onsdag den 20. januar 2016

Noget om at have valgt rigtigt

Jeg har stadig ondt i tænderne. Dog ikke så meget, at jeg føler akut behov for at tage til tandlægen lige som i sidste uge. Heller ikke selv om hun synes, at jeg ung. (Det ville hun næppe sige, hvis hun så mig i dag. Var så træt, da jeg stod op, at jeg lignede en gammel mand).

Og selv om jeg havde behov for enten tandlæge, bideskinne eller noget helt tredje tandrelateret, ville jeg alligevel ikke have tid til at gøre noget ved det, for der er travlt i biksen lige for tiden. Så travlt, at det i dén grad ville klæde mig ikke at pjæk-skrive blogindlæg, men ... ja, altså ... vi har jo alle vores overspringshandlinger, ikke?! Her ville det være virkelig dejligt, hvis jeg havde mig en noget mindre ordrig hobby, men sådan skulle det ikke være ...

Forleden var jeg til møde hinsidan, og bedst som jeg sad der oppe over skyerne (hvor himlen vitterligt altid er blå), havde jeg tid til at fundere lidt. Primært fordi jeg havde glemt at tage noget med at læse i, og fordi det er begrænset, hvor meget tid man kan få til at gå med at læse i tax free-brochuren.

Smukt, ikke? Og lige til at fundere over 

Jeg har været selvstændig i snart fire år nu. Det fatter jeg personligt intet af, men den er god nok. I snart fire år har jeg selv kunnet bestemme over arbejdstid og -indsats, og selv kunnet bestemme, hvornår jeg gik hjem (og på) arbejde. Jeg har så desværre ikke selv kunnet bestemme min indtjening, men man kan jo ikke få det hele ...

Jeg er vild med den frihed og fleksibilitet, jeg har i livet som selvstændig, og jeg er vild med variationen i opgaver. Ikke én dag er ens, og det er fantastisk motiverende at skifte mellem rutineopgaver, hvor hjernen kan slås mere eller mindre fra, til de større, mere strategiske opgaver, hvor øjnene skal blive på bolden konstant for ikke at lave rod i den. Der er i det hele taget ret meget ved selvstændighedsformen, jeg er vild med, og ikke så meget, jeg ikke er vild med. Det skulle da lige være det der med, at man ikke aner, hvor pengene skal komme fra næste måned. At én måned kan være vældig indbringende, mens den næste er helt død. Det giver en usikkerhed, som er svær at vænne sig til - også selv om vi har budgetteret med den. Usikkerheden udmønter sig i, at jeg har mere end almindeligt svært ved at sige nej, når en arbejdsopgave byder sig. For hvis nu jeg siger nej (også selv om jeg reelt ikke har tid), hvem ved så, hvornår der kommer en ny opgave?

Smukke Nordhavn

Meget lader sig heldigvis planlægge vha. en kalender og en kuglepen, og mine kunder er i reglen så godt opdraget, at de godt kan vente bare lidt med at få deres opgaver. Men engang imellem, eggå - så gad jeg godt, at nogen ville lære mig, hvordan man siger nej (tak). For selv om folk er søde til at vente på deres ting, så bliver jeg pænt presset over, at der er firs milliarder opgaver i pipeline, og at ingen af dem er helt klar til at blive sendt af sted. Sådan en periode har jeg lige nu. Opgave på opgave på opgave - nærmest uanset hvor jeg kigger hen. Udadtil tror jeg egentlig ikke, der er noget problem - jeg har varslet lidt længere leveringstider, og det er fint med alle - men indadtil ... Der trænger jeg SÅ meget til ferie. Eller bare til en dag, hvor der er lidt mindre tryk på.

Et tryk, som jeg helt klart selv er skyld i, fordi det som nævnt er et indre pres. På ikke blot at få opgaverne færdige til tiden, men samtidig også hente ungerne tidligt fra hhv. skole og børnehave. Fordi både de og jeg er blevet vant til det. Og jeg vil så gerne have mere tid til dem i hverdagen. Jeg elsker Varanens og mine langsomme morgener, og vores eftermiddage med god tid, te og Uno. Også selv om det bare er en time eller to, før ulvetime og træthed sætter ind. Og jeg er på ingen måde vild med først selv at komme halsende ind ad døren, to minutter før aftensmaden skal stå på bordet, eller tage af sted om morgenen, før alle mand er vågne, fordi logistik-puslespillet ellers ikke kan gå op - HDD går jo også på arbejde.

