torsdag den 14. april 2016

Noget om at løbe (videre)

Der var engang, hvor jeg løb. Og løb og løb og løb. Lige indtil jeg ikke løb længere. Fordi jeg blev træt af det. Fordi jeg fik ondt i knæene. Fordi det var hyggeligere at drikke vin med naboerne, end at halse rundt i DNP. Fordi det var så som så med energien med istandsættelse af hus, to små børn og opstart af virksomhed. Fordi DNP var virkelig nederen (læs: bakket) at løbe i. Fordi *indsæt selv undskyldning*.

Det er næsten to år siden, jeg løb regelmæssigt. Det er to et halvt år siden, jeg løb mit sidste marathon. Og nu er jeg i gang igen. Ikke med at træne til marathon - du godeste, nej - men med at løbe. Til husbehov og lidt til. Dels fordi jeg er blevet temmelig blød i kanten. Dels fordi det der løb gør mig til et bedre menneske. Af en art. Selv om jeg kan have svært ved at hælde mig selv i løbeskoene og ud af døren, er jeg, uden undtagelse, altid i godt humør, når jeg kommer hjem fra en løbetur. Jeg har fået lys og luft, masser af synsindtryk, pulsen op, lyttet til Mads & Monopolet, som jeg aldrig når om lørdagen, og - måske det vigtigste - lidt alenetid (eller voksentid, alt afhængigt om jeg løber alene eller sammen med naboen). Og det er slet slet ikke så ringe.

Jeg bliver aldrig træt af at have vandet lige uden for min hoveddør. Det perfekte sted til (bl.a.) at strække ud efter løb og tømme hovedet fuldstændigt ...

Jeg sætter ingen rekorder og har pt. ingen planer om at løbe længere end 10 km i den næste lange tid, men det er skønt at være i gang igen. At finde en identitet, eller hvad det nu er, i noget, der hverken er arbejde eller moderskab. Ikke, at der er noget i vejen med nogle af delene, men i og med jeg ikke er den helt store hobby-person, er det meget rart at have noget, der får mig ud og op af sofaen. Som ellers i dén grad kan være svær at komme op af om aftenen, når børnene er puttet. Så derfor eksperimenterer jeg med at udvide dagen lidt i den anden retning og står nu op kl. 06.00 et par gange om ugen, så jeg kan nå at løbe, før børnene får øjne. Det er sandsynligvis normal tid for rigtig mange andre, men eftersom jeg først plejer at stå op ved 6.45-tiden, er det ret så tidligt for mig. Byen er fantastisk på det tidspunkt om morgenen - den er så småt ved at vågne i takt med, at solen står op, og på min efterhånden faste rute når jeg dels at vågne helt, dels at lade op til dagen, der er forude.

Vel hjemme igen kan jeg så vække dem, der stadig sover (Øglen. Altid Øglen. Hun står først op, når det er allerhøjst nødvendigt. Jeg tror, hun er blevet teenager før tid) og spise morgenmad med ungerne i ro og mag (og en lugt af gnu). Når Øglen og HDD så er sendt af sted i skole og på job, kan jeg gå i bad og lege lidt med Varanen, før vi skal ud af vagten. Og så er dagen ligesom kommet i gang på en rigtig god måde. Det kan jeg sagtens vænne mig til - også selv om det er besnærende at trykke på snooze, når løbeskoene kalder ...

12 kommentarer:

  1. Åhhh, der var også en gang, hvor jeg løb og løb og løb! Men så fik jeg et dårligt knæ. Og tre børn. Og for mange undskyldninger, som du selv nævner. Men i mange år løb jeg 7 km hver eneste (ENESTE!) morgen, bl.a. rundt om søerne, og jeg var også vild med at være med, når byen vågnede.... Så dejligt. Meditativt. Skønt! God løbelyst til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Wow - 7 km HVER morgen! Det er vildt. Når jeg en sjælden gang imellem løber 7 km nutildags, regner jeg det helt klart for en lang tur, der udløser en fridag ;-) Dårlige knæ er SÅ træls (har selv døjet med to af slagsen, men de er heldigvis blevet gode igen). Håber, du finder tid til enten løb eller en anden form for alene-tid igen snart - det ER altså rart. Men det ved du jo selvfølgelig godt :-)

      Slet
  2. Jeg løb også meget indtil ganske fornylig - måske endda for meget, og for hurtigt, hvorom alting er har min ene balle sagt stop. For det niver. på den ikke helt rigtige måde. Så nyd også turene for mig, ing. For jeg savner løberiet noget så afsindig meget...

