mange serier. Læser bøger. Og en masse andet, der åbenbart tager så
meget af min tid, at klokken altid bliver omkring midnat, før jeg tørner
ind. Det er da et forsøg værd. Og så må jeg prøve at lokke HDD til at
tage tabletterne på mere jævnlig basis. Han ligger nemlig ofte og vender
og drejer sig, før han falder i søvn, så han kunne i dén grad have brug
for det.
Hvis du har lyst til at få en gratis prøve på Futura Baldrian, kan du få det lige her. Selv tak - og sov godt!
Produktet er modtaget til test, men ord og holdninger er mine helt egne. Som altid.
Jeg har heller ikke prøvet dem, men kæresten og min mor har været glade for dem.
SvarSlethttp://www.birgitte-b.dk/2015/05/godnat-og-sov-godt.html
Min mor tager dem stadig engang imellem med godt resultat :-)
Kh. Birgitte
Fantastisk, at effekten er så god. Jeg MÅ overbevise HDD om, at han skal prøve dem. Og måske min mor med, faktisk :-) Kh
SletLyder da fint med de piller, dem vil jeg gerne prøve nogle gratis af :-)
SvarSletHerhjemme bruger vi gerne noget "Godnat the", det indeholder også Baldrian, Kamille osv.
Tak for tippet og en god aften og god nattesøvn :-)
Selv tak - og sov godt :-) (Teen lyder i øvrigt lækker - den skulle jeg måske kigge nærmere på. Er ret vild med urte-te sådan generelt)
Slet