onsdag den 21. oktober 2015

Afsked på afsked – og noget om IKEA

Der har været rigtig megen afsked på det sidste. For megen afsked. Jeg havde faktisk ikke rigtig tænkt på det som sådan, før HDD gjorde mig opmærksom på det. Fordi jeg ikke kunne forstå, at jeg er i dårligt humør for tiden. For selv om det er hårdt at miste sin mor, sker der heldigvis også gode ting i mit liv. En længe ventet flytning, for eksempel.

Humøret for tiden: Skyet med regn i horisonten 

Men en flytning er jo også en form for afsked. Med huset, hvor vi har boet i tre år. Hvor vores børn er blevet store. Det er en afsked med Varanens børnehave og de gode voksne, der har passet på ham der i lidt mere end et år. Og derudover det også benhårdt arbejde, der trækker veksler på både følelser og kræfter.

Sat helt firkantet op har jeg i løbet af en måned sagt farvel til min mor, til Varanens børnehave og vores lille fladtagede hus i DNP. Og DNP, i øvrigt. (Hvilket dog ikke var det største offer). Flytningen har selvfølgelig også betydet et goddag til en ny bolig, men når noget er så rodet og fyldt med flyttekasser, som tilfældet er lige nu, er det svært at få sagt ordentligt goddag. Så det rigtige, solide håndtryk har vi til gode endnu.

Flytningen er spændende og har som nævnt været længe undervejs, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at mønstre den rette mængde energi og entusiasme. Hvad ’den rette mængde’ så end er. Jeg har glædet mig i noget, der minder om halvandet år til at skifte forstad ud med by, men begejstringen er endt med at blive slugt i et afgrundsdybt savn til min mor. Som ramte mig som en mavepuster den første aften i den nye lejlighed, da jeg helt træt efter afsked i børnehaven og orkestrering af flyttelæs i DNP så lejligheden for aller-allerførste gang – fyldt med flyttekasser og rod fra gulv til loft. Min første tanke var, at den var dum. Og mørk (nu var det selvfølgelig også aften, og vi havde ikke nogen lamper). Og at jeg ville skynde mig at putte ungerne, så jeg kunne ringe og brokke mig til min mor, som ville fortælle mig, at det hele nok skulle blive godt. Før erkendelsen af, at det kan jeg ikke, sprang som en lille granat. At det kommer jeg ikke til at kunne. Og at hun ikke kommer til at se lejligheden – hverken som mørk og dum, eller når den er blevet transformeret til vores nye hjem og er blevet lys og indrettet.

Hverken dumt eller mørkt. Overhovedet

Jeg har jo vidst det, siden hun gik bort. At hun ikke ville komme til at se vores nye hjem. Jeg talte endda med hende om det på hospitalet. Men én ting er at vide det i teorien. En anden ting er at stå midt i det og for alvor opleve implikationerne af, at hun a l d r i g kommer til at se vores nye hjem eller mere kan forsikre mig om, at ’det lægger sig til rette’. Aldrig kommer til at dele den begejstring for stedet, som nok skal indfinde sig (og i øvrigt så småt er i gang med at indfinde sig allerede), når indholdet af firs milliarder flyttekasser har fundet nye faste pladser. Og dét slog sgu hårdt lige dér i oktobermørket.

 
Lidt mørkt. Men på ingen måde dumt

I dag titter solen frem. Varanen er i sin nye børnehave for tredje gang og føler sig allerede hjemme. Øglen er i skole og elsker det højere for hver dag. Jeg skal klippes, fordi mit hår er blevet umanérlig underligt. HDD tager tidligt fri efter to 70-timers uger på arbejdet. Og vi skal i IKEA, så vi kan få noget til at flytte indholdet af kasserne over i og på. Så det er ikke slemt det hele. På mange måder kan man endda foranlediges til at sige, at vi er rigtig heldige. Og har det godt. Der mangler bare noget. Og det vil der altid gøre. Altid. Det er længe. Forhåbentlig bliver det nemmere, men lige nu – en måned og en dag, efter min mor døde – er der ingenting, der føles nemt. Heller ikke en tur i IKEA.

