fredag den 2. oktober 2015

...


Sidste jul skrev jeg et indlæg på bloggen om, at jeg var blevet voksen sådan for alvor, fordi jeg havde købt en dug og i øvrigt skulle holde jul. Det føltes også ret voksent, men jeg må sige, at jeg slet ikke har anet, hvad det ville sige, at være voksen. Før nu, altså. For nu er min mor blevet syg. Sådan rigtig syg. På ”Vi kan desværre ikke gøre mere”-måden. Det har jeg umanérligt svært ved dels at forstå, dels at acceptere. For der må da altid være noget mere at gøre, tænker jeg. Men nej. Hendes hjerte er træt og pumper ikke nok, hvilket giver væskeophobninger i hele kroppen, nedsat nyrefunktion og en nærmest invaliderende åndenød. I løbet af de sidste fire måneder, har hun været hjemme fra hospitalet i sammenlagt 2-3 uger, men nu er hun så dårlig, at hun skal blive på hospitalet. Vi vidste godt, at indlæggelsen ikke var for sjov – det er det jo sjældent, når man er på hospitalet så længe – men vi har hele tiden tænkt – håbet! – at det bare var et spørgsmål om tid, før de fandt ud af, hvad der var galt med hende, så de kunne fikse det, og vi kunne få hende hjem.
 

Nu ved vi, hvad der er galt med hende. Og det kan ikke fikses. Og derfor kan vi ikke få hende hjem. Som i nogensinde igen. Det er en hård besked at få på en solbeskinnet september-mandag – hvor vejret dog trods alt slog om i mol og det styrtregnede resten af dagen. Fordi det ligesom var mere passende.

Jeg ved godt, at ingen lever evigt, men der burde være en lov om, at ens forældre gør. For hvad skal jeg gøre uden min mor? Hvem skal jeg ringe til, når jeg er glad, ked af det, sur eller slet og ret bare har lyst til at snakke? Hvem skal holde sammen på stumperne af min lillebitte familie, og hvem skal insistere på at holde bage-knase weekend hver eneste december? Og og og. Jeg er fuldstændig lost, og jeg aner ikke, hvordan jeg finder hoved og hale i det hele. Jeg ved bare, at arbejde, første forældremøde i skolen og forestående flytning ryger helt og aldeles ud af prioriteringslisten. Fødselsdagsfejring for den snart 4-årige kan imidlertid ikke slettes; the show must go on, og jeg må holde gode miner til slet spil. Forhåbentlig det kan blive en kærkommen distraktion, til trods for, at Mårmor ikke er med og har bagt brunsvigerkagemanden, som hun plejer. Endnu et punkt til ”Hvem skal nu”-listen.

Jeg holder fast i, at hun er her endnu. Lever og trækker vejret. Om end besværet. Meget besværet. I morgen tager jeg på hospitalet og besøger hende. Måske bliver det sidste gang?

Mor, for fa’n. Det her var jo ikke planen!


------

Ovenstående skrev jeg for helt præcist 17 dage siden. Ikke engang en uge senere gik min mor bort, og i lørdags - en af de hidtil smukkeste septemberdage, og dagen efter min 37 års fødselsdag - blev hun begravet. Til tonerne af salmer, hun selv havde været med til at vælge, og et postludium af Händel, der også blev spillet til mine forældres bryllup for 42 år siden. I en kirke fyldt med blomster og gode mennesker og en prædiken, der sjældent er hørt mere vedkommende. Alting var så perfekt, som det bliver - bortset altså fra, at det var min mor, der lå i kisten. Eller hendes krop gjorde i hvert fald - jeg har nemlig hende selv mistænkt for at have været med i form af den sommerfugl, der majestætisk fløj rundt i kirken under ceremonien, nysgerrigt holdt sig til ved graven og desuden var at finde til mindesamværet bagefter.

