fredag den 21. august 2015

New normal


Vi er godt i gang med hverdagen, og selv om jeg godt vidste, at den ville komme til at se temmelig meget anderledes ud for os alle sammen efter sommerferien, tror jeg ikke, jeg havde gjort mig helt klart, hvor anderledes.

Hyggelig skyggeplet i haven fra en minipicnic med ungerne i sidste uge

Fra at have en hverdag, hvor det var sådan lidt lige meget, hvornår jeg og ungerne stod op (”Er I trætte? Jamen, så sover I bare, til I vågner”), fordi jeg jo arbejder hjemme, og det derfor var om ikke hip som hap, men i hvert fald temmelig fleksibelt, hvornår jeg skal sidde på min pind, har vi nu lige pludselig ét stk. skolebarn, der død og pine skal stille i skolen kl. 8. Det er der jo ikke noget odiøst i – her deler vi skæbne med stort set alle øvrige skolebørnsforældre – men når man så krydrer med, at hun skal stille kl. 8 i en skole, der ligger 45 minutters kørsel væk*, så bliver det pludselig … interessant.

Det betyder, at vi er gået fra at dalre ud af døren, som det passede os, til et sandt militært regime, hvor Øglens absolut seneste vågnetidspunkt hedder 06.35. Hvilket giver hende nøjagtigt 20 minutter til at spise morgenmad, få tøj på og rede hår. Det forudsætter naturligvis, at madpakken står klar, så jeg forsøger at vænne mig til at stå op ca.0 6.15 for at fikse dén del (fordi jeg af uransagelige årsager er bedre til at klare madpakker kl. meget tidligt om morgenen end den foregående aften) – og for ikke at stresse alt for meget rundt, når Øglen står op. 

06.55 vinker jeg farvel til Øgle og HDD (hvis Varanen er stået op, vinker han med), og så begynder næste etape hverdag. Som regel snyder Varanen og jeg os lige til et kvarters tid under dynen med en bog og et par krammere, før den står på morgenmad, endnu en madpakketilberedning med Varanen som kompetent hjælper (denne gang til mig – af en ganske anden karakter end Øglens, hvilket betyder, at der ikke er noget vundet ved at forsøge at samkøre de to processer), bad og tøj. Jeg forsøger at få afleveret Varanen mellem 8.30 og 9, hvorefter jeg tager toget til skolen og finder en café eller et bibliotek i nærheden, så jeg kan få arbejdet, inden Øglen får fri 13.40, og vi skal med tog og bus hjem.

Flydende frokost i det grønne

Farmor har (letsindigt) tilbudt at hente Varanen nogle dage, og de dage får Øglen selv lov at bestemme, om hun har lyst til at blive i SFO’en og lege, eller om hun vil med hjem med det samme. De dage, hvor hun og jeg skal hente Varanen, bliver vi nødt til at tage af sted med det samme, hun har fri. Eller næsten med det samme. Så passer det med, at vi er i børnehaven omkring kl. 15. Eftermiddagene går på samme måde, som de altid har gjort – nu med en kende trættere børn – og puttetiden ligger i øjeblikket væsentligt nærmere kl. 19, end den har gjort i et godt stykke tid. Alle er simpelthen så trætte, og det er der egentlig ikke noget at sige til.

En af de ting, jeg har sværest ved at vænne mig til i denne, vores nye hverdag, er, at huset ser ud på nøjagtig samme måde, som da jeg forlod det om morgenen, når jeg kommer hjem. Det skulle da lige være, at den havregryn, nogen spildte (og nogen andre ikke lige fik tørret op) nu er tørret til en cementlignende substans, det kræver en vinkelsliber at få af.  ”D’uh”, vil den inkarnerede udearbejdende sige. Selvfølgelig gør det dét! Men sagen er jo bare den, at jeg i 3 år har været vant til, at selv om der lignede Jerusalems ødelæggelse, når jeg tog af sted med ungerne, så var jeg hjemme igen efter 20 minutter og kunne lige tage det værste. Og så kunne jeg ellers små-rydde op i løbet af dagen. Det betød, at der altid så i det mindste nogenlunde hæderligt ud, når det var tid til at hente – eller at der som minimum var sat en vask over. Nu? Nada. Alt flyder. Og pludselig skal jeg til at vaske tøj om aftenen?! Pfffft, siger jeg bare. Det gider jeg sqda ikke. Der vil jeg se Netflix fra en komatøs position på sofaen. Eller læse bøger og spise slik. Nå. Den udfordring løser jeg nok på et tidspunkt – fx ved at købe mere tøj, så jeg ikke behøver vaske så tit?

Aftensæt. Til at opveje den sunde frokost.  (der er i det mindste LIDT grønt i ...)

