fredag den 26. juni 2015

Farvel børnehave!

I januar 2013 havde vi ikke boet i DNP ret længe. Vi havde pendlet et par måneder til og fra institutionerne i Kbh, og endelig havde ungerne fået en plads i hhv. børnehave og vuggestue. Det havde kostet store overvejelser og masser af research at finde frem til den rigtige institution, og bekymringen var til at tage og føle på - kunne det nu blive lige så godt, som det vi kom fra?

Nu - 2,5 år senere (eller noget, der minder om 5 minutter) - kan vi konstatere, at ja, det kunne det. Også i dén grad. (Vi udelader lige vuggestue-mellemregningen og en Varan, der blev flyttet - nu er det børnehaven, vi taler om).

I dag har det været Øglens sidste dag i børnehaven. For evigt. Og altid. (Og nutid og datid. Tak til MGP). Ikke om jeg fatter det. Ikke om jeg kan holde det ud. Heller ikke selv om anledningen - sommerferie og skolestart - overhovedet ikke er sørgelig. Men alligevel. Hun bliver så stor. Og det er selvfølgelig heller ikke sørgeligt, det er bare lidt vemodigt.

I går sad jeg og trawlede institutionens billeder af Øglen igennem og gemte dem på computeren for eftertiden, og så faldt jeg over et billede, der var blevet taget af hende, kort efter hun begyndte. Hun var lige fyldt fire og - syntes jeg dengang - kæmpestor. Men det var hun jo slet ikke. Hun var lillebitte. Og nuttet. Og havde mærkeligt hår og runde kinder. Og passede noget af det samme tøj, som Varanen render rundt i nu. NU er hun til gengæld kæmpestor. Vokser, som havde nogen givet hende Substral. Har solbrune kinder, en håndfuld voksentænder, der tilsyneladende også har fået vækstfremmer, og lange, lyse lokker. Elsker at klatre, løbe, gå på armgang (hun er stærk som en okse, mand. En ting hun HELT sikkert ikke har fra mig), tegne, danse, hulahoppe (nogen har erstattet hendes hofter med kuglelejer, mens jeg kiggede væk et øjeblik), fnise og lege - og meget meget mere. Hun er videbegærlig og spørger om alt mellem himmel og jord - og mere endnu - og er generelt bare SÅ klar til at komme i skole.

Pigen med det lange hår klar til at tage i børnehave for sidste gang. Hun havde selv bestilt frisuren, men forestillede sig formentlig, at min eksekvering var noget bedre, end tilfældet var

Det er bare mig, der ikke er klar. Til at forlade de trygge rammer, de velkendte ansigter og det sted, der bød os velkomne med åbne arme, da vi som helt nyslåede forstadsbeboere kom trissende med det dyrebareste vi har. Men det skal nok gå. Det var i hvert fald det, jeg sagde til Øglen i går, da det hen under aften gik op for hende, at i dag var sidste dag sådan for alvor, og hun græd de modiges tårer. (Hun har tilsyneladende arvet sin mors tendens til melodramatik og håndtering af 'så er det sidste gang, at ...') Og så skal jeg huske på, at Varanen fortsætter i børneren lidt endnu. Og i øvrigt skal derover igen allerede på mandag. Så mere sørgeligt er det jo altså heller ikke.

Jeg skal vist generelt tage mig selv lidt i nakken og huske på, at sidste børnehavedag ikke er en sorgens dag. Tværtimod er den begyndelsen på noget nyt og spændende, nemlig en skole, der virker intet mindre end perfekt. Og så kan jeg da i det mindste trøste mig med, at der er 9-10 år til, jeg skal sige farvel til dén institution.

Der var i øvrigt ikke spor af gårsdagens melankoli at spore hos Øglen i morges, da vi satte kursen mod børnehaven (for sidste gang. HULK!) med is i lange baner til stuen og cava, flødeboller, tegninger og et brev til pædagogerne. Og ved afhentningen var hun mere interesseret i at vise mig alle de ting, hun nu skulle have med hjem fra børnehaven, end i at dvæle ved, at hendes plads i garderoben var helt tømt. Hun fik krammet alle sine pædagoger helt flade, og så var hun videre med et nonchalent "Hejhej, god weekend!". Så det er vitterligt bare mutti, der skal tage sig sammen. Det gør jeg hermed. Fraaaa NU af!

5 kommentarer:

  1. Åh, jeg blev sgu lige lidt rørstrømsk lige der. Og tænk at Øglen skal starte i skole. Det er jo helt crazy, som tiden flyver.

    Også blev jeg en lille smule lykkelig for at lille V også har et par år tilbage i børnehaven endnu.

    SvarSlet
  2. Lyder som mig. Jeg synes også det er så sørgeligt og tuder som regel lidt. I fredags skulle prinsessepigen sige farvel til sin klasselærer hun har haft de sidste tre år. Det var sørgeligt og ungerne tudede trods det, at deres lærer bliver på skolen hun skal bare ikke ha' dem mere. Så de ser hende engang imellem hvis ikke hver dag men sørgeligt var det altså. Nu er det sommerferie og næste år har jeg et barn i 2 klasse og 4 klasse - det er altså ret vildt.

    SvarSlet
  3. Vi har (eller dvs. C har) sidste dag i verden bedste børnehave i morgen. Det er så trist - på samme tid som det jo også er fedt, og hun (og os) glæder sig til skolestart. Så kan så godt forstå dig. Dog har vi nærmest ingen fokus på dagen i morgen, da vi maler og maler og maler på det nye...

    Hvordan går det med jeres salg?

    SvarSlet
  4. ja, det er mærkeligt og bevægende, og lige pludselig flytter de hjemmefra...husk nu at vælge skole med lige så stor omhu som børnehave, de skla gå der i 10 år....

    SvarSlet
  5. Haha, kan godt huske, da jeg arbejdede i børnehave, at det mere var forældrene der stod med nostalgiens tåre i øjnene og rystende hænder på den sidste dag, end børnene - de var mest bare stolte over deres fine gave og populariteten ved at have kage med ;)

    Er sikker på skolen bliver en god og spændende start :D

    - Anne

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...