mandag den 11. januar 2016

Ung og aggressiv

Tandlægen: Der er ikke noget at se overhovedet. Hverken, når jeg kigger efter, eller på billederne. Men du har ondt, siger du?

Mig: Meget. Især i venstre side. Det føles som et hul.

Tandlægen: Har du haft den type smerter før?

Mig: Ja. Sidste år ved den her tid, faktisk. Dengang fik jeg at vide, at det var spændinger, og at jeg formentlig er sådan en, der skærer tænder om natten.

Tandlægen: Det kan meget vel være rigtigt. Er du aggressivt anlagt?

Mig: Jeg er en af de mindst aggressive personer, jeg kender. Men det har været et hårdt efterår, hvor jeg har været pænt presset på visse tidspunkter.

Tandlægen: Stress kan selvfølgelig også være årsagen. 

[Pause i samtalen, fordi min mund er blevet fyldt med spejle og andet godt]

Tandlægen: Du er hård ved dit tandkød, ved du godt det? Det skal man være forsigtig med - der er ingen grund til at børste så hårdt. Det skader mere end det gavner.

Mig: Jeg ved det godt - jeg får det ret tit at vide, men jeg fatter det åbenbart ikke.

Tandlægen: Det går nok; Det er ingen katastrofe. Endnu. Du skal bare lade være med at være så aggressiv, når du børster.

Mig: Jeg er ikke aggressiv.

Tandlægen: Når du børster tænder, er du. Det kan jeg se.

Mig: Der kan man bare se. Det vidste jeg slet ikke.

Tandlægen: Måske du kan begynde at gå til boksning i stedet for. Få aggressionerne ud dén vej.

Mig: Jeg er ikke aggressiv!

Tandlægen: Når man er så ung, som du er, er det er alt for tidligt at få skader på tænderne. Her er en blød tandbørste, du kan prøve. Den er ikke så hård ved tænderne. Men det hjælper selvfølgelig ikke på spændingerne. Tænk over det med boksningen, så du kan komme af med aggressionerne.

Mig: Jeg er ikke aggressiv. Ikke mens jeg er vågen, i hvert fald. Men ung ... Dér kan jeg være med ...

Jeg er allerede vild med min nye tandlæge, som blev valgt i et akut anfald af Hold Kæft, Hvor Har Jeg Ondt I Tænderne, Og Jeg Har Tilfældigvis Tid Til At Gøre Noget Ved Det I Dag! Det har varet i over en uge nu, og eftersom min bror ringede forleden og fortalte, at han havde ignoreret smerter i tænderne for længe og pludselig stod over for en rodbehandling, tænkte jeg, at jeg hellere måtte blive kigget efter i sømmene. Min sædvanlige tandlæge residerer i DNP, men mit arbejdsskema i januar efterlader nul plads til den slags afstikkere ud i det blå, så jeg (og tandpinen) besluttede os for at være utro med en tandlæge i Kbh. Og hun er totalt en keeper.

Jeg er godt klar over, at den gratis tandbørste, de mange gode råd og røntgenbilleder on the house er totalt pusher-metode, og at de bare gerne vil have mig til at komme igen - særligt fordi jeg er en potentiel aftager af psykodyr bideskinne #charming - men jeg er ligeglad. Jeg er solgt. Mest fordi tandlægen (som faktisk selv var ret ung. Yngre end mig, i hvert fald) syntes, jeg var ung. Smiger åbner alle døre ;)

22 kommentarer:

  1. Hold nu op, Øglemor, det er fantastisk!! Jeg kan slet ikke holde op med at grine over den dialog! Kan levende forestille mig dig med munden fuld af vatruller som mega-aggressiv - men ung!! - kommende boksestjerne! Måske han også havde et knaldgodt tilbud på medlemskab i den lokale klub, som du ku' få med, når du gik? Tænker du måske sku' overveje det fremfor den dersens fantastiske bideskinne....
    Knus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen tilbud til den lokale bokseklub, desværre. Kunne ellers være meget smart med kombi-priser ...

      Slet
  2. I øvrigt, Øglemor: som datter af en tandlæge, som ind imellem fik besøg af en del patienter som mente at NU sku' de ha' alle tænder revet ud pga. tandpine, ganske ofte bare havde kæbehulebetændelse. Hvis det gør ekstra ondt når du holder hovedet nedad, så er det muligvis den vej du skal gå.... Jeg er jo næsten læge, ahem... Hvis teorien holder stik, så sparer du både bideskinne og medlemskab hos bokseklubben! Win-win!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et godt tip med kæbehulebetændelsen (selv om det egentlig heller ikke lyder så rart). Jeg er dog temmelig sikker på, at det her er tandrelateret - der er nemlig ingen forskel på, om jeg holder hovedet nedad, hopper, springer, ligger stille eller noget helt femte. Det er nok bare fordi, jeg er så aggressiv ;-)

      Slet
  3. Åh altså hahahaha. Jeg havde allerede besluttet, ud fra din overskrift, at her havde vi en lille varan, der nok skulle sig til og fra overfor tandlægen. Nu ved jeg i stedet hvor han kan have sine muligvis aggressive tænder fra ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Varanen er det sødeste, blideste væsen man kan forestille sig, når han er til tandlægen. Det er bare moderen, der er lidt sur i det ;-)

      Slet
  4. Godt tandlægen sagde du var ung :) ellers kunne man jo som agressiv person bide eller nåwed ;) Jeg er også en aggresiv børste(r) når jeg er igang med tandbørsten. Bløde tandbørster er helt klart vejen frem - frem for boksning og fortsat brug af hård tandbørste...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var nok en afledningsmanøvre. "Nu siger jeg, hun er aggressiv, men jeg siger samtidig, hun er ung. Så bliver hun nok formildet lidt ..." Jeg bruger altid bløde tandbørster og er nu blevet anbefalet en el-tandbørste. Så det må jeg lige få kigget på ...

      Slet
  5. Pas på med at bokse med tandbørster; de kan stikke øjne ud!

    - Anne
    www.venterpaavin.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har en pointe. Aggressivitet med tandbørster kan være farligt :-)

      Slet
  6. Åh dejligt du sådan har været tandlæge-utro og er helt ok med det :o) Morede mig ret meget over jeres samtale:D "jamen jeg er ikke agrassiv" Håber det holder op med at gøre ondt snart med eller uden bideskinne - som får mig til at tænke på Joey (friends) der får en flot bideskinne da han snorker:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - det er en klassiker, det afsnit. Jeg vil helst undgå bideskinnen og må se, om jeg kan sno mig uden om, næste gang jeg skal til tandlægen :-)

      Slet
  7. Hmm.. jeg er vist også aggressiv så ;-)
    Jeg har ondt i tænderne i underkæben, mest i den ene side og temmelig ofte. Min tandlæge sagde desværre ikke noget om ung, men der var ikke noget galt med tænderne. Jeg har været hos en kranio sakral terapeut efterfølgende. Det virkede!! Ingen smerter overhovedet, indtil jeg får genopbygget spændingerne, selvfølgelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oooh - det lyder som noget, jeg skulle prøve. Det lyder endda helt behageligt. I hvert fald væsentligt mere behageligt end en bideskinne. Tak for tip!

      Slet
  8. Hahaha, så fik jeg aftenens grin :) Herlig dialog!

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Jeg morede mig også. Særligt bagefter. Undervejs var jeg ved at blive lidt ... ja ... aggressiv ;-)

      Slet
  9. Jeg hader at have ondt i tænderne - selvom det jo nogle gange er sådan, også selvom der ikke er noget galt. Faktisk er jeg ikke rigtig fan af tandlæger - det er simpelthen så dyrt, når (hvis) der er noget. Håber du finder ud af hvad det er. Fint billede fra Nordhavn station på insta her idag - kommer helt til at savne det. Kommer der jo virkelig sjældent nu :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke ubetinget fan af tandlæger, men på den anden side - uden dem ville jeg stadig have valset rundt med det tandsæt, naturen har givet mig, og det var ikke ubetinget kønt. Men dyrt, dét er det! Nordhavnen er så fin. Du må komme ud og sige hej en dag :-)

      Slet
    2. Ja, det vil jeg så gerne. Komme ud og sige hej snart. Og se det nye sted...

      Slet
  10. Hei, morsomt!
    Hvor finner jeg oppskriften din til brødet laget i keramikkterrine?
    Ha en fin dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa. Er det denne her, du mener? http://www.hverdagenssurdej.dk/2011/08/nar-en-glemor-hun-bager.html Det er i hvert fald lækkert :-)

      Slet
  11. Det er denne jeg mener. Jaaah - prøv min opskrift. Den er god! (Men hæver ikke voldsomt op heller - fylder ikke engang en lille stegeso helt ud).

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...