 
Ok - så er det heller ikke hårdere. Der blev da tid til at kælke i weekenden. I høj sol og blændende hvid sne. Fantastisk!

Heldigvis er det bare en periode. To uger mere, og så er jeg i mål med denne omgang uhyrlig travlhed. Så håber jeg, der går lang tid, før jeg igen får så travlt, som jeg har lige nu. Travlt er ok, men for travlt er ikke godt. Ikke i for lang tid, i hvert fald. Slet ikke fordi det jo ikke ligefrem var psyko-travlhed, der var meningen med hele selvstændighedstanken. Det var primært fleksibilitet, og den oplever jeg dæleme ikke meget af lige nu. Men alt godt kommer til den, der venter (og arbejder), så den kommer nok igen, fleksibiliteten. Det håber jeg i hvert fald. For den er noget af det, der gør det sjovt at arbejde og får hverdagen til at være helt human.

Men trods brok er det faktisk meget rart at have den her slags perioder nu og da. For det er jo både spændende og hyggeligt at være ude og omkring i stedet for at sidde på hjemmekontoret. Møde søde mennesker, se nye steder og få en fornemmelse af, hvordan rigtig rigtig mange mennesker klarer sig gennem hverdagen. Og så er det med til at bekræfte mig i, at valget om at blive selvstændig i sin tid var det helt helt rigtige for mig - noget det slet ikke er så tosset at blive mindet om bare en gang imellem, når man synes, det hele er lidt hårdt.

16 kommentarer:

  1. Jeg arbejdede med børn i London inden jeg blev sclerose, kunne derfor undgå prinsessepigen skulle passes efter mine 3 mpneders barsel:)Jeg lavede mine egne arbejdstider og folk sagde jatak:) Elskede det og engang imellem var det hårdt men for det meste var det bare det bedste. Manden arbejde jo længe så perfekt. Nu er jeg handikappet men har været så heldig nogen ville gi mig arbejde hjemmefra. Jeg er engang imellem til møder i København men på mine vilkår. Jeg er heldig:) lyder som om du også bare har det som det skal være trods travlhed engang i mellem. Du lader også til at værdsætte den mulighed du har ved at være selvstændig:) Det er fantastisk:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det lyder også som om, du har været heldig med (og dygtig til) at skære arbejdskagen præcis, som du gerne vil have den. Jeg elsker hjemmearbejde, men det tog mig noget tid at vænne mig til det. Nu ville jeg ikke undvære det for noget! :) Og med lidt forskellige ture hist og pist - lige som du har dine kbh-ture - er det helt perfekt!

      Slet
  2. Jeg synes du er sej!! Hatten af for dit drive og engagement og gode overspringshandlinger, som vi andre kan nyde godt af! Jeg kan sagtens lære dig at sige nej. Jeg kan også lære dig at brøle nej, hvis det sku' ha interesse... Måske næste gang over kaffen! Knus og rigtig god arbejdslyst de næste psykopatagtige 2-3 uger (er du sikker på, at det ikke fortsætter? Sådan jeg skal baaaare-lige to uger mere, og to uger mere, og SPLAT!! Så ligger man der.... Ja, jeg siger det bare; taler af dyrtkøbt erfaring!)....
    Take care!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, sikke pæne ord. Tak for dem. Sej synes jeg nu ikke nødvendigvis, jeg er, men engageret, dén er jeg med på :) Lær mig gerne at sige nej (ikke brøle - det kan jeg godt i forvejen, men bruger det i reglen ikke på arbejdet) over næste kop kaffe :)
      Og ja, jeg ved godt, man skal passe på 'skal baaaaare lige'-mentaliteten. Og jeg lover at være opmærksom på, at det ikke sker - men mit projekt, der pt tager 90 % af min tid - slutter om et par uger, så det giver forhåbentlig sig selv denne gang. Og ellers får du lov til at give mig dummeslag!

