onsdag den 9. september 2015

Endelig efterår

Eller ... altså. Misforstå mig nu ikke. Jeg kan godt lide sommer. Jeg elsker at gå i bare tæer, sidde i en solstråle og få sommerfregner på næsen. De lyse aftener og danske jordbær ligger også højt på elsker-listen. Men der ER altså ikke noget som september. Starten på efteråret med de sprøde, køligtlune dage med høj sol og en lille skarphed i luften. Blade, der lige så stille bliver gyldne, kastanjer, der er på nippet til at falde ned (arrrrrh - der går nok lige et par uger endnu), og aftener, hvor det ikke er helt uhørt at trække i et par uldne sokker, brygge en kande te og lægge sig godt til rette på sofaen. (Sidstnævnte punkt er blevet lidt besværliggjort af, at vi kom til at give vores sofa væk i forgårs. Til en sød dame, der skulle bruge den til sin datters klasse. Nu bruger vi så vores havesofa som midlertidig løsning, indtil vi får en ny, 'rigtig' en, men selv om den er ok, er den altså ikke tilnærmelsesvis så comfy som den gamle). Jeg elsker, at det er blevet køligt nok til at hoppe i sine støvler (hej andefødder - jeg har savnet jer) og pakke sig ind i strik, dun, flannel og andre varme sager. Kort og godt: Jeg elsker efteråret. Selv weekendens styrtregn kan jeg tilgive i septembers navn.

Der var de jo, andefødderne! 

Dagene går derudad uden megen slinger i valsen. Dog med to afbræk, da Øglen har haft hele to legeaftaler med nye skolekammerater. Det har betydet, at HDD har kunnet tage hende med hjem på vej fra arbejde, og at jeg kunne blive i DNP i løbet af dagen. Det har nærmest føltes som fridage ikke at skulle lege fangeleg med Kystbanen og kun at skulle hente Varanen, og vi har nydt roen med stille morgener og eftermiddage med masser af leg og højtlæsning (og en enkelt nedsmeltning i børneren forleden, inden nogen kommer og anklager mig for at begå skønmalerier af hverdagen. Så stor en nedsmeltning, faktisk, at den nu optræder i Varanens historieportefølje som "Kan du huske den dag, hvor jeg blev meget vred her ved lågen, mor?" Og ja, det kan mor godt. Selv om det står sløjt til med hukommelsen generelt, har jeg nemt nok ved at huske to dage tilbage. Trods alt).

Bemærk kaffen. Og de lange ben. Proportionerne er desværre byttet om i skyggen - kaffen var væsentlig større, mens benene var (er!) væsentlig kortere 
 
  
Æbler og pærer, de vokser på træer. Når de bli'r modne, så falder de ned. (Eller bliver plukket, nok nærmere. Af ivrige barnehænder, hvis indehavere insisterer på, at vi laver is af rovet) 

Efteråret har også den ekstra dejlige krølle, at Varanen har fødselsdag (og jeg selv med, men Varanen og jeg har fødselsdag så tæt på hinanden, at hans dag nærmest overtager min. Og det er faktisk helt ok). Han ser umådeligt frem til det (og har jo allerede, som nævnt, insisteret på at holde minions-fest), og gennem hele sommeren har han spurgt, hvornår han har fødselsdag. Det nemme svar har været "til efteråret", og den information har han så lagret i hjernen. Hvorfor han blev noget fortørnet over, at efterårets komme d. 1. september ikke automatisk udløste flag, gaver og balloner. Vi har nu forklaret ham, at der er fødselsdag om "x antal tirsdage", men eneste information, der er blevet lagret i dét svar, er "tirsdag". Så i går blev der insisteret ihærdigt på, at NU var det fødselsdag. Det lod ikke til at genere ham, at der hverken var pynt eller gaver (eller andre hjemme end mig), men han accepterede nogenlunde godvilligt (da han fik en dadel), at der lige er et par tirsdage endnu. Har på fornemmeren, at vi har nogle fødselsdagsfantasier at leve op til.

Første skridt må være at købe en gave. Absolut højeste ønske lige nu er en træblender til legekøkkenet, som jeg hjertens gerne under ham, men han har så psykomeget udstyr til det køkken, at det virker lidt som spild. Er der nogen, der har gode gaveforslag til en madglad 4-årig, så byder I bare ind. Indtil videre har vi blender, fjernstyret bil og en fodbold på listen. Og hele forrige års julekatalog fra Lirumlarumleg.dk, som han af uransagelige årsager har gemt og af og til insisterer på at høre som godnathistorie ...

onsdag den 2. september 2015

Mandags-onsdag (selv om jeg godt ved, det er torsdag i dag)

Når man vågner om morgenen, opdager ens næsering er faldet ud og derpå erfarer, at man ikke er hærdet piercing-indehaver nok til selv at kunne finde ud af at sætte den i igen (efter den blev fundet, helt fnulret, i en vindheks under sengen), så burde man overveje, hvilken type dag Universet har i vente for en.

Om ikke andet burde ens skepsis blive vakt bare en anelse, når man - umiddelbart efter opdagelsen af den tabte næsering - hører begejstret hvin fra børnene (hvoraf mindst et er stået alt for tidligt op - til gengæld har han sovet på sit eget værelse hele. natten). Især når man erfarer, at hvinet skyldes en über-klam nøddesnudebille-larve (som mest ligner en kornfed maddike), der laver piruetter på spisebordet blandt alle de nødder, der blev samlet i går og skulle med ned i børnehaven.







Og er man for distraheret til at tage sig af det, så burde man SÅ meget gå i seng igen, når en dræbersnegl glor tilbage på en i spejlet i entréen. Entréen, blev der sagt! Uden at have efterladt sig så meget som et eneste slimet sneglespor. Hvor kommer den fra?!! Og er der flere?!? Jeg forlanger svar!

Jeg gik ikke i seng igen, men væltede til gengæld en americano ned i min Mac, da jeg forsøgte at arbejde bare en smule i går formiddags. Og fandt mig selv i haven i går eftermiddag med firehundrede meter køkkenrulle, i færd med at tørre op i haven. Efter noget jeg ikke orker at komme nærmere ind på, men lad mig bare sige det sådan, at hvis der snart vokser en særlig frodig græstot op lige dér, midt i det hele, så ved jeg da i det mindste hvorfor.

I går var, kort og godt, en rigtig mandags-onsdag. Men heldigvis for dagen, har solen skinnet, og kalenderen siger yndlingsseptember. Skolebarnet trives i skolen og har sine første to legeaftaler lige på trapperne. Børnehavebarnet har en fest i børnehaven med høstuge, og vi har kun halvanden måned tilbage af rakker-tilværelsen.

Så det er rigtig nok, hvad de kloge siger - der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.(Måske lige bortset fra kaffen i computeren. Her arbejder jeg stadig lidt med at få ja-hatten til at passe) ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...