Nåja. Og så er der også lige det der med arbejdsmængden. For som den kvikke læser sikkert kan regne ud, så levner pendlertilværelsen ikke uanede timer til dén slags trivialiteter. Så det skal jeg OGSÅ lave om aftenen. Sammen med tøjvasken. Jamen altså! Godt, der kun er 2 måneder, til logistikken bliver lidt sjovere at danse med. Indtil da nyder jeg, at Øglen stadig stortrives i skolen (om end hun er blevet fældet af en omgang opkast og var sat ud i spille en enkelt dag. Men så har jeg da også prøvet at bruge besked-funktionen på det både berømte og berygtede ForældreIntra. Og fundet ud af, at jeg i stedet burde have brugt Kontaktbogen. Og i øvrigt glemte at advisere SFO'en), og at vejret indtil videre har været helt og aldeles fantastisk. Hvilket gør rakker-tilværelsen med computer og frokost under armen væsentlig mere spændende …


*Det er ikke nogen permanent ting, det med de 45 minutter. Det er bare means to an end i et par måneder …

16 kommentarer:

  1. Nå men - kom til kaffe/frokost/hjemme arbejdsdag hos mig - det er lige 2 min fra skolen. Jeg er fx. hjemme onsdag-torsdag næste uge (26-27) og mandag-tirsdag ugen efter (31-1 sept). Du er velkommen til at sidde hos mig alle dagene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tilbuddet - jeg har sendt dig en sms ;-)

      Slet
  2. Hamsterhjulet er godt nok for alvor kommet i gang, godt at solen skinner og du tager det oppe fra og ned, for det lyder det jo trods alt til du gør. Håber i får en rigtig dejlig weekend :-) KH Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt skørt for tiden, det hamsterhjul. Men der er ikke andet for end at tage det oven fra og ned, så det prøver jeg efter bedste evne :-) Vi havde en dejlig weekend, tak - håber, det samme var tilfældet for jer! Kh

      Slet
  3. Puh, jeg blev helt lettet, da jeg til sidst læste, at det heldigvis ændres. For det lyder da ikke specielt holdbart eller særlig rart. Vi har en enkelt dag om ugen, der er helt håbløs i forhold til at følge og hente børn. (I alt 6 busser, 2 tog og 4 timer), så jeg føler med dig. God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, i længden er det ikke specielt holdbart (eller rart, for den sags skyld). Indtil videre har det dog stadig nyhedens interesse for Øglen. Heldigvis. 6 busser, 2 tog og 4 timer lyder i øvrigt heller ikke så spændende - godt, at det 'kun' er én dag om ugen, selv om det selvfølgelig også kan være stressende nok.

      Slet
  4. Pyh ... og noget med flashbacks. Det er nemlig New Normal som du skriver, men det gør det ikke mere elegant. Hjælper det hvis jeg skriver, at det bliver nemmere som vanen/rutinen indfinder sig? Nå ikke. Selvom mine banditter er nogle år ældre end dine, er jeg fortsat øv over at skulle hive dem ud af deres tunge morgensøvn kl. 6.30 på hverdage. Og så var der jo dengang hvor det lykkedes mig at udlicitere madpakkerne til ByggeBob. Han fikser det om aftenen :) måske Varanen kan tage over hos jer? Nå heller ikke.
    Fortsat rigtig god hverdag til jer. Glæder mig til at høre hvad 'om 2 måneder' bringer.
    Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. New Normal har det jo med at blive netop dét - normalt. Men derfor er det stadig hektisk. Jeg er glad for, at du skriver, at det bliver bedre med rutinen, men god til at hænge i en klokkestreng bliver jeg vist aldrig. Udlicitering af madpakker, skriver du ... Hm ... Det skulle man måske prøve?! (Selv om jeg faktisk meget godt kan lide det. Her 3 uger inde i skoleåret. Jeg forudser, at det når at ændre sig ...) Jeg skal nok løfte sløret for, hvad 'om 2 måneder' bringer. På et eller andet tidspunkt, når jeg lige orker at skrive en roman ;-) Men jeg kan da afsløre, at det involverer en flytning (uhhh, cliffhanger ...). Kh

      Slet
  5. Du tager det fantastisk og det lyder som om du er super god til planlægning:) Hjælper dig nok, at tidsgrænsen er der:) Og som den nysgerrige læser jeg er så spørger jeg lige: Skal I flytte? Dejligt du kan tage dit arbejde med dig og på den måde gøre det nemmere med skole og sådan:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sød - tak! Jeg prøver at planlægge så meget, som det overhovedet lader sig gøre, og så ellers tage dagene som de kommer. Indtil videre går det ok - håber bare, at det gode vejr holder, så det er lidt sjovere at jonglere med offentlig transport, børn og tasker :-) Jeg er meget taknemmelig for, at jeg netop kan tage arbejdet med mig - ellers ved jeg ikke lige, hvordan vi skulle få det til at hænge sammen. Og ja, vi flytter. Men det er en længere historie, som jeg nok skal skrive. På et eller andet tidspunkt :-)

      Slet
  6. Så kører hverdagen da i højeste gear igen. Skal I flytte/solgt huse??? . For jeg regner da ikke med Øglen skal skifte skole inden for et par måneder... En undrende læsere ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også i dén grad. Hamsterhjulet er for alvor i gang :-) Og ja, vi skal flytte. Men som jeg skriver ovenfor, så er det en lidt længere historie (ikke noget alvorligt), som jeg nok skal skrive på et tidspunkt, når jeg får lidt mere tid :-)

      Slet
  7. Puha...jeg bliver en lille smule stresset over at læse om din hverdag (og værdsætter lige pludselig min egen meget højere;) - det bliver godt når du igen kan få styr på hjemmet mens øglerne er i institution :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Arjjamen, det er også helt skørt lige i øjeblikket. Det bliver bedre - nu er der ikke engang 2 måneder endnu :-)

      Slet
  8. Overgang til nemmere og logistisk mindre udfordrende lige om hjørnet. Jeg er med dig i ånden og på motorring 3, som for tiden er min nemesis 😳

    SvarSlet
    Svar
    1. Urgh! Motorring 3 - så næsten hellere Kystbanen :-) Mindre udfordrende logistik er også lige om hjørnet for dig, ikke? Kh

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...