Den smukkeste solnedgang over Røsnæs aftenen inden, min mor gik bort

Børnene var med til begravelsen og har begge forstået, at Mårmor ikke kommer tilbage. Men alligevel insisterer Skolebarnet på, at vi stadig skal sige "hjemme hos Mårmor og Mårfar". For som hun så klogt bemærker, så er Mårmor der endnu - i vinden omkring huset, som en stjerne om natten og en fugl om dagen. Det var Mårmor selv, der sagde, hun kom tilbage og se til os som en fugl - hun vidste blot ikke, hvilken fugl det ville blive. Efter i lørdags er jeg tilbøjelig til at tro, det blev en sommerfugl.

Familien har tilbragt meget tid sammen i det stormvejr af følelser, de sidste par uger har budt på. Prærievognene har slået rundkreds, som HDD kærligt siger, og midt i al sorgen har det været en stor glæde og styrke at have hinanden at støtte os til. Stormvejret raser stadig, men vi står i orkanens øje sammen, og det er med til at mildne vinden en smule, omend den stadig suser i både hoved og hjerte. Jeg er sikker på, at den kraftige vind en dag kommer til at føles som en brise, men der er lang vej igen ...

Mor, for fa'n. Det her var ikke planen!

Jeg savner dig.

30 kommentarer:

  1. Kæreste du, det gør mig så usigeligt ondt, at din mor er død. Det er jo alt for tidligt, I skulle have haft mange flere år sammen. Jeg har fulgt både dig og din mor på jeres blogge, ikke fast men løst, og har nydt din mors kommentarer hos andre bloggere. Æret være din mors minde og jeg er sikker på at hun var den smukke sommerfugl.

    SvarSlet
  2. Åh kære, hvor er det smukt og godt skrevet. Jeg kondolerer og selvfølgelig er det din mor der svæver rundt som sommerfugl. Sikke en fin måde at tænke på og holde ved. Jeg tror også på vi kommer tilbage som noget. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Tak fordi du deler jeres svære tid. Sender mange tanker og kram herfra.

    SvarSlet
  3. Jeg sender dig tusind tanker! Det gør mig virkelig ondt at høre, selvom jeg hverken kender dig eller din mor - kun her fra bloggen.

    Jeg mistede selv min mor i 2010, da min ældste lige var fyldt to, og min yngste endnu ikke eksisterede. Jeg har derfor en fornemmelse af det følelsesmæssige kaos, du står i nu - det er så uforståeligt at resten af verden bare går videre, når nu den er gået i stå i jeres familie.

    Det er et smukt billede med din mor som sommerfugl - hvordan kan det være andet end hende? Vores mor og mormor bor på en stjerne nu, og desværre har hun også fået selskab af min far.

    Pas godt på jer selv og hinanden!

    SvarSlet
  4. For helvede oss, føler med dig, det er noget rigtig møj, sender dig mange kærlige tanker. Jeg har ikke selv prøvet det, men gruer for når den dag kommer.

    SvarSlet
  5. Jeg er ked af at høre, at din mor ikke er her mere - selvfølgelig især for din og din families skyld, men også fordi jeg syntes, at jeg kendte hende en lille smule via blogverdenen. Jeg holdt af at læse hendes blog.
    Jeg mistede selv min mor, da jeg var 30 år, så jeg tror, at jeg forstår, hvordan du har det lige nu - men uanset hvor gammel man er, føler man sig nok aldrig parat til at tage afsked med sin mor.
    De bedste tanker herfra.

    SvarSlet
  6. Kære Øglemor.
    Det gør mig så forfærdeligt ondt at læse, at din mor blev alvorligt syg og er død. Der er ingenting at sige, der gør sorgen mindre eller lettere at bære, derfor vil jeg blot udtrykke min dybeste medfølelse med dig og hele din familie.

    Mange tanker fra Maibritt - trofast læser gennem 4 år.