21 kommentarer:

  1. Åh du skal have en krammer - en stor en. Og varm cacao og flødeskum. Og crossianter. Når du har mod på det - så giver jeg alle dele - du ved jo hvor vi bor. Og nu er det jo lige i nærheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håhr - varm kakao og flødeskum lyder dejligt. Det gør croissanter og en krammer i øvrigt også :-) Og ja - nu er det i dén grad lige i nærheden!

      Slet
  2. Håber der kommer lidt ro på i den kommende måned. Det er en hård tid. Tanker herfra. Kram Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg virkelig også. Den sidste måned har været temmelig turbulent, for nu at sige det pænt. Tak for tanker. Kram tilbage

      Slet
  3. Åh, er I tilbage i 2100 Ø??Jeg ville så meget ønske jeg ikke havde sclerose og var handikappet for så var vi blevet boende i London. Savner storbyen. Håber du nu kan nyde. Fedt ungerne er faldet ordentlig til:) Kan ikke sætte mig ind I, hvordan det er at miste sin mor. Jeg kan kun sende varme hilsner og tanker din vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, vi er tilbage i vores gamle postnummer. Vi savnede byen for meget til at blive boende i DNP, og selv om vi havde store betænkeligheder, særligt i forhold til ungerne, virker det til, at de trives allerede. Vi krydser fingre for, at det fortsætter :-) Tak for hilsner og tanker

      Slet
  4. Kære du
    Det gør mig så umanerligt ondt at høre om din mor og din savn. Jeg kan på ingen måder sætte mig ind i, hvordan du har det, for det ER bare ikke det samme, som at miste onkler, tanter og gamle bedster...
    Jeg håber, du finder en masse dejligt lys i den nye by og den nye bolig, som jeg vil vente med at lyønske dig med, til den føles rar og beboelig :-)
    Kæmpe kram fra Lillebælt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også mistet ældre og fjernere familiemedlemmer gennem tiden, og selv om det naturligvis heller ikke er nemt, havde jeg ikke gjort mig nogen forestillinger om, hvor anderledes frygteligt det er at miste sin mor. Ikke, at sorg kan rangordnes, men det er helt ubærligt. Jeg takker for krammet fra Lillebælt og de gode håb for fremtiden. Det skal nok gå - det SKAL det jo - og lyset (i hvert fald det i den helt bogstavelige forstand) kommer så snart, vi får taget os sammen til at beslutte, hvilke lamper, der passer bedst sammen med den nye bolig ...

      Slet
  5. Hej søde øglemor (måske kommer denne kommentar to gange, jeg er VIRKELIG udfordret i disse dage, sådan rent teknisk)... Det lyder både skønt og meget forfærdeligt! Flytning og dødsfald samtidigt, det skulle bare være ulovligt! Du har al ret til at krise! Jeg kan sagtens forstille mig at sorgen over det hele må være afgrundsdyb og opkastningsværdig… Men det ser ultra-fedt ud med søerne og vandet, så ingen tvivl om, at det nok skal blive godt når de firs millioner flyttekasser er eksploderet i jeres nye hjem! Jeg lavede på et tidspunkt en fejlflytning (det kan du altid høre mere om ved lejlighed…), og det dér med at sige farvel til podernes gamle børnehaver, det gør bare ondt, sådan er det. Men det lysner, er jeg sikker på (også selv om vi går mørkere tider i møde sådan rent årstidsmæssigt). Du skal nok klare den – bare klø på! Kæmpe krammer og kampgejsttanker fra mor-monsteret fra Skøre liv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fejlflytninger sucks - sådan en har vi også under bæltet fra for en del år tilbage. Glæder mig til at høre om din af slagsen, fx over en kop kaffe og et absurd stort stykke kage :-) Visitten i DNP oplever vi dog ikke som en fejl som sådan; Det var noget, der skulle prøves, før vi kunne nå til en erkendelse af, hvorvidt det var noget for os eller ej. Og det var det så ikke;-)

      Tak for krammer og kampgejsttanker - dem er der brug for!