      Slet
  3. At have valgt rigtigt, betyder jo tit alligevel at der er bump ind i mellem; det er blot balancen mellem fordele og ulemperne, der udgøre forskellen i det store billede :) Så hurra for, at du fik valgt den, der giver dig mest positivt tilbage :D

    - Anne www.venterpaavin.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har ret - ingen valg er nok helt fri for bump. Desværre; det ville ellers være rart :-)

      Slet
  4. Hvor fedt! Og dejligt, at alt det du ønskede for fire år siden, nu er virkelighed. Tillykke! Så velfortjent.

    Og selvom de næste 3-4 uger bliver vilde, og tiden med børnene måske bliver lidt anderledes end normalt, så har du turdet at satse. Satse på det der var rigtig for dig og din familie. Den fornemmelse kan måske du finde frem i den næste periode, når du kæmper med/mod dit indre pres, deadlines, eksekvering og overblik.

    Kh V

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Og ja, jeg (vi) turde at satse. Det har været nervepirrende og hårdt, men har heldigvis kunnet bære. Så skal jeg bare lige lære at skubbe den dårlige samvittighed til side for en stund ...

      Slet
  5. Åh, jeg fik også så dårlig samvittighed, da jeg i efteråret ikke var hjemme før kl. 16-16,30 på mandage pga. skole. Og mine unger er endda store nu, så egentlig betyder det ikke noget. Men det gør det bare oppe i mit hoved :-/ Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt vildt, så meget ens eget hoved kan være imod en. Jeg kæmper med at blive bedre til det, men det er ikke så nemt - og slet ikke i morges, da den yngste vågnede og med det samme sagde "Jeg VIL ikke i børnehaven i dag. Jeg er der HELE TIDEN! Skal vi ikke holde fri?!" Åh, mit morhjerte. Også selv om han overhovedet ikke er der hele tiden. Sådan føles det bare. Både for ham og for mig, åbenbart ...

      Slet
  6. Lidt skuffet over at tax-free-kataloget ikke var mere interessant end som så. Kan man overhovedet sådan noget ml. Sverige og Øst-dk?
    Skøn overspringshandling at reflektere over valg/fravalg. Og dejligt at det ender med enten bekræftelse af at der er valgt rette retning ... eller beslutning om at retningen skal rettes ;-) 2 uger går hurtigt. Svup. Kh. Liv

    Kommentarer til kommentarer:
    - Det er ikke fair, at Varanen trykker på dårlig-samvittigheds-knappen. Som om den ikke i forvejen er i bund, for de fleste af os 'små/mindre-børns-forældre'. Øv.
    - Må jeg også give dummeslag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nøj, jeg er sløv til at få svaret på kommentarer. Undskyld. Til mit forsvar har jeg været en weekend væk, men nu er det selvfølgelig onsdag, såeh ...
      Tax-free-kataloget var virkelig kedeligt, men alene det, at det var der, gav anledning til nogen undren. For som du siger; Kan man overhovedet sådan noget på så kort en flyvning?
      Totalt ikke fair med tryk på dårlig samvittigheds-knap. Må køre noget aflad i februar. Og ja til dummeslag - alle er velkomne ;-)

      Slet
  7. Den slags perioder kender jeg godt - eller næsten. Jeg er jo ikke selvstændig, og kan bedre tillade mig at sige fra. Jeg er bare enormt dårlig til det. Jeg drømmer dagligt om at være selvstændig, men tror, at jeg ville have ondt i maven af stress over uforudsigeligheden. Jeg synes, at det er ret sejt, at der allerede er gået fire år med din sprogbiks.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har altså virkelig også taget lang tid at slippe for (eller ... lad os kalde det ignorere) mavepinen over uforudsigeligheden. Den rammer mig stadig hver sommer og hver jul, hvor der er notorisk stille, men jeg trøster mig med, at det er gået godt i næsten fire år nu, så det fortsætter forhåbentligt ...

      Slet
  8. Det er så fedt for dig, at biksen går så godt. Jeg ville godt nok ønske jeg kunne leve et mere fleksibelt liv end nu. Selvom jeg jo faktisk har et usandsynligt fleksibelt arbejdsliv. Der er bare for meget.... arbejde. Og for lidt sjov. Måske du kunne dele ud af fif næste gang over kaffen... Er hjemme på fredag, fx.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvad er der med det arbejde?! Sådan at være fyldt med arbejde. For dårligt, altså! Giver hjertens gerne kaffe en dag, men vi bliver nødt til at komme over i februar først. Januar er vanvittig måneden ud, ser det ud til ...

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...