    SvarSlet
  7. Åh nej. Det gør mig virkelig ondt. Der er vist intet at sige end, at det er godt i har hinanden, jer i prærievognene. Og så får du et stort virtuelt kram herfra.

    SvarSlet
  8. Nej! Bare nej! Hvor jeg dog føler med dig! Jeg synes, det er en rigtig smuk tanke, at hun var der som en sommerfugl. Og sikke et dejligt billede, HDD har lavet med prærievogne. Godt, at du har ham! Men åh altså! Knus herfra og masser af tanker.

    SvarSlet
  9. Sender en tanke din vej, og håber at sorgen er til at bære.

    Når de store glæder eller sorger rammer mit liv, savner jeg altid min mor mest - også selvom det nu er snart 20 år siden hun gik bort.

    SvarSlet
  10. Årh altså, det er trist læsning. Jeg kondolerer og sender de bedste tanker til dig og hele Øglefamilien.

    SvarSlet
  11. Søde søde A - det gør så uendelig ondt at læse. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige andet end at virkelig er ked af det på jeres og dine vegne - for ens mor skal jo være her altid! Jeg sender masser af kærlige tanker til jer i denne svære tid! Kram

    SvarSlet
  12. Det er bare så hårdt at miste en forælder. Ikke mindst, når de også er bedsteforældre til små hoveder der tænker og savner. Men på en underlig måde oplevede jeg også, da min får døde, at det blev lettere at være i, fordi min datter bare spurgte og var vidunderligt uvidende om alle dødens tabuer. Må I komme godt i gennem alle fire. Tanker fra en læser, der føler og følger med dig.

    SvarSlet
  13. Åh kære A, det gør mig så utrolig ondt at høre. Men hvor er hun sød og betænksom din lille store Øgle, og hvor er det dejligt at hun tænker sådan. Alle mine tanker til jer i denne svære tid. Stort kram.

    SvarSlet
  14. Søde Astrid. Der gør mig ubeskriveligt ondt at høre at du har mistet din mor. Jeg kan ikke forestille mig hvor hårdt det må være. Jeg sender 1000 gode tanker i denne svære tid. Elsker billedet af sommerfuglen - der måtte jeg lige knibe en tåre eller to. Kærligst Rixsen

    SvarSlet
  15. Åh nej. Den værste måde at blive rigtig voksen på.
    Du vil gentagne gange høre, at det bliver bedre, at det bliver lettere. Det gør det, men aldrig helt godt - og aldrig det samme mere.
    Det er 4 år siden min mor døde, og jeg griber stadig telefonen for at ringe til hende, når jeg søger svar på stort og småt. Og jo, det er lettere nu, men savnet er der stadig. Stadigt stort.
    Hold fast i sommerfuglen. Her er det mormor, der maler himlen. De sidste par uger har hun været meget aktiv.
    Tanker til dig og dine.

    SvarSlet
  16. Det gør mig meget ondt. Sender dig et stort klem.
    ....der er vel ikke mere at sige... Det gør mig ondt.

    Kh HemmeLine

    SvarSlet
  17. Kære søde rare Øglemor.
    Det gør mig så ondt at høre med din mor. Det gør så ondt, når en forælder tages væk. Vi mistede ungernes farmor for 5 år siden og det fylder en del i hverdagen, men vi er blevet meget bedre til at håndtere at der mange en stor brik i familiepuslespillet. Jeg håber, at I kommer stærkere og tættere knyttet ud på den anden side, selvom vejen er lang og sej og fyldt med store sten. Er så ked af det på dine vegne. Et stort kram til dig og familien!

    SvarSlet
  18. Åh hvor jeg føler med dig! Og græder med dig. Det gør mig så ondt, at du skal opleve at miste din mor. Jeg mistede min mor for 2½ måned siden - og jeg tror bare aldrig man blive voksen nok til at være klar til at miste sine forældre. Som min lillebror sagde til hendes begravelse - så var vi den dag bare børn der havde mistet deres mor. Jeg sender dig og din familie mange tanker.