      Slet
  6. Fra skyet med regn over hverken dumt eller mørkt til mørkt men på ingen måde dumt. Det er da ok. Hils i IKEA (de kender mig alle sammen). Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det er ok, og der er progression. Det kan vi li'. Jeg glemte at hilse i IKEA, men jeg gør det næste gang. Har på fornemmelsen, at de også kommer til at kende mig pænt godt, før vi er færdige med at indrette ...

      Slet
  7. Kære Øglemor.
    Jeg synes, det er så svært at finde de rette ord.
    Så jeg lader vær med at skrive en masse. Men jeg vil sende dig en masse tanker i den her tid, der bare må være helt frygtelig hårdt. Jeg håber sådan, at det snart bliver en lille smule lysere det hele, både sindet og lejligheden...
    KH
    Ohhhappy

    SvarSlet
  8. Søde Øglemor, jeg sender masser af tanker din vej - og håber at solen idag kan give lidt glæde og lys, kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tanker og kram, søde Sandra. Jeg hepper også på, at solen bringer lidt bedre humør med sig. Dagen startede med gratis kaffe på Baresso (eller - du ved: klip nr. 10 på kortet, så 'gratis' er måske lidt en tilsnigelse, men altså ...), der er kommet internet i lejligheden, og weekenden er inden for rækkevidde. Så tingene ser ok ud fra hvor jeg sidder. Lige nu, i hvert fald ...

      Slet
  9. Det har godt nok været en streng måned, håber sådan for dig og jer, at den næste måned bliver mere blid, og giver plads til, at det hele falder lidt mere på plads, og efterlader gode stunder i det nye hus. Tanker fra mig. KH Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tanker. Det har netop været en streng måned, og midt i flyttekasser, indkøringsperiode og arbejdsvirvar forsøger jeg at få både hoved og hjerte med. Jeg glæder mig til, at det hele falder lidt mere på plads - det er der nemlig brug for. Kh

      Slet
  10. Åh, kære du. Det gør så ondt at læse dine ord, og jeg har lyst til at kramme, puste, sætte plaster på og give dig en slikpose.
    Jeg glæder mig til at se mere fra den nye lejlighed, for jeg er sikker på det blir så dejligt og hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for søde ord og tilbud om plastre, slikposer og deslige. Der er brug for det hele lige for tiden. Den nye lejlighed er heldigvis skøn, og det store vand ligger i bogstaveligste forstand lige uden for døren. Det er godt at græde ned i, og samtidig hjælper det på humøret. Paradokserne står i kø. Men som en af mine veninder skrev forleden, så er lige nu en mærkelig tid, og jeg glæder mig meget, til der kommer lidt mere ro på.
      Når vi er kommet lidt mere på plads, skal jeg nok vise mere af det nye hjem. Lige nu er dog et syndigt rod, så jeg venter lidt ...

      Slet
  11. Kære Øglemor, hvor er det dog en hård tid (jeg savner stadig min mor, der døde for 16 år siden). Nu håber jeg, at flytningen vil give mere ro i dit liv, og lige som Therese glæder jeg mig til at se mere fra den nye lejlighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde jo nok på fornemmelsen, at man ikke stopper med at savne, bare fordi der går lidt tid. Men jeg håber, at savnet med tiden bliver lidt mindre råt. Jeg glæder mig til, at vi kommer så meget på plads i den nye lejlighed, at der netop kommer ro på, for det er der efterhånden brug for. Tak for din kommentar. Kh

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...