onsdag den 2. september 2015

Mandags-onsdag (selv om jeg godt ved, det er torsdag i dag)

Når man vågner om morgenen, opdager ens næsering er faldet ud og derpå erfarer, at man ikke er hærdet piercing-indehaver nok til selv at kunne finde ud af at sætte den i igen (efter den blev fundet, helt fnulret, i en vindheks under sengen), så burde man overveje, hvilken type dag Universet har i vente for en.

Om ikke andet burde ens skepsis blive vakt bare en anelse, når man - umiddelbart efter opdagelsen af den tabte næsering - hører begejstret hvin fra børnene (hvoraf mindst et er stået alt for tidligt op - til gengæld har han sovet på sit eget værelse hele. natten). Især når man erfarer, at hvinet skyldes en über-klam nøddesnudebille-larve (som mest ligner en kornfed maddike), der laver piruetter på spisebordet blandt alle de nødder, der blev samlet i går og skulle med ned i børnehaven.







Og er man for distraheret til at tage sig af det, så burde man SÅ meget gå i seng igen, når en dræbersnegl glor tilbage på en i spejlet i entréen. Entréen, blev der sagt! Uden at have efterladt sig så meget som et eneste slimet sneglespor. Hvor kommer den fra?!! Og er der flere?!? Jeg forlanger svar!

Jeg gik ikke i seng igen, men væltede til gengæld en americano ned i min Mac, da jeg forsøgte at arbejde bare en smule i går formiddags. Og fandt mig selv i haven i går eftermiddag med firehundrede meter køkkenrulle, i færd med at tørre op i haven. Efter noget jeg ikke orker at komme nærmere ind på, men lad mig bare sige det sådan, at hvis der snart vokser en særlig frodig græstot op lige dér, midt i det hele, så ved jeg da i det mindste hvorfor.

I går var, kort og godt, en rigtig mandags-onsdag. Men heldigvis for dagen, har solen skinnet, og kalenderen siger yndlingsseptember. Skolebarnet trives i skolen og har sine første to legeaftaler lige på trapperne. Børnehavebarnet har en fest i børnehaven med høstuge, og vi har kun halvanden måned tilbage af rakker-tilværelsen.

Så det er rigtig nok, hvad de kloge siger - der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.(Måske lige bortset fra kaffen i computeren. Her arbejder jeg stadig lidt med at få ja-hatten til at passe) ...

12 kommentarer:

  1. Halvanden måned... det var ikke lang tid. Er du begyndt at pakke/sortere?
    Lyder en smule klamt med den snegl i entreen. Godt jeg bor på 2. sal ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Har sorteret lidt i garagen og smidt en del ud plus solgt noget andet, men vi trækker pakningen lidt endnu. Et par uger, tror jeg, men SÅ går den nok heller ikke længere :-) SÅ klamt med snegl i entréen. Har stadig ingen idé om, hvordan den er kommet ind uden at efterlade sig spor ... Kh

      Slet
  2. Halvanden måned tilbage af rakker-tilværelsen? Jeg fornemmer, at noget er gået min næse forbi her. Fortæl, fortæl. Eller link. Hvis det står et sted, hvor jeg ikke har fået set ordentligt efter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ingen link, for jeg har ikke skrevet noget om det. Men der er noget i gære. Og jeg skal nok skrive om det. Når jeg lige orker :-)

      Slet
  3. argh... kaffe - computer! Håber det lykkes. Jeg måtte tage min elskede næsering ud da jeg skulle scannes, den blev væk og jeg fik aldrig stukket en ny igennem. Savner den.... Vil rigtig gerne vide, om du fandt flere snegle:o) Ha' en go' høstfest:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mega-argh! Heldigvis ser det ikke ud som om, computeren har taget skade. Mht. næseringen, så havde jeg sidst en, da jeg var 18-19 år og havde et restaurantjob. Hvor jeg ikke måtte have den i, så den røg hurtigt igen, fordi det simpelthen gjorde for ondt at sætte den i hele tiden. Men nu har jeg så altså fået en ny. Det skal du da også ha'! (Ikke flere snegle. Endnu. Men jeg holder skarpt øje!)

      Slet
  4. Aiih. TRÆLST! Insekter, snegle og andet kryb skal holde tusindfødderne strikt udendørs på enhver matrikel, det andet er simpelthen for uoverskueligt og deprimerende. Håber, at I fik onsdagen kringlet trods strækmarch op ad Mount Everest som dagens første etape. Og at din stakkels Mac overlever. Cola ville være værre! En ringe trøst, I know. Skriver dig snart en mail, det har jeg haft lyst til længe ...
    /Julie

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan endda leve med edderkopper (jeps, mor - hvis du læser med, kan jeg hermed berette, at jeg ikke længere dør en lille smule over en edderkop. De små af dem tør jeg endda at fange i hænderne. Det var der ingen, der ville have troet, da jeg var barn, vel?!), men dræbersnegle har INTET at gøre indendørs. Heller ikke udendørs, for den sags skyld, men hellere dér, når det endelig skal være.

      Onsdagen blev kringlet og blev faktisk ret hyggelig. Og som skrevet ovenfor, ser det heldigvis ikke ud til, at computeren har taget varig skade af kaffen. Jaaaah - skriv en mail. Det vil jeg glæde mig til :-)

      Slet
  5. Jeg var nok gået i seng igen - havde dog først sendt en ansvarsfuld voksen ud for at udrydde biller og snegle først. Så jeg med sindsro kunne gemme mig under en kryb-fri-dyne. Hvad gjorde du ved sneglen ? Vil jeg vide det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skete simpelthen så meget på samme tid onsdag morgen, at jeg valgte helt og aldeles at ignorere både orm (maddike!) og snegl. Og bare konstaterede, at jeg syntes, det var megaklamt. Efter 5-10 minutter, hvor resten af familien kunne se, at jeg ikke løftede en finger, endte det med, at børnene slap af med ormen, som de syntes var "vildt sød" (de siger, de satte den ud i haven - det vælger jeg at tro på), og HDD fik bugseret sneglen op på en avis og kylet den udenfor. Så jeg slap for hands-on kontakt med krybene...

      Slet
  6. Kom der flere snegle? Uh, ved ikke helt, hvad jeg ville have gjort:/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke flere snegle. Endnu. Jeg krydser fingre for, at der heller ikke kommer flere indenfor. Nogensinde.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...