torsdag den 12. november 2015

Noget om fridage

Yngstebarnet havde en velfortjent fridag forleden. Velfortjent, fordi det sådan cirka må være lige så hårdt - hvis ikke værre - at begynde i en ny børnehave som at begynde på et nyt job. Han skulle til (sin nye) læge (pænt meget nyt at forholde sig til, når man kun er 4) og have sin 4 års-vaccination, og eftersom det, sidst jeg tjekkede, ikke var helt forsvarligt at sende en 4-årig af sted alene, holdt jeg fri sammen med ham. Og var med hos lægen. Hvor det viste sig, at pragteksemplaret af et barn er 109 cm høj og vejer 21,5 kg. Så tror da pokker, at jeg synes, han er så'n lidt halvtung at slæbe rundt på.

Lægen blev charmet af den søde udgave af Varanen, mens sygeplejersken, der fik lov at forestå selve vaccinationen, fik den temperamentsfulde udgave af ham at føle. Han var blevet advaret om, at det ville gøre lidt ondt, og det var han helt ok med. I teorien, om ikke andet. I praksis var det ganske fascinerende at se, hvor hurtigt et udtryk af først smerte, så vantro og siden harmdirrende vrede passerede hans smukke ansigt. Et splitsekund tog det, før han begyndte at græde hjerteskærende. Og yderst bebrejdende. Lille skat!

Heldigvis gik det hurtigt over, og han lod sig delvist formilde af det faktum, at sygeplejersken havde et Batman-plaster til ham. OG gav ham et ekstra plaster med løver på med hjem i lommen. Ud over det psykedelisk-blå armbånd, han scorede fra gavebøtten. Dog lod han hende med skulende mine og en ordknaphed, der bestemt ikke ligner ham, vide, at han mildest talt ikke var tilfreds med hendes måde at håndtere en nål på.

Ad sti af sted. Godt nok er det her billede ikke lige fra forleden, og godt nok sidder Varanen ikke så tit bag på 'blæsecyklen', som han kalder den, men altså ... Noget af det, jeg er allermest glad for i forhold til at være flyttet tilbage til byen, er, at jeg kan cykle til stort set alting. Yay!  

Resten af fridagen blev tilbragt hjemme i den nye og rodede lejlighed, før vi hentede Skolebarnet tidligt. Lige da hun fik fri, faktisk, hvilket er usædvanlig tidligt for hende. Som regel nægter hun at komme med hjem før kl. 16, men i går morges var hun træt og sprang til med det samme, da jeg foreslog at samle hende op tidligt. Dejligt, når lyst og mulighed falder sammen.

Efter skoleafhentning cyklede vi, tre mand høj, i silende regn i hhv. kassecykel (Varanen. Som sad i helt og aldeles tørvejr og tilsyneladende var så komfortabel, at han faldt i søvn) og ny cykel med gear (Øglen). En ny cykel, der blev udfaldet af en weekendudflugt for et par uger siden, fordi hun var blevet alt for stor til sin gamle cykel. Varanen fik også en cykel og lærte at cykle på den på bare et par dage, men det er en historie til en anden god gang ...

Nå. Silende regn. Fridag. Jo, vi cyklede til Creative Space. Som jeg har hørt en masse godt om og derfor blev nødt til at prøve. Ungerne syntes, det var en glimrende idé og valgte hver deres dims at male på. Jeg sprang malingen over og valgte kaffe i stedet. Så var der også bedre tid til at agere tjenende, malingshentende og penseltørrende ånd, og ungerne kunne koncentrere sig om deres mesterværker. Øglens bliver en julegave til HDD, mens Varanens formentlig går til en af Øglens veninder. Med mindre han ombestemmer sig - det er set før. Ever the gentleman.

Buttede fingre og pastelfarver. Accident waiting to happen ...