    SvarSlet
    Svar
    1. Urgh, træls. Noget iskias? Jeg har tidligere haft held med at gå til fys for diverse løbeskavanker og så noget sportsmassage, som selvfølgelig ikke er lige så afslappende som en tur i spa, men som er ret dejligt alligevel :-) Hepper på, at du snart bliver god som ny - det er jo nu, du skal høste frugterne af alt dit løb i den mørke tid, og så løbe foråret og de lyse morgener og aftener i møde ...

      Slet
  3. Jeg synes det er sjovt, flot og lidt vildt at din ambition 'kun' er 10 km. For mig er det nærmest Marathon. Og 5 km et (u-)opnåeligt mål...
    Når det er sagt - hvor løber du. Jeg er rundt om den første sø ml 6/6.20

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, så mødtes vi jo! Jeg plejer egentlig at løbe på Kastellet eller en runde ude fra os, langs banen til Østerport og så op ad enten Ndr. Frihavnsgade eller Århusgade og så hjem - det passer meget godt med 5-6 km. Men så mindede du mig jo lige om, at Søerne også er der, så det skulle prøves. Og en tur omkring den første sø passer perfekt med 5 km ud og hjem. Tak for tip :-)

      Slet
  4. Sejt du løber:o) Jeg har altid hadet løb - da jeg stadig kunne (inden sclerosen) ville du kun se mig, hvis nogen var eftermig. Jeg har dog altid elsket min håndbold og fodbold og der læber men også - bare efter en bold:) Jeg går langsomt på løbebånd hos min fys og nu jeg ikke kan, ja så kunne det være rart at løbe:) Jeg plejede at cykle gennem London på arbejde kl 7 om morgen. Jeg elskede det:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har virkelig også taget mig mange år at finde glæden ved løb, og da jeg var yngre, hadede jeg det som pesten. Men i 2010 så jeg pludselig lyset og begyndte efterhånden også at få smag for de længere ture. Boldspil derimod ... Jeg ejer ikke for fem øre koordination og ville blive bombarderet med bolde i det sekund, jeg dristede mig ud på en boldbane. Suk. En cykeltur gennem London om morgenen lyder nu heller ikke så tosset, når nu det skal være. Men var det ikke generelt ret nervepirrende at cykle i så stor en by? Da jeg boede derovre i tidernes morgen, virkede trafikken temmelig uoverskuelig, synes jeg.

      Slet
    2. Jeg kunne bedre li' at cykle i London end at køre. Manden og jeg snakkede om den anden dag, at vi er ret imponerede over vi fandt rundt i indre London uden en gps da vi boede der. Vi havde bare en AZ og så kørte man ud fra den.... Vi havde en gammel hvid fiat som vi mest brugte når vi skulle ud af London men også til tider når manden spillede gigs i indre London. Nemmere med trommesættet... Selvom der ikke er cykelstier ret mange steder i London, synes jeg aldrig det var usikkert. Jeg var også meget hurtigere end bilerne:o)

      Slet
    3. Åh ja - A-Z. Det var jo den, man brugte. Og den fungerede aldeles upåklageligt. I sin tid, da jeg flyttede til København, drønede jeg også rundt med et Krak's Kort i tasken. Super-upraktisk, men ganske effektivt. Ak ja, det var tider med de analoge kort :-)

      Slet
  5. Jeg er også startet så småt (som i virkelig småt) op igen, og har forsøgt mig med morgenturene igen. Men indtil nu er de desværre blevet snoozet væk. Sidste år løb jeg 4,5 km 3 morgener om ugen i et par måneder, og det var en skøn start på dagen. Dét vil jeg gerne have gang i igen. Jeg vil i princippet gerne op og ramme 10k igen, men målet er, for nu, 6-7 km en gang om ugen og så morgenture.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der morgenløb, det er virkelig rart. Men lad os tales ved om det, når det begynder at blive mørkt udenfor igen om morgenen. Det er der heldigvis længe til, men mon dog, at min rygrad når at blive så stærk hen over sommeren, at jeg kan slæbe mig ud i mørke og minusgrader?! Synes, det lyder som en god plan med et par morgenture og så en længere tur i løbet af ugen. Det er også der, jeg gerne vil hen. Og så måske et halvmaraton på et tidspunkt. Men nu må vi se - jeg skal lige se, hvordan min 10'er går til juni - hoster jeg lungerne op dér, ved jeg jo godt, hvad klokken er slået ;-) God dag til dig!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...