    SvarSlet
  19. Jeg kondolerer, det må virkelig være forfærdeligt for dig. Hvor er det et smukt og rørende indlæg du har skrevet.
    De bedste tanker og ønsket om, at orkanens øje stille ebber ud hos jer. Kh Rikke

    SvarSlet
  20. Kære A. Kondolerer. Jeg ved slet ikke noget omalle de følelser du må have, men mit hjerte brast lidt efter dette indlæg. Mange tanker og kram til dig og familien

    SvarSlet
  21. Jeg har 'gemt' dit indlæg i Bloglovin' og gået og glædet mig til at læse om øgler og kagebagning, flytning, skoleoplevelser osv. som vanligt. Så stor var overraskelsen for 10 min siden, da jeg satte mig godt til rette og klikkede på linket til dig. Puha altså. Kom faktisk til at tude, sådan på hvorfor-græder-du-foran-puteren-mor måden. Virkelig et smukt indlæg om din sidste tid sammen med din mor. Tak. Det rørte mig og vækkede til eftertænksomhed. Kærlige tanker til dig, sommerfuglen og hele prærievognsholdet.

    SvarSlet
  22. Mange tak for alle de fine, rørende og vedkommende kommentarer, I har taget jer tid til at skrive. De betyder rigtig meget, og jeg har læst dem alle mere end én gang. Det er en svær tid lige nu, og selv om jeg nærmer mig de 40, må jeg erkende, at det er svært at navigere i verden uden min mor. Jeg lærer det nok en dag, men det kræver en del mere øvelse, end et par uger kan give mig ...

    SvarSlet
  23. Jeg har læst med længe og måtte også græde lidt med jer.
    Så smukt skrevet.
    Det gør mig ondt, ønsker jer alt det bedste-
    Helle

    SvarSlet
  24. Det gør mig så ondt for jer - jeg er rystet. Din mor og jeg fulgte hinanden tæt blandt andet via Instagram og Facebook. Jeg vil savne hende forfærdelig meget.

    SvarSlet
  25. Hvor er jeg bare ked af det på dine og jeres vegne! Så trist. Stort kram herfra.

    SvarSlet
  26. Jeg er ked af at du har mistet din mor allerede og børnene deres mårmoar - og samtidig er det så smukt med den sommerfugl, der fløj rundt ved begravelsen; selvfølgelig var det hende, der var med.
    Din datter udtrykker det også meget poetisk - din mor er i vinden omkring huset, som en stjerne om natten og som en fugl om dagen - en vis lille dame er hun :)
    Alle mine varmeste tanker og medfølelse til dig og din familie.
    Kærligst,
    Marianne

    SvarSlet
  27. Øv. Det er bare så svært. Ens eget tab er hårdt, men det er slet ikke til at bære, at ens far så er helt alene.
    Mange tanker og virtuelle kram fra mig.

    SvarSlet
  28. Øv - jeg sidder her med blanke øjne. Så rørende, det er sgu barskt. Jeg sender masser af kærlighed til dig og familien - I klarer det så godt. Alt den kærlighed i den situation i er i nu, fortæller jo hvor fantastisk din mor var. Kram.

    SvarSlet
  29. Det gør mig meget ondt, at du har mistet din mor, og børnene deres mormor. Hvor er det smukt, det øglen siger. Hun er jo netop i alting omkring jer, alt hvad der vil minde jer om hende, og i bærer hende i hjertet, hvor hun lige nu føles som et altopslugende savn. Forhåbentlig vil hun med tiden i stedet føles kærlig og varm som et glædeligt minde om det, der har været.
    Det er en meget smuk tekst, du har skrevet. Jeg kondolerer, og jeg håber i finder trøst og styrke i hinanden. Det lyder det heldigvis til, at i gør.
    Kærlig hilsen en følger. De bedste tanker til jer.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...