Efter maleriet satte jeg egentlig kursen hjemad, men Øglen havde sat næsen op efter kage, så vi tog en detour omkring en café, før vi tog hjem. Elsker at bo i cykelafstand til alting! Resten af eftermiddagen bestod af leg med papkasser (børnene), arbejde (mig. Helt fri kunne jeg altså ikke holde) og rydden op (også mig). Og forsøgen at rede trådene ud i de uendeligt mange skænderier, der kan opstå i og over en papkasse. Ikke, om jeg forstår, hvor børnene har deres temperament fra. Det kan i hvert fald ikke være fra mig. Ahem.

I dag er der så atter en hverdag. Hvor arbejdsbunkerne skal angribes, og børnene er i hhv. skole og børnehave. Og selv om jeg helst vil have dem begge tæt på og være sammen med dem hele tiden, så er jeg så taknemmelig over, at de tilbringer deres dage på steder, de holder af at være, og hvor der er mange, der holder af dem.

Det her er hjem nu. Udsigten over vandet og byens lys. Det er dejligt, men meget anderledes fra villahaven, så der er ikke noget at sige til, at familiens yngste lige skal vænne sig til det.

Varanens begyndelse i den nye gamle børnehave (Øglens gamle) har med pædagogernes ord været 'verdens nemmeste indkøring', og han taler allerede om alle dem, han gerne vil have legeaftaler med. Det gør godt i moderhjertet - og er særligt vigtigt at huske på på en dag som forleden, hvor begge børn på skift savnede DNP og vores forhenværende lille gule hus. Det gør lidt ondt i selvsamme moderhjerte, når de ønsker sig haven og hindbærbuskene tilbage, men samtidig er jeg overbevist om, at det ikke stikker så dybt. Det hele er bare stadig nyt - både for dem og for os - og vi skal alle finde vores ben at stå på her, hvor vi bor nu.

Generelt er der dog konsensus om, at her er godt at være, og jeg kan med stor overbevisning sige, at jeg ikke savner DNP det mindste. Min mor - hele tiden. DNP - så godt som aldrig. Kloge hoveder ville måske mene, at savnet til DNP er der et sted, men bliver overskygget af savnet til min mor. Og det er da meget muligt. Men som det er nu, oplever jeg intet savn til hverken forstadsbyen, huset eller haven. Lad os tales ved omkring det, når det bliver forår og vejr til at være udenfor igen. Så kan det være, at det har ændret sig. Men jeg tillader mig faktisk at tvivle ...

17 kommentarer:

  1. Det lyder bare som det helt rette valg at flytte tilbage til byen. I har vist prøvet forstadseventyret nok gange til at være helt sikre - også når forårssolen titter frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, det kan der være noget om. Når forstaden er prøvet af flere gange, må det være slut med dén slags eskapader. Så nu bliver vi her :-)

      Slet
  2. Halløj søde Øglemor!! Man skal aldrig underkende værdien af seje plastre i vaccinationsøjemed! De udretter mirakler! Det lyder bare som om I har haft fantastiske stunder, hvor er det skønt! Og tro mig, jeg ved, at man ikke savner den dér by, man fravalgte til fordel for noget andet, som passer langt bedre til én! Længe leve cykelafstand!
    Kærlig hilsen fra mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den skønneste fridag. Eneste anke var, at den var alt for kort. Fantastisk, i øvrigt at møde en, der har lavet been there-done that-finten i forhold til flytning. Det er ikke så tit man hører om flytninger dén vej. Cykelafstand ftw! Kh

      Slet
  3. Åh, jeg ville helst bo i byen - og helst London - men sclerose, rollator, gummiben m.m. var lidt mere praktisk nær familie og min mor og far arbejder ikke og provinsby er nu billigere end London, at bo i. Meeeeen hold op jeg misunder jer, at I kan flytte tilbage til byen. Jeg glæder mig til at høre mere:) Vores unger savner England, London og sådan. Det er heldigvis sådan vi kommer der ofte og det hjælper. Dine unger husker det nu men de vil som jer elske byen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Byliv er også dyrt - og ret besværligt i forhold til de udfordringer, du lister. Og nærhed til familie er absolut ikke at kimse af. Vi boede 15 minutters kørsel fra HDD's forældre før - nu bor vi 17 min. kørsel væk. Så det er heldigvis ikke en voldsom ændring. For familie betyder bare ræddi meget! Og du har forhåbentlig ret i, at vores unger kommer til at elske det og ikke bærer nag, fordi vi har taget haven fra dem ...

      Slet
  4. Hvor er det dejligt at høre, at I har taget den rigtige beslutning. Det ville slet ikke være til at bære, hvis du skulle slås med, at det føltes forkert, samtidig med at du skal lære at finde rundt i den verden, der nu er uden din mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - det ville være aldeles hæsligt og ubærligt. Heldigvis virker det som om, det var den helt rigtige beslutning at flytte. Hvilket har stor betydning i en verden, der ellers føles helt forkert lige nu.

      Slet
  5. Batman er altså også bare den bedste vogter! :D

    - Anne

    SvarSlet
  6. Årh hvad med den nål dér?! Dælme da bare heller ikke fedt! Jeg ville have været meget forstående, om han havde valgt at bide sygeplejersken. Fedt at kunne cykle alting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Totalt ufedt med nål. Er dog alligevel glad for, at han ikke bed sygeplejersken. Trods alt :-) Og ja, cykelafstand holder. Også selv om det betyder helt utrolig meget cykling lige pludselig. Forleden endte jeg med at have cyklet 25 km i alt - halvdelen på kassecykel. Hårdt, men godt :-)

      Slet
  7. Hej, jeg har aldrig kommenteret før, men ofte læst med. Er det korrekt forstået (og husket) at I er flyttet by-forstad-by-forstad-by? Vil du ikke skrive lidt tanker om det? Hilsen en der bor i byen (med barn) men jævnligt overvejer mulighederne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Stillet op på den måde kommer det til at se temmelig flytte-agtigt ud, men ja - du husker korrekt. Første forstadseventyr varede dog ikke ret længe (og foregik i lejet lejlighed), før vi fandt ud af, at vi ikke var færdige med byen. Næste forstadseventyr varede tre år og involverede et hus og så'n. Det kan godt være, der kommer et indlæg om tankerne om flytning frem og tilbage (mest tilbage), men jeg kan ikke lige love hvornår. Men hvis du har nogle spørgsmål eller nåwet, er du altid velkommen til at skrive på hverdagenssurdej@gmail.com. Så kan jeg svare dig dér - det går med garanti hurtigere, end hvis jeg først skal have flikket et blogindlæg sammen om det :-)

      Slet
    2. Hov, amatøren her har postet meget enslydende kommentar dobbelt. Sorry, bare slet den nedenfor. Jeg har ikke nogen specifikke spørgsmål, jeg synes bare selv det er nogle interessante overvejelser - skifter selv heeeeeele tiden i, hvad jeg tænker, er bedst; så indtil videre rykker vi ingen steder. Jeg synes bare det kunne være et spændende indlæg om fordele og ulemper - siden I nu har prøvet lidt af hvert ;-)

      Slet
    3. Jamen, så må jeg jo få sådan et indlæg på tegnebrættet :-) Det er jo så individuelt, hvad man trives med, og vores mest nylige forstadseventyr kunne muligvis have set anderledes ud, hvis vi var rykket til en anden forstad - det ved man jo ikke. Men jeg må prøve at skrive ud fra egne erfaringer, og så kan du og andre jo tage det med, I kan bruge (om noget :-)) Men uanset hvad, så er det en kæmpebeslutning, og vi vaklede længe, før vi besluttede os for at flytte tilbage. Men helt kort kan det siges, at det føles HELT rigtigt! :-)

      Slet
  8. Denne kommentar er